Her finder du værktøjet risikomatrix, som I kan bruge til at vurdere og prioritere jeres risici i arbejdet. Ved at bruge matrixen på alle farer i jeres arbejde, får I et overblik over alle jeres risici. Det kan I bruge til at prioritere jeres forebyggelsesindsats, så de farligste risici håndteres først.
Værktøjet tager jer igennem disse 4 dele:
Der findes mange forskellige farer i arbejdsmiljøet. Nogle af de typiske er farer for fx fald fra højden, snuble og faldulykker ved færdsel, overbelastning ved håndtering af tunge genstande, nedfald af genstande, at rammes eller støde mod genstande, kontakt med bevægelige maskindele, kontakt med aggressive personer mv.
Sandsynlighedsaksen angiver, hvor stor sandsynlighed, der er for at en hændelse kan ske. Den vurderes i følgende kategorier:
Sandsynlighed |
Værdi |
Forklaring |
Overvejende sandsynlighed |
5 |
Kontinuerlig eller hyppig gentagelse. Udføres af mange, varetages af få eller helt tæt på farekilden. |
Høj Sandsynlighed |
4 |
Ofte forekommende. Udføres af flere, i betydeligt omfang eller tæt ved farekilden |
Sandsynligt |
3 |
Mulig eller velkendt at opstå. Udføres af flere eller i moderat omfang af enkelte. Det er muligt at støde på farekilden. |
Lav sandsynlighed |
2 |
Ikke sandsynlig under normale omstændigheder. Udføres sjældent, af få eller kun i særlige situationer. |
Usandsynligt |
1 |
Ikke forventet men stadig mulig. |
Konsekvensaksen angiver, hvor alvorlige følgerne af en ulykke vil være, hvis den sker. Den vurderes i følgende kategorier:
Konsekvenser af skade |
værdi |
Forklaring |
Ubetydelig |
1 |
Ubetydelig skade |
Mindre |
2 |
Mindre skader, som f.eks. mindre rifter, mærker, irritationer, mindre midlertidigt ubehag |
Moderat |
3 |
Tilstand som kræver medicinsk behandling, som f.eks. sårskader, forbrændinger, forstuvninger, mindre knoglebrud, eksem |
Stor |
4 |
Alvorlige eller livstruende skader, herunder amputationer, større knoglebrud, skader på flere dele af kroppen, akut forgiftning, døvhed eller pådragelse af handicap |
Katastrofal |
5 |
Død, fatale sygdomme eller flere alvorlige skader |
Vurdering af risiko for en ulykke fås ved at gange værdien for sandsynligheden med værdien for konsekvensen. Jo højere værdien er, desto vigtigere er det at etablere sikkerhedsforanstaltninger, der kan forebygge at ulykken sker.