Kan du sætte retning for og motivere medarbejdere på distancen, holde fokus på faglighed, og er du optaget af at skabe værdi og resultater for arbejdsmiljøet i Danmark? Så er jobbet som tilsynschef i Tilsynscenter Syd måske det næste job for dig.
Motiveres du af et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Danmark?
Som en del af Arbejdstilsynet vil du være med til at fremme et sikkert og sundt arbejdsliv for alle på arbejdspladser i Danmark. Du vil bidrage ved at understøtte tilsynsopgaven og den daglige drift, ved at være med til at udvikle arbejdsmiljøindsatsen, og du vil komme til at indgå i en række samarbejdsrelationer både internt i Arbejdstilsynet og med eksterne samarbejdspartnere.
Din ledelsesopgave
Som tilsynschef skal du sikre, at kerneopgaven er i centrum og løses med faglighed, understøttet af stærke samarbejdsrelationer både internt og eksternt.
Du bliver chef for en tilsynsgruppe, der består af ca. 15 – 20 tilsynsførende med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, som er spredt geografisk i Syd- og Sønderjylland og på Fyn. De tilsynsførende fører tilsyn med arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser og bidrager således aktivt til Arbejdstilsynets kerneopgave. Tilsynsopgaven omfatter også undersøgelse af arbejdsulykker.
I Tilsynscenter Syd er der sammenlagt ca. 100 tilsynsførende, som er inddelt i tilsynsgrupper på baggrund af virksomhedsbrancher. Alle medarbejderne arbejder i høj grad selvtilrettelæggende og på distancen, hvilket giver en ekstra dimension i ledelsesopgaven. Møder, videndeling og koordinering foregår således både i centret, telefonisk og virtuelt.
Du bliver en del af Tilsynscenter Syds chefgruppe. Chefgruppen arbejder tæt sammen og har et fælles ansvar for at løse og udføre centrets opgaver. Chefgruppen består af seks tilsynschefer og en tilsynsdirektør.
Det forekommer af forskellige grunde, at vi omfordeler ledelsesopgaver. Det betyder, at ens ledelsesopgaver over tid kan ændre sig. Når det sker, sker det altid i dialog med den enkelte chef og chefgruppen samlet.
Om dig
Du har en stærk lederprofil og kan skabe entusiasme, arbejdsglæde og resultater igennem en nærværende, resultatorienteret og anerkendende ledelsesstil. Du er god til at sætte medarbejdernes forskellige kompetencer i spil og kan facilitere og lede løsningen af komplekse opgaver. Du kommunikerer klart om Arbejdstilsynets strategi, om beslutninger, rammer og forventninger og er inddragende og samarbejdsorienteret i din ledelse.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har en akademisk uddannelse og har erfaring med ledelse
- har faglig interesse for og gerne indsigt i myndighedssamarbejde og i arbejdsmiljø
- har erfaring med myndighedsudøvelse og med at arbejde med organisationer af forskellig størrelse
- har integritet og høj personlig etik
- er god til at bevare overblikket over ressourcer, drift samt komplekse opgaver
- bidrager aktivt, loyalt, engageret og åbent i en ligeværdig chefgruppe
- leder strategisk og har stærke samarbejdsevner
- kan uddelegere og prioritere i opgaver.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. juni 2026.
Du ansættes på kontraktvilkår med aflønning i løngruppe 1 (lønramme 37), og ansættelse sker på åremål for en 5-årig periode. Der er knyttet et rådighedstillæg til stillingen. Der er endvidere mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Ansættelse sker efter rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Dit daglige arbejdssted er Eltangvej 232, 6000 Kolding.
Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte tilsynsdirektør Hanne Sofie Olsen på tlf. 7220 9632 eller jurachef Sine Langskov Hansen på tlf. 7220 8881.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-partner Maria Køel Jensen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf. 2163 1534.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vi har valgt at gøre ansøgningsprocessen enklere. Du skal derfor kun sende et motiveret CV. Det betyder, at du i dit CV indledningsvist kort beskriver din motivation for at søge stillingen, og hvordan dine kompetencer matcher opgaverne. Du skal med andre ord ikke også sende ansøgning ud over CV’et.
Send dit motiverede CV og eksamenspapirer elektronisk senest onsdag d. 25. marts 2026.
Vi forventer at holde samtaler den 8. april 2026 (1. samtale) og den 17. april 2026 (2. samtale). Der vil indgå et testforløb mellem 1. og 2. samtale.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.