Gå til indhold

Sikkerhed ved arbejde i højden

Hver dag er der tre personer, der falder ned fra en stige, mens de er på arbejde. Når I arbejder på tag eller fra stiger og stilladser, skal I vurdere risikoen for ulykker, inden I starter arbejdet. Selv et fald fra lav højde kan nemlig have alvorlige konsekvenser.

Min egen søn er håndværker, og det første jeg tænkte var: Det kunne have været ham.

Søren Tidligere tilsynsførende i Arbejdstilsynet

Hør Søren fortælle om at være vidne til en tragisk dødsulykke ved fald fra højden

Håndværker er på vej ned fra tag via stige

Ingen planlægger at falde ned. Har I planlagt, hvordan I undgår det?

  • Stiger må kun bruges til kortvarigt og let arbejde.
  • Medarbejderen skal kunne holde fast ved stigen eller en bygningsdel.
  • Brug stilladser, rækværker, tagstiger og gangbroer ved tagarbejde.
  • Betræd kun pladetage, hvis I har undersøgt, at pladerne sikrer mod gennemstyrtning.
  • Når I anvender rullestilladser, skal I sikre, at der er rækværker, og de ikke kan vælte.

Sådan arbejder du sikkert på stiger, stilladser og taget

Stige

Sikkerhed ved arbejde på stiger

Stillads

Sikkerhed ved opstilling og arbejde fra stilladser

Tag

Sikkerhed ved tagarbejde

Stige

Sikkerhed ved arbejde på stiger

Stillads

Sikkerhed ved opstilling og arbejde fra stilladser

Tag

Sikkerhed ved tagarbejde

En dårlig forretning

Når en medarbejder kommer til skade, koster det i gennemsnit 59.000 kr. for virksomheden. Hertil kommer en udgift på knap 200.000 til erstatninger og forsikring for hver ulykke. Det viser Beskæftigelsesministeriets rapport ”Status på arbejdsmarkedet” fra 2023. Det er altså en god investering at forebygge ulykken, før den rammer.

Brug BFA Bygge og Anlægs branchevejledninger til at tage stilling til, hvilke hjælpemidler der er nødvendige for at udføre arbejdet fuldt forsvarligt

Brug BFA Bygge og Anlægs branchevejledning til at se, hvordan der kan sikres ved nybyggeri og ved arbejde på eksisterende tage

Få overblik over reglerne

Brug Arbejdstilsynets vejledninger til at forebygge ulykker. Vejledningerne dækker forskellige områder, hvor fald fra højden er en betydelig risiko.
Ulykkeskampagne plakaten

DOWNLOAD PLAKAT

Giver I nogensinde jeres undskyldninger et sikkerhedstjek?

Download vores plakat, og hæng den op i jeres virksomhed