På denne side kan du læse om forskellen på arbejdsulykker og erhvervssygdomme, finde tal om arbejdsulykker og få viden om, hvordan Arbejdstilsynet undersøger ulykker.
ARBEJDSTILSYNETS DEFINITION
Arbejdsskader er den fælles betegnelse for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Arbejdsulykker opstår som en pludselig hændelse, mens erhvervssygdomme udvikles over tid.
En arbejdsulykke er en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som fører til, at en person kommer fysisk eller psykisk til skade ifølge arbejdsmiljøloven. En arbejdsulykke kan efter arbejdsskadesikringsloven også være en skade, der opstår efter en påvirkning, der har varet højst fem dage.
En erhvervssygdom er en sygdom som helt eller delvist skyldes påvirkninger på arbejde gennem kortere eller længere tid. Arbejdsskadesikringsloven definerer de sygdomme, der kan anerkendes som erhvervssygdomme. De fremgår som udgangspunkt af erhvervssygdomsfortegnelsen.
Det er i nogle tilfælde vanskeligt at trække en skarp grænse mellem, hvad der er en erhvervssygdom, og hvad der er en arbejdsulykke.
Arbejdsulykker medfører betydelige omkostninger for både det offentlige, arbejdsgivere og ikke mindst for den enkelte arbejdstager. En analyse fra Beskæftigelsesministeriet fra 2023 estimerer, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsulykker er 28,4 mia. kr. om året. Det svarede til 1 pct. af BNP i 2023.
Analysen tager udgangspunkt i anerkendte arbejdsulykker, der er sket i år 2015, og tæller i alt ca. 11.000 personer.
De fleste ulykker skyldes, at personer falder, støder imod noget, bliver klemt eller mast eller oplever en fysisk eller psykisk overbelastning. De fleste anmeldte erhvervssygdomme skyldes fysiske eller psykiske belastninger. Der er store økonomiske gevinster ved en effektiv ulykkesforebyggelse og ved indsatser, der sikrer tilskadekomnes tilknytning på arbejdsmarkedet.
Ulykker i tal
Erhvervssygdomme i tal
Læs mere om arbejdsmiljø i tal
Arbejdstilsynet undersøger en mindre andel af de anmeldte ulykker. Det er både for at konstatere, om der på ulykkestidspunktet var en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, for at afdække årsagerne til ulykken og hvilke tiltag virksomheden har gjort for at styrke sikkerheden på virksomheden og forebygge, at en ulykke kan ske igen.
Arbejdstilsynets analyser af arbejdsulykker gennem mange år viser, at ulykker skyldes en samtidighed af hændelser, og at der altid er en eller flere planlægningsmæssige eller personlige årsager, som har haft betydning for ulykken. Du kan blive klogere på, hvordan din arbejdsplads kan lære af ulykker eller nærved-ulykker, samt hvordan arbejdsulykker kan forebygges herunder i relateret indhold.