God sikkerhedsafstand til andre personer, løfteredskaber med førerværn og to sæt spyd ved transport af to bigballer kan forebygge mange af de alvorlige ulykker der sker, når ansatte og landmanden stabler og håndterer bigballer og minibigballer.
Fra år 2017-22 er der sket 15 ulykker ved at personer er blevet ramt af bigballer - enten under stabling, ved nedtagning af bigballer eller ved at ramme en stak bigballer med trucken.I samme periode er der sket 4 dødsfald. Der er i alt sket 67 ulykker ved håndtering af store materialer og gods i samme periode.
Du kan gøre arbejdet med bigballer mere sikkert ved at bruge spyd på maskinen, som du flytter halmet med, og ved at stable ballerne i forbandt. Og hvis man har den mindste usikkerhed, så er det ned på gulvet og forfra - sådan er tilgangen på landbruget Juulsgaard.
En ansat arbejder sammen med landmanden om at køre halm ind. Hans opgave er at skrabe løs halm sammen i laden med en minilæsser. Under arbejdet vælter der bigballer ned og rammer minilæsseren. Den ansatte bliver kastet ud af minilæsseren og rammer betongulvet med hovedet. Han dør efterfølgende.
Eksemplet er baseret på en virkelig ulykke, som kunne være forebygget. Få hjælp til forebygge lignende ulykker her på siden.
Som landmand har du en central rolle ved at sætte rammerne for arbejdet. Tal med dine ansatte om sikkerhed i det daglige arbejde, fx som et fast dagligt punkt, når I drikker morgenkaffe. Fremhæv de gode eksempler, og beløn sikker opførsel.
Husk også, at:
Som medarbejder kan du bidrage til din egen og andres sikkerhed ved at følge sikkerhedsreglerne og få dine kolleger til at gøre det samme.
Reagér, hvis du ser noget, der ser farligt ud, og spørg hvis du er i tvivl om, hvordan en opgave skal løses sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Husk desuden, at:
Halmballer – sikker håndtering i landbruget - BAU Jord til Bord
Ulykker i landbruget - Nr. 27 Faktaark om sikkerhed ved halmlagre - BAU Jord til Bord