Gå til hovedindholdet

Karrierestart i Arbejdstilsynet

I Arbejdstilsynet prioriterer vi det gode oplæringsforløb, og som ny hos os kommer du hurtigt til at føle dig som en del af et stærkt kollegialt fællesskab. Du vil også hurtigt få del i de spændende opgaver.

To personer til møde

Arbejdstilsynet tilbyder en god start uanset, hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet, og vi sikrer et særligt tilrettelagt introduktionsforløb, så du falder godt og hurtigt til hos os.

For dig, der er nyuddannet, har vi et særligt fokus på, at du får en god start på arbejdslivet i det hele taget. Hos os er der både plads til at være ny og til at udvikle sig.

For dig, der har erfaring fra andre arbejdspladser, har vi ved siden af introduktionsforløbet fokus på at gøre brug af de kompetencer, som du har i forvejen.

Sofie er kontorchef i Arbejdstilsynet

"God modtagelse giver både glade medarbejdere og et højere fagligt niveau. Hos os får alle en makker, som de kan gå til med de spørgsmål, der altid opstår som ny. Samtidig får de et udførligt introprogram med konkrete opgaver fra start. Det giver en god følelse af at være i gang med det samme. "

- Sofie, kontorchef i Jura og Forenkling

Sidst revideret: 10. juni 2024

Henter PDF