Gå til indhold

Temamøde: Forebyg vold i psykiatrien

Vil I vide mere om, hvordan I forebygger vold gennem daglige praktiske handlinger i ar-bejdet med borgere, der kan være udadreagerende? Ønsker I inspiration til, hvordan I sammen styrker jeres sikkerhedskultur? Det kan du blive klogere på til temamøder den 2. december og den 3. december kl. 13 - 16 hos Arbejdstilsynet i Hadsten og København.

-
Arbejdstilsynet, Over Hadstenvej 42, 8370 Hadsten

Arbejdstilsynet inviterer til temamøder med fokus på at forebygge vold i psykiatrien. Her giver vi inspiration til, hvordan I på jeres arbejdsplads kan arbejde med at forebygge gennem klare aftaler og risikovurdering, og vi vejleder om, hvordan I styrker sikkerhedskulturen på arbejdspladsen.

Vi dykker i samarbejde med BFA Velfærd og Offentlig administration og Social- og Boligstyrelsen ned i værktøjskassen med forebyggende handlinger, som kan bidrage til at skabe en stærk forebyggelseskultur. Mødet vil veksle mellem vidensdeling og aktiv deltagelse fra deltagerne, hvor egne erfaringer fra praksis bringes i spil.

Tilbuddet er relevant for alle, der arbejder i behandlingspsykiatrien samt socialpsykiatri, bosteder, væresteder og lignede tilbud til borgere, der er ramt af psykisk sygdom.

Praktisk

Hvert temamøde har en varighed på 3 timer.

Temamøderne gennemføres af tilsynsførende fra Arbejdstilsynet og i samarbejde med BFA Velfærd og Offentlig administration og Social- og Boligstyrelsen.

Der er plads til 50 deltagere til møderne. Du kan tilmelde dig via linket nedenfor. Tilmelding sker efter først til mølle. Frist for tilmelding er den 20. november 2026.  

Der er ikke forberedelse til møderne.

Hvor?

Den 2. december: Arbejdstilsynet, Tilsynscenter Nord, Over Hadstenvej 48, 8370 Hadsten

Den 3. december: Tilsynscenter Øst, Landskronagade 33, 2100 København Ø

Hvordan melder jeg mig til?

Deltagelse er gratis og åbent for alle interesserede. Det er nødvendigt med tilmelding af praktiske hensyn.

Program

  1. Hvad er arbejdsrelateret vold
  2. Forebyggelse af vold i praksis
  3. Læring af vold og trusler om vold
  4. Materialer, hjælp og vejledning

Der bliver serveret kaffe mv. til møderne.

Vi ser frem til at byde jer velkommen og give jer viden og vejledning om sikkerhedskultur og forebyggelse af vold gennem inspiration, dialog og konkrete værktøjer, som I kan tage med hjem og bruge i jeres arbejde.

Første skridt er samtalen

Hvis du allerede nu vil læse mere om forebyggelse af vold i psykiatrien, så besøg https://at.dk/psykiatri, hvor vi også tilbyder viden, inspiration og forskellige værktøjer.

Her finder du indhold fra initiativet Sikre sammen. Der er bl.a. dialogmaterialer og sikkerhedsråd fra Arbejdstilsynet som en hjælp til at sætte fokus på sikkerheden og starte samtalen om at forebygge vold på arbejdet.