Sidst revideret: 4. april 2024
Udviklingsspor 1: Generalist
Som generalist har man et overordnet og bredt kendskab til fagområdet og kan løse en bred vifte af opgaver og funktioner som embedsmand. Fx håndtere processer, styre og koordinere, har blik for sammenhænge, skrive og formidle tydeligt. Herudover er det vigtigt at kunne samarbejde på tværs af forskellige fagligheder.
Udviklingen inden for generalistsporet handler om at dygtiggøre sig inden for de opgaver og kernekompetencer, der knytter sig til udviklingssporet. Elementer i udviklingssporet fra ny/kommende generalist til topgeneralist kan fx være graden af ansvar, selvstændighed, eksekvering, håndtering af kompleksitet, kendskab til kerneopgaver og organisation.
Generalistsporet rummer opgaveløsning inden for alle faggrupper (HK’ere/AC’ere/Tilsynsførende). Faggruppernes stillingskategorier (fx fuldmægtig og special- og chefkonsulenter) knytter sig ikke en-til-en til trin i udviklingssporet, omend kategorierne til en vis grad afspejler kravene for avancement.
Ny/kommende generalist Skal lære at være embedsmand Skal lære processerne og organisationen Skal lære et eller flere faglige områder Skal lære klar formidling
|
Generalist Har styr på det grundlæggende ift. at være embedsmand Bred viden om organisationen Kan processtyre Kan styrke sin viden om organisationen, processer og et eller flere faglige områder Kan formidle faglige problemstillinger kort og klart
|
Topgeneralist Har en bred og dyb viden om organisationen og faglige områder Kan tage en koordinerede rolle Kan styre komplekse processer Kan løse opgaver på tværs af/forskellige steder i organisationen Kan formidle selv meget komplekse faglige sager kort og klart
|