Et godt langvarigt siddende og stående arbejde handler om både ergonomi, klima og gode pauser. Her finder du viden og værktøjer til et sundt arbejdsliv.
DEFINITION
Arbejde, der er langvarigt siddende eller stående, er karakteriseret ved, at din krop er fysisk inaktiv i størstedelen af arbejdstiden, enten fordi du sidder eller står stille.
Både langvarigt siddende og stående arbejde findes i mange forskellige jobtyper og brancher. Det ses fx i kontorarbejdsmiljøer og ved overvågningsarbejde, hvor medarbejdere bruger mange timer foran skærme, og ved andre fastlåste arbejdssituationer som chauffører under kørsel, ved samlebåndsarbejde, butiksansatte, der sidder i kassen, eller laboranter, der analyserer prøver.
Langt de fleste vil i perioder opleve stor travlhed eller uklare rammer og forventninger på arbejdet. Det kan påvirker din trivsel og måske føre til stress. Her kan du blive klogere på, hvordan du kan forebygge stress.
Fald- og snubleulykker i brancher med stillesiddende arbejde bliver ofte bagatelliseret, fordi almindelig gang og færden på arbejdspladsen ikke bliver opfattet som risikofyldt. Alligevel er det her, at en medarbejder fx kan snuble på et glat gulv, falde over materialer i gangarealerne eller en ledning, der ligger løst.