SOSU Nord
Organisering i praksis: Sådan arbejdede SOSU Nord med at reducere høje følelsesmæssige krav
Gennem udvikling af konkrete værktøjer har SOSU Nord reduceret belastningen ved høje følelsesmæssige krav i et af deres underviserteams. Læs her, hvordan de organiserede arbejdet i deres arbejdsmiljøorganisation, og hvordan medarbejderne blev inddraget i projektet.
Når man underviser elever, som kan være pressede af faglige, sociale og personlige udfordringer, kan arbejdet trække store følelsesmæssige veksler. Det har flere af underviserne på SOSU Nord erfaret – og det satte i 2024 gang i et projekt, der har givet nye redskaber, klare retningslinjer og større trivsel.
Vi har fået et mere trygt arbejdsmiljø. I dag ved vi, hvordan vi skal forberede os på en svær samtale. Vi ved, hvordan vi skal handle, hvis det bliver ubehageligt, og at vi hurtigt kan få hjælp.
Arbejdsmiljørepræsentant og underviser på SOSU Nords grundforløb.
Et aftaletilbud blev startskuddet
Arbejdet med høje følelsesmæssige krav begyndte som et lokalt initiativ. Den seneste APV havde vist, at der var flere undervisere, der oplevede et stigende pres i mødet med eleverne.
”Det var ikke alarmerende,” fortæller Kristine Kromann, der er arbejdsmiljøkonsulent på SOSU Nord. ”Men der var tydelige tegn på, at det var et område, der fortjente mere opmærksomhed.”
I første omgang besluttede arbejdsmiljøudvalget, at arbejdsmiljøgrupperne selv skulle gå videre med deres indsatsområder. Men ved opfølgningen på APV-handleplanen stod det klart, at der ikke var nogen, der havde grebet bolden.
”Vi begyndte at tale om et pilotprojekt. Og da der så kom et tilsyn med fokus på psykisk arbejdsmiljø, blev vi bekræftet i, at det var noget vi skulle tage fat i,” fortæller Kristine.
Aftaletilbuddet fra Arbejdstilsynet blev dermed det, der fik planerne til at blive til virkelighed.
”Fra mit perspektiv kom aftaletilbuddet på et godt tidspunkt. Projektet lå allerede i støbeskeen, så det handlede bare om at trykke på startknappen. Og så betød det, at prioriteringen var sikret, fordi vi nu havde en deadline,” siger Kristine.
Baseret på medarbejdernes input
Projektet blev forankret i en arbejdsgruppe med ledere og medarbejdere fra det team, der i særlig grad oplevede udfordringerne. Ninna deltog som arbejdsmiljørepræsentant, mens Kristine som arbejdsmiljøkonsulent havde en mere understøttende funktion og var udførende på mange af de praktiske opgaver.
”Vi startede med en spørgeskemaundersøgelse blandt underviserne i teamet for at kortlægge, hvilke situationer de høje følelsesmæssige krav opstod i, og hvad underviserne havde brug for støtte til,” fortæller Kristine.
Arbejdsgruppen mødtes derefter løbende for at bearbejde svar fra medarbejderne, indkredse mulige løsninger, definere begreber og udvikle de nye værktøjer.
”For mig har det handlet om at få medarbejdernes oplevelser og refleksioner på banen,” siger Ninna. ”Det har gjort, at vi hele tiden har talt ud fra virkelige situationer og behov, og bidraget til at mine kollegaer føler ejerskab for vores praksis.”
Men underviserne er også blevet inddraget mere direkte undervejs. Bl.a. har de givet feedback på arbejdsgruppens forslag til værktøjer for at sikre anvendelighed og relevans.
Fra kortlægning til nye værktøjer
Kortlægningen viste, at udfordringerne typisk opstår i mødet med følelsesmæssigt pressede elever – både i undervisningen og til planlagte samtaler om fx fravær eller faglige udfordringer. På den baggrund udviklede arbejdsgruppen en række praktiske værktøjer, som kan bruges direkte i undervisernes hverdag.
Det blev blandt andet til:
- En procedure for svære samtaler, der beskriver, hvordan underviserne kan forberede og håndtere samtaler med elever
- Action cards, hængt op som plakater på skolen, med konkrete handlingsanvisninger til forskellige situationer med høje følelsesmæssige krav.
- En ny sms-praksis, så underviserne kan tilkalde hjælp i akutte situationer.
Det har skabt ro, at vi ved, hvad vi kan og må, og at vi lynhurtigt kan få hjælp. Vi er heller ikke i tvivl om, at vi til enhver tid må lukke en samtale eller afbryde undervisningen.
Arbejdsmiljørepræsentant og underviser, SOSU Nord
Fælles sprog
En anden vigtig del af processen har været at skabe et fælles sprog om høje følelsesmæssige krav.
”Der var tidligere usikkerhed om forskellen på høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold,” fortæller Kristine, der påpeger, at det var svært for medarbejderne at gennemskue, hvornår en episode skulle anmeldes. ”Vi har derfor lavet en oversigt med eksempler, der tydeliggør forskellen. Det har givet en fælles forståelse på tværs af organisationen.”
For Ninna har det også gjort stor forskel, at det er blevet nemmere at tale om høje følelsesmæssige krav.
”Vi har fået ord for det, vi har gået og oplevet. Høje følelsesmæssige krav er blevet italesat som begreb. Vi har brugt lang tid på at definere, hvad der ligger i det. Men nu kan vi tale om det. Og det giver samhørighed, at vide at vi taler om det samme.”
Ny hverdag og nye rutiner
Efter projektet er det også blevet naturligt for teamet at tale om høje følelsesmæssige krav på møder og i fælles drøftelser. Inden perioder med spidsbelastninger, fx når eksamensfagene bliver frigivet, har de en fælles briefing på teammødet.
”Vi genbesøger proceduren for den svære samtale og de andre redskaber, vi har – og taler om, at vi skal være ekstra opmærksomme på hinanden,” siger Ninna. ”Det har styrket fællesskabet i underviserteamet, at det er blevet en del af vores arbejdsmiljø.
Hun oplever også, at der konsekvent bliver samlet op på det, hvis der har været en hændelse – både individuelt og i teamet.
”Der har været en god dynamik i, at vi har italesat det. Vi har en fælles debriefing på teammødet, og det hjælper både den, der har haft en ubehagelig oplevelse og os andre, som kan stå i noget tilsvarende. Og medarbejderne vil gerne dele. Vi har fået en meget fin transparent proces, når der er nogen, der har oplevet noget.”
Smitter af på hele organisationen
Selv om projektet kun involverede et team, har effekten bredt sig. Alle arbejdsmiljøgrupper på SOSU Nord er blevet præsenteret for resultaterne og materialerne, som nu ligger samlet i skolens arbejdsmiljøhåndbog.
”Vi har skabt et sæt værktøjer og noget overblik over, hvordan underviserne kan agere, når de møder høje følelsesmæssige krav,” siger Kristine. ”Det har inspireret og gjort det nemmere for andre dele af organisationen at tage fat på deres udfordringer.”
Projektet har også været på dagsordenen til den årlige arbejdsmiljødrøftelse, og vurderingen er, at indsatsen nu er godt integreret i skolens praksis.
Arbejdsmiljø tæt på kerneopgaven
Projektet og arbejdet med høje følelsesmæssige krav har også være lærerigt, både på det individuelle plan og for arbejdsmiljøorganisationen som helhed:
Noget af det sværeste var at indkredse, hvad vi ville helt i starten. Men da vi først indså, at vi blev nødt til at inddrage underviserne og spørge til deres oplevelser og behov, blev det meget lettere. Derfra havde vi en klar struktur at arbejde ud fra.
Arbejdsmiljørepræsentant, SOSU Nord
Som arbejdsmiljøkonsulent er det Kristines opgave at understøtte arbejdsmiljøorganisationen og ledernes arbejdsmiljøarbejde. Og noget af det vigtigste, projektet har lært hende, er betydningen af at inddrage medarbejdere, som ikke er en del af arbejdsmiljøarbejdet.
”Det er helt afgørende, at vi hele tiden har medarbejderne med, så de ved, hvad der foregår, og der er udbredt enighed om de resultater, vi når frem til. Så arbejdsmiljøarbejdet ikke foregår i en afkrog, vi kalder arbejdsmiljøorganisation, men bliver knyttet til kerneopgaven.”
Giv tid og lav jeres eget koncept
Når Kristine og Ninna bliver spurgt, hvad andre kan lære af deres erfaringer, har de to gode råd.
”Brug den tid, der skal til,” siger Ninna. ”Det kræver gentagelser og dialog at få en fælles forståelse. Men i sidste ende giver det ro og tryghed.”
”Og sørg for, at løsningerne passer til organisationen,” tilføjer Kristine. ”Det er godt at lade sig inspirere, men man bliver nødt til at undersøge, hvad behovet er og udvikle sit eget koncept. Medarbejderne skal kunne se sig selv i det.”
INSPIRATION
Sådan greb SOSU Nord projektet an
- Udgangspunkt: Udfordringer med høje følelsesmæssige krav identificeret i APV’en for ét underviserteam.
- Forløb: Aftaleforløb med Arbejdstilsynet satte tidsrammen for projektet.
- Organisering: Projektet blev forankret i arbejdsmiljøorganisationen og der blev nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af leder, medarbejder, arbejdsmiljørepræsentant og en arbejdsmiljøkonsulent, der understøttede processen.
- Kortlægning: Spørgeskema til undervisere og drøftelser på teammøder om behov, situationer og behov for støtte.
- Værktøjer: Procedure til forberedelse af svære samtaler, action cards, AKUT-sms for hurtig hjælp.
- Opfølgning: Briefing og debriefing individuelt og i teamet, fast opsamling på hændelser, fælles sprog og klar afgrænsning af begreberne høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold.
- Resultat: Øget tryghed, større transparens og lavere belastning ved følelsesmæssigt krævende situationer.
Høje følelsesmæssige krav vs. arbejdsrelateret vold
Som et led i SOSU Nords projekt definerede projektgruppen forskellen på høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold. De nedenstående eksempler illustrerer, hvordan forskellen helt konkret kan komme til udtryk i hverdagen.
Situation 1
| En elev dumper til eksamen og bliver vred og ulykkelig | |
| Høje følelsesmæssige krav | Arbejdsrelateret vold |
| Eleven konfronterer eksaminator med at hun nu vil begå selvmord. | Eleven truer eksaminator og siger, at hun ved, hvor eksaminator bor. |
Situation 2
| En rengøringsassistent beder en elev om at dæmpe sig på gangen foran et eksamenslokale | |
| Høje følelsesmæssige krav | Arbejdsrelateret vold |
| Eleven råber til rengøringsassistenten, at hun skal blande sig udenom. | Eleven nedgør rengøringsassisten ved at sige, at hun er dum og nederst i hierarkiet, og at ingen gider høre hendes mening. |
Få inspiration til jeres arbejde
Se alle cases
TEMA
Læs her, hvordan I kan spotte høje følelsesmæssige krav i arbejdet og forebygge, at de bliver en belastning.
Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med menneskerVEJLEDNING