Unge, der er fyldt 13 år, har mange muligheder for fritidsjob. Her kan du få viden om, hvad du kan arbejde med.
Gode penge, nye venner og værdifuld arbejdserfaring. Der kan være mange gevinster ved at have et fritidsjob. Halvdelen af unge i alderen 13-17 år har i dag et fritidsjob – og måske er det også noget for dig?
Er du fyldt 13 år kan fx du arbejde i en isbutik eller være hjælpetræner i en sportsklub. Du kan også
sidde i kassen ved et supermarked - eller hvad med at arbejde i en børnehave eller på et plejehjem?
Du må få et fritidsjob, når du er fyldt 13 år, og der er mange muligheder. Hvad du må arbejde med af hænger af din alder, og om du har afsluttet 9. klasse.
Er du 13-14 år, eller har du ikke afsluttet 9. klasse? Så må du gerne udføre lettere arbejdsopgaver. Her er nogle eksempler på, hvad du må arbejde med:
Læs mere om, hvad du ellers må arbejde med i Ungebekendtgørelsen på Retsinformation, bilag 7
Er du fyldt 15 år og har du afsluttet 9. klasse, må du næsten udføre alle former for arbejde.
Du må dog bl.a. ikke arbejde med sundhedsskadelige stoffer og materialer eller arbejde med farlige maskiner. Du må heller ikke arbejde med noget, der kan skade dig fysisk. Regler, der gælder for alle, uanset alder.
Det er din leders ansvar at oplære dig og fortælle dig, hvad du må arbejde med, og hvordan du gør. Er du i tvivl, så spørg derfor din leder, din kollega eller din arbejdsmiljørepræsentant, der vil hjælpe dig.
Du er også meget velkommen til at ringe til os i Arbejdstilsynet. Vi kan hjælpe dig med spørgsmål om
dit arbejdsmiljø, hvis du er utryg eller usikker på dine opgaver. Du kan altid være anonym, når du ringer
til os.
FRITIDSJOB
”Det bedste ved mit fritidsjob er, at jeg får lov til at sidde snakke med de ældre og lære dem at kende. Jeg kan mærke, at de liver helt op. Det giver en følelse af, at jeg er med til at ændre deres hverdag.”
Du vil gerne have et fritidsjob, men hvordan får du fat i et?
Du kan prøve at søge et fritidsjob via din familie og venner, hvis de kender en god arbejdsplads. Du kan også prøve at sende en ansøgning til en arbejdsplads, hvor du gerne vil arbejde.
Du kan også søge efter fritidsjob på nettet og sociale medier. Eller kontakte din kommune, hvis du gerne vil arbejde på en kommunal arbejdsplads som fx en børnehave eller plejehjem.
Du kan bl.a. se opslag om fritidsjob på disse sider: