Regelmæssig, klar og konstruktiv feedback er afgørende for at skabe forbedringer for både den enkelte og organisationen, ligesom det øger både engagementet, produktiviteten og tilknytningen til arbejdspladsen. Når medarbejdere får feedback styrker det trivslen og forebygger stress, fordi klare forventninger og støtte fra ledelsen ruster medarbejdere til at håndtere kravene i arbejdet.
På samme måde har læring betydning for, om både den enkelte og dermed organisationen udvikler sig. Det er gennem læring, at den enkelte bliver dygtigere, kan skifte spor, søge forfremmelse eller specialisere sig. Læring bidrager både til god opgaveløsning, reducerer fejl og ulykker og styrker kvaliteten og innovationen på arbejdspladsen. Samtidig har medarbejderes mulighed for at udvikle sig stor betydning for, om de bliver i jobbet eller søger videre. Når arbejdspladsen investerer i kompetenceudvikling, styrker det både engagement og medarbejdernes tilknytning til arbejdspladsen.
DEFINITION
Feedback kan være et godt redskab til udvikling på arbejdspladsen og en metode til at forbedre præstationer, fremme læring og støtte trivsel.
Feedback er systematiske tilbagemeldinger på adfærd og handlinger. Det kan ske mellem leder og medarbejder eller kolleger imellem. Gode feedbackforløb er præget af klarhed og omtanke, hvor både positive og udviklingsorienterede pointer har værdi. Feedback er altså ikke en objektiv sandhed, men et perspektiv. Derfor skal du være opmærksom på, hvordan du både giver og modtager den. Når feedback bliver en naturlig del af hverdagen, styrker det samarbejde, arbejdskulturen og resultaterne.
Læring sker hele tiden – ikke kun på kurser eller uddannelse, men også i hverdagen gennem fx opgaveløsning, samarbejde, sparring, feedback og tilpasning til nye krav. Derfor er det vigtigt, at læring bliver en naturlig del af arbejdsdagen. For at læring og ny viden skal bruges, skal den kobles til konkrete opgaver og daglige rutiner. Det gør det lettere at huske og bruge det i andre sammenhænge.
Det er vigtigt at finde en god balance i feedbacken. Den skal være ønsket, anerkendende, tilstrækkelig og præcis, så den støtter udvikling – uden at blive en belastning.
Uden feedback kan det være svært at vide, om vi lever op til forventningerne. Det kan påvirke vores muligheder for at ændre adfærd og forbedre præstationer, og dermed kan vi gå glip af udviklingsmuligheder. Når feedback mangler eller er uklar, kan medarbejdere fastholde uhensigtsmæssige arbejdsmønstre. Tilsvarende kan utilstrækkelig mulighed for læring fx føre til, at medarbejdere oplever, at de går i stå med øget risiko for, at de søger væk, ligesom motivationen, effektiviteten og kvaliteten i opgaveløsningen daler.
For meget feedback derimod kan skabe forvirring og overbelastning. Det gælder især, hvis den gives for ofte eller uden formål. Ikke mindst er det afgørende, at den der skal modtage feedback er motiveret for det – ellers kan det være svært at tage imod og bruge feedbacken. På samme måde kan for mange udviklingstiltag uden tid til opfølgning skabe pres. Medarbejdere kan opleve stress og præstationskrav, og arbejdspladsen risikerer, at de nye kompetencer ikke bliver forankret. Det gør indsatsen både dyr og ineffektiv. Hvis læring skal være varig og bruges i praksis, kræver det tid og omtanke – både før og efter et læringsforløb. Det er bedre at fokusere på færre, men vigtige indsatser.
En vellykket feedbackkultur kræver en systematisk tilgang, hvor feedback bliver en naturlig del af hverdagen. Der findes mange forskellige konkrete metoder til feedback. Arbejdspladser kan have meget forskellig kultur og jargon, som jeres feedback indgår i. Det vigtigste er, at I vælger en metode, der passer til netop jeres arbejdsplads og kultur; at I har klare retningslinjer for, hvordan og hvornår feedback skal gives; og at feedbacken er konkret, konstruktiv og rettet mod specifik adfærd. En god feedbackproces indebærer også, at ledere modtager feedback fra deres medarbejdere. Det styrker dialogkulturen og sikrer, at alle parter bidrager til et sundt arbejdsmiljø.
Tilsvarende skal god læring hænge sammen med opgaveløsningen. Hvis nye kompetencer skal anvendes, kræver det blandt andet klare og konkrete mål, der viser, hvad der skal ændres eller forbedres; praktisk træning og øvelse, der kobler teori til virkelighed, samt opfølgning og evaluering. Her kan værktøjer som mentorordninger, case-baserede workshops og feedback-sessioner understøtte, at læringen bliver en del af kulturen og de daglige processer.
Det kan styrke læring, hvis I tænker i hele forløbet – ikke kun selve undervisningen. Det kan fx ske i tre trin:
For at feedback skal virke, skal I skabe et miljø med psykologisk tryghed – en kultur, hvor det er trygt at tale om usikkerhed, stille spørgsmål og tale om fejl, fordi man ikke risikerer at tabe ansigt eller blive opfattet som inkompetent eller irriterende. Når medarbejdere føler sig trygge, bliver de mere åbne for feedback og bruger den til at forbedre deres indsats.
Sørg for, at feedbacken er konkret og rettet mod adfærd eller præstationer – ikke mod personen. Derudover skal feedback gives på en måde, der er let at forstå og ikke tvetydig. Hvis den er uklar, risikerer du at skabe forvirring og lavere kvalitet i arbejdet.
Når du arbejder med feedback, kan det hjælpe at skelne mellem fire niveauer:
Husk at lytte med respekt og passe på deltagernes værdighed.