Gå til indhold

Forebyg fald og snubleulykker

Ofte bliver fald og snubleulykker bagatelliseret, men det er vigtigt at tage forebyggelsen alvorligt. Bliv klogere på ulykkerne og forebyggelsen af dem.

Ledninger ligger og flyder på gulvet.

Fald og snubleulykker bliver ofte bagatelliseret. Almindelig gang inklusiv færden på trapper opfattes sjældent som risikofyldt, men alligevel sker mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke netop her. Ulykkerne forekommer i alle brancher og på alle typer arbejdspladser.

Generelt bør I altid planlægge arbejdet og vurdere risikoen løbende, så I kan tilrettelægge opgaverne på en sikker måde. I forhold til at forebygge fald og snubleulykker, bør I især have fokus på fire centrale områder:

Rene, tørre og ryddelige gulve og underlag

  • Sørg for regelmæssig rengøring for at undgå fedtede og glatte overflader.
  • Tør straks op efter spild og sæt skilte op ved våde områder.
  • Vær særlig opmærksom om vinteren ved sne og is eller hvis der bliver spildt olie, fedt eller lignende.

Vedligeholdelse af gulve og underlag

  • Reparer ujævnheder, løse gulvfliser og slidte belægninger.
  • Udskift beskadigede tæpper eller måtter, der kan glide eller skabe snublefare.
  • Vælg underlag med skridsikre egenskaber, hvor det er relevant.

Orden og organisering

  • Indret arbejdspladsen, så der er faste pladser til værktøj og udstyr.
  • Fjern ledninger, kasser, tasker og andet, der kan udgøre en snublefare.
  • Hold særligt gangarealer og adgangsveje fri fra genstande og byggeaffald.
  • Planlæg transportveje og sørg for god belysning.

Forebyg fald og snublen i fællesskab

I har alle både som medarbejdere, kolleger, leder og organisation en rolle i at forebygge ulykker med fald og snublen. Her kan du se eksempler på tiltag på de forskellige niveauer.

Som medarbejder kan du:

  • Være opmærksom på, hvor du færdes og undgå at tale i mobiltelefon, mens du går.
  • Det gælder særligt på trapper.
  • Undgå at bære på tunge ting på trapper og hav altid en hånd fri til gelænderet.
  • Bruge rulleborde og andre hjælpemidler til at transportere genstande i stedet for at bære dem i hænderne.
  • Gøre opmærksom på farlige forhold som dårligt oplyste områder, glatte gulve eller uorden.

Som kolleger kan I:

  • Hjælpe hinanden med at holde arbejdspladsen ryddelig og sikker.
  • Sørge for at fællesarealer og arbejdsområder holdes fri for genstande, der kan udgøre en snublefare.
  • Hjælp med at rydde op.
  • Tørre det op med det samme, hvis der er spildt væske eller fødevarer.

Som leder kan du:

  • Sørge for, at medarbejderne har de nødvendige hjælpemidler til at transportere gen-stande sikkert.
  • Indføre klare retningslinjer: Sæt tydelige regler for oprydning, spildhåndtering og sikker færden på arbejdspladsen.
  • Skabe psykologisk tryghed, så medarbejderne tør gøre opmærksom på farlige arbejdsforhold.

Som arbejdsplads kan I:

  • Sørge for at gulve, trapper og udendørs arealer er i god stand. Sørge for god belysning særligt på adgangsveje.
  • Indsamle data om ulykker og nærved-hændelser og bruge dem til at få viden om, hvor og hvornår risikoen for ulykker er størst hos jer, og hvordan I kan forebygge dem.