Sådan påvirker lys, lyd, luft og indeklima din arbejdsplads
- Lys på arbejdspladsen kan påvirke ulykkesrisici, træthed, koncentration og den generelle helbredstilstand. Mennesker foretrækker generelt dagslys frem for kunstig belysning, og vi er ofte mere tilfredse med både støjniveauet, temperaturen og luftkvaliteten, jo tættere vi er placeret ved vinduet.
- Lyd kan påvirke den enkelte person på flere måder. I kan forbedre sundhed, trivsel og ydeevne ved bl.a. at undgå et højt støjniveau, forbedre akustik og mindske forstyrrende støj, fordi det kan påvirke koncentrationsevne og give stress.
- Luft og indeklima på arbejdspladsen omfatter faktorer som temperatur, fugtighed, rengøring og ventilation, der har en direkte indvirkning på medarbejdernes komfort, sundhed og produktivitet. Man kan fx sikre effektiv ventilation, reducere støv og snavs gennem rengøring. Den rigtige balance mellem disse faktorer skaber en sund arbejdsplads med færre sygedage og højere trivsel, mens en ubalance kan føre til helbredsproblemer, nedsat performance og lave tilfredshedsmålinger blandt medarbejderne.
Balance i lys, lyd, luft og indeklima
Arbejdspladsens opgave er at finde den rette balance i alle de faktorer, der bidrager til arbejdspladsens tilstand. Der findes ikke én løsning, der kan bruges alle steder. Der er fx forskel på løsninger, der er relevante for det stillesiddende arbejde i kontormiljøer, og på arbejde der foregår på værksteder, køkkener eller på en byggeplads.
Der kan også være stor forskel på, hvordan forskellige medarbejdere bliver påvirket af de forskellige faktorer i arbejdsmiljøet, og der kan være stor forskel på, hvilke løsninger der passer med opgaveløsningen.
Der findes arbejde, hvor snavs, støv, røg og partikler er en del af hverdagen, så mange steder er det umuligt at undgå helt, men det man kan gøre, kan have en stor betydning for sundhed og trivsel. Man kan undgå, at folk er nødt til at forlade arbejdspladsen eller faget, hvis man fx kan minimere udsættelsen for kontakt med snavs og samtidig minimere tiden med våde hænder.
Eksempler på for lidt eller for meget lys, lyd, luft og indeklima
- Lys: Utilstrækkelig belysning kan medføre uopmærksomhed og give hovedpine, mens for skarpt lys kan blænde og irritere øjnene. Dagslys opleves meget positivt, også når det af og til er blændende.
- Lyd: For meget støj kan føre til stress og høreskader, mens for lidt lyd som fx ekstrem stilhed kan skabe en ubehagelig arbejdsatmosfære.
- Luft og indeklima: Dårlig luft og for meget støv, kemikalier eller lugte kan skabe sundhedsproblemer og dårlig trivsel, mens overventilation uden befugtning kan forårsage tør luft og irritation i luftveje eller øjne.
Hvordan kan I forbedre de fysiske rammer på arbejdspladsen?
Det er vigtigt at tage stilling til, hvordan luften og arbejdsklimaet kan forbedres, beslutte nogle konkrete tiltag, sørge for at det bliver ført ud i livet og at huske, at det gode arbejdsmiljø er noget I skaber sammen.
For at løsninger bliver til varige forbedringer i arbejdsmiljøet, er det desuden vigtigt, at både ledelsen og medarbejdere arbejder kontinuerligt med forbedringerne. Eksterne rådgivere eller eksperter kan også hjælpe med at udføre målinger og anbefale løsninger.
- Har man steder på værkstedet, hvor der er lidt mørkt, fordi man venter med at skifte alle til de gamle lysstofrør er udtjent, kan det måske betale sig at skifte alle til LED. Det vil ofte være sådan, at udgiften der er forbundet med at skifte til LED, hurtigt er tjent hjem, fordi de er mere energieffektive end de gamle lysstofrør.
- Forbedring af lysforhold kan opnås ved at tilføje skyggefri lyskilder og optimere adgangen til naturligt lys.
- Brug høreværn, når det er påkrævet.
- Er problemet forstyrrende støj, så er det en god idé at vurdere de eksisterende forhold sammen med medarbejderne. Man kan f.eks. indføre passende støjreducerende løsninger som lyddæmpende materialer eller støjskærme.
- Sørg for effektiv ventilation, men undgå træk.
- Sørg for jævnlig udluftning ved arbejde i mindre eller dårligt ventilerede lokaler. Det kan have en dårlig effekt på opgaveløsningen, hvis CO2 niveauet i luften bliver for høj.
- Lav luftfugtighed: Den relative luftfugtighed er en overset kilde til forbedring af den oplevede luftkvalitet. Med en relativ fugtighed på 40-50 procent får medarbejderne:
- Forbedret den oplevede luftkvalitet og komfort.
- Færre symptomer som tørre øjne, hovedpine, træthed og påvirkede slimhinder.
- Bedre arbejdsrelateret performance, mindre sygefravær, fx mindre risiko for at blive smittet med blandt andet influenzavirus.
- For nogle en positiv effekt på stemmen.
- Hvis arbejdet er særligt snavset eller vådt:
- Fordel arbejdet mellem flere personer.
- Benyt bomuldshandsker under gummihandskerne, hvis I bruger handsker en stor del af dagen. Og beskyt huden fx med federe hudplejeprodukter før og efter det våde arbejde.
- Rengøringsrutiner:
- Hvis I arbejder med kemikalier eller med metaldele, der er smurt ind i olie, smøre eller kølemidler, er det en god idé at holde arbejdspladsen ren. På den måde undgår I unødig kontakt med kemikalier og allergifremkaldende stoffer.
- Det er også en god idé at undersøge, om I kan undgå at feje, især på værksteder, hvor støvet kan indeholde metalpartikler, olier og smøremidler. Fejning hvirvler støvet mere op i luften, hvor de ansatte kan risikere at indånde det.
- Undgå rengøringsprodukter på spray-form. Hvis produktet kun kan købes i spray, kan man sprøjte produktet ned i en klud, når det skal benyttes, for at undgå at rengøringsmidlet indåndes gennem små dråber/aerosoler i luften.
Sådan kan I konkret styrke de fysiske rammer på arbejdspladsen