Straf for at overtræde arbejdsmiljølovgivningen

Få overblik over Arbejdstilsynets praksis for at rejse straffesager for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Hvornår kan man som virksomhed straffes for at overtræde arbejdsmiljølovgivningen?

Når Arbejdstilsynet konstaterer en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, afgiver vi normalt en reaktion i form af et påbud, der pålægger jer som virksomhed at bringe forholdene i orden straks eller inden for en frist.

I særlige tilfælde overvejer vi, om der også skal rejses en straffesag på grund af den konstaterede overtrædelse.

Arbejdstilsynet kan rejse straffesag i to typer af situationer. Arbejdstilsynet kan:

Rejse en straffesag uden, at der er afgivet et forudgående påbud.
Rejse en straffesag, hvis vi konstaterer, at du som arbejdsgiver ikke har efterkommet et tidligere afgivet påbud om at bringe et eller flere forhold i overensstemmelse med lovgivningen.

Straffesag uden forudgående påbud

Arbejdstilsynet kan rejse en straffesag uden forudgående påbud, hvis vi konstaterer en overtrædelse af klare og for branchen velkendte regler eller praksis, og der er en dokumenteret risiko for arbejdsulykker eller sundhedsskadelig påvirkning.

Arbejdstilsynet kan rejse en straffesag uden forudgående påbud, selv om der i det konkrete tilfælde ikke er sket en ulykke eller anden skade. Det er tilstrækkeligt, at der har været risiko for det.

Straffesagen kan rejses uanset, om I som virksomhed efterfølgende har løst arbejdsmiljøproblemet.

Listen nedenfor indeholder en række eksempler på overtrædelser, der kan begrunde en straffesag uden forudgående påbud. Det er typisk overtrædelser, hvor der er stor risiko for ulykker eller sundhedsskadelig påvirkning.

Typiske områder for straffesager uden forudgående påbud er:

Fare for nedstyrtning.
Fare for gennemstyrtning.
Fare for sammenstyrtning ved jordarbejde.
Fare for ætsning, brand, kvælning, forgiftning og eksplosion.
Manglende afstivning ved opstilling af betonelementer.
Arbejde med farlige stoffer og materialer uden sikkerhedsforanstaltninger.
Arbejde ved farlige tekniske hjælpemidler, hvor der ikke er truffet foranstaltninger til at hindre fare for klemning, berøring med de bevægelige maskindele eller andre farlige situationer.
Indgreb i det tekniske hjælpemiddel, så sikkerhedsfunktionerne er sat ud af funktion.
Uforsvarlig stabling/læsning med risiko for sammenskridning.
Uforsvarligt personløft.
Manuelt løft af tunge byrder med risiko for personskade.
Uforsvarlig ophængning til hejsning med risiko for tab af materiel og udstyr.
Unges ulovlige arbejde, bl.a. ulovligt alenearbejde og ulovligt børnearbejde.
Alvorlige overtrædelser af reglerne om psykisk arbejdsmiljø.
Overtrædelse af reglerne om certifikater til kran eller gaffeltruck.
Overtrædelse af reglerne om brug af hjelm.

Listen er ikke udtømmende. Der kan derfor være overtrædelser, der ikke er nævnt på listen, som kan begrunde en straffesag uden forudgående påbud.

Manglende efterkommelse af påbud

Arbejdstilsynet kan rejse en straffesag mod dig som arbejdsgiver, hvis vi konstaterer, at jeres virksomhed ikke har efterkommet et påbud om at løse et arbejdsmiljøproblem. Du kan som arbejdsgiver idømmes en bøde for ikke at have efterkommet Arbejdstilsynets påbud.

Arbejdstilsynet kan også bede anklagemyndigheden om at indbringe sagen for retten med henblik på, at retten pålægger dig som arbejdsgiver tvangsbøder. Tvangsbøder er bøder, der forfalder fx hver uge eller hver måned, indtil du som arbejdsgiver har løst arbejdsmiljøproblemet.

Hvem kan straffes?

Arbejdsmiljøloven giver mulighed for at straffe flere forskellige aktører for at overtræde loven. De, der kan straffes, kan overordnet inddeles i arbejdsgivere og enkeltpersoner:

Arbejdsgivere: Flertallet af straffesagerne rejses mod arbejdsgivere. De kan enten være en såkaldt juridisk person – fx selskaber, foreninger og kommuner – eller indehavere af personligt ejede virksomheder.
Enkeltpersoner: Ansatte, arbejdsledere og virksomhedsledere.

Arbejdstilsynet kan også rejse straffesager mod andre aktører, fx bygherrer, projekterende, leverandører og installatører.

I de næste afsnit kan du læse om betingelserne for at straffe arbejdsgivere, ansatte, arbejdsledere og virksomhedsledere.

Arbejdsgivere

Arbejdsgiveransvar

Som arbejdsgiver kan du straffes, hvis du personligt begår en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Du vil som arbejdsgiver også under visse betingelser kunne straffes, hvis en ansat i virksomheden overtræder arbejdsmiljølovgivningen.

Det er en betingelse for straf, at overtrædelsen er begået af en eller flere personer, der er tilknyttet jeres virksomhed. Det kan være ansatte, arbejdsledere eller virksomhedsledere.

Overtrædelsen skal være begået forsætligt eller uagtsomt. Det betyder, at den pågældende skal have handlet anderledes, end hvad der normalt anses for forsvarligt i den pågældende situation. Som arbejdsgiver kan du straffes, hvis den person, der har begået overtrædelsen, har handlet forsætligt eller uagtsomt. Det er altså ikke en betingelse, at ledelsen eller du som arbejdsgiver selv har handlet uagtsomt.

Arbejdsgiverens begrænsede ansvar

Som arbejdsgiver kan du under særlige omstændigheder blive fri for straf, hvis en ansat har begået en overtrædelse. Det kræver, at du som arbejdsgiver har gjort alt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det skal du gøre ved at opfylde alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4.

Når vi i Arbejdstilsynet skal bedømme, om du som arbejdsgiver har opfyldt alle dine pligter efter lovens kapitel 4, lægger vi vægt på:

Om du som arbejdsgiver har sørget for, at de konkrete arbejdsforhold er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Om du som arbejdsgiver har planlagt og tilrettelagt arbejdet, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Om det nødvendige og egnede sikkerhedsudstyr er til stede og lever op til reglerne om indretning og brug.
Om du som arbejdsgiver har instrueret sine ansatte i, hvordan det konkrete arbejde kan udføres forsvarligt.
Om du som arbejdsgiver har ført effektivt tilsyn med, at arbejdet faktisk udføres forsvarligt.
Om du som arbejdsgiver har gennemført en arbejdspladsvurdering.
Om du som arbejdsgiver har sørget for, at der er en arbejdsmiljøorganisation, hvor dette kræves.

Hvis du som arbejdsgiver har opfyldt alle disse pligter, vil du ikke blive straffet.

Ansatte og arbejdsledere

Som ansat og arbejdsleder har du pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene på jeres arbejdsområde er forsvarlige.

Arbejdstilsynet kan rejse straffesag mod jer som ansatte og arbejdsledere, hvis I har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen i situationer, hvor I kunne have udført arbejdet på forsvarlig og lovlig måde. Hvis jeres arbejdsgiver har stillet det rigtige udstyr til rådighed, givet tilstrækkelig instruktion og ført effektivt tilsyn med arbejdet, og I som ansatte eller arbejdsledere alligevel overtræder loven, kan I straffes for overtrædelsen.

Det er en betingelse for straf, at du som ansat eller arbejdsleder har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Fx at overtrædelsen er sket på jeres eget initiativ.

Arbejdstilsynet rejser ikke straffesag mod jer som ansatte, hvis I er kommet til skade i forbindelse med overtrædelsen.

Arbejdstilsynet kan rejse straffesag mod dig som arbejdsleder, hvis du ved overtrædelsen har voldt skade på ansatte eller andre på arbejdsstedet.

Virksomhedsledere

Virksomhedsledere er den øverste ledelse i en virksomhed, fx bestyrelsesmedlemmer, administrerende direktører eller andre ledende personer med tilsvarende generel kompetence.

Som virksomhedsleder har du samme pligter efter loven som arbejdsgivere.

Arbejdstilsynet kan rejse en straffesag mod dig som virksomhedsleder, hvis du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Hvor store er bøderne?

Arbejdsgivere

En bøde til dig som arbejdsgiver for en formel overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen er 10.000 kr. En formel overtrædelse er en overtrædelse, der ikke er direkte forbundet med en sikkerheds- eller sundhedsfare, fx manglende gennemførelse af en arbejdspladsvurdering (APV).

En bøde til dig som arbejdsgiver for en materiel overtrædelse bliver normalt sammensat af flere elementer. Først fastsættes en ”grundbøde”.

”Grundbøden” for materielle overtrædelser er normalt 24.600 eller 44.600 kr. afhængig af, hvor grov overtrædelsen er. Materielle overtrædelser er overtrædelser, der indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Det kan fx være svejsning uden brug af udsugning eller arbejde i højden uden sikring mod faren for nedstyrtning. For materielle overtrædelser udmåles for dig som arbejdsgiver som udgangspunkt en grundbøde på 24.600 kr.

Visse materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen er karakteriseret ved, at overtrædelsen har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er større end ved almindelige materielle overtrædelser. Der kan fx være tale om nedbrydningsarbejde uden rette sikkerhedsudstyr, udgravningsarbejde uden tilstrækkelig sikring mod jordsammenstyrtning og arbejde, hvor der er eksplosionsfare, kvælningsfare, forgiftningsfare eller fare for ætsning. I disse sager er udgangspunktet en grundbøde på 44.600 kr.

”Grundbøden” kan forhøjes, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge. Herefter kan bøden forhøjes yderligere, hvis der er skærpende omstændigheder ved overtrædelsen. Skærpende omstændigheder er:

At der er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare for det.
At der tidligere er givet påbud om samme eller lignende forhold.
At der ved overtrædelsen er opnået eller søgt opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
At overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.

Bøden forhøjes normalt med 10.000 kr. for hver skærpende omstændighed.

Bøden kan også forhøjes, hvis der er særligt skærpende omstændigheder forbundet med overtrædelsen. Særligt skærpende omstændigheder er:

At unge under 18 år er kommet til skade eller har været i fare for at komme til skade ved overtrædelsen.
At flere personer er kommet til skade eller har været i fare for at komme til skade ved overtrædelsen.
At du som arbejdsgiver inden for fire år tidligere er blevet straffet en eller flere gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen (gentagelse).

Bøden forhøjes normalt med 20.000 kr. for hver særligt skærpende omstændighed.

Hvis du som arbejdsgiver inden for fire årsperioden tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen forhøjes bøden dog yderligere med 10.000 kr. Det betyder, at bøden forhøjes med 20.000 kr. ved én tidligere straf, med 30.000 kr. ved to tidligere straffe, med 40.000 kr. ved tre tidligere straffe, med 50.000 kr. ved fire tidligere straffe, osv.

Ved udmåling af bøden skal der også lægges vægt på virksomhedens størrelse. Det betyder, at der skal lægges vægt på, hvor mange ansatte der er i virksomheden på tidspunktet for overtrædelsen. Den samlede bøde, det vil sige normalbøden med eventuelle forhøjelser på grund af skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder, bliver differentieret på følgende måde:

På virksomheder med 0-9 ansatte sker der ingen forhøjelse af den samlede bøde.
På virksomheder med 10-34 ansatte forhøjes den samlede bøde med 50 pct.
På virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes den samlede bøde med 75 pct.
På virksomheder med 100 eller flere ansatte forhøjes den samlede bøde med 100 pct.

Reglerne om differentiering af bøder omfatter ikke de såkaldt formelle overtrædelser. Det vil sige overtrædelser, der ikke er direkte forbundet med en sikkerheds- eller sundhedsfare.

Beregningen af bøder til dig som arbejdsgiver kan illustreres med figur 1:

Skema 1 illustrerer det gældende bødeniveau for arbejdsgivere for forskellige størrelser af virksomheder i sager, hvor der er sket en overtrædelse med både alvorlig personskade, skærpende omstændigheder, og hvor grundbøden er henholdsvis 24.600 kr. og 44.600 kr.

Skema 1: Gældende bødeniveau for arbejdsgivere

Skema 2 illustrerer bødeniveauet for arbejdsgivere for forskellige størrelser af virksomheder i sager, hvor der er sket en overtrædelse før 1. september 2021 med både alvorlig personskade, skærpende omstændigheder, og hvor grundbøden er henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr.

Skema 2: skema for overtrædelser begået før d. 1. september 2021

Der kan ved særligt grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen idømmes bøder, der overstiger det sædvanlige bødeniveau.

Arbejdsledere

Grundbøden til dig som arbejdsleder er normalt på 2.000 kr.

Hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, forhøjes bøden til 6.000 kr.

Virksomhedsledere

Der er endnu ikke en fast domspraksis for bøder til dig som virksomleder.

Ansatte

Bøden er som udgangspunkt på 1.000 kr.

Hvis du som arbejdsgiver har opfyldt alle dine pligter efter lovens kapitel 4, og din ansatte har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, skærpes bøden til 2.500 kr.

Flere overtrædelser

Hvis der er begået mere end én overtrædelse, lægger man bøderne sammen. Det gælder både ved flere selvstændige overtrædelser og ved en række overtrædelser, der er begået samtidig.

Du kan finde praksis på området for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen i Arbejdstilsynets domssamling:

Domme

Hvordan rejser Arbejdstilsynet en straffesag?

Arbejdstilsynet kan rejse en sag på to måder:

Administrativ bøde.
Politianmeldelse.

Administrative bøder

Arbejdstilsynet kan udstede administrative bøder. Det indebærer, at modtageren kan betale bøden uden, at overtrædelsen bliver anmeldt til politiet.

Arbejdstilsynet kan udstede en administrativ bøde:

Når der er tale om klare og ukomplicerede sager, hvor der er en dokumenteret risiko for ulykker eller erhvervssygdomme.
Når der foreligger en klar retspraksis på området.
Når modtageren af bøden ikke har modsat sig, at sagen afgøres på denne måde.

Alle de nævnte betingelser skal være opfyldt, før vi kan udstede en bøde. Hvis det ikke er tilfældet, sender Arbejdstilsynet i stedet en anmeldelse til politiet.

Arbejdstilsynet kan også udstede en administrativ bøde, hvis virksomheden ikke har efterkommet et påbud.

Hvis modtageren af en administrativ bøde oplyser, at vedkommende ikke ønsker at betale bøden eller ikke reagerer på bøden, sender vi i stedet en anmeldelse til politiet.

Politianmeldelse

En politianmeldelse indebærer, at vi i Arbejdstilsynet sender sagen til politiet, der undersøger sagen nærmere. Anklagemyndigheden vurderer herefter, om der er grundlag for at give virksomheden eller personen en bøde.

Anklagemyndigheden kan vælge at sende en bøde til den pågældende, det kaldes et udenretligt bødeforelæg. Hvis personen eller virksomheden betaler bøden, afsluttes sagen. Hvis vedkommende ikke betaler bøden, sender anklagemyndigheden sagen i retten. Det er herefter domstolene, der træffer den endelige afgørelse i sagen.

Anklagemyndigheden kan også vælge at sende sagen direkte i retten til afgørelse, uden først at have sendt et udenretligt bødeforelæg.

Du kan via linkene herunder finde mere detaljerede oplysninger, fx fra lovforarbejder, retspraksis eller Rigsadvokatens dokumenter om arbejdsmiljøstraffesager.