Gå til indhold

Hotline for ledere om psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets hotline for ledere om psykisk arbejdsmiljø tilbyder sparring og vejledning, der er målrettet dig, som er leder og har medarbejderansvar. Her finder du kontaktinformation og svar på hyppige spørgsmål om hotlinen.

HOTLINE FOR LEDERE

Kontakt hotline for ledere

Hvis du, som leder, har brug for andre perspektiver eller sparring på udfordringer, du står midt i, kan du ringe til Arbejdstilsynets hotline for ledere.

Hvem kan ringe?

Du kan ringe til hotlinen, hvis du som leder har brug for sparring og støtte til at forebygge og håndtere udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø hos dig selv og dine medarbejdere.

Hvem kommer du til at tale med?

Når du ringer til hotlinen, kommer du til at tale med tilsynsførende, der har viden om og erfaring med at vejlede ledere som dig om trivsel på arbejdspladsen. Vores tilsynsførende har erfaring fra de mange virksomheder på tværs af brancher, som vi hvert år besøger.

Hvad kan vi hjælpe med?

Når du ringer til os kan vi bl.a.:

  • Vejlede om regler om psykisk arbejdsmiljø – og oversætte dem til din hverdag som leder.
  • Sparre og vejlede ved konkrete udfordringer, du som leder oplever med det psykisk arbejdsmiljø - både hos dig selv og dine medarbejdere.

Vær opmærksom på, at vi ikke kan tilbyde konkret rådgivende bistand og mægling eller være part i en sag.

Kan man ringe anonymt?

Når du kontakter hotlinen, er du altid anonym. De oplysninger du giver i telefonen, bliver ikke registreret, og de fører ikke til, at Arbejdstilsynet besøger den virksomhed, du arbejder for.

Anna Mette, tilsynsførende

Hvem kommer du til at tale med?

Mød Anna Mette, som er en af dem, der sidder klar ved telefonerne og taler med ledere om deres egen eller deres medarbejderes trivsel.