Gå til indhold

Fysisk arbejde

Fysisk arbejde handler om alt det arbejde, der påvirker kroppen. Fysisk arbejde er både, når du bruger din krop til at udføre en opgave – og når ydre forhold kan påvirke kroppens sundhed og din sikkerhed. Det kan fx være arbejde på stilladser, arbejde med maskiner eller andet, der kan udgøre en risiko for ulykker.

DEFINITION

Hvad er fysisk arbejde?

Fysisk arbejde er manuelt arbejde med opgaver, hvor du primært udfører dit arbejde med muskelkraft. Det kan fx være, du skal løfte tunge genstande. Fysisk arbejde omfatter også de fysiske forhold på arbejdspladsen, hvor det er nødvendigt, at du beskytter din krop med personlige værnemidler, eller at du bruger tekniske hjælpemidler for at kunne udføre dit arbejde.

Fysisk arbejde kan påvirke helbredet både positivt og negativt. Alle har godt af at bevæge sig og være fysisk aktive, hvilket har en positiv indvirkning på vores sundhed. Dog kan hårdt fysisk arbejde – altså arbejde som er tungt, uhensigtsmæssigt eller ensformigt – føre til smerter i muskler og led (muskel- og skeletbesvær). Et højt arbejdstempo og lange arbejdsperioder uden tilstrækkelige variationer eller pauser kan også øge risikoen for fysiske helbredsproblemer.

Balancen mellem fysisk aktivitet og restitution er derfor afgørende for at opretholde et sundt arbejdsliv. Det har også betydning, hvordan du er fysisk aktiv i din fritid, hvis du har et hårdt fysisk arbejde til daglig.

Håndværker bærer en pæl

Tunge løft

En af de mest almindelige udfordringer i forbindelse med fysisk arbejde er tunge løft. Der er dog stor forskel på, om de tunge løft skal manuelt håndteres af dig selv, hvor du og din arbejdsplads skal være opmærksom på din sundhed, eller om der er tale om tunge løft ved hjælp af korrekt brug af maskiner.

Oplever du stress?

Oplever du stress?

Langt de fleste vil i perioder opleve stor travlhed eller uklare rammer og forventninger på arbejdet. Det kan påvirker din trivsel og måske føre til stress. Her kan du blive klogere på, hvordan du kan forebygge stress.

FÅ VIDEN

Sikkerhedskultur

Arbejdspladser med en proaktiv sikkerhedskultur har færre arbejdsulykker. Det kan betale sig for både den enkelte, virksomheden og samfundet.

Det fysiske aktivitetsparadoks

Det fysiske aktivitetsparadoks

Fysisk krævende arbejde har ikke samme sundhedsfremmende effekt som fysisk aktivitet i fritiden.