Gå til hovedindholdet

Indsamling af personoplysninger i forbindelse med tilsynsbesøg

Arbejdstilsynet passer på dine personoplysninger

Her kan du læse om, hvordan vi behandler de personoplysninger, som vi har indsamlet om dig i forbindelse med et tilsynsbesøg.

Hvorfor har vi oplysninger om dig?

Vi behandler dine personoplysninger som en del af vores arbejde som den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Når vi indsamler personoplysninger om dig, gør vi det for at vurdere, om arbejdsmiljøet din på arbejdsplads er sikkert og sundt, både fysisk og psykisk. Arbejdstilsynets arbejdsopgaver fremgår af arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1.

Hvilke kategorier af oplysninger har vi registreret om dig og på hvilket retsgrundlag?

Vi vil som udgangspunkt behandle følgende oplysninger om dig i det omfang, det er nødvendigt for sagens behandling:

  • Almindelige personoplysninger, herunder dit navn og eventuelt din stillingsbetegnelsen, behandles i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, litra e.
  • Særlige kategorier af personoplysninger fx helbredsoplysninger, hvis tilsynsbesøget drejer sig om en undersøgelse af en arbejdsulykke, behandles i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b, f og g, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 2 og 4.
  • Fortrolige personoplysninger i form af CPR-nummer i medfør af databeskyttelseslovens § 11.
  • Oplysninger om strafbare forhold, der er nødvendige for varetagelsen af Arbejdstilsynets opgaver, behandles i medfør af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1 og stk. 2, nr. 3.

Hvordan opbevarer vi dine personoplysninger?

Vi opbevarer oplysninger om dig, så længe vi har behov for det eller pligt til det. Dine oplysninger opbevares sikkert og fortroligt i it-systemer, hvor adgangen er kontrolleret og begrænset til de medarbejdere, der har et arbejdsbetinget behov.

Oplysninger om dig i Arbejdstilsynets elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem vil blive overført til opbevaring i Rigsarkivet efter reglerne i arkivlovgivningen efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet. 

Hvem modtager dine personoplysninger?

Vi overlader dine personoplysninger til vores databehandlere, der bistår med drift og administration af vores it-systemer.

Det kan blive nødvendigt at videregive dine oplysninger til enkelte eller flere myndigheder, som fx:

  • Politiet (fx hvis i tilfælde af en straffesag for overtrædelse af arbejdsmiljøloven eller udstationeringsloven).
  • Skattemyndighederne (fx ved kontrol af registrerings- og skatteforhold relateret til arbejdsmiljøsager).
  • Arbejdsmiljøklagenævnet, hvis Arbejdstilsynets afgørelse bliver påklaget.
  • Til brug for statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, når behandlingen er nødvendig for at udføre disse undersøgelser.

Hvis vi modtager en anmodning om aktindsigt i den sag, som dine personoplysninger indgår i, skal vi normalt videregive oplysningerne, medmindre oplysningerne er fortrolige.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. 

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. 

Du har ret til:

  • Indsigt – du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger, vi har om dig samt en række yderligere oplysninger.
  • Berigtigelse – du har ret til at bede os om at få rettet oplysninger, som er forkerte eller vildledende.
  • Begrænsning – du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
  • Sletning – du har i særlige tilfælde ret til at få slettet de oplysninger, som vi behandler om dig. 
  • Indsigelse – i visse tilfælde har du ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Der gælder dog efter databeskyttelsesreglerne en række undtagelser til disse rettigheder. 

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om registreredes rettigheder.

Kontaktoplysninger på vores databeskyttelsesrådgiver (DPO)

Du har også mulighed for at henvende dig til Beskæftigelsesministeriets databeskyttelsesrådgiver.

Eksempelvis hvis du har brug for yderligere vejledning end den, vi kan give, eller måske oplever forhold vedrørende behandlingen af dine personoplysninger, som du mener, at databeskyttelsesrådgiveren bør kende til.

Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:

  • På mail:
  • På telefon: 72 20 50 00 (bed om at tale med DPO’en).
  • Ved brev: Holmens Kanal 20, 1060 København K, att. ”databeskyttelsesrådgiver”.

Her kan du klage over behandlingen af dine personoplysninger

Du kan klage til Arbejdstilsynet, hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger.

Du kan også klage til Datatilsynet på:

Arbejdstilsynet er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

Arbejdstilsynet er dataansvarlig for behandling af de personoplysninger, som vi har indsamlet om dig i forbindelse med tilsynsbesøget.

Hvis du har spørgsmål til, hvordan vi håndterer dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte os.

  • På e-mail:
  • På telefon: 70 12 12 88.
  • Ved brev: Arbejdstilsynet, Landskronagade 33, 2100 København Ø.

Almindelige mails er ikke krypterede, så vi foreslår, at du sender en besked som digital post fra e-Boks eller www.borger.dk til Arbejdstilsynet som modtager, hvis din henvendelse indeholder fx private oplysninger eller CPR-nummer.

Kontakt Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Hvis du har spørgsmål til vores behandling heraf, er du altid velkommen til at kontakte Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet
Landskronagade 33
2100 København Ø
CVR-nr.: 21 48 18 15

Tlf.: 70 12 12 88

Kontakt data-beskyttelsesrådgiveren

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:

Tlf.: 72 20 50 00

Ved brev:

Beskæftigelsesministeriet
Att. "Databeskyttelsesrådgiver"
Holmens Kanal 20
1060 København

Sidst revideret: 9. april 2025

Henter PDF