Resumé
Virksomheden var tiltalt for to forhold af overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 samt bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1 ved at arbejdet på to forskellige dage i juni 2018 ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da en ansat under arbejdet med opstilling af stillads, arbejdede og færdedes på stilladsdæk i hhv. 6 og 8 meters højde, uden at der var truffet effektive foranstaltninger mod risikoen for nedstyrtning.
Byretten fandt virksomheden skyldig i begge forhold. Vedrørende forhold 1 lagde byretten til grund, at arbejdet med stilladsopsætning i ca. 8 meters højde uden anvendelse af påkrævet opskydeligt rækværk betød, at arbejdet ikke var udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da der ikke var truffet passende foranstaltninger mod risikoen for nedstyrtning. Byretten lagde vægt på, at virksomheden havde udleveret en arbejdsseddel, hvorpå stod, at ansatte skulle medbringe sele/line og opskydeligt rækværk, men at ansatte under retssagen havde forklaret, at han ikke kunne huske om han havde fået udleveret arbejdssedlen, ligesom han havde fået oplyst, at han skulle montere efter ramme-hegn princippet, og ikke havde fået oplyst et ankerpunkt for faldsikringsudstyret. Retten lagde herefter til grund, at arbejdet var planlagt til at skulle udføres efter ramme-hegn princippet, som ikke var en lovlig metode til opsættelse af stilladset på overtrædelsestidspunktet, og retten anså det herefter bevist, at arbejdet ikke var planlagt og tilrettelagt eller udført fuldt forsvarligt.
Vedrørende forhold 2 lagde byretten til grund, at arbejdet med stilladsopsætning i ca. 6 meters højde uden anvendelse af opskydeligt rækværk eller anden sikring mod nedstyrtning betød, at arbejdet ikke var udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da der ikke var truffet passende foranstaltninger mod risikoen for nedstyrtning. Byretten lagde vægt på, at det på arbejdssedlen fremgik, at der skulle medbringes og anvendes faldsikringsudstyr og opskydeligt rækværk. Det fremgik ikke af arbejdssedlen, at den ansatte, som var nyansat, ikke måtte arbejde i en højde over 3 meter, da han endnu ikke havde været på stilladskursus. Byretten lagde Arbejdstilsynets forklaring om, at ansatte på overtrædelsestidspunktet ikke havde fået nogen instruktion og ikke kendte til brugen af det medbragte sikkerhedsudstyr, til grund. Herefter fandt retten det bevist, at arbejdet ikke var planlagt og tilrettelagt eller udført fuldt forsvarligt.
Vedrørende strafudmålingen for begge forhold udtalte byretten, at der under byretssagen ikke var oplyst omstændigheder, der kunne begrunde den meget lange sagsbehandlingstid af forholdsvis ukomplicerede sager. Henset til, at sagsbehandlingstiden havde oversteget det rimelige i et væsentligt omfang, fandt retten at bøden undtagelsesvist kunne bortfalde, jf. straffelovens § 83 og artikel 6 i den Europæiske menneskerettighedskonvention.
Landsretten tiltrådte byrettens dom og begrundelse angående skyldsspørgsmålet, men ændrede byrettens dom angående strafudmålingen og idømte virksomheden en samlet bøde på 72.500 kr. Landsretten bemærkede, at virksomheden inden for en periode på 1 år og 3 måneder havde overtrådt arbejdsmiljøloven fire gange, og at der efter det tidsmæssige forløb ikke var grundlag for strafbortfald. Landsretten kompenserede for den lange sagsbehandlingstid ved at nedsætte bøden efter højesterets praksis om lang sagsbehandlingstid. Straffen blev udmålt som tillægsstraf til en tidligere afgørelse.
Domsudskrift
Udskrift af dombogen for retten i Aarhus
Dom afsagt den 11. april 2022.
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Anklageskrift er modtaget den 13. december 2019.
T ApS er tiltalt for overtrædelse af
Forhold 1
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, stk. 4, nr. 1 og stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, ved at arbejdet den 12. juni 2018 på arbejdsstedet Adresse A ikke blev udført på en sikkerhedsmæssig fuld forsvarlig måde, idet virksomhedens ansatte Vidne 2 under arbejdet med at opstille stillads, arbejdede og færdedes tæt ved kanten på et ca. 0,70 meter bredt stilladsdæk i en højde på ca. 8 meter til det omgivende underlag, uden der var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for personskade,
Forhold 2
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, stk. 4, nr. 1 og stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, ved at arbejdet den 27. juni 2018 på arbejdsstedet Adresse B ikke blev udført på en sikkerhedsmæssig fuld forsvarlig måde, idet virksomhedens ansatte Vidne 7 under arbejdet med at opstille stillads, arbejdede og færdedes tæt ved kanten på et ca. 2,20 meter bredt stilladsdæk i en højde på ca. 6 meter til det omgivende underlag, uden at der var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for personskade.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
T ApS har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Vidne 1 og af vidnerne Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Arbejdstilsynet, Vidne 6, Vidne 5, Arbejdstilsynet, og Vidne 7.
Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er direktør i T ApS. Det var han også i 2018.
Vedrørende forhold 1 har Vidne 1 forklaret blandt andet, at Vidne 2 på det omhandlede tidspunkt havde været ansat i firmaet et par år. Vidne 2 havde ikke stilladsarbejderuddannelsen, men han havde nogle kurser. Det er korrekt, at arbejdet skulle udføres, ved at de byggede stilladset op i højden.
Foreholdt forhold 1, bilag 3, afgørelse fra Arbejdstilsynet, foto 1, har Vidne 1 forklaret, at han er enig i, at fotoet viser en person, der går i ca. 8 meters højde. Det er formentlig Vidne 2.
Foreholdt forhold 1, bilag 3, afgørelse fra Arbejdstilsynet, foto 2, har Vidne 1 forklaret, at personen på fotoet var i færd med at opsætte et stillads til en tagrejsning. Der stod en mand på jorden, og stilladset blev bygget op fra bunden med rammer og dæk i en såkaldt rammeopbygning. Han er enig i, at der på det omhandlede tidspunkt var trådt nye regler i kraft, hvorefter der skulle anvendes et opskydeligt rækværk. Det opskydelige rækværk var til rådighed hjemme i virksomheden, men de pågældende medarbejdere havde ikke taget det med. Før de ansatte påbegynder et nyt arbejde, detailopmåles byggeopgaven, og der udarbejdes en APV over de sikkerhedsmidler, der skal anvendes.
Medarbejderne var blevet instrueret i, at de altid skulle have sele og line med sig i bilen. Selen var ok, men her skulle de have anvendt et opskydeligt rækværk. Hvis de ikke havde et sådant med, skulle de sikre sig på anden måde eller ringe hjem til virksomheden og bede nogen om at komme med det. Han er enig i, at der burde have været et opskydeligt rækværk på stilladset. Det er medarbejdernes eget ansvar at pakke deres bil, så de har det relevante udstyr med. Virksomheden fører tilsyn på pladsen hver eneste dag, og den tilsynsførende på det pågældende arbejde var Vidne 3.
Medarbejderne tager hver morgen det udstyr, der skal anvendes i løbet i dagen, og pakker det på deres lastbil. Når de får en opgave, hvor særligt udstyr skal bruges, skal de selv pakke det på deres bil. Virksomheden bruger mange penge på at købe udstyr og sikre deres medarbejdere, men det er medarbejdernes eget ansvar at pakke deres bil i henhold til den udleverede APV. Stilladset skal de også selv finde frem ud fra beskrivelsen af arbejdet og højdeangivelsen. Det fremgår af APV'en, forhold 1, bilag 15, at værnemidlerne til den pågældende opgave var line, sele og opskydeligt rækværk.
Foreholdt, at forhold 1, bilag 15 fremstår som dateret "12-6-19'', har Vidne 1 forklaret, at bilaget efter hans opfattelse er dateret "12-6-18". Det er den konkrete APV, der blev anvendt til det pågældende arbejde.
Vidne 2 havde på det tidspunkt et 3-ugers stilladskursus, og han havde arbejdet i firmaet hos dem i 2 år eller mere. Han var fuldt uddannet til opgaven og måtte gerne arbejde på stilladset. Vidne 2s makker havde desuden 20 års erfaring i stilladsarbejde. Når man bruger sele og line skal man anhugge sig med sin line over hovedhøjde, men her skulle man anvende det opskydelige rækværk.
Normalt gennemgår man den sagsspecifikke APV med medarbejderne inden påbegyndelsen af arbejdet. Man opsætter ikke længere stilladser efter ramme-hegn princippet. Siden det opskydelige rækværk kom frem, må man ikke længere anvende ramme-hegn princippet. Det er dog et problem, at der på stilladskurserne stadig undervises i ramme-hegn princippet. Hvis man ikke har et opskydeligt rækværk, må man anhugge sig selv med en line, men det er en gråzone.
Når der ansættes en ny medarbejder, gennemgås line, sele, faldblok og opskydeligt rækværk med vedkommende. Medarbejderne får desuden en gang årligt et kursus, som de skriver under på, at de har gennemgået. Medarbejderne skriver også under på, at de har fået udleveret sikkerhedsudstyr.
Når de har lærlinge, bliver disse instrueret i det grundlæggende sikkerhedsudstyr ved ansættelsens begyndelse, og de bliver taget i hånden med det konkrete udstyr undervejs. Lærlingene kører desuden med erfarne medarbejdere og bliver lært op med sidemandsoplæring. Hvis en lærling ikke har et 3-ugers kursus, må de ikke gå over 3 meter i højden. En lærling har 3 måneders prøvetid, og først derefter kommer de på kursus.
Forholdt forhold 2, bilag 3, Afgørelse fra Arbejdstilsynet, foto 1, har Vidne 1 forklaret, at den pågældende opgave gik ud på, at der skulle monteres et stillads på et nybyggeri. Det var hans firmas stillads, der blev monteret. Han vil ikke bestride, at personen på fotoet færdedes i en højde på 5-6 meter. Personen er formentlig Vidne 7, der har taget navneforandring og nu hedder Vidne 7. Vidne 7 havde på det omhandlede tidspunkt været ansat i ca. 3 uger, og han havde derfor endnu ikke været på 3-ugers kurset. Først efter ca. 1 år kommer lærlingene på selve stilladsmedarbejderuddannelsen. Der er meget pres på systemet, så der er ventetid for at få folk på skole. Vidne 7 måtte derfor ikke gå højere op end 3 meter. Vidne 7 havde en makker, der var meget erfaren, og som også havde fået at vide, at Vidne 7 ikke måtte komme op i højden. Der havde været tilsyn på pladsen, der havde kontrolleret, at Vidne 7 ikke gik i højden. Der sættes altid to mand til en opgave som denne, og der skal altid være en bundmand. Det var derfor ikke et problem, at Vidne 7 ikke måtte gå op i højden, da det var meningen, at han skulle være bundmand. Vidne 7 arbejdede sammen med en erfaren kollega, Ansat C. Han har fået oplyst, at fotoet blev taget i frokostpausen, hvor Vidne 7 og Ansat C spiste frokost i lastbilen. De blev bedt om at løse en hasteopgave, og så sprang Vidne 7 hurtigt op på stilladset.
Det pågældende stillads er et søjlestillads, der kan monteres på en sådan måde, at man hele tiden har 1 meters faldsikring. Det er ikke et rammestillads. Han er enig i, at der ikke er noget rækværk, hvor manden på fotoet går, men det er et meget bredt stillads på 2 meter og 20 cm. Der er dog ikke noget rækværk, og han ved ikke, hvad Vidne 7 lavede der. Det er korrekt, at Vidne 7 skulle have et hegn foran sig, og at han slet ikke havde noget at gøre i den højde, når han ikke havde uddannelsen til det. Der var tilsyn på pladsen, og han kan ikke selv overvåge alle medarbejderne. Vidne 7 havde sandsynligvis fået en instruktion i, hvordan han skulle begå sig på pladsen. Vidne 7 kunne have anvendt en faldblok og en line, men han er enig med Arbejdstilsynet i, at der burde have været en kollektiv sikring.
Foreholdt forhold 2, bilag 18, Arbejdsseddel/APV, hvoraf det fremgår, at der skulle anvendes sele/line og opskydeligt rækværk, har Vidne 1 forklaret, at der i denne situation godt kunne have været anvendt en faldblok. Forespurgt, om ikke det burde have været anført på arbejdssedlen, at Vidne 7 ikke måtte gå over 3 meters højde, har Vidne 1 forklaret, at det var der formentlig blevet talt om samme morgen. Arbejdet foregik i firmaets afdeling i Aalborg, som har 4-6 medarbejdere. Vidne 6 står for afdelingen i Aalborg, mens han selv står for afdelingen i Aarhus. Instruktionen af medarbejderne er ens i begge afdelinger. Det er op til konduktøren at forklare dagens arbejde og sikkerhedsforanstaltninger om morgenen. Han er enig i, at det burde have været anført på APV'en, at Vidne 7 ikke måtte arbejde højere end 3 meter.
Vidne 1 blev foreholdt forhold 2, bilag 8, hvoraf det fremgår, at tiltalte ved dom af 31. maj 2017 ved Retten i Aalborg er idømt en bøde for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Vidne 1 blev videre foreholdt, at tiltalte ved dom af 29. august 2019 ved Retten i Aarhus er idømt en bøde for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Hertil har Vidne 1 forklaret, at blandt andet disse to sager, som begge vedrører forhold, der tidsmæssigt ligger forud for de forhold, der er til bedømmelse i nærværende sag, har medført, at de nu udarbejder APV'er og jævnligt gennemgår sikkerhedsforholdene med alle ansatte. Han ønsker ikke at blive ved med at betale disse bøder. I de seneste tilfælde, hvor hans ansatte af Arbejdstilsynet er taget i ikke at overholde de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, har hans ansatte da også selv fået bøden, og firmaet har derefter ikke hørt mere til sagen.
Det er korrekt, at hans ansatte arbejder på akkord og ikke på timeløn. Han er ikke enig i, at manglende overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen kommer de ansatte til gode, da de får ekstra penge for f.eks. at anvende det opskydelige rækværk. De ansatte bliver honoreret i akkorden for at bruge de nødvendige værnemidler. Det er dog en tilvænningsproces, og man skal være over dem hele tiden. Hans ansatte får advarsler, når de opdager, at de ikke overholder sikkerhedskravene, men han har endnu ikke fyret nogen, da der er mangel på arbejdskraft.
Vidne 2 har til forhold 1 forklaret blandt andet, at han i 2018 arbejdede for tiltalte, men det gør han ikke længere. På det omhandlede tidspunkt havde han arbejdet for tiltalte i ca. 10 måneder. Han var derfor ikke nyansat, men havde en vis rutine. Han havde også tidligere været ansat i firmaet, men han husker ikke hvor længe. Det var dog mere end en sæson. Hans uddannelse består i, at han har de to første 3 ugers-kurser i systemstillads.
Forevist forhold 1, bilag 3, Afgørelse fra Arbejdstilsynet, foto 1 og 2, har Vidne 2 forklaret, at han ikke husker sagen i detaljer. Han vil ikke bestride, at det er ham, der ses på fotoet. Han husker ikke opgaven i detaljer, men han skulle bygge et stillads. Det var et rammestillads. Der var ikke et opskydeligt rækværk, men han havde sele på, hvor man klikker sig fast. Det var en yoyo-sele. Han husker ikke de specifikationer, der var blevet givet om morgenen, eller hvem der gav instruktionerne. Det foregår på samme måde på alle byggepladser. Der er typisk to mand på en arbejdsopgave, og de får altid at vide, hvilke type rækværk og værnemidler de skal anvende, men han husker det ikke fra den pågældende dag.
Forevist forhold 1, bilag 15, Arbejdsseddel, har Vidne 2 forklaret, at han godt kan genkende den type arbejdsseddel, men han husker ikke, om de havde fået den udleveret den pågældende morgen. Forespurgt, hvis opgave det var at sørge for, at værnemidlerne var til stede, har Vidne 2 forklaret, at det var alle parters opgave. Han husker ikke, hvem der pakkede bilen den pågældende dag, men det var sjakkets opgave, det vil sige hans og makkerens. Han husker ikke, om der stod "opskydeligt rækværk" på arbejdssedlen. Han mener, at han talte med Arbejdstilsynet, men han husker ikke selve samtalen.
Foreholdt forhold 1, bilag 4, Rapport om grove overtrædelser, spm. 5 og svaret herpå, har Vidne 2 forklaret, at han ikke husker samtalen.
Foreholdt forhold 1, bilag 4, Rapport om grove overtrædelser, spm. 6 og svaret herpå, har Vidne 2 forklaret, at han havde kurset, men ikke uddannelsen. På det omhandlede tidspunkt var han lærling, og han skulle derfor også arbejde for at lære faget.
Foreholdt forhold 1, bilag 4, Rapport om grove overtrædelser, spm. 7 og svaret herpå, har Vidne 2 forklaret, at han ikke husker samtalen.
Foreholdt forhold 1, bilag 4, Rapport om grove overtrædelser, spm. 8 og svaret herpå, har Vidne 2 forklaret, at han ikke husker, om selen var 2 meter lang, eller om han oplevede, at den ikke kunne række langt nok. Han husker ikke, hvor han havde sit ankerpunkt på linen.
Foreholdt forhold 1, bilag 4, Rapport om grove overtrædelser, spm. 11 og 13 og svarene herpå, har Vidne 2 forklaret, at han ikke husker samtalen.
Forespurgt, om det er korrekt, at man som ny medarbejder ikke kommer ud på en opgave, medmindre man har fået udleveret og gennemgået alt sikkerhedsudstyr, har Vidne 2 bekræftet dette. Sådan foregår det i alle firmaer. Man får også et 3-ugers kursus i systemstilladser om grundprincipper i stilladsopbygning og sikring. Ankerpunktet skal sidde over hovedet i det stærkeste punkt. Han mener også, at han var klikket fast med selen på det omhandlede tidspunkt, men han husker det ikke konkret. Det foregår pr. refleks, ligesom når man tager sele på i en bil.
Forespurgt, om opsætningen af stilladset var kompliceret, har Vidne 2 forklaret, at han havde gjort det flere gange før. I perioden mellem sine ansættelser i det tiltalte selskab var han i lære som VVS'er.
Vidne 3 har til forhold 1 forklaret blandt andet, at han på det omhandlede tidspunkt var formand i virksomheden og stadig er det. Dengang var der yderligere en formand, Ansat D, men i dag er det kun ham, der er formand.
Forevist forhold 1, bilag 3, Afgørelse fra Arbejdstilsynet, foto 1 og 2, har Vidne 3 forklaret, at han var formand på arbejdsopgaven. Det var en længerevarende opgave, og den pågældende dag var det Vidne 2 og en anden, der arbejdede på opgaven. De ansatte får altid udleveret en arbejdsseddel vedrørende blandt andet sikkerhedsudstyr. Der var tale om et rammestillads, hvor man for hver 2 meter sætter et dæk op. Man skal sætte det opskydelige rækværk på nedefra, inden man går op på næste dæk, men det var ikke anvendt her. Det opskydelige rækværk sættes op uden på stilladset og skydes op, så der allerede er et rækværk, når man kommer op på næste dæk.
Foreholdt forhold 1, bilag 15, Arbejdsseddel, har Vidne 3 forklaret, at det er korrekt, at der som personlige værnemidler var anført hjelm, sele/line og opskydeligt rækværk.
Det er ham, der hver morgen udarbejder sedlen og sikrer sig, at de ansatte får det relevante sikkerhedsudstyr med ud. Udstyret ligger på lastbilen, som de ansatte selv pakker med sikkerhedsudstyr og arbejdsmaterialer. Det er de ansattes eget ansvar at pakke bilen, og han tjekker ikke, om det hele er der. Der er 9-10 lastbiler, der kører afsted på samme tidspunkt. Overlevering af opgave, pakning af lastbilen og nedpakning efter hjemkomst er med i de ansattes akkord. Det er et kæmpe problem, at der bliver sjusket med sikkerheden. Han er selv hver dag ude ved de ansatte for at kontrollere, om de bruger udstyret korrekt. Hvis det ikke er tilfældet, udarbejder han en rapport om forholdene og dokumenterer med fotos.
Forespurgt, om han husker at være blevet afhørt af politiet til sagen, har Vidne 3 forklaret, at han ikke husker den konkrete samtale. Han er blevet ringet op mange gange vedrørende lignende forhold.
Foreholdt forhold 1, bilag 10, Afhøringsrapport, side 2, andet spørgsmål og svaret herpå, har Vidne 3 forklaret, at han ikke tjekker arbejdsmaterialerne og stilladsstumperne, men han minder de ansatte om deres sikkerhedsudstyr. Han tjekker dog ikke, om det faktisk er med i bilen.
Foreholdt forhold 1, bilag 10, Afhøringsrapport, side 2, tredje spørgsmål og svaret herpå, første afsnit, har Vidne 3 forklaret, at han ikke husker, om han har forklaret sådan til politiet.
Foreholdt forhold 1, bilag 10, Afhøringsrapport, side 2, tredje spørgsmål og svaret herpå, andet afsnit, har Vidne 3 forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan til politiet. I det felt, hvor Vidne 2 skulle have brugt et hegn, var der ikke sat et opskydeligt rækværk op. På det tidspunkt var der en overgangsfase, hvor de testede og fandt frem til, hvilket rækværk de ønskede at benytte. Rækværket var ikke sat på i den konkrete situation, og Vidne 2 skulle derfor bruge sin line. Det opskydelige rækværk var tilgængeligt for Vidne 2 og lå formentlig i bilen. Han tjekker sikkerhedsudstyret, og han havde sagt, at de skulle have det med i lastbilen. Forespurgt, om han tjekker, at de personlige værnemidler bliver pakket, forklarede Vidne 3, at han minder folkene om det, men han tjekker ikke hver lastbil. Han tjekker heller ikke, at de medbringer alle stilladsdelene.
Foreholdt forhold 1, bilag 10, Afhøringsrapport, side 3, andet spørgsmål og svaret herpå, første og andet afsnit, har Vidne 3 forklaret, at han ikke husker, om han har forklaret sådan, men sådan var proceduren på det tidspunkt. Vidne 2 burde have lukket hvert stilladsfelt af uden at gå helt ud med alle rammerne til stilladset. Vidne 2 burde have haft en sele på med ankerpunkt i det øverste hjørne i knudepunktet. Forespurgt, hvad der menes med, at "Vidne 2 var gået for langt ud", forklarede Vidne 3, at selen kun hjælper ved et felt ad gangen, og han skulle derfor lukke feltet af. En yoyo-sele ville derimod ikke have hjulpet i den konkrete situation, da han var gået for langt ud og derfor ville svinge ind mod rækværket.
Forespurgt, om opsætningen af et rammestillads er kompliceret, har Vidne 3 forklaret, at det er det ikke. I gamle dage satte man bare alt stilladset op uden videre. Det var derfor ikke en ny metode, og der var erfaring i den. Ved opsætning efter ramme-hegn metoden skal man hægte sig fast med en line over hovedhøjde, efterhånden som man får opsat rammerne.
APV'en gennemgås med de ansatte ved udleveringen, og den kan godt suppleres mundtligt. Han instruerer de ansatte, når de får en ny opgave, og han følger hver dag op på pladsen med tilsyn og billeddokumentation. Han har tidligere oplevet, at Vidne 2 ikke anvendte sin faldsikring, og det var blevet påtalt. Firmaet reagerer med skriftlige advarsler, og forholdet dokumenteres. Makkeren får også besked om at holde ekstra øje. Vidne 2 har været ansat i firmaet i alt ca. 3 år ad tre omgange. Han havde allerede været i branchen i 5-6 år, da han blev ansat. Han blev instrueret ved ansættelsen og forstod instruktionerne. Det sker stadig hver dag, at folk ikke anvender deres udstyr korrekt, og det dokumenteres med både billede og tekst.
Det er ikke ham, der udleverer sikkerhedsudstyret ved ansættelse, og han kender ikke instruktionen. Han instruerer de ansatte på dagen og til det konkret stillads.
Vidne 4, Arbejdstilsynet, har til forhold 1 forklaret blandt andet, at hun i 2018 var tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, og det er hun fortsat. På det omhandlede tidspunkt var hun på tilsyn med en kollega.
Forevist forhold 1, bilag 3, Afgørelse fra Arbejdstilsynet, foto 1 og 2, har Vidne 4 forklaret, at de på tilsynet konstaterede, at der var en medarbejder, der var ved at modtage stilladsdele. På foto 1 har personen modtaget den første ramme og er ved at modtage den anden. På foto 2 er personen ved at modtage den fjerde ramme. De kaldte personen ned fra stilladset og talte med ham og makkeren om, hvordan de havde sikret sig. Hun husker ikke, om personen havde sin sele på, men han havde i hvert fald ikke hægtet sig fast. Personen fortalte, at stilladset skulle monteres efter ramme-hegn princippet, hvorefter man skulle sætte rækværk på for hver anden ramme, så man lukkede feltet af. På det omhandlede tidspunkt skulle man være sikret, og man kunne ikke anvende ramme-hegn princippet. Der skulle være anvendt et opskydeligt rækværk. Personen forklarede, at arbejdet var planlagt efter ramme-hegn princippet.
Foreholdt forhold 1, bilag 4, Rapport om grove overtrædelser, spm. 5 og svaret herpå, har Vidne 4 forklaret, at ramme-hegn princippet består i, at man går op på dækket, inden hegnet bliver monteret. Man monterer den første ramme og derefter den anden ramme og først derefter rækværket. I en sådan situation accepterer man, at man går i det åbne felt, indtil man har monteret rækværket. Man kan have fastgjort sig med en line.
Hun og hendes kollega spurgte personen, hvad han havde med til at sikre sig. De så selen og Millerlinen, som er 2 meter lang. Linen har en dæmpende effekt og kræver, at man har et vist antal meter under sig. Den kræver endvidere et ankerpunkt, der kan holde til 120 kg. Personen havde ikke linen på, og han vidste heller ikke, hvor den skulle gøres fast. Der var ingen ledelsesrepræsentant på pladsen, så de ringede til virksomheden. Hun så ikke et opskydeligt rækværk. Hun spurgte efter det medbragte sikkerhedsudstyr, og fik kun fremvist linen.
Foreholdt, at Vidne 3 har forklaret for retten, at man kunne klikke sig fast på den første ramme, har Vidne 4 forklaret, at linen var for kort. Linen var kun 2 meter lang, og dækket var 3 meter langt.
Foreholdt forhold 1, bilag 4, Rapport om grove overtrædelser, spm. 8 og svaret herpå, har Vidne 4 forklaret, at der skulle være mindst 6,75 meter under ankerpunktet. Afstanden var derfor lige kort nok på det sted, hvor personen tog imod rammerne.
Personerne på pladsen forklarede på hendes og kollegaens forespørgsel, at de havde fået oplyst, at stilladset skulle monteres efter ramme-hegn princippet, men de havde ikke fået oplysning om et ankerpunkt til linen. Personerne forklarede ikke mere end det, der er noteret i rapporten. Medarbejderne skal gerne kunne svare med det samme, og derfor spørger de dem om, hvad de har fået at vide.
Foreholdt forhold 1, bilag 4, Rapport om grove overtrædelser, spm. 12 og svaret herpå, har Vidne 4 forklaret, at "ikke oplyst" betyder, at svaret var for ukonkret til at kunne noteres. Personen havde ikke fået anvist et ankerpunkt.
Vidne 5, Arbejdstilsynet, har til forhold 2 forklaret blandt andet, at han fortsat er ansat som tilsynsførende hos Arbejdstilsynet.
Forevist forhold 2, bilag 3, Afgørelse fra Arbejdstilsynet, foto 1, har Vidne 5 forklaret, at personen på fotoet var i færd med at opsætte et stillads på en ny bygning under opførelse. Man kan se, at der går en mand på åbne felter, og at der ikke er noget rækværk, og at personen ikke anvender udstyr til faldsikring. Personen kom gående med stilladsdele og samlede stilladset. På fotoet er han vist på vej tilbage efter flere stilladsdele. Arbejdshøjden er ca. 6 meter over terræn. Personens makker står uden for billedet til højre, hvor der var kollektiv sikring. Han udarbejdede en rapport om forholdet og talte efterfølgende med ledelsesrepræsentanten i telefonen.
Personen på fotoet på stilladset var helt nyansat. Han oplyste, at han havde en baggrund som fisker og ville gerne prøve noget nyt. De talte om, at han ikke havde nogen stilladsuddannelse og ikke havde fået nogen egentlig instruktion. Han gik med erfarne kolleger og fik sidemandsoplæring. De havde ikke fået det opskydelige rækværk med, men de havde to liner, dels en fast og dels en yoyo-line. De talte om, at de to liner virker på forskellige måder. Personen havde ikke nogen line på, og han kendte ikke forskel på linerne eller deres anvendelsesområde. Personerne oplyste, at de desværre ikke havde fået det opskydelige rækværk med ud på denne plads.
Reglerne blev ændret i 2014, hvorefter der skal anvendes kollektiv sikring, hvor det var muligt. Hvis det ikke er muligt, skal der anvendes en sele med line. Selen er sidste udvej, og den kunne ikke lovligt anvendes i denne situation, hvor man kunne anvende et opskydeligt rækværk.
Vidne 6 har til forhold 2 forklaret blandt andet, at han stadig er ansat i det tiltalte firma.
Foreholdt forhold 2, bilag 3, Afgørelse fra Arbejdstilsynet, foto 1, har Vidne 6 forklaret, at han ikke husker, hvornår opgaven med stilladsopsættelsen blev påbegyndt. Der var flere bygninger under opførelse, og de havde entreprisen på stilladsarbejdet. Han havde hyret to mænd til opgaven, Vidne 7 og Ansat C. Vidne 7 havde ikke meget erfaring. Han havde været ude nogle få dage og været med til at opsætte stillads. Ansat C havde stilladsarbejderuddannelsen. Vidne 7 havde endnu ikke fået et 3-ugers stilladskursus.
Han vil ikke bestride, at personen på fotoet går i ca. 6 meters højde. Opgaven var planlagt som alle andre opgaver, hvor de ansatte om morgenen fik udleveret en APV med besked om, hvilket udstyr der skulle anvendes.
Forevist forhold 2, bilag 18, Arbejdsseddel/APV, har Vidne 6 forklaret, at det fremgår, at det opskydelige rækværk skulle anvendes. Det er de ansattes eget ansvar at få udstyret med ud på pladsen, men det opskydelige rækværk ligger altid på lastbilerne. Han kan dog ikke sige, om det også var tilfældet i 2018. Det var det formentlig ikke. Hvis det opskydelige rækværk ikke var på bilerne, havde de det stående hjemme på pladsen. Arbejderne læsser selv bilerne med det rigtige udstyr. Ansat C og Vidne 7 havde faet APV'en udleveret og gennemgået på pladsen. Han tjekkede ikke, om de fik det hele med, for det var deres eget ansvar.
Han kan ikke svare på, hvorfor det ikke er anført på APV'en, at Vidne 7 ikke måtte arbejde i en højde over 3 meter. Det er muligvis en fejl fra hans side. Der er tale om en standardformular, som udfyldes til hver arbejdsopgave. Ansat C og Vidne 7 vidste dog godt, at Vidne 7 ikke måtte komme op i højden. Der står en mand i bunden, som skal hejse stilladsdele op til den anden medarbejder, så det var ikke noget problem, at Vidne 7 ikke måtte komme op i højden. De havde også om morgenen fået at vide, at Vidne 7 skulle være i bunden. Det får hvert sjak altid at vide. Han var selv på tilsyn på pladsen lidt senere samme dag.
Han har fået oplyst, at episoden fandt sted i frokostpausen. Ansat C og Vidne 7 spiste frokost i lastbilen, da en tømrer spurgte, om de ville lave en repos, som tømreren skulle bruge for at komme længere ind. Vidne 7 sprang straks op og begyndte på arbejdet. Det gik stærkt, og tømreren ville gerne videre med sit arbejde.
Han havde ikke tjekket, om Ansat C og Vidne 7 faktisk havde medbragt det opskydelige rækværk, men han havde udleveret APV'en.
Forespurgt, om der ved udleveringen af APV'en kan være givet en mundtlig instruktion om noget, der ikke fremgår af APV'en, har Vidne 6 bekræftet dette. Det er ikke en kompliceret opgave at opsætte et søjlestillads. Ansat C havde gjort det mange gange før, for han havde mere end 30 års erfaring. Ansat C og Vidne 7 havde brugt selerne og faldsikringen inden frokostpausen, og Vidne 7 havde fungeret som bundmand. Han kom selv først på tilsyn senere på dagen.
Nyansatte får også i Byen E-afdelingen instruktion i sikkerhedsudstyr af enten ham selv eller direktøren. Det foregår på helt samme måde som i Byen F.
Vidne 7 har til forhold 2 forklaret blandt andet, at han i 2018 var ansat i det tiltalte selskab. Han havde på det omhandlede tidspunkt været ansat et stykke tid. Foreholdt, at Vidne 6 har forklaret, at vidnet på det tidspunkt kun havde været ansat få dage, har Vidne 7 forklaret, at han ikke husker det præcist.
Foreholdt forhold 2, bilag 3, Afgørelse fra Arbejdstilsynet, foto 1, har Vidne 7 forklaret, at han husker situationen, og det er ham, der ses på fotoet. Han talte med en person fra Arbejdstilsynet den pågældende dag. Han var i færd med at opsætte et stillads til flere boligblokke under opførelse. Hans erfaring bestod alene i den erfaring, han havde fra arbejdet i den omhandlede virksomhed. Han var ved at sætte stilladset op og havde forinden fået APV'en med instruks om, hvordan det skal gøres.
Foreholdt forhold 2, bilag 18, Arbejdsseddel/APV, har Vidne 7 forklaret, at han kan genkende sedlen. Der er kryds ved opskydeligt rækværk, som skal monteres nedefra. Han har efterfølgende fået stilladsarbejderuddannelsen. Han havde ikke sat det opskydelige rækværk op.
De havde det altid med, men de havde nok haft for travlt til at sætte det op. Han tænkte, at det var hurtigere uden, og så gad han ikke bruge tiden på at sætte det på. Forespurgt, om han arbejder på akkord, bekræftede Vidne 7 dette. Forespurgt om det var årsagen til, at han ikke satte det opskydelige rækværk op, forklarede Vidne 7, at det var det nok.
Han havde sele, line og hjelm med, og han havde også brugt det tidligere på dagen. På et tidspunkt bad nogen ham om at gøre noget, og så sprang han op og gjorde det. Han fik ikke faldsikringen på i farten. Det første, han ved ansættelsen fik at vide var, hvordan han skulle bruge udstyret. Han havde ikke taget sin sele på, da fotoet blev taget.
Han var blevet oplyst om brugen af sikkerhedsudstyret, men det betyder ikke nødvendigvis, at han bruger det, da han godt kan arbejde uden. Det er ikke firmaets skyld, at de ansatte ikke gider at bruge udstyret.
Han husker ikke, om han er blevet afhørt af politiet til sagen.
Foreholdt forhold 2, bilag 10, Afhøringsrapport, side 2, første afsnit, har Vidne 7 forklaret, at han ikke husker, om han har forklaret sådan, men det skal nok passe, da forklaringen til rapporten er afgivet tidsmæssigt tættere på episoden.
Foreholdt forhold 2, bilag 10, Afhøringsrapport, side 2, tredje afsnit, har Vidne 7 forklaret, at det er korrekt, at de får instruktion ved opstart og udleveret daglige arbejdssedler. Han tænker, at man godt kan huske instruktionen flere uger efter, men han gad bare ikke tage udstyret på. Det var ikke, fordi han ikke kunne huske, hvordan det skulle monteres.
Foreholdt forhold 2, bilag 10, Afhøringsrapport, side 2, fjerde afsnit, linje 1- 4, har Vidne 7 forklaret, det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Det var ikke, fordi han brugte den forkerte line. Den var ca. 1 ½ meter lang og var bare i vejen.
Han arbejder ikke længere hos det tiltalte selskab. Han stoppede for ca. 6 måneder siden og er nu formand i et andet stilladsfirma. Han mangler stadig et par kurser for at have den fulde stilladsarbejderuddannelse.
Arbejdstilsynet var den 12. juni 2018 på tilsynsbesøg på Adresse A. Arbejdstilsynet udarbejdede den 19. juni 2018 en afgørelse til T ApS om, at virksomheden blev påbudt at standse arbejdet på et stilladsdæk i ca. 8 meters højde, indtil der var etableret sikring mod nedstyrtning. Påbuddet skulle efterkommes straks. Det fremgår af afgørelsen, at T ApS var blev oplyst om afgørelsen den 12. juni 2018. Det fremgår videre af afgørelsen, at tilsynet ved besøget talte med de ansatte Ansat G og Vidne 2 og telefonisk talte med formand Vidne 3. Om begrundelsen for forbuddet blev anført:
"Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en overhængende og betydelig fare i forbindelse med arbejdet pa stilladsdæk i ca. 8 m's højde, idet der ikke er etableret effektiv sikring mod nedstyrtning.
I begrundelse er der lagt vægt på,
- at den ansatte Vidne 2 arbejder og færdes på stilladsdæk i ca. 8 m's højde
- at der ikke på stilladsdæk er etableret rækværk eller anden form for sikring mod nedstyrtning.
- Nedstyrtning fra stor højde udgør en betydelig fare for alvorlig personskade i form af brud og anden alvorlig legemsbeskadigelse.
Ved besøget konstaterede Arbejdstilsynet,
- at de ansatte var i gang med at opstille et rammestillads
- at den ansatte Ansat G arbejdede på terræn med at hejse stilladsdele i form af stilladsrammer op til den ansatte Vidne 2, som arbejdede på øverste stilladsdæk i ca. 8 m's højde
- at Vidne 2 modtog stilladsdele i form af rammer stående ved rammen ved stilladsets ene gavl
- at Vidne 2, når han havde modtaget en ramme, bar den på stilladsdækket og ud til montagestedet
- at Vidne 2 ved besøget modtog og bar den 4. ramme ud til montagestedet
- at Vidne 2 træder hen over ledningerne til gadebelysningen, idet han bærer rammen ud til montagestedet
- at stilladsdækket havde en bredde på ca. 0, 70 m
- at der på det underliggende stilladsdæk, som var placeret ca. 2 m under det stilladsdæk, hvor Vidne 2 arbejdede, var monteret konsoldæk, som lukkede åbningen ind mod bygningen
- at der ikke var etableret sikring mod nedstyrtning fra stilladsdæk og ned på gaden.
Rapporten var vedhæftet to fotos af en person, der arbejdede øverst på et stillads.
Arbejdstilsynet skrev i en rapport om grove overtrædelser af 27. juni 2018 blandt andet:
"Planlægning og tilrettelæggelse - oplyst af ledelsesrepræsentant
Spm. 5: Hvordan var det planlagt at arbejdet skulle udføres?
det var planlagt, at stilladset skulle monteres efter ramme-hegn princippet
Spm. 6: Har den ansatte eventuel nødvendig lovpligtig uddannelse?
Ja
Sikkerhedsudstyr (udsugning, stillads, line, afskærmning etc.)
Spm. 7: Var nødvendigt og lovligt udstyr udleveret og til stede på arbejdspladsen? Beskrives nærmere:
der var udleveret faldsikringsudstyr i form af H-sele og Miller line
Spm. 8: Var det muligt og lovligt at bruge det i den konkrete arbejdssituation? Begrundes:
Det fremgår af mærkaten, at linen er 2 m lang. Dette betyder at den ansatte fx ikke kan fastgøre sig i rammen i den ene ende, og gå hen og demontere i den anden ende, da dækket er 3 m langt.
Faldsikringsudstyret kan heller ikke anvendes ved lavere højde, da der står at man skal have min 6,75 m under sig. Jf. leverandøren betyder det, at der skal være min 6,75 m fra ankerpunkt til terræn
Ansattes oplysninger (hvem?):
Spm. 11: Har den ansatte fået oplyst hvordan det konkrete arbejde skulle udføres sikkert?
Har ikke fået oplyst et ankerpunkt for faldsikringsudstyret. Fået oplyst, at der skal monteres efter ramme-hegn princippet.
Spm. 12: Hvad vidste den ansatte om sikkerheden?
ikke oplyst
Spm. 13: Hvornår har den ansatte senest fået instruktion i sikkerheden?
samme dag…”
Arbejdstilsynet var den 27. juni 2018 på tilsynsbesøg på arbejdsstedet Adresse B. Arbejdstilsynet udarbejdede den 29. juni 2018 en afgørelse til T ApS om, at virksomheden blev påbudt at standse arbejdet med opsætning af stillads, til effektiv sikring mod nedstyrtning er etableret. Påbuddet skulle efterkommes straks. Det fremgår af afgørelsen, at T ApS var blev oplyst om afgørelsen den 27. juni 2018. Det fremgår videre af afgørelsen, at tilsynet ved besøget talte med ledelsesrepræsentant Vidne 6, ansat Vidne 7 og ansat Ansat C.
Om begrundelsen for forbuddet blev anført:
"Det er Arbejdstilsynets vurdering, at arbejde og færdsel på stilladsdæk i ca. 6 meters højde ikke kan foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt uden en effektiv sikring mod nedstyrtning. Et fald fra 6 meters højde kan resultere i alvorlig legemsbeskadigelse og kan i værste fald medføre døden. Arbejdstilsynet vurderer, at det er en forværrende faktor, at arbejdet og færdsel skete 0,5-1 meter fra den åbne kant. Det er således Arbejdstilsynets vurdering, at den ansatte ved arbejdet blev udsat for en betydelig og overhængende fare.
Sagens oplysninger
Under Arbejdstilsynet ved Vidne 5s besøg på byggepladsen Adresse B, kunne det konstateres, at virksomhedens ansatte arbejdede med opsætning af stillads. Arbejdet blev udført på et stilladsdæk i ca. 6 meters højde. Der blev arbejdet og skete færdsel på dele af stilladset, hvor der ikke var rækværk eller anden sikring mod nedstyrtning. Der blev ikke anvendt line. Arbejde og færdsel på stilladsdækket forgik i en afstand af 0,5-1 meter fra den åbne kant…”
Rapporten var vedhæftet et foto af en person, der arbejdede øverst på et stillads.
Af notat af 1. april 2022 udarbejdet af Arbejdstilsynet fremgår, at virksomheden i 2. kvartal 2018 havde 32 ansatte baseret på oplysninger fra e-indkomstregistret.
Det fremgår af en anmeldelsesrapport, at Østjyllands Politi den 24. september 2018 modtog skriftlig anmeldelse fra Arbejdstilsynet om overtrædelse af lov om arbejdsmiljø på byggepladsen Adresse A, den 12. juni 2018. Det fremgår af en anmeldelsesrapport, at Østjyllands Politi ligeledes den 24. september 2018 modtog skriftlig anmeldelse fra Arbejdstilsynet om overtrædelse af lov om arbejdsmiljø på byggepladsen nr. 2 – Adresse B, den 27. juni 2018. Af den skriftlige anmeldelse fremgår, at Arbejdstilsynet indstillede, at T ApS blev tiltalt med påstand om en bøde for hvert af forholdene på 75.000 kr. T ApS blev den 24. september 2018 orienteret om, at Arbejdstilsynet havde anmodet Østjyllands Politi om tiltalerejsning.
T ApS blev ved dom af 31. maj 2017 straffet med en bøde på 43.750 kr. og ved dom af 29. august 2019 straffet med en bøde på 35.000 kr. for overtrædelse af de samme bestemmelser, som der er rejst tiltale for i denne sag.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Vidne 2 den 12. juni 2018 arbejdede med stilladsopsætning i ca. 8 meters højde, uden at der var anvendt et opskydeligt rækværk som påkrævet. Arbejdet blev således ikke udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet der ikke var truffet passende sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning under arbejdet. Det kan lægges til grund, at der derved blev fremkaldt fare for skade på liv eller helbred.
Det fremgår af forhold 1, bilag 15, at det på arbejdssedlen for opgaven var anført, at der som personlige værnemidler skulle medbringes hjelm, sele/line og opskydeligt rækværk. Vidne 2 har forklaret, at han ikke husker, om han fik arbejdssedlen udleveret om morgenen. Af forhold 1, bilag 4, Rapport om grove overtrædelser, fremgår, at Vidne 2 til Arbejdstilsynets spørgsmål 11 oplyste, at han ikke havde fået oplyst et ankerpunkt for faldsikringsudstyret, og at han havde fået oplyst, at stilladset skulle monteres efter ramme-hegn princippet. Vidne 3 har forklaret, at han hver morgen minder de ansatte om brugen af sikkerhedsudstyret, men at det er de ansattes eget ansvar at pakke bilen med udstyret, ligesom han dagligt fører tilsyn med pladserne. Uanset udformningen af arbejdssedlen lægger retten til grund, at arbejdet var planlagt udført efter ramme-hegn princippet, som ikke var en lovlig metode til opsættelse af stilladset. Det er herefter bevist, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt eller udført fuldt forsvarligt.
Det tiltalte selskab er derfor skyldig i forhold 1.
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Vidne 7 (tidligere Vidne 7) den 27. juni 2018 arbejdede med stilladsopsætning i ca. 6 meters højde, uden at der var anvendt et opskydeligt rækværk eller anden sikring mod nedstyrtning. Arbejdet blev således ikke udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet der ikke var truffet passende sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning under arbejdet. Det kan lægges til grund, at der derved blev fremkaldt fare for skade på liv eller helbred.
Det fremgår af forhold 2, bilag 18, at det på arbejdssedlen for opgaven var anført, at der som personlige værnemidler skulle medbringes hjelm, sele/line og opskydeligt rækværk. Det fremgår ikke af arbejdssedlen, at Vidne 7 ikke måtte arbejde i en højde over 3 meter, da han endnu ikke havde været på kursus. Vidne 6 har forklaret, at det muligvis skyldes en fejl fra hans side, at det ikke var anført på arbejdssedlen. Vidne 5 har forklaret, at Vidne 7 på pladsen oplyste til Arbejdstilsynet, at han ikke havde fået nogen instruktion og ikke kendte til brugen af det sikkerhedsudstyr (liner), der var medbragt. Det er herefter bevist, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt eller udført fuldt forsvarligt.
Det tiltalte selskab er derfor skyldig i forhold 2.
Forhold 1 og 2 er begge begået i juni 2018. Arbejdstilsynet har anmeldt forholdene til Østjyllands Politi den 24. september 2018. Der er indleveret anklageskrift til retten den 13. december 2019, og sagen var første gang berammet til foretagelse i august 2021. Sagen blev omberammet til foretagelse i april 2022, uden at det kan tilskrives det tiltalte selskabs forhold. Der er ikke oplyst om omstændigheder, der har kunnet begrunde den meget lange sagsbehandlingstid af en forholdsvis ukompliceret sag. Der er ikke oplysninger om, at det tiltalte selskab efter juni 2018 har været sigtet eller tiltalt for lignende forhold.
Sagsbehandlingstiden har i så væsentligt omfang oversteget det rimelige, at bøden undtagelsesvis kan bortfalde, jf. straffelovens § 83, og artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Thi kendes for ret
Straffen til T ApS bortfalder.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af Vestre Landsrets dombog
Dom afsagt den 5. april 2023 af Vestre Landsrets 12. afdeling i ankesag V.L. S–0911–22.
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Retten i Aarhus har den 11. april 2022 afsagt dom i 1. instans.
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Tiltalte, T ApS, har påstået frifindelse, subsidiært strafbortfald og mere subsidiært strafnedsættelse.
Anklagemyndigheden har oplyst, at bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og anlægsarbejde erstatter bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer.
Supplerende oplysninger
Om forhold 1
I Arbejdstilsynets rapport om grove overtrædelser af 27. juni 2018 er der under ”Arbejdsgivers oplysninger” i spørgsmål 14 spurgt, om den ansatte har fået oplyst, hvordan det konkrete arbejde skulle udføres sikkert. I svaret er det anført, at formand Vidne 3 oplyste, at der skulle monteres efter ramme-hegn princippet.
I samme rapport under ”Arbejdsgivers tilsyn med arbejdet – Ansattes oplysninger (hvem?)” er det i svaret på spørgsmål 17 om, hvorvidt der er ført tilsyn med arbejdet, anført, at formand Vidne 3 havde været på pladsen samme dag. Tilsvarende er anført under svaret på spørgsmål 22 under arbejdsgivers oplysninger om tilsyn med arbejdet.
Om forhold 2
I Arbejdstilsynets rapport om grove overtrædelser af 29. juni 2018 er det under ”Planlægning og tilrettelæggelse – oplyst af ledelsesrepræsentant” under svaret på spørgsmål 5 og 6 oplyst, at arbejdet var planlagt udført med line, og at den ansatte ikke havde den lovpligtige uddannelse. Under ”Arbejdsgivers instruktion i sikkerhed – Ansattes oplysninger (hvem?)” fremgår det under svar på spørgsmål 11 og 12, at den ansatte ikke havde fået oplyst, hvordan det konkrete arbejde skulle udføres sikkert. Det fremgår videre, at den ansatte ikke kendte forskel på de forskellige liner, og at oplæring havde været sidemandsoplæring.
Ud over de i byretten nævnte domme er T ApS tidligere straffet:
- for overtrædelse af arbejdsmiljøloven med en bøde på 35.000 kr. vedtaget den 17. april 2015,
- for overtrædelse af lov om godkendelse og syn af køretøjer med en bøde på 2.000 kr. vedtaget den 10. december 2018,
- for overtrædelse af bl.a. færdselsloven med en bøde på 30.000 kr. ved dom af 19. februar 2019,
- for overtrædelse af lov om godkendelse og syn af køretøjer med en bøde på 2.000 kr. ved dom af 25. februar 2019,
- for overtrædelse af færdselsloven med en bøde på 2.500 kr. vedtaget den 28. juli 2020,
- for overtrædelse af arbejdsmiljøloven med en bøde på 110.000 kr. ved dom af 6. april 2021,
- og for overtrædelse af færdselsloven med en bøde på 2.500 kr. vedtaget den 22. november 2021.
Forklaringer
Vidnerne Vidne 2, tilsynsførende Vidne 4, Vidne 7, Vidne 6 og tilsynsførende Vidne 5 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at stilladset skulle opsættes efter ramme-hegn princippet, og det betyder, at man hele tiden er bag hegnet, når man er på stilladset. Der blev ikke brugt et opskydeligt rækværk den pågældende dag. Han kan ikke huske de konkrete instruktioner. På billedet fra byggepladsen kan man se, at der ikke er rækværk. Han husker ikke forløbet den pågældende dag. Han mener, at han fik arbejdssedlen udleveret samme morgen, men han husker det ikke. De fik mundtligt gennemgået indholdet af arbejdssedlerne. De fik også udleveret liner. Han husker ikke, om han havde fået instruktioner om, hvor langt han måtte gå ud på stilladset. Han husker heller ikke, om han har fået en skriftlig advarsel, og om der var tidligere tilfælde, hvor det blev registreret, at han ikke overholdt sikkerhedsreglerne. Det var ikke en kompliceret opgave, han havde den pågældende dag.
Han havde tidligere arbejdet for et andet stilladsfirma. Der arbejdede han i bunden, og han havde derfor ikke faldsikringsudstyr på.
Tilsynsførende Vidne 4 har supplerende forklaret, at stilladsarbejderne var ved at hejse stilladsdele op, og der var en medarbejder placeret i bunden og en i toppen. Anvender stilladsmedarbejderne ramme-hegn princippet, skal de supplere med anden sikring. Opskydeligt rækværk udgør en kollektiv sikring. Et opskydeligt rækværk er normalt midlertidigt.
Kollektiv sikring skal være den primære sikring, og opskydeligt rækværk kunne være anvendt i det pågældende tilfælde. Hun spurgte Vidne 2, om hun måtte se hans sikringsudstyr. Han havde H-selen på, men falddæmperen hentede han i bilen. Han var ikke sikret mod nedstyrtning, da han ikke havde linen på. Han bevægede sig frit, og det var derfor tydeligt, at han ikke var klikket fast.
Hvis Vidne 2 havde haft individuelt faldsikringsudstyr på, ville Arbejdstilsynet alene have givet et påbud om at etablere kollektiv sikring, og det havde derfor ikke været nødvendigt at standse arbejdet. Det faldsikringsudstyr, der var til rådighed på pladsen, var ikke til strækkeligt.
Vidne 2 stod i 8 m’s højde. Fastgørelsespunktet er typisk ved fødderne, og der var derfor den nødvendige frihøjde på 6,75 m. Vidne 2 forklarede hende, at han ikke vidste, hvor han skulle gøre sig fast på stilladset.
Hun bemærkede, at Vidne 2 trådte over ledningerne til gadebelysningen, da han bar rammen ud til montagestedet. Hun tillagde ikke dette forhold særlig betydning.
Vidne 7 har supplerende forklaret, at de fik arbejdssedler udleveret om morgenen, da de pakkede lastbilen. De fik forklaret, at der skulle bruges opskydeligt rækværk, men det var deres egen dovenskab, der var årsag til, at det ikke blev sat op.
Han tror ikke, at han havde fået at vide, at han ikke måtte arbejde over 3 m’s højde.
Han husker ikke, hvad det var, han blev bedt om at gøre den pågældende dag, lige inden Arbejdstilsynet kom, men han går ud fra, at forespørgslen kom fra kunden. Han husker heller ikke, hvad han oplyste til Arbejdstilsynets repræsentant, men han mener, at han forklarede, at han kendte forskel på de forskellige liner.
Han har ikke fået oplysninger om, at han eventuelt selv skal betale bøden, hvis virksomheden bliver dømt.
Han hoppede selv op på stilladset, uanset at det skulle have været den, som var mere erfaren.
Der kom en repræsentant fra ledelsen og førte tilsyn i hvert fald en gang om dagen.
Vidne 6 har supplerende forklaret, at Vidne 7 og Ansat C fik at vide, at det opskydelige rækværk skulle anvendes. Rækværket var på lageret. Vidne 7 havde også fået at vide, at han ikke måtte komme over 3 m.
Han fortalte Arbejdstilsynets repræsentant, at man kunne anvende enten line eller opskydeligt rækværk. Han kom rundt på arbejdspladserne en gang om dagen. Hans tilsyn omhandlede bl.a., om medarbejderne udførte arbejdet på den rigtige måde.
Det var meningen, at Vidne 7 skulle være bundmand, og det havde han fået at vide. Ansat C var både erfaren og dygtig.
På billedet fra byggepladsen kan man se, at der ikke er anvendt opskydeligt rækværk.
Tilsynsførende Vidne 5 har supplerende forklaret, at manden på stilladset var ved at lave nogle ændringer på stilladset. Han observerede personen i ½-1 minut.
På billedet kan man se, at der i nogle felter er tilstrækkelig kollektiv sikring. Der skal minimum være en håndliste. Stilladsarbejderne havde ikke fået et opskydeligt rækværk med ud på pladsen. Vidne 7 oplyste, at han mente, at han burde have anvendt en line, men han sagde ikke noget om et opskydeligt rækværk. Han spurgte Vidne 7 om forskellen ved anvendelse af forskellige typer liner, men Vidne 7 kunne ikke redegøre for forskellen, og han havde i øvrigt ingen line på. Han spurgte ikke om, hvorvidt Vidne 7 var berettiget til at arbejde i højden. Han er ret sikker på, at den anden stilladsarbejder var Ansat C.
Der burde have været anvendt et opskydeligt rækværk.
Han drøftede forholdene med Vidne 6, som fortalte, at de skulle have anvendt line. I anden omgang forklarede Vidne 6, at man frit kunne vælge mellem line og opskydeligt rækværk.
Han fik oplyst, at medarbejderne havde fået udleveret en APV, men han kontrollerede det ikke.
Han spurgte Vidne 6, om han havde været ude på pladsen den pågældende dag eller dagen før, og Vidne 6 oplyste, at det havde han ikke.
Landsrettens begrundelse og resultat
Om forhold 1
Af de grunde, som byretten har anført, og efter Vidne 4s forklaring for landsretten, der er understøttet af fotos og de oplysninger, som Vidne 2 og Vidne 3 dengang gav til rapport, tiltræder landsretten, at Vidne 2s arbejde ikke blev udført fuldt forsvarligt, og at der var fremkaldt fare for skade på liv eller helbred. Af samme grunde tiltræder landsretten videre, at arbejdet ikke var planlagt og tilrettelagt fuldt forsvarligt. Der er herefter ikke grundlag for at bringe arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3 i anvendelse. Landsretten tiltræder derfor, at T ApS er fundet skyldig i forhold 1.
Om forhold 2
Af de grunde, som byretten har anført, og efter Vidne 5s forklaring for landsretten, der er understøttet af foto og de oplysninger, som Vidne 7 og Vidne 6 dengang gav til rapport, tiltræder landsretten, at Vidne 7s arbejde ikke blev udført fuldt forsvarligt, og at der var fremkaldt fare for skade på liv eller helbred. Af samme grunde tiltræder landsretten videre, at arbejdet ikke var planlagt og tilrettelagt fuldt forsvarligt. Der er herefter ikke grundlag for at bringe arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3 i anvendelse. Landsretten tiltræder derfor, at T ApS er fundet skyldig i forhold 2.
Straffen fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1 og stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 (tidligere nr. 1516 af 16. december 2010 med senere ændringer) om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1.
T ApS blev af Retten i Aalborg den 6. april 2021 idømt en bøde på 110.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljøloven henholdsvis den 29. maj 2018 og 21. august 2019.
Under hensyn til sagsbehandlingstiden forud for byrettens dom, og til at sagen er forholdsvis ukompliceret, tiltræder landsretten, at sagsbehandlingstiden har oversteget det rimelige, og at T ApS skal kompenseres herfor. Da T ApS inden for en periode på 1 år og 3 måneder har overtrådt arbejdsmiljøloven fire gange, herunder senest den 21. august 2019, og efter det tidsmæssige forløb er der ikke grundlag for bortfald af bøden.
Kompensationen for den lange sagsbehandlingstid ydes herefter ved, at den samlede bøde for forholdene – der som udgangspunkt er 150.000 kr. – fastsættes til 72.500 kr. Bødestraffen er udmålt som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
Thi kendes for ret
Tiltalte, T ApS, skal betale en bøde på 72.500 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.