Som medarbejder skal du selv aktivt medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, når du arbejder hjemme. Hvis du har behov for særlige foranstaltninger til dit arbejde, fx et hæve-sænkebord eller ledningslister, skal du også selv sørge for, at de virker efter hensigten.
Det betyder også, at du aktivt skal medvirke til, at hjemmearbejdsstedet er indrettet forsvarligt, fx at dit arbejdsbord og stol samt arbejdsudstyr er indstillet korrekt og virker, og at arbejdet hjemme i øvrigt udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Hvis du bliver opmærksom på fejl eller mangler, som kan forringe sikkerheden eller sundheden, og som du ikke selv kan rette, skal du meddele det til et medlem af arbejdsmiljøorganisationen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren. Det gælder også i forhold til hjemmearbejde.
Få mere information her: