Gå til indhold
Landbruget Juulsgaard

Grundig oplæring er afgørende for medarbejdernes sikkerhed

Mandlig og kvindelig landmand står i en stald og snakker om oplæring.

På Juulsgaard har landmand Niels Ulrik Juulsgaard stort fokus på at oplære nye medarbejdere grundigt. Han sørger for, at de har forstået opgaven, inden de bliver sat i gang med at arbejde. På den måde sikrer han, at sikkerheden er i orden.

Nye medarbejdere bliver fra start oplært i at arbejde sikkert omkring dyrene på Juulsgaard. Fokus på sikkerhed skal nemlig være en del af arbejdsgangen fra første dag.

Selvfølgelig har vi nogle risici, som man måske ikke tænker over som ny, og dem gennemgår vi med det samme. Man har aldrig mere travlt, end at man har tid til at tænke sig om.

Niels Ulrik Juulsgaard Landmand

INSPIRATION

Sådan sørger Juulsgaard for at oplære deres nye medarbejdere med fokus på sikkerhed:

  • Lederen sikrer sig, at arbejdsopgaven er forstået inden den igangsættes.

  • Mulige risici ved arbejdsopgaven gennemgås.