Gå til indhold

Individuelle hensyn

Fleksibilitet i form af hensyn til den enkelte kan skabe bedre trivsel, øget motivation i arbejdet og bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det er fx vigtigt for at tiltrække nye medarbejdere og kan bidrage til, at seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet. Individuelle hensyn er også centralt for at få sygemeldte medarbejdere godt tilbage til jobbet. Hvis arbejdspladsen tilpasser arbejdet til den sygemeldtes behov, kan det medføre færre mistede arbejdsdage.

Hvad er individuelle hensyn?

Individuelle hensyn kan spænde meget bredt og handler om at skabe balance mellem den enkeltes behov og arbejdspladsens behov. Det kan være alt fra mindre ændringer i arbejdsdagen til mere vidtgående hensyn som fx ansættelse på særlige vilkår. Individuelle hensyn kan være midlertidige eller permanente. 

Individuelle hensyn kan bl.a. være:

  • at tilpasse arbejdsopgaver. Fx give flere eller færre udfordringer, give mindre eller mere ansvar samt ændre balancen mellem samarbejdsopgaver og individuelle opgaver.
  • at tilpasse arbejdstimer og arbejdstempo.
  • at skabe fleksibilitet i forhold til, hvordan, hvornår og hvorhenne medarbejdere udfører deres arbejde. Fx mulighed for fleksible mødetider eller hjemmearbejde, hvis arbejdsopgaven muliggør det.
  • at give ekstra faglig og social støtte til medarbejdere, som har behov for det. Det kan fx være, hvis medarbejdere oplever udfordringer i privatlivet, fx sygdom i familien eller en skilsmisse.
  • at give ekstra oplæring og instruktion. Der kan fx være til unge og nyansatte, hvis de ikke har så meget erfaring med arbejdet.

Den enkeltes behov er bl.a. påvirket af:

  • Personlige præferencer og motivation
  • Kompetencer, herunder sproglige kompetencer
  • Livsfase og aktuelle livssituation fx sygdom, handicap, småbørn og omsorgsbehov hos en pårørende
  • Tidligere erfaringer, kultur og anden baggrund
  • Livstil.

Arbejdspladser er forskellige og kan derfor tilpasse arbejdsforholdene i forskelligt omfang.

HVAD VISER DATA?

En national undersøgelse af arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere (NOA-L 2023) viser, at

  • 72 pct.
    svarer, at de er enige eller meget enige i, at ledelsen tilpasser arbejdet, hvis medarbejdere har behov for det.
  • 48 pct.
    svarer, at de i høj eller meget høj grad har indflydelse på deres arbejdstider.

Balance i de individuelle hensyn

Hvis arbejdspladsen tager for mange individuelle hensyn, kan det gå ud over arbejdspladsens mulighed for at løse kerneopgaven. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan I sammen kan styrke fællesskabet og sammenhængskraften på arbejdspladsen, hvis I fx har meget hjemmearbejde.

Hvis arbejdspladsen tager for få individuelle hensyn, kan arbejdspladsen gå glip af gevinsterne ved individuelle hensyn fx i forhold til trivsel og motivation. I værste fald kan få individuelle hensyn, gå ud over medarbejdernes helbred.

Hvordan kan I styrke individuelle hensyn?

Hvis I ønsker at blive bedre til at tage individuelle hensyn, bør I være opmærksomme på:

  • at skabe balance mellem individuelle hensyn og det kollektive hensyn til fx sammenhængskraften og løsning af kerneopgaven.
  • at skabe balance mellem at skærme og udfordre medarbejdere.
  • at skabe klarhed om, hvornår arbejdspladsen kan tage individuelle hensyn.
  • at behov ændrer sig, fx hvis en medarbejders livssituation forandrer sig. Det er derfor nødvendigt, at I løbende er opmærksomme på, hvordan den enkelte har det.
  • hvordan individuelle hensyn vil påvirke kollegerne og sørge for, at individuelle hensyn ikke belaster kollegerne.

I kan se på, hvordan I kan planlægge arbejdet anderledes for at skabe mere mulighed for fleksibilitet.

Hvis arbejdspladsens kerneopgave kræver fysisk tilstedeværelse, kan I fx give medarbejderne indflydelse på deres arbejdstider. I kan også se, om I kan samle administrative arbejdsopgaver for at give mulighed for hjemmearbejde.

Sådan kan I konkret tage individuelle hensyn

Som medarbejder kan du:

  • Være åben om dine styrker og udfordringer.
  • Overveje, hvordan dine individuelle behov hænger sammen med arbejdspladsens behov for at løse kerneopgaven.

Som kolleger kan I:

  • Spørge og lytte til, hvordan kolleger har det.
  • Hjælpe kolleger, når de har brug for det.

Som leder kan du:

  • Gennemføre regelmæssige samtaler med alle medarbejdere, hvor der er fokus på den enkeltes behov.
  • Tilpasse din ledelsesstil til den enkelte medarbejder.

Som arbejdsplads kan I:

  • Lave tydelige retningslinjer for, hvornår ledere kan tage individuelle hensyn.
  • Klæde ledere på til at kunne balancere den enkeltes behov og arbejdspladsens behov.

Som pårørende kan du:

Bidrage til at støtte op om, at dit familiemedlem eller din ven går til sin leder eller kollega, hvis de har brug for individuelle hensyn.

Som medarbejder kan du:

  • Være åben om dine styrker og udfordringer.
  • Overveje, hvordan dine individuelle behov hænger sammen med arbejdspladsens behov for at løse kerneopgaven.

Som kolleger kan I:

  • Spørge og lytte til, hvordan kolleger har det.
  • Hjælpe kolleger, når de har brug for det.

Som leder kan du:

  • Gennemføre regelmæssige samtaler med alle medarbejdere, hvor der er fokus på den enkeltes behov.
  • Tilpasse din ledelsesstil til den enkelte medarbejder.

Som arbejdsplads kan I:

  • Lave tydelige retningslinjer for, hvornår ledere kan tage individuelle hensyn.
  • Klæde ledere på til at kunne balancere den enkeltes behov og arbejdspladsens behov.

Som pårørende kan du:

Bidrage til at støtte op om, at dit familiemedlem eller din ven går til sin leder eller kollega, hvis de har brug for individuelle hensyn.