Gå til hovedindholdet

Midler til nordiske arbejdsmiljøprojekter i 2025

Nordisk Arbejdsmiljøudvalg søger forskning, der giver viden samt praktiske anbefalinger og løsninger, som kan bruges til at håndtere fremtidige arbejdsmiljøproblemer inden for temaet psykosocialt og organisatorisk arbejdsmiljø.

Målet med det nordiske samarbejde på arbejdsmiljøområdet er at sikre et godt og bæredygtigt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for alle gennem hele arbejdskarrieren. Vigtige redskaber er først og fremmest et godt og effektivt forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne i samarbejde mellem lokale arbejdsgivere og arbejdstagere. Desuden er det afgørende, at myndighederne og de centrale parter bidrager ved at sikre viden om arbejdsmiljøet samt effektive arbejdsmiljøstrategier og tilsynsmetoder. Samtidig skal arbejdsmiljøet udvikles i overensstemmelse med internationale aftaler og EU-lovgivning.

Nordisk Arbejdsmiljøudvalg søger forskning, der giver information og praktiske anbefalinger og løsninger, som arbejdsmiljøeksperter og tilsynsmyndigheder kan bruge til at håndtere fremtidige arbejdsmiljøproblemer, der falder inden for følgende tema:

Psykosocialt og organisatorisk arbejdsmiljø

I 2025 vil arbejdsmiljøudvalget fokusere på det psykosociale arbejdsmiljø med henblik på at 

  • Styrke den videnskabeligt baserede viden om, hvilke organisatoriske tiltag der reducerer risici i det psykosociale arbejdsmiljø og effektivt forebygger arbejdsrelateret sygdom og invaliditet på lang sigt.
  • Styrke kendskabet til praktiske udfordringer i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde og til konkrete løsninger og god praksis, der bidrager til et systematisk forebyggende arbejde med det psykosociale arbejdsmiljø.
  • Styrke viden om effektive tilsynsmetoder på området og evaluering af effekterne af tilsynsmyndighedernes indsats.

Hovedfokus vil være på de nordiske og baltiske lande.

Der er ansøgningsfrist 31. januar 2025 kl. 15.00.

Se mere detaljeret om projektudlysningen via linket på Nordisk Ministerråds hjemmeside:

Nordisk Ministerråds hjemmeside

Sidst revideret: 4. december 2024

Henter PDF