Gå til indhold

Feedback og læring

Regelmæssig, klar og konstruktiv feedback er afgørende for at skabe forbedringer for både den enkelte og organisationen, ligesom det øger både engagementet, produktiviteten og tilknytningen til arbejdspladsen. Når medarbejdere får feedback styrker det trivslen og forebygger stress, fordi klare forventninger og støtte fra ledelsen ruster medarbejdere til at håndtere kravene i arbejdet.

På samme måde har læring betydning for, om både den enkelte og dermed organisationen udvikler sig. Det er gennem læring, at den enkelte bliver dygtigere, kan skifte spor, søge forfremmelse eller specialisere sig. Læring bidrager både til god opgaveløsning, reducerer fejl og ulykker og styrker kvaliteten og innovationen på arbejdspladsen. Samtidig har medarbejderes mulighed for at udvikle sig stor betydning for, om de bliver i jobbet eller søger videre. Når arbejdspladsen investerer i kompetenceudvikling, styrker det både engagement og medarbejdernes tilknytning til arbejdspladsen.

DEFINITION

Hvad er feedback og læring?

Feedback kan være et godt redskab til udvikling på arbejdspladsen og en metode til at forbedre præstationer, fremme læring og støtte trivsel. 

Feedback er systematiske tilbagemeldinger på adfærd og handlinger. Det kan ske mellem leder og medarbejder eller kolleger imellem. Gode feedbackforløb er præget af klarhed og omtanke, hvor både positive og udviklingsorienterede pointer har værdi. Feedback er altså ikke en objektiv sandhed, men et perspektiv. Derfor skal du være opmærksom på, hvordan du både giver og modtager den. Når feedback bliver en naturlig del af hverdagen, styrker det samarbejde, arbejdskulturen og resultaterne.

Læring sker hele tiden – ikke kun på kurser eller uddannelse, men også i hverdagen gennem fx opgaveløsning, samarbejde, sparring, feedback og tilpasning til nye krav. Derfor er det vigtigt, at læring bliver en naturlig del af arbejdsdagen. For at læring og ny viden skal bruges, skal den kobles til konkrete opgaver og daglige rutiner. Det gør det lettere at huske og bruge det i andre sammenhænge.

HVAD VISER DATA?

En national undersøgelse af arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere (NOA-L 2023) viser, at

  • 71 pct.
    svarer, at de ofte eller altid ved, hvornår de har udført deres arbejde godt.
  • 63 pct.
    svarer, at de i høj eller meget høj grad kan få råd og vejledning af deres leder, når de har brug for det.
  • 58 pct.
    svarer, at de i høj eller meget høj grad har mulighed for at lære nyt gennem deres arbejde

Balance i feedback og læring

 

Det er vigtigt at finde en god balance i feedbacken. Den skal være ønsket, anerkendende, tilstrækkelig og præcis, så den støtter udvikling – uden at blive en belastning.

Uden feedback kan det være svært at vide, om vi lever op til forventningerne. Det kan påvirke vores muligheder for at ændre adfærd og forbedre præstationer, og dermed kan vi gå glip af udviklingsmuligheder. Når feedback mangler eller er uklar, kan medarbejdere fastholde uhensigtsmæssige arbejdsmønstre. Tilsvarende kan utilstrækkelig mulighed for læring fx føre til, at medarbejdere oplever, at de går i stå med øget risiko for, at de søger væk, ligesom motivationen, effektiviteten og kvaliteten i opgaveløsningen daler.

For meget feedback derimod kan skabe forvirring og overbelastning. Det gælder især, hvis den gives for ofte eller uden formål. Ikke mindst er det afgørende, at den der skal modtage feedback er motiveret for det – ellers kan det være svært at tage imod og bruge feedbacken. På samme måde kan for mange udviklingstiltag uden tid til opfølgning skabe pres. Medarbejdere kan opleve stress og præstationskrav, og arbejdspladsen risikerer, at de nye kompetencer ikke bliver forankret. Det gør indsatsen både dyr og ineffektiv. Hvis læring skal være varig og bruges i praksis, kræver det tid og omtanke – både før og efter et læringsforløb. Det er bedre at fokusere på færre, men vigtige indsatser.

Hvordan kan I styrke feedback og læring?

En vellykket feedbackkultur kræver en systematisk tilgang, hvor feedback bliver en naturlig del af hverdagen. Der findes mange forskellige konkrete metoder til feedback. Arbejdspladser kan have meget forskellig kultur og jargon, som jeres feedback indgår i. Det vigtigste er, at I vælger en metode, der passer til netop jeres arbejdsplads og kultur; at I har klare retningslinjer for, hvordan og hvornår feedback skal gives; og at feedbacken er konkret, konstruktiv og rettet mod specifik adfærd. En god feedbackproces indebærer også, at ledere modtager feedback fra deres medarbejdere. Det styrker dialogkulturen og sikrer, at alle parter bidrager til et sundt arbejdsmiljø.

Tilsvarende skal god læring hænge sammen med opgaveløsningen. Hvis nye kompetencer skal anvendes, kræver det blandt andet klare og konkrete mål, der viser, hvad der skal ændres eller forbedres; praktisk træning og øvelse, der kobler teori til virkelighed, samt opfølgning og evaluering. Her kan værktøjer som mentorordninger, case-baserede workshops og feedback-sessioner understøtte, at læringen bliver en del af kulturen og de daglige processer.

Tænk i hele forløb

Det kan styrke læring, hvis I tænker i hele forløbet – ikke kun selve undervisningen. Det kan fx ske i tre trin:

  1. FØR: Afdæk læringsbehov og mål. Drøft med leder og kolleger, hvornår, hvordan og hvorfor de nye kompetencer skal bruges.
  2. UNDER: Deltag aktivt. Brug dine egne erfaringer og bidrag med eksempler – også gerne på hvordan du vil anvende de nye kompetencer. Jo mere du deltager, jo bedre lærer du.
  3. EFTER: Afprøv og eksperimentér. Tal med din leder om, hvordan du kan bruge det nye – og om det kalder på nye opgaver eller ændringer i arbejdsgange.

Sådan kan I konkret styrke feedback og læring

Som medarbejder kan du:

  • Forberede egne refleksioner før feedback-samtaler.
  • Aktivt søge feedback fra kolleger for at få flere perspektiver.
  • Identificere egne ønsker og behov for udvikling og sætte personlige realistiske læringsmål.
  • Deltage aktivt i læring og anvende din nye viden, så det lærte bedre omsættes.

Som kolleger kan I:

  • Etablere interne læringsgrupper.
  • Arrangere regelmæssige sessioner i teamet, hvor I giver konstruktiv feedback og faglig sparring.
  • Vælge en relevant metode og overholde spillereglerne.

Som leder kan du:

  • Selv efterspørge feedback og vise vejen til en god feedbackkultur.
  • Skabe rum og metoder til gensidig feedback og give mulighed for at tale om fejl og tvivl.
  • Afholde individuelle udviklingssamtaler med fokus på både positiv og udviklingsorienteret feedback, hvor arbejdspladsens behov møder medarbejderens.

Som arbejdsplads kan I:

  • Prioritere og investere i læringsaktiviteter med forskellige læringsformater – både formelle og uformelle, fx digitale læringsplatforme, mentorordninger, jobrotation, systematisk feedback osv.
  • Etablere en struktureret feedbackpolitik med gode konkrete eksempler og retningslinjer. 

Som privatperson kan du:

  • Understøtte læring på tværs af virksomheder, fx ved at tage medarbejdere i praktik eller dele viden på forskellige måder.
  • Give virksomheder feedback på din oplevelse af mødet med dem eller deres service, så de kan udvikle sig. 

Som medarbejder kan du:

  • Forberede egne refleksioner før feedback-samtaler.
  • Aktivt søge feedback fra kolleger for at få flere perspektiver.
  • Identificere egne ønsker og behov for udvikling og sætte personlige realistiske læringsmål.
  • Deltage aktivt i læring og anvende din nye viden, så det lærte bedre omsættes.

Som kolleger kan I:

  • Etablere interne læringsgrupper.
  • Arrangere regelmæssige sessioner i teamet, hvor I giver konstruktiv feedback og faglig sparring.
  • Vælge en relevant metode og overholde spillereglerne.

Som leder kan du:

  • Selv efterspørge feedback og vise vejen til en god feedbackkultur.
  • Skabe rum og metoder til gensidig feedback og give mulighed for at tale om fejl og tvivl.
  • Afholde individuelle udviklingssamtaler med fokus på både positiv og udviklingsorienteret feedback, hvor arbejdspladsens behov møder medarbejderens.

Som arbejdsplads kan I:

  • Prioritere og investere i læringsaktiviteter med forskellige læringsformater – både formelle og uformelle, fx digitale læringsplatforme, mentorordninger, jobrotation, systematisk feedback osv.
  • Etablere en struktureret feedbackpolitik med gode konkrete eksempler og retningslinjer. 

Som privatperson kan du:

  • Understøtte læring på tværs af virksomheder, fx ved at tage medarbejdere i praktik eller dele viden på forskellige måder.
  • Give virksomheder feedback på din oplevelse af mødet med dem eller deres service, så de kan udvikle sig. 

Psykologisk tryghed

For at feedback skal virke, skal I skabe et miljø med psykologisk tryghed – en kultur, hvor det er trygt at tale om usikkerhed, stille spørgsmål og tale om fejl, fordi man ikke risikerer at tabe ansigt eller blive opfattet som inkompetent eller irriterende. Når medarbejdere føler sig trygge, bliver de mere åbne for feedback og bruger den til at forbedre deres indsats.

Sørg for, at feedbacken er konkret og rettet mod adfærd eller præstationer – ikke mod personen. Derudover skal feedback gives på en måde, der er let at forstå og ikke tvetydig. Hvis den er uklar, risikerer du at skabe forvirring og lavere kvalitet i arbejdet.

Når du arbejder med feedback, kan det hjælpe at skelne mellem fire niveauer:

  1. Observation
    Det, jeg ser eller hører, når jeg forholder mig til noget – fx et dokument eller en handling:
    “Jeg observerer, at du kigger op i loftet, når jeg taler.”
  2. Fortolkning
    Den mening, jeg tillægger min observation. Fx:
    “Du kigger op i loftet, måske fordi det, jeg siger, keder dig.”
  3. Bedømmelse
    Den vurdering, jeg laver på baggrund af min observation og fortolkning.
    “For mig virker det som en afvisning, når du kigger op i loftet, når der er nogle, der taler.”
  4. Indsatsforslag
    Hvad jeg mener, der skal ændres. Fx:
    “Det vil være rart, hvis du kigger mig i øjnene, når jeg taler
    til dig.”

Husk at lytte med respekt og passe på deltagernes værdighed.