Forsøgsordning med virtuel gennemførelse af arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen
Ny ændring i bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser gør det muligt at gennemføre den obligatoriske uddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen virtuelt.
Det er nu muligt for udbydere af den netbaserede, obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse at tilbyde, at medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen (AMO) kan gennemføre den fulde uddannelse virtuelt. Det sker med ændringen af bekendtgørelsen om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser, hvor det midlertidige AMO-udvalgs anbefaling om at indføre en 3-årig forsøgsordning implementeres.
Udbydere af den netbaserede obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af AMO, som ønsker at være en del af forsøgsordningen, skal give Arbejdstilsynet besked.
Ændringen af bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2023.
Læs mere
Godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser - Bekendtgørelse 1841 - 2023