Gå til indhold

Salg, donation og genbrug af asbest

Det forbudt at genbruge og genanvende asbestholdige genstande. Det betyder blandt andet, at asbestholdige tagplader, der afmonteres eller løsnes og flyttes fra deres oprindelige placering, ikke må genmonteres.

REACH-forordningen, som er EU’s grundlæggende kemikalielovgivning, fastsætter et forbud mod fremstilling, markedsføring og anvendelse af asbestfibre, af genstande og blandinger med indhold af asbestfibre.

REACH-forordningen definerer markedsføring som at levere til eller stille til rådighed for tredjemand mod betaling eller gratis. Det betyder fx, at du ikke må sælge eller give afmonterede asbestholdige tagplader væk. Det samme gælder asbestholdige bremse- eller koblingsbelægninger. I stedet for skal du bortskaffe det som asbestholdigt affald.

Som konsekvens af forbuddet mod anvendelse er det forbudt at genbruge og genanvende asbestholdige genstande. Det betyder blandt andet, at asbestholdige tagplader, der afmonteres eller løsnes og flyttes fra deres oprindelige placering, ikke må genmonteres. Det betyder fx, at du ikke må reparere et asbesttag ved brug af andre gamle asbestplader. Det er heller ikke tilladt at genanvende gamle tagplader af asbest til vejfyld.

REACH-forordningen tillader genstande, som indeholder asbestfibre, og som allerede var installeret og/eller i drift inden den 1. januar 2005. Det betyder, at det fx er tilladt at have et asbesttag, indtil det er udtjent, eller have bremsebelægninger med asbest indtil indehaveren skiller sig af med dem.