Når I har kortlagt alle jeres arbejdsprocesser, skal I vurdere risikoen ved arbejdet.
Oplysninger om produkternes sundhedsfarer finder I i deres sikkerhedsdatablade.
Når der er tale om arbejdsprocesser, hvor der kan udvikles farlig kemi, vil I ofte kunne indhente viden i BFA’ernes branchevejledninger.
Hvis I er i tvivl om, hvorvidt I overholder relevante grænseværdier, skal I foretage målinger.
Hvis jeres egne medarbejdere er blevet undersøgt, eller der er alment kendte arbejdsmiljøundersøgelser, kan disse også bidrage med viden om sundhedsfarer ved jeres arbejde.