Som bygherre skal du sørge for, at den arbejdsmiljøkoordinator, du har udpeget, laver en Plan for sikkerhed og sundhed (PSS), mens der projekteres og inden byggestart. I byggefasen skal planen opdateres løbende.
Planen for sikkerhed og sundhed (PSS) skal laves som en sideløbende og integreret proces fra projekteringen indledes til byggestart. I udførelsesfasen er det en opgave for arbejdsmiljøkoordinatoren at opdatere planen løbende, når der sker ændringer i projektet.
Planen skal være tilgængelig på byggepladsen fra første spadestik og skal være udformet, så de udførende virksomheder kan planlægge, tilrettelægge og udføre deres arbejde på byggepladsen sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Mens byggearbejdet bliver udført er PSS’en et styringsredskab, der i nødvendigt omfang skal opdateres efterhånden som byggeprocessen skrider frem. Formålet med planen er at sikre et godt arbejdsmiljø for dem, der arbejder på byggepladsen.
Koordinatoren skal lave Plan for sikkerhed og sundhed (PSS), mens der projekteres, dvs. før byggestart, når følgende betingelser er opfyldt:
Hvis der skal udføres særligt farligt arbejde, skal koordinatoren på små og mellemstore byggepladser også lave en PSS.