Livsstil og arbejde
Vores livsstil har stor betydning for vores fysiske og mentale sundhed – og dermed også betydning for vores arbejdsliv. Hvis vi hver især forsøger at efterleve de officielle anbefalinger om en sund livsstil, kan vi forbedre vores forudsætninger for et godt helbred og et godt arbejdsliv. Det gælder, uanset hvilken type arbejde vi har.
Der er bl.a. fem livsstilsfaktorer, som har stor indflydelse på vores trivsel, sundhed, sikkerhed og arbejdspladsens produktivitet. Det er kost, rygning, alkohol, motion og søvn – også kaldet KRAMS-faktorerne. Derfor kan der via lovgivning og på den enkelte arbejdsplads være restriktioner ift. bl.a. hviletid og alkohol.
KRAMS-faktorerne er nogle af de faktorer, I kan sætte fokus på for at skabe gode arbejdsliv for jer og jeres medarbejdere. Sundhedsfremme på arbejdspladsen bliver ofte opfattet som et godt initiativ af medarbejdere, fordi det har en positiv indflydelse på den enkeltes sundhed, på arbejdsmiljøet og arbejdspladsens kerneopgave.
DEFINITION
Hvad er livsstilsfaktorerne?
- Kost: En sund og varieret kost er central for vores udvikling, sundhed og trivsel. Når vi spiser sundt og varieret, kan vi bl.a. forbedre koncentrationen og reducere træthed. Få viden om Fødevarestyrelsens officielle kostråd
- Rygning: Rygning og alkohol kan medføre helbredsmæssige udfordringer, der kan påvirke sundheden og arbejdsindsatsen negativt. Ifølge World Health Organisation (WHO) er alle former for tobaksbrug skadeligt, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi ikke begynder at bruge nogen form for tobaks- eller nikotinprodukter, og at vi får hjælp til at stoppe, hvis vi er begyndt. Få viden om anbefalinger om rygning
- Alkohol: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne højst drikker 10 genstande om ugen, og højst fire genstande på samme dag. Få viden om anbefalinger om alkohol
- Motion: Regelmæssig fysisk aktivitet styrker både fysisk og mental sundhed og kan føre til færre smerter og sygedage. Få viden om anbefalinger om fysisk aktivitet.
- Søvn: En god nattesøvn er afgørende for, at vi trives og har det godt. Tilstrækkelig søvn kan fremme fysisk og mental sundhed.
Få overblik over reglerne
Livsstil har betydning for produktivitet på arbejdet
Livsstilsrelaterede risikofaktorer omfatter blandt andet rygning, et stort alkoholforbrug, fysisk inaktivitet, et usundt kost- og søvnmønster og svær overvægt. De har en negativ betydning for vores helbred - både hver for sig og ved flere på samme tid – og kan medføre store produktionstab for arbejdspladsen.
Rygning giver flest ekstra sygedage
Rygning er den risikofaktor, der har størst betydning for dødeligheden i Danmark, og som samtidig forårsager størst produktionstab med flest ekstra sygedage ved langtidssygefravær.
Her ses også flest ekstra førtidspensioner. Personer, der ryger eller har røget, har til sammen lige under 4 mio. ekstra sygedage årligt og næsten 1.800 ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til personer, der aldrig har røget.
Søvnbesvær har også konsekvenser for produktiviteten
Søvn er tæt forbundet med vores generelle trivsel og sundhedsadfærd, og der er sammenhæng mellem god søvn og positive arbejdsrelaterede psykosociale forhold. Søvnmangel kan derimod hindre os i at udføre vores arbejde optimalt og føre til flere negative konsekvenser for os selv og arbejdspladsen.
Både kortvarig og langvarig søvnmangel, men også for meget søvn, et uregelmæssigt søvnmønster eller dårlig søvnkvalitet kan påvirke os negativt i form af utilpashed, koncentrationsbesvær, nedsat kognitiv formåen og ændringer i sundhedsadfærd, fx at vi spiser mere usundt eller er mindre fysisk aktive. Samtidig er vi i øget risiko for ulykker i trafikken og på vores arbejde.
Forhold på arbejdspladsen, som fx for høje arbejdskrav, psykisk anstrengende arbejde eller mobning på arbejdspladsen kan også øge risikoen for søvnproblemer.
HVAD VISER DATA?
En national undersøgelse af arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere (NOA-L 2023) viser, at
-
23 pct.svarer, at de ofte eller altid er vågnet flere gange om natten og har haft svært ved at falde i søvn igen inden for de seneste 4 uger.
Balance i sundhedsfremme på arbejdspladsen
Det er vigtigt at finde den rette balance i sundhedsfremmende initiativer og sætte fokus på gevinsterne, så jeres sundhed og trivsel bliver understøttet på en god måde, uden at det skaber unødigt pres.
Som arbejdsplads kan I tilbyde forskellige initiativer for at motivere hele arbejdspladsen i forhold til forskellige behov og præferencer.
I kan overveje, om I har mulighed for at tænke sundhedsfremme sammen med jeres kerneopgave, fx med inspiration fra Sundhedsmiljø, som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) står bag. Her er ambitionen, at arbejdspladser organiserer og tilrettelægger arbejdet, så det styrker sundheden, mens vi udfører vores arbejdsopgaver.
Der er forskel på, hvad vi hver især motiveres af. Derfor er det vigtigt, at I som arbejdsplads er opmærksom på, at tilbud om sundhedsfremme på arbejdspladsen ofte taler til dem, der i forvejen er motiverede til at leve sundt. Motivationen kan desuden svinge over tid. Her kan faktorer som mentalt overskud, social opbakning og manglende planlægning være barrierer. Som arbejdsplads kan I have fokus på at mindske barriererne for at gøre det lettere at deltage i de sundhedsfremmende aktiviteter.
Sundhedsfremmende initiativer ved siden af løsningen af arbejdsopgaverne kan fx være motionstilbud, rygestoptilbud, oplysning om vigtighed af søvn, gode pauser, fx en gåtur, udstrækning, åndedrætsøvelser, restitutionspause eller kaffepause, der giver os mulighed for at komme væk fra arbejdsstationen et øjeblik og få fornyet energi og tilbud om sund og varieret kost i kantinen.
Det er vigtigt, at I som arbejdsplads tilbyder sundhedsfremme, der rammer bredt på tværs af medarbejdere, og at I sørger for både fysiske og strukturelle rammer, der motiverer medarbejderne til at deltage. Det er også vigtigt, at I løbende vurderer, hvad der fungerer bedst for jer, da hver arbejdsplads og medarbejdere har forskellige behov og ressourcer.
HVAD VISER DATA?
En undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2022) viser, at
-
13 pct.potentiel reduktion i langtidssygefraværet ved småøvelser i arbejdstiden.
Få mere inspiration
Hvordan passer jeg på mig selv
Der er mange ting, der påvirker, om du har et godt arbejdsliv. Et er bl.a. alle rammerne og opgaverne på arbejdspladsen. Men hvordan du passer på dig selv, har også betydning for både dit arbejds- og privatliv.
Arbejdsopgaven
Arbejdsopgaverne har stor betydning for motivationen og arbejdsglæden samt for opfattelsen af, hvad der kendetegner en attraktiv arbejdsplads.
Faglig og social støtte
Det påvirker den enkeltes helbred og trivsel positivt at opleve støtte fra sin leder eller kolleger.
Hvordan kan I styrke en sund livsstil og fremme sundhed?
I arbejdet med Sundhedsmiljø er det afgørende ikke kun at fokusere på sundhedsfremme som et frivilligt tilbud ved siden af arbejdsopgaverne, men at integrere sundhed direkte i arbejdets tilrettelæggelse og i rammerne omkring arbejdet.
Konkrete eksempler er bl.a. at
- Sørge for variation mellem siddende, stående og gående arbejde med jobrotation og skiftende arbejdsstillinger.
- Vælge almindelige cykler eller el-cykler frem for biler i fx hjemmeplejen, hvilket giver mere bevægelse i arbejdstiden.
- Pædagoger kan styrke børns og egen motorik ved at bevæge sig sammen med børnene i leg.
En måde at tænke sundhed ind i arbejdsdagen er ved at fokusere på variation mellem siddende, stående og gående arbejde, så medarbejderne ikke udfører den samme bevægelse hele dagen. Derudover kan I tilpasse opgaver og udstyr til medarbejdere med særlige behov – fx hvis en medarbejder har nedsat fysisk kapacitet.
I kan som arbejdsplads også understøtte en sund livsstil gennem sundhedsfremmende initiativer, der fokuserer på en eller flere livsstilsfaktorer. Arbejdspladsen er en værdifuld arena, da vi bruger meget tid på arbejdet, der er et støttende miljø, og vi kan blive inspireret til en sund livsstil.
