Gå til indhold

Hotline for ledere om psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets hotline for ledere om psykisk arbejdsmiljø tilbyder hjælp og vejledning, der er målrettet dig, som er leder og har medarbejderansvar.

Alle ledere kan få brug for hjælp

Der er ofte ikke et fælles sprog på en arbejdsplads for at tale om lederes psykiske arbejdsmiljø, og undersøgelser viser, at nogle ledere føler sig ensomme i rollen, og at arbejdspladsen kan have et prototypisk syn på ledere som overmennesker. Ledere er dog også ansatte, der har brug for gode rammer for at løse deres opgaver godt. Det kan vi hjælpe med at belyse og nuancere, når du som leder ringer ind til os.

HOTLINE FOR LEDERE OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Kontakt Call Centeret

Ring til os: 70 12 12 88

Telefontid:
Mandag – torsdag: 8 – 15
Fredag: 8 – 14

I tilfælde af akutte og alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven eller alvorlige arbejdsulykker kan Arbejdstilsynet kontaktes uden for normal arbejdstid - følg anvisningerne på telefonsvareren.

Sådan hjælper vi dig

Når du ringer til vores hotline for ledere kan vi bl.a.:

  • Vejlede dig om regler om psykisk arbejdsmiljø – og oversætte dem til din hverdag som leder.
  • Hjælpe og vejlede dig i konkrete udfordringer, som du som leder oplever med det psykisk arbejdsmiljø - det gælder både hos dig selv og dine medarbejdere.

Vær opmærksom på, at vi ikke kan:

  • Tilbyde konkret rådgivende bistand eller mægling.
  • Være part i en sag.

VÆRD AT VIDE

Anonymitet

Når du kontakter hotlinen, er du anonym. De oplysninger, du giver i telefonen, bliver ikke registreret, og de fører ikke til, at vi besøger virksomheden. 

Når du ringer til os, tilbyder vi et omkostningsfrit rum, som ikke altid er så frit i andre sammenhænge. Det er vigtigt for den tillidsfulde samtale

Anna Mette Tilsynsførende i Arbejdstilsynet
Hvem taler du med?

Hvem taler du med?

Når du ringer til hotlinen, kommer du til at tale med en tilsynsførende, der har viden om og erfaring med at vejlede ledere som dig om trivsel på arbejdspladsen. Vores tilsynsførende har erfaring fra de mange virksomheder på tværs af brancher, som vi hvert år besøger.

Du kan bl.a. møde Anna Mette, som er en af dem, der sidder klar ved telefonerne og hjælper ledere med deres egen eller deres medarbejderes trivsel. Anna Mette har en psykologifaglig uddannelsesbaggrund og været tilsynsførende i Arbejdstilsynet i 11 år. Den baggrund bringer hun i spil, når hun i Arbejdstilsynets Call Center hjælper lederne ved bl.a. at belyse problemstillinger fra andre perspektiver.

Anna Mette har stor erfaring med at tale med virksomheder og ledere om trivsel og det gode psykiske arbejdsmiljø.

Nye perspektiver giver udvidede handlemuligheder, så du som leder kan finde andre veje at gå. Den sidste, jeg talte med, var glad for at få nye perspektiver på den problemstilling, hun ringede om.

Anna Mette Tilsynsførende i Arbejdstilsynet