Få hjælp til at bruge tilsynsindblikket og bliv klogere på hvilke data, du kan se. Indblikket giver dig oplysninger om hvilke danske og udenlandske virksomheder, der har haft et tilsynsbesøg indenfor de sidste 6 måneder. Det vil samtidig fremgå, hvis virksomheden har fået en afgørelse, samt hvilket arbejdsmiljøproblem afgørelsen handler om.
Få hjælp til at bruge tilsynsindblikket og bliv klogere på hvilke data, du kan se.
For at se arbejdsmiljøet for den enkelte virksomhed kan du søge på en virksomheds navn, CVR-nummer eller p-nummer.
Hvis du har brug for hjælp til at finde den rigtige virksomhed, kan du bruge cvr.dk til at finde virksomheden.
CVR - Det Centrale Virksomhedsregister - virk.dk
For at se arbejdsmiljøet for den enkelte virksomhed kan du søge på RUT-nummer eller virksomhedens navn.
Når du har valgt en p-enhed eller udenlandsk virksomhed, så kan du finde virksomhedens basisoplysninger, så som navn, adresse og branche.
Under oplysningerne om den enkelte valgte virksomhed vil der stå, om Arbejdstilsynet har været på et tilsynsbesøg inden for de seneste 6 måneder.
Hvis Arbejdstilsynet har været på tilsynsbesøg inden for de seneste 6 måneder, så er det datoen på seneste tilsynsbesøg, som bliver vist.
Hvis en virksomhed har haft et tilsynsbesøg inden for 6 måneder og modtaget en eller flere afgørelser, kan du klikke på knappen ”Vis afgørelser”. Derefter vil der blive vist en ny side med følgende oplysninger, om den virksomhed du har søgt frem:
I de tilfælde hvor virksomheden påbydes at bringe forholdene i orden straks (strakspåbud), fremgår afgørelsen af indblikket umiddelbart efter at afgørelsen er sendt til virksomheden.
I de tilfælde hvor virksomheden kan fortsætte arbejdet, men at der skal findes en permanent løsning på problemet, inden en fastsat frist (påbud med frist), fremgår afgørelsen af indblikket efter klagefristens udløb.
Læs mere om afgørelsestyperne, fx strakspåbud og påbud.
I indblikket er det muligt at få et samlet overblik over afgørelser afgivet til virksomheder inden for de seneste 6 måneder.
Her kan man fremsøge afgørelser og sortere efter branche, geografi og arbejdsmiljøproblem. Det er muligt at eksportere data til excel ved at klikke på de tre prikker i tabellens højre hjørne.
Gældende bekendtgørelse, der beskriver rammerne for indblikket er at finde her:
Offentliggørelse af oplysninger om virksomheders arbejdsmiljø - BEK 877 - 2024