Gentofte Akutklinik har nytænkt vagtplanlægningen med henblik på at forbedre den psykiske trivsel.
Efter en turbulent periode med mistrivsel og opsigelser har akutklinikken formået at genskabe arbejdsglæden, hvilket har resulteret i målbare forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø.
En afgørende faktor for, at medarbejdernes arbejdsglæde er blevet langt større, skyldes afskaffelsen af lange nattevagter, øget fleksibilitet og nytænkning af vagtfordelinger. Ændringerne sikrer, at personalet bedre kan balancere arbejde og fritid, og at afdelingen har fastholdt medarbejdere med små børn.
Hos Gentofte Akutklinik har de gennem et stærkt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere sikret en høj trivsel.
Det har handlet om at skabe en større åbenhed og psykologisk tryghed i gruppen, for derved at øge overskuddet til faglig udvikling. Hvis man lykkedes med at skabe tryghed og ro i en gruppe, skaber man overskud til læring og udvikling.
I filmen herunder kan du høre mere om, hvilke tiltag Gentofte Akutklinik har arbejdet med for at styrke arbejdsglæden og fastholdelsen på arbejdet. Filmen er lavet i forbindelse med, at indsatsen var nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2024.
INSPIRATION