Det gælder dit arbejdsliv. Det gør det også i Netto på Borgmestervangen, der gennem et aftaleforløb hos Arbejdstilsynet har arbejdet strategisk med medarbejdertrivslen og gjort op med stor arbejdsmængde og tidspres blandt de ansatte.
Planlægning, flere ressourcer og kompetenceudvikling er nogle af de ting Netto på Borgmestervangen har skruet på for at højne medarbejdertrivslen og nedsætte arbejdsmængden og tidspresset hos de ansatte. Og det har givet pote. Tiltaget udspringer af et seks måneders aftaleforløb med Arbejdstilsynet, hvor butikken har arbejdet med at afdække et konkret arbejdsmiljøproblem på arbejdspladsen.
Forløbet er frivilligt og skal understøtte virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde:
Det har været en god og meningsfuld måde at arbejde sammen på. Vi fik en klar retning fra starten i form af de gode observationer, Arbejdstilsynet havde gjort sig, og tid og plads til at afdække og løse det mulige problem.
Et aftaleforløb tilbydes ikke på baggrund af et påbud, men er et tilbud, der giver virksomheden mulighed for at dykke ned i de observationer, vi har gjort os – både for at afdække, hvad arbejdsmiljøudfordringen nærmere består i, men også for at sætte ind overfor den. Og det er Netto på Borgmestervangen lykkes utroligt godt med.
DEFINITION
Et aftaleforløb er et frivilligt tilbud, som Arbejdstilsynet kan tilbyde en virksomhed, hvis der er mistanke om et komplekst arbejdsmiljøproblem. Arbejdstilsynet kan indgå et aftaleforløb med en virksomhed i to tilfælde:
I Danmark beskæftiger detailhandlen ca. 250.000 danskere på landsplan. Det er mange fuldtids- og deltidsansatte, der hver dag går på arbejde til glæde og gavn for alle os andre. Det er også en branche, der udmærker sig ved at arbejde med mennesker, at man til tider skal løbe stærkt, og at arbejdstiderne kan variere. Og det kan udfordre de ansattes trivsel.
Hos Netto på Borgmestervangen påvirkede det trivslen, at ledere og medarbejdere havde svært ved at nå deres opgaver, når de var på vagt, og at de måtte gå på kompromis med kvaliteten. Dét blev omdrejningspunktet for det aftaleforløb, der blev søsat mellem Netto og Arbejdstilsynet.
"Det er jo aldrig rart at konstatere at her, gjorde vi det ikke godt nok. Men vi er glade for, at vi blev bevidste om de udfordringer, der var i butikken, så vi kunne sætte ind og løse dem," siger Birgitte.
En af de ting, de har haft fokus på i Netto på Borgmestervangen, er at mindske arbejdsmængden hos medarbejderne. Det har de fx gjort ved at ansætte en ny fuldtidsmedarbejder og omstrukturere arbejdet, så der er blevet frigivet flere ressourcer.
Helt konkret satte jeg mig ned med butikschefen for at få et overblik over, hvornår de får leveret hvad, og hvilke dage der er mindst travlt. Vi lagde en jævn plan for ressourcetrækket, så de på mindre travle dage kunne indhente det, der gik tabt på de travle.
Men det var ikke alene et spørgsmål om bedre planlægning - det krævede også en forventningsafstemning med medarbejderne.
"Vi brugte ekstra tid på at onboarde nye og havde en dialog om regler, rutiner og almindelig praksis i butikken for at sikre, at alle vidste, hvad deres rolle var, og hvad vi forventede af dem."
Samtidig var det vigtigt for mig at skabe tryghed og give dem redskaberne til at håndtere svære situationer fx mødet med en ubehagelig kunde. Derfor sendte vi både ledere og medarbejdere på et konflikthåndteringskursus.
I løbet af de seks måneder har de haft mulighed for at teste forskellige løsninger af og tage egne termer og værktøjer i brug. Det har været medvirkende til, at de nu er lykkes så godt, hvis man spørger Lina:
"Hele vejen igennem har vi været i tæt dialog med butikschefen og medarbejderne. Vi har løbende implementeret nye tiltag og evalueret på, hvad der har virket og ikke har virket. Det har resulteret i, at butikken nu er et helt andet sted end ved udgangspunktet. Medarbejderne er glade for at komme på arbejde, de når i mål med de daglige opgaver, og sygefraværet er faldet markant."
De gode redskaber og erfaringer tager de med videre, men mest af alt glæder Birgitte sig over, at medarbejderne oplever, at arbejdsmiljøet er blevet bedre:
"Det skal være sikkert og godt at gå på arbejde hos os."