Gå til indhold

Hvad er symptomerne på stress?

En række psykiske, adfærdsmæssige og kropslige ændringer kan være tegn på stress - især hvis flere af dem optræder samtidig. Her finder du eksempler på symptomer på stress.

En stressramt person er ikke altid selv bevidst om sin situation med det samme. Ofte er kolleger, familie eller venner de første til at lægge mærke til symptomer på stress. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vi kan have forskellige symptomer på stress.

Psykiske symptomer:

  • At blive nervøs, rastløs, irritabel og sårbar over for kritik.
  • At have svært ved at koncentrere sig og at huske og føle sig magtesløs, trist, udmattet og uden 
    overblik.
  • Alvorlige psykiske lidelser som angst og depression ved langvarig stress.

Adfærdsmæssige symptomer:

  • At blive mere ubeslutsom, mere aggressiv, oftere part i skænderier eller isolerer sig socialt.
  • Mere fravær
  • Søvnproblemer
  • Et højere forbrug af nydelsesmidler som kaffe, nikotinprodukter og alkohol og et højere forbrug af beroligende og smertestillende medicin.

Fysiske symptomer:

  • Hjertebanken og højere blodtryk. Det kan være hensigtsmæssigt i en kortere periode, da det 
    skaffer kroppen energi til at håndtere udfordringer.
  • Hovedpine, mavesmerter, øget svedproduktion, åndenød, svimmelhed og mangel på appetit.
  • Ved langvarig stress kan de kropslige symptomer blive sundhedsskadelige og føre til fx hjertekarsygdomme og svækket immunsystem.
To mejerister står og snakker.

Hvad kan I gøre for at forebygge stress?

Læs om årsager til stress og hvordan medarbejdere og ledere kan forebygge stress.