Gå til indhold

Arbejdsopgaven

Arbejdsopgaverne har stor betydning for motivationen og arbejdsglæden samt for opfattelsen af, hvad der kendetegner en attraktiv arbejdsplads. Hvordan og i hvilket omfang arbejdsopgaverne påvirker medarbejdernes tilknytning og tiltrækning til arbejdspladsen afhænger dog af, hvad der motiverer medarbejderne, hvad de finder meningsfuldt, og hvad de er særligt interesserede i.

DEFINITION

Hvad er en arbejdsopgave?

At skulle løse opgaver er helt centralt i det at have et arbejde. En arbejdsopgave kan være en specifik opgave, pligt eller aktivitet, som en person er ansvarlig for at udføre som en del af sit job eller sin rolle. Der findes mange forskellige typer af arbejdsopgaver, fx manuelt/ikke manuelt arbejde, rutinepræget/ikke rutinepræget, fysisk, kognitivt og relationelt arbejde. Der kan også være forskel på, om opgaven kræver specialiseringsniveau, og om opgaven løses alene eller sammen med andre.

Arbejdsopgavens karakter sætter altså vigtige rammer for arbejdet, og forskellige jobtyper og arbejdsopgaver imødekommer forskellige præferencer og behov. Mens nogen medarbejdere fx motiveres at bruge sin krop, udføre noget konkret eller kunne se umiddelbare resultater, motiveres andre i højere grad af relationelle behov eller af kognitiv udvikling.

Arbejdsopgaven kan altså i sig selv være motiverende, men forhold omkring arbejdsopgaven kan også være med til at påvirke medarbejdernes motivation. Det er bl.a. vigtigt, at medarbejderne har en oplevelse af at kunne mestre de opgaver de skal løse, herunder at de besidder de rette kompetencer. Ligeledes, at medarbejdere indgår i et arbejdsfællesskab, hvor man arbejder efter fælles mål og processer. Vigtigt er også, at det er tydeligt defineret, hvilke formål, opgaver og resultater, der skal opnås, samt at disse mål både er realistiske og meningsfulde. Variation i arbejdsopgaverne kan endvidere påvirke medarbejderes tilknytning til arbejdet, ligesom frihed eller indflydelse også kan spille en væsentlig rolle i arbejdet og øge motivationen for arbejdsopgaverne. Indflydelse og variation i opgaverne vægtes dog forskelligt i forskellige jobgrupper.

Indflydelse og variation i arbejdsopgaverne

På tværs af brancher, professioner og den enkelte medarbejder er der forskel på, om indflydelse og variation i arbejdsopgaverne er vigtigt. Det kan fx være:

  • En medarbejder i en butik, der nyder den forudsigelighed, der er i arbejdsopgaverne. Medarbejderen har her ikke nødvendigvis behov for at blive inddraget i fx beslutninger om, hvordan forskellige opgaver skal prioriteres.
  • En pædagog, der omvendt nyder, at ingen dage er ens, at hver dag må tilpasses børnenes behov, og at der er frihed til selv at bestemme hvordan.  
HVAD VISER DATA?

En national undersøgelse af arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere (NOA-L 2023) viser, at

  • 55 pct.
    svarer, at deres arbejde i høj eller meget høj grad giver selvtillid og arbejdsglæde.
  • 67 pct.
    svarer, at de i høj eller meget høj grad kan udføre deres arbejde i en kvalitet, de er tilfredse med.
  • 62 pct.
    svarer, at de og deres kolleger i høj eller meget høj grad er enige om, hvad der er det vigtigste i deres arbejdsopgaver.

Balance i arbejdsopgaverne

Selvom arbejdsopgaver kan være udviklende og motiverende, er det godt at være opmærksom på, at medarbejderne har det antal arbejdsopgaver, som passer til den tid, de har til rådighed for at løse dem, at de har de rette kompetencer til at løse opgaverne og at tempoet i arbejdet er passende, så der er tid til at holde pauser. Der er gevinster for både medarbejdere og ledere, hvis der er fokus på, at arbejdsopgaverne stemmer overens med tid, ressourcer og medarbejdernes kompetencer. Det kan fx medføre være færre fejl i arbejdet, færre samarbejdsproblemer, færre konflikter, mindre kritik og klager samt mindre sygefravær og lavere personaleomsætning.

Hvordan kan I styrke arbejdsopgaverne?

Det kræver en fælles indsats fra både medarbejdere og ledere at lykkes bedst muligt med arbejdsopgaverne. Her er det vigtigt med en fælles forståelse af opgaverne med tydelige formål, rammer og faglige retningslinjer for arbejdet samt en klar forventningsafstemning og en tydelig opgave- og rolleafklaring. Det er her vigtigt løbende at have fokus på at afklare, hvilke opgaver medarbejderne skal løse, og hvordan de skal løses. Hvad man konkret kan gøre og have fokus på, varierer fra branche til branche og fra virksomhed til virksomhed. Helt ned på afdelings- og gruppeniveau kan udfordringerne og løsningerne være forskellige.

Det er også værd at vide, at man i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaven kan indtænke andre positive faktorer, som kan være med til at mindske de negative faktorer ved givne jobtyper, fx: 

  • Faglig og social støtte fra kolleger og leder er en positiv faktor, som i sig selv kan påvirke medarbejderes helbred og trivsel og modvirke stress og udbrændthed. Støtte kan også føre til øget engagement og produktivitet i arbejdet.
    Læs mere om faglig og social støtte

  • Indflydelse på arbejdsopgaver kan også bidrage til øget fysisk velbefindende ved at mindske oplevelsen af smerter på arbejde. Indflydelse kan også være med til at øge medarbejderes generelle trivsel og deres fysiske og psykiske helbred.
    Læs mere om indflydelse

Det er forskelligt, hvad den enkelte medarbejder motiveres af. Nogen trives bedst med rutinearbejde, hvor andre trives bedst med det mere udvikling, der kan bære præg af mere uforudsigelighed i arbejdet. Derfor er det vigtigt med forventningsafstemning, både før og løbende under ansættelse. 

Sådan kan I konkret styrke arbejdsopgaverne

Som medarbejder kan du:

  • Sætte dig ind i, hvilke opgaver du skal løse med hvem, herunder formål, rammer, retningslinjer og metoder.
  • Løse dine opgaver og samarbejd med dine kolleger.
  • Være opmærksom på: Hvad er du god til, hvilke præferencer har du og hvordan er din livssituation.
  • Holde øje med, om der er balance mellem mængden af de opgaver, du har, og den tid, du har til opgaverne. Sig til, hvis du har behov for prioritering eller afklaring ift. opgaver, tid eller ressourcer.
  • Indgå aktivt i udvikling af opgaveløsning, herunder læring og kompetenceudvikling af dig selv.
  • Spørge og lytte til, hvordan dine kolleger har det med deres arbejde. Er der fx nogen, der har for mange arbejdsopgaver og tit springer pauser over? 

Som kolleger kan I:

  • Være bevidste om, hvad I samlet er gode til og hvad kræver opgaven.
  • Sige til, hvis du eller dine kolleger har for mange arbejdsopgaver.  Du kan fx tale med din leder eller din arbejdsmiljørepræsentant om, hvordan I kan få hjælp til opgaveløsningen og prioritering.
  • Have en tydelig ansvarsfordeling og tale om arbejdsgange.
  • Være forberedt på, hvordan opgaverne skal fordeles ved evt. sygefravær.

Som leder kan du:

  • Være tydelig og realistisk om, hvad opgaven kræver både ved ansættelse og løbende.
  • Kommunikere tydeligt om formål, rammer og faglige retningslinjer samt klar opgave- og rollefordeling.
  • Løbende understøtte opgaveløsningen via sparring, hjælp til prioritering og giv feedback. Fortæl også om dine forventninger, og hvad de skal prioritere, når der er travlt. Måske er der opgaver, der kan vente?
  • Tilbyde hjælp og støtte. Sørg for, at dine medarbejdere ved, hvor de kan få hjælp til opgaveløsningen. Skal de fx hive fat i dig eller i en af deres kolleger?
  • Følge op løbende ift. processer, resultater.

Som arbejdsplads kan I:

  • Skabe klare arbejdsgange i organisationen, så det er tydeligt, hvem der laver hvad, og hvilke opgaver der skal prioriteres.
  • Være bannerførere for en god pausekultur i organisationen. Pauser kan let drukne, når travlheden melder sig.

Som pårørende kan du:

Støtte op om at gå til sin leder eller en kollega ved ekstraordinært arbejdspres.

Som medarbejder kan du:

  • Sætte dig ind i, hvilke opgaver du skal løse med hvem, herunder formål, rammer, retningslinjer og metoder.
  • Løse dine opgaver og samarbejd med dine kolleger.
  • Være opmærksom på: Hvad er du god til, hvilke præferencer har du og hvordan er din livssituation.
  • Holde øje med, om der er balance mellem mængden af de opgaver, du har, og den tid, du har til opgaverne. Sig til, hvis du har behov for prioritering eller afklaring ift. opgaver, tid eller ressourcer.
  • Indgå aktivt i udvikling af opgaveløsning, herunder læring og kompetenceudvikling af dig selv.
  • Spørge og lytte til, hvordan dine kolleger har det med deres arbejde. Er der fx nogen, der har for mange arbejdsopgaver og tit springer pauser over? 

Som kolleger kan I:

  • Være bevidste om, hvad I samlet er gode til og hvad kræver opgaven.
  • Sige til, hvis du eller dine kolleger har for mange arbejdsopgaver.  Du kan fx tale med din leder eller din arbejdsmiljørepræsentant om, hvordan I kan få hjælp til opgaveløsningen og prioritering.
  • Have en tydelig ansvarsfordeling og tale om arbejdsgange.
  • Være forberedt på, hvordan opgaverne skal fordeles ved evt. sygefravær.

Som leder kan du:

  • Være tydelig og realistisk om, hvad opgaven kræver både ved ansættelse og løbende.
  • Kommunikere tydeligt om formål, rammer og faglige retningslinjer samt klar opgave- og rollefordeling.
  • Løbende understøtte opgaveløsningen via sparring, hjælp til prioritering og giv feedback. Fortæl også om dine forventninger, og hvad de skal prioritere, når der er travlt. Måske er der opgaver, der kan vente?
  • Tilbyde hjælp og støtte. Sørg for, at dine medarbejdere ved, hvor de kan få hjælp til opgaveløsningen. Skal de fx hive fat i dig eller i en af deres kolleger?
  • Følge op løbende ift. processer, resultater.

Som arbejdsplads kan I:

  • Skabe klare arbejdsgange i organisationen, så det er tydeligt, hvem der laver hvad, og hvilke opgaver der skal prioriteres.
  • Være bannerførere for en god pausekultur i organisationen. Pauser kan let drukne, når travlheden melder sig.

Som pårørende kan du:

Støtte op om at gå til sin leder eller en kollega ved ekstraordinært arbejdspres.