Gå til indhold

Forebyg smerter i kroppens muskler og led ved ensidigt belastende og ensidigt gentaget arbejde

Ensidigt belastende arbejde findes inden for alle brancher og i mange jobs. Det er arbejde med ensartede ergonomiske og fysiske påvirkninger af kroppen i længere tid. Ensidigt belastende arbejde forekommer ofte sammen med ensidigt gentaget arbejde.

Fisk bliver skåret op

Det kan være styrkende og sundhedsfremmende at bruge kroppen på arbejdet, men hvis arbejdet bliver fysisk ensformigt, intensiteten over længere tid bliver for høj, og der mangler bevæge- og handlemuligheder, så øger det risikoen for smerter i kroppens muskler og led (muskel- og skeletbesvær).

For at forebygge smerter i kroppens muskler og led, der skyldes ensidigt gentaget eller belastende arbejde, skal arbejdet planlægges og tilrettelægges, så intensiteten og varigheden begrænses. Samtidig skal I tage hensyn til den teknologiske udvikling og arbejdsforhold i valg af udstyr og arbejds- og produktionsmetoder. Ensidigt belastende arbejde skal vurderes i forhold til, om der er risiko for at belastningerne er helbredsskadelige.

Hvor findes ensidigt gentaget arbejde og ensidigt belastende arbejde?

Ensidigt gentaget arbejde er især udbredt i fremstillingsfag, fx i nærings- og nydelsesmiddelindustrien, i produktionsfag og i forbindelse med fremstilling af varer.

Ensidigt belastende arbejde findes også i håndværksfag i bygge og anlægsbranchen, inden for kontor og administration, i transportsektoren, fx ved chauffør- og transportarbejde, og i en række servicefunktioner som rengørings-, frisør- og tandlægearbejde.

Forebyggelse gennem samspil på tværs af organisationen

God forebyggelse sker i et samspil mellem flere niveauer i organisationen. Her kan du se eksempler på tiltag på de forskellige niveauer.

Som medarbejder:

  • Skal du følge den oplæring og instruktion, du har modtaget i god arbejdsteknik. 
  • Skal du bruge de rigtige tekniske hjælpemidler til dine forskellige opgaver.
  • Kan du samarbejde med dine kolleger om arbejdsopgaverne, så I sørger for at fordele de ensidigt belastende opgaver mellem jer.
  • Kan du holde dine pauser og så vidt muligt kontrollere dit arbejdstempo.
  • Skal du informere din leder, hvis du oplever, at dine opgaver ikke er hensigtsmæssigt planlagt, at de tekniske hjælpemidler mangler, ikke er egnede eller ikke virker.

Som kolleger kan I:

  • Hjælpe hinanden med at udføre opgaverne korrekt og tage hensyn til hinanden i opgaveløsningen.
  • I kan også støtte hinanden ved at skabe en kultur, hvor udfordringerne i arbejdet bliver drøftet og løst i fællesskab, også hvis det handler om at nogle af jer i perioder oplever smerter.

Som leder skal du:

  • Sikre tilstrækkelig og hensigtsmæssig instruktion og oplæring i arbejdet til alle dine ansatte.
  • Vær opmærksom på, at særligt udsatte grupper kan have brug for anden eller mere oplæring end andre. Dette gælder fx for gravide, unge og løst ansatte.
  • Sørge for, at arbejdet er hensigtsmæssigt planlagt og tilrettelagt, og at der også her tages hensyn til de ansattes forudsætninger. Her er det vigtigt, at I løbende har dialog med de ansatte om de arbejdsopgaver, som de løser. 

Som arbejdsplads skal I:

  • Udarbejde fælles retningslinjer for, hvordan I tilrettelægger ensidigt gentagende eller belastende arbejde. Retningslinjerne kan omfatte hvilke tekniske hjælpemidler I bruger, hvordan I organiserer arbejdet, hvordan arbejdspladsen er hensigtsmæssigt indrettet, fx i forhold til under-lag, pladsforhold og færdselsveje.
  • Sørge for, at der findes egnede og effektive tekniske hjælpemidler og arbejdsudstyr i tilstrækkeligt omfang.