Gå til indhold

Lederes arbejdsmiljø

Trivsel og arbejdsglæde bidrager til produktivitet. Når du trives på din arbejdsplads, står du stærkere som menneske og leder. Det er til gavn for dig og dit arbejdsliv – og også for dine medarbejdere.

Husk dit eget arbejdsmiljø som leder

Du ved sikkert, at høj trivsel bidrager til øget arbejdsglæde, motivation og produktivitet og fører til mindre sygefravær og lavere medarbejderomsætning. Husker du på, at det også gælder for dig som leder?

Dit arbejdsmiljø har stor betydning for, hvordan du har det på dit arbejde. Når kulturen på din arbejdsplads er god, øger det din arbejdsglæde, og bidrager positivt til din måde at være leder på og dermed til dine medarbejderes trivsel.

Undersøgelser viser, at ledere generelt er glade for deres arbejde. Som leder trives du sikkert med høj kompleksitet, med at tage beslutninger og finde løsninger. Men du kan også stå i situationer, som er vanskelige at løse, og som kan påvirke din trivsel negativt. Her er det vigtigt at huske, at du som leder ikke er alene, og at din arbejdsgiver også har ansvar for dit arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøloven gælder nemlig også for dig.

HOTLINE FOR LEDERE

Kontakt arbejdstilsynets hotline for ledere

I Arbejdstilsynet tilbyder vi en hotline for ledere, hvor du kan få sparring og vejledning, der er målrettet dig, som er leder og har medarbejderansvar.

Ring på tlf. 70 12 12 88

Anna Mette, tilsynsførende i Arbejdstilsynet

ARBEJDSTILSYNETS CALL CENTER

Anna Mette giver ledere nye perspektiver

Mød Anna Mette, som er en af dem, der sidder klar ved telefonerne og sparrer med ledere om deres egen eller deres medarbejderes trivsel.

Styrk ledertrivsel i organisationen

VÆRKTØJ

Styrk din dialog med nærmeste leder

I dette værktøj får du input til nøglespørgsmål til egen refleksion og en interviewguide til dialog med nærmeste leder. Fra BFA Velfærd og Offentlig administration.
VÆRKTØJ

Skab en samlet plan for ledertrivsel

Værktøjet hjælper jer i gang med at afklare lederes trivsel og lægge en plan for, hvordan I kan løfte den. Udviklet af BFA Velfærd og Offentlig administration.
INSPIRATION

Sparring i netværk for ledere

Bliv inspireret til at søge netværk med andre ledere hos BFA Velfærd og Offentlig administration.
VÆRKTØJ

Sæt spot på lederes trivsel og resultater

Find en model til at drøfte balancen mellem belastninger og ressourcer, en ramme for at arbejde med lederes trivsel og værktøjer til ledertrivsel. Fra BFA Velfærd & Offentlig administration.
VÆRKTØJ

Skærp ledergruppens samarbejde

Værktøjet giver jer en tre-trins-arbejdsmodel, der hjælper jer med at styrke ledergruppens samarbejde. Fra BFA Velfærd & Offentlig administration.
VÆRKTØJ

Dialogkort om lederens trivsel

Brug dialogkortene til at sætte fokus på ledertrivsel. De kan bruges til egen refleksion eller dialog i en ledergruppe eller i dit netværk. BFA Velfærd & Offentlig administration.
VÆRKTØJ

Afdæk mellemlederens psykiske arbejdsmiljø

Dette værktøj hjælper den øverste ledelse med at afdække mellemlederes psykiske arbejdsmiljø. Det er udviklet af BFA Service og Turisme.
VÆRKTØJ

APV for ledere

På denne side finder du forskellige værktøjer til kortlægning, vurdering, prioritering og opfølgning på ledertrivsel. fra BFA Service og Turisme.