Stor arbejdsmængde og tidspres handler om, at der er medarbejdere, som er nødt til at arbejde hurtigt eller mange timer for at nå deres arbejdsopgaver. Det kan fx vise sig ved, at medarbejderne ofte arbejder i højt tempo, at de har svært ved at få tid til at holde pauser, eller at de tit har lange arbejdsdage.
Det kan være både udviklende og motiverende at have travlt på jobbet, men særligt hvis det står på i længere tid, kan det have alvorlige konsekvenser for medarbejderens helbred. Det kan fx øge risikoen for langvarig stress.