Arbejdstilsynets APV-Værktøj guider jer igennem APV-processen og giver gode råd undervejs. I får hjælp til at afdække risici på jeres arbejdsplads og en skabelon til den lovpligtige handlingsplan, der gør det nemt og enkelt at leve op til reglerne.
Alle virksomheder med ansatte skal gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV). I bestemmer selv, hvordan I gennemfører jeres APV, men med Arbejdstilsynets APV-værktøj får I hjælp til at komme omkring de typiske problemer i jeres branche.
Værktøjet guider jer til at kortlægge både jeres fysiske og psykiske arbejdsmiljø i fælles dialog og omsætte de problemer, som I ikke kan løse med det samme, til en handlingsplan, som I skal downloade og tilpasse.
Vi har udvalgt de vigtigste spørgsmål til jeres branche, der sikrer I kommer omkring både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Forbered dig på at inddrage dine medarbejdere til en fælles drøftelse om jeres arbejdsmiljø.
Book dine medarbejdere til et fælles møde, hvor I kan drøfte 8 udvalgte spørgsmål om jeres arbejdsmiljø.
Download jeres skabelon til handlingsplan, og udfyld felterne med de emner, I skal finde løsninger på.