Forebyg problemer med høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker

Arbejde med mennesker er både udviklende og meningsfuldt, men kan også være følelsesmæssigt krævende. Få viden om, hvordan I kan spotte høje følelsesmæssige krav i arbejdet og forebygge, at de bliver en belastning.

Hvis du har et job, hvor du arbejder med at hjælpe mennesker, vil det ofte være det, som giver dig en oplevelse af mening og lyst til at gå på arbejde. For at du kan lykkes med at gøre en forskel for andre uden, at du risikerer at brænde ud eller gå ned med stress, er det vigtigt, at både dine relationer og dit arbejdsmiljø er i orden.

Høje følelsesmæssige krav (HFK) i arbejdet kan belaste og påvirke dit helbred og medføre konflikter og forråelse i tilgangen til andre mennesker. Det er derfor afgørende for både dig og de mennesker, du arbejder med, at I som arbejdsplads vedvarende forebygger høje følelsesmæssige krav i arbejdet. De forebyggende tiltag skal passe til det konkrete arbejde, som er på jeres arbejdsplads.

DEFINITION

Hvad er følelsesmæssigt krævende arbejde?

Arbejde kan typisk være følelsesmæssigt krævende, når det indebærer kontakt med fx borgere, kunder, eller patienter, som er i en svær situation eller har en udfordrende adfærd. Det kan fx være mennesker i mistrivsel, i krise, i misbrug eller med grænseoverskridende, utilregnelig eller selvskadende adfærd. De høje følelsesmæssige krav opstår ikke kun, når man er fysisk sammen med andre. Det kan også være, når man fx skal læse om andre menneskers situation.

Hvorvidt arbejdet er følelsesmæssigt krævende hænger også sammen med de arbejdsopgaver du som medarbejder skal udføre i forhold til borgeren fx, at du skal:

Tage beslutninger, der kan have vidtgående konsekvenser for borgernes, kundernes eller deres pårørendes liv.
Sætte grænser eller stille krav.
Overvåge eller kontrollere.
Behandle eller pleje inden for borgerens intimsfære (fx fysisk håndtering eller vask).
Håndtere klager, vrede eller frustration.

Det er opgaver, der typisk stiller høje krav om at kunne sætte sig ind i, rumme og håndtere andres følelser og adfærd; håndtere eller skjule egne tanker eller følelser; og kunne tilpasse sin kommunikation eller adfærd til de mennesker, der arbejdes med.

Arbejdstilsynet betegner disse krav som høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.

Sådan spotter du problemer med følelsesmæssige krav

Følelsesmæssige krav kan have konsekvenser for både dig som medarbejder og din arbejdsplads. Lær her hvilke tegn, der kan være på, at I har problemer med følelsesmæssige krav på din arbejdsplads:

Forhold på arbejdspladsen, der kan være tegn på problemer med følelsesmæssige krav

Der er konflikter med de mennesker, som medarbejderne arbejder med eller kritik og klager over arbejdet.
Der mangler engagement i arbejdet.
Der er medarbejdere, som distancerer sig fra de mennesker, de arbejder med, fx ved at have en kynisk tilgang til dem.
Der er medarbejdere, som involverer sig for meget i de mennesker, de arbejder med.
Der er konflikter eller samarbejdsproblemer internt i virksomheden eller kritik af medarbejdernes arbejde fra ledelse eller kolleger.
Der er højt sygefravær eller stor udskiftning i medarbejdergruppen.

Forhold hos dig som medarbejder, der kan være tegn på problemer medfølelsesmæssige krav

Søvnproblemer eller udmattelse (mentalt eller fysisk).
Let til tårer, nedsat humør eller øget irritabilitet.
Svært ved at slippe tanker om arbejdet uden for arbejde.
I konstant alarmberedskab.
Hukommelsesproblemer eller koncentrationsbesvær.
Oplevelse af faglig utilstrækkelighed eller afmagt.
Tendens til at isolere sig socialt.
Ligegyldighed eller følelsesløshed.
Langvarig stress.
Angst, depression og udbrændthed.

Sådan forebygger du følelsesmæssige belastninger i arbejdet

Generelt er åben dialog og godt samarbejde mellem ledere og medarbejdere samt en tryg kultur med plads til at tale om det, der er svært, vigtigt for at forebygge, at følelsesmæssige krav i arbejdet fører til omsorgstræthed, konflikter og sygefravær.

God forebyggelse kræver, at alle niveauer i organisationen er involveret og har fokus på at løse kerneopgaven under de rammer og vilkår, der er. Det handler om at sikre den rette balance mellem kravene i arbejdet og de ressourcer, der er til rådighed. Det betyder også, at medarbejderne skal have de nødvendige kompetencer til at møde og håndtere de følelsesmæssige krav, som arbejdet stiller. Her er eksempler på, hvad du kan gøre som individ, gruppe, ledelse og organisation for at forebygge følelsesmæssige belastninger i arbejdet med andre mennesker:

Det kan du gøre som medarbejder:

Hold øje med, hvordan du har det: Mærk efter, hvordan du oplever og håndterer de svære situationer, der kan opstå i arbejdet med mennesker. Det er vigtigt for, at du kan reagere i tide, hvis kravene begynder at belaste dig. Sig det højt, søg faglig sparring og sørg for at tage en pause, når du oplever svære situationer i arbejdet.
Spørg og lyt til dine kolleger: Hør hvordan dine kolleger har det med deres arbejde. Er der fx nogen, der har behov for at tale om svære situationer i arbejdet? Spørg ind og tilbyd støtte, hvis nogen virker påvirkede.
Prioriter faglig refleksion og læring i hverdagen: Høj faglighed er en vigtig forudsætning i arbejdet med at forberede, løse og efterbearbejde de opgaver, der kræver en særlig følelsesmæssig indsats. Derfor er det vigtigt at deltage i faglige drøftelser og skabe læring ud af de svære situationer, arbejdet stiller.

Det kan I gøre sammen:

Skab fælles faglig tilgang til opgaverne: Sørg for at have en fælles faglig tilgang til arbejdet, og tal jævnligt om metoder og arbejdsgange i teamet. Reflekter i fællesskab med henblik på fælles læring. Det styrker opgaveløsningen, sammenholdet og mindsker konflikter.
Tal om, hvordan I fordeler opgaverne mellem jer: Sørg for at de særligt krævende opgaver bliver fordelt på flere hænder.
Støt hinanden i svære situationer: Sig til, hvis nogen virker følelsesmæssigt belastede. I kan fx tale med jeres leder eller jeres arbejdsmiljørepræsentant om, hvordan I kan få støtte og sparring til at forberede, løse og efterbearbejde de opgaver, der kræver en særlig følelsesmæssig indsats.
Hav en fejlkultur: Dyrk en kultur, hvor man trygt kan dele fejl og dilemmaer. Godt samarbejde handler også om tillid og plads til at lave fejl.

Det kan du gøre som leder:

Skab klare faglige rammer for arbejdet og rum for faglig sparring: Afklar med dine medarbejdere, hvordan I bedst hjælper de mennesker, I arbejder med, samtidig med, at I passer på jer selv. Det er vigtigt at have en fælles faglig tilgang til, hvordan I går til opgaverne, og gode rammer for faglig refleksion og læring i hverdagen.
Sørg for balance mellem krav og ressourcer – både tidsmæssigt og fagligt: Sørg for, at dine medarbejdere har de nødvendige kompetencer og tiden til at løse de opgaver, der kræver en særlig følelsesmæssige indsats.
Giv medarbejderne indflydelse: Giv dine medarbejdere mulighed for at bruge deres faglig viden til at tilrettelægge arbejdet, fx til at bestemme, hvornår de tager en svær samtale.
Hav øje for, hvem der står i svære arbejdssituationer, og spørg aktivt ind: Vær en god aflastning for medarbejdere, der står i en vanskelig situation ved at spørg ind til det.
Skab rum til dialog om trivsel og belastninger: Sørg for rum til, at dine medarbejdere kan tale med dig og hinanden om følelsesmæssige belastninger, fx ved møder, supervision og overlap mellem vagter.

Det kan I gøre som arbejdsplads:

Skab klare faglige rammer for at løse opgaver med høje følelsesmæssige: Det kan I gøre ved fx at definere fælles værdier og faglige tilgange til de mennesker i arbejder med. Det styrker samarbejdet, skaber sammenhold og mindsker konflikter eller misforståelser i pressede situationer.
Sørg for et passende fagligt niveau: Det kan I fx gøre, når I ansætter nye medarbejdere eller ved at investere i målrettet uddannelse. Når medarbejdere har et solidt fagligt fundament, er de bedre rustet til at håndtere komplekse og svære situationer i arbejdet med mennesker.
Sørg for, at alle medarbejdere får grundig oplæring og instruktion: Sørg for at have særligt fokus på nye ansatte, og husk projektansatte, vikarer, elever og andre med løsere tilknytning til virksomheden. Det gælder også ved nye arbejdsopgaver eller borgergrupper. Når alle medarbejdere er godt klædt på til opgaven, er de bedre rustet til at møde de følelsesmæssige krav, arbejdet stiller.
Lav en klar struktur for kollegial støtte og supervision: Det kan I fx gøre ved at lave en fast procedure for debriefing efter særligt belastende situationer, ved at have regelmæssige supervisionsmøder i teamet eller ved at have et buddy-system, hvor kollegaer fungerer som støttepersoner for hinanden i hverdagen.

Det kan du gøre som medarbejder:

Hold øje med, hvordan du har det: Mærk efter, hvordan du oplever og håndterer de svære situationer, der kan opstå i arbejdet med mennesker. Det er vigtigt for, at du kan reagere i tide, hvis kravene begynder at belaste dig. Sig det højt, søg faglig sparring og sørg for at tage en pause, når du oplever svære situationer i arbejdet.
Spørg og lyt til dine kolleger: Hør hvordan dine kolleger har det med deres arbejde. Er der fx nogen, der har behov for at tale om svære situationer i arbejdet? Spørg ind og tilbyd støtte, hvis nogen virker påvirkede.
Prioriter faglig refleksion og læring i hverdagen: Høj faglighed er en vigtig forudsætning i arbejdet med at forberede, løse og efterbearbejde de opgaver, der kræver en særlig følelsesmæssig indsats. Derfor er det vigtigt at deltage i faglige drøftelser og skabe læring ud af de svære situationer, arbejdet stiller.

Det kan I gøre sammen:

Skab fælles faglig tilgang til opgaverne: Sørg for at have en fælles faglig tilgang til arbejdet, og tal jævnligt om metoder og arbejdsgange i teamet. Reflekter i fællesskab med henblik på fælles læring. Det styrker opgaveløsningen, sammenholdet og mindsker konflikter.
Tal om, hvordan I fordeler opgaverne mellem jer: Sørg for at de særligt krævende opgaver bliver fordelt på flere hænder.
Støt hinanden i svære situationer: Sig til, hvis nogen virker følelsesmæssigt belastede. I kan fx tale med jeres leder eller jeres arbejdsmiljørepræsentant om, hvordan I kan få støtte og sparring til at forberede, løse og efterbearbejde de opgaver, der kræver en særlig følelsesmæssig indsats.
Hav en fejlkultur: Dyrk en kultur, hvor man trygt kan dele fejl og dilemmaer. Godt samarbejde handler også om tillid og plads til at lave fejl.

Det kan du gøre som leder:

Skab klare faglige rammer for arbejdet og rum for faglig sparring: Afklar med dine medarbejdere, hvordan I bedst hjælper de mennesker, I arbejder med, samtidig med, at I passer på jer selv. Det er vigtigt at have en fælles faglig tilgang til, hvordan I går til opgaverne, og gode rammer for faglig refleksion og læring i hverdagen.
Sørg for balance mellem krav og ressourcer – både tidsmæssigt og fagligt: Sørg for, at dine medarbejdere har de nødvendige kompetencer og tiden til at løse de opgaver, der kræver en særlig følelsesmæssige indsats.
Giv medarbejderne indflydelse: Giv dine medarbejdere mulighed for at bruge deres faglig viden til at tilrettelægge arbejdet, fx til at bestemme, hvornår de tager en svær samtale.
Hav øje for, hvem der står i svære arbejdssituationer, og spørg aktivt ind: Vær en god aflastning for medarbejdere, der står i en vanskelig situation ved at spørg ind til det.
Skab rum til dialog om trivsel og belastninger: Sørg for rum til, at dine medarbejdere kan tale med dig og hinanden om følelsesmæssige belastninger, fx ved møder, supervision og overlap mellem vagter.

Det kan I gøre som arbejdsplads:

Skab klare faglige rammer for at løse opgaver med høje følelsesmæssige: Det kan I gøre ved fx at definere fælles værdier og faglige tilgange til de mennesker i arbejder med. Det styrker samarbejdet, skaber sammenhold og mindsker konflikter eller misforståelser i pressede situationer.
Sørg for et passende fagligt niveau: Det kan I fx gøre, når I ansætter nye medarbejdere eller ved at investere i målrettet uddannelse. Når medarbejdere har et solidt fagligt fundament, er de bedre rustet til at håndtere komplekse og svære situationer i arbejdet med mennesker.
Sørg for, at alle medarbejdere får grundig oplæring og instruktion: Sørg for at have særligt fokus på nye ansatte, og husk projektansatte, vikarer, elever og andre med løsere tilknytning til virksomheden. Det gælder også ved nye arbejdsopgaver eller borgergrupper. Når alle medarbejdere er godt klædt på til opgaven, er de bedre rustet til at møde de følelsesmæssige krav, arbejdet stiller.
Lav en klar struktur for kollegial støtte og supervision: Det kan I fx gøre ved at lave en fast procedure for debriefing efter særligt belastende situationer, ved at have regelmæssige supervisionsmøder i teamet eller ved at have et buddy-system, hvor kollegaer fungerer som støttepersoner for hinanden i hverdagen.