Hvad er sikkerhed?
Sikkerhed er fravær af uacceptable risici. Sikkerhed betegner en tilstand, hvor et individ er udenfor fare og risiko – en tilstand, der sjældent kan opnås fuldt ud i praksis. Sikkerhed skal ses som en værdimæssig vurdering af, hvad der er et acceptabelt risikoniveau. Sikkerhed handler dermed om at sikre, at risici holdes på et niveau, som samfundet, organisationen eller individet finder acceptabelt. Dvs. ved at reducere risiko for unødvendig skade til et acceptabelt minimum.
Hvad er sundhed?
World Health Organisation (WHO) definerer sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom, smerter eller andre skavanker.
Sundhed kan opdeles i fysisk, mental og social sundhed:
- Fysisk sundhed er en tilstand, hvor den enkelte kan opretholde en god livskvalitet gennem en velfungerende og smertefri krop, der kan udføre dagligdagens aktiviteter uden unødig træthed eller ubehag. Fysisk sundhed indebærer desuden en aktiv livsstil med kost, motion og begrænsning af skadelige stoffer for at forebygge sygdom.
- Mental sundhed er en tilstand, hvor man trives, fordi man udvikler og udfolder sine evner, kan håndtere belastninger, indgår i positive sociale relationer og bidrager til fællesskabet. Mental sundhed er forbundet med engagement, produktivitet, kreativitet og evne til at vise omsorg. Det handler om at have det godt med sig selv og sit liv og om at kunne fungere godt i sin dagligdag. Mental sundhed er desuden vigtig for vores evne til at klare os godt socialt, uddannelsesmæssigt og økonomisk – og dermed bidrage positivt til samfundet.
- Social sundhed er en tilstand, hvor den enkelte indgår og kan begå sig i et socialt netværk med andre mennesker, og hvor den enkelte bidrager til fælleskabet. Den enkelte oplever, at både kvaliteten og antallet af relationer opfylder ens behov for meningsfuld kontakt med andre mennesker.
Den enkeltes sundhed er fx påvirket af:
- Faktorer på arbejdspladsen, herunder hvordan arbejdsopgaverne er tilrettelagt, om de opleves meningsfulde, og om der er balance mellem krav i arbejdet og de ressourcer, der er til stede på arbejdspladsen. Ressourcer kan fx være kompetencer, indflydelse på eget arbejde og social og faglig støtte fra kolleger og ledelse.
- Individuelle faktorer, herunder den enkeltes baggrund, personlige præferencer, kompetencer, erfaringer, livsstil samt livssituation, der har betydning for balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Fx om medarbejderen har små børn eller gamle og syge forældre.
- Faktorer uden for arbejdspladsen, herunder økonomiske konjunkturer, ny lovgivning, teknologisk og samfundsmæssig udvikling.