Resumé
Virksomheden var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 samt bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1, ved at arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da en ansat i januar 2019 udførte arbejde med opstilling af stillads og herunder stod på stilladset i ca. 5 meters højde, uden at der var etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger eller andre foranstaltninger mod risikoen for nedstyrtning.
Virksomheden påstod frifindelse med henvisning til, at den ansatte havde de fornødne uddannelsesmæssige forudsætninger for stilladsmontage. Desuden havde virksomheden varetaget deres arbejdsgiverforpligtelser, da arbejdet var planlagt, ansatte havde fået udleveret udstyr og var blevet instrueret, ligesom tiltalte havde ført tilsyn med arbejdet samme dag.
Byretten fandt virksomheden skyldig og idømte en bøde på 45.000 kr. Vedrørende overtrædelsen lagde retten til grund, at arbejdet med stilladsmontage ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da ansatte ikke var tilstrækkeligt sikret mod nedstyrtning. Byretten lagde desuden til grund, at virksomheden havde udarbejdet en APV til det konkrete arbejde, at der var stillet opskydeligt rækværk samt faldsikringsudstyr til rådighed for ansatte, ligesom ansatte havde de fornødne uddannelsesmæssige forudsætninger. Byretten lagde vægt på, at tiltaltes formand havde ført tilsyn ved arbejdets påbegyndelse samme morgen, men at yderligere tilsyn ville kunne have konstateret, at ansatte ikke kunne anvende hverken det opskydelige rækværk eller det faldsikringsudstyr der var stillet til rådighed, grundet den opstillingsmetode de ansatte havde anvendt. Herefter lagde Byretten til grund, at der grundet den generelle alvorlige fare, der er forbundet med stilladsarbejde i 5 meters højde, ikke var ført et effektivt tilsyn med arbejdet. Der var således ikke grundlag for at fritage virksomheden for strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Landsretten frikendte virksomheden. Ligesom byretten, lagde landsretten til grund, at der forelå en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, da arbejdet med stilladsmontage ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Vedrørende arbejdsgiveransvaret lagde landsretten til grund, at der både var individuel og kollektiv sikkerhedsudstyr til stede på arbejdspladsen, at der ikke var tale om kompliceret stilladsmontage på den del af stilladset, som ansatte var i færd med at montere på overtrædelsestidspunktet, at ansatte havde en komplet uddannelse i opførelse af stilladser, havde 10-12 års erfaring som stilladsarbejder, og desuden var vidende om, at han skulle benytte faldsikringsudstyr. Sammenholdt med indholdet af APV’en og oplysningerne om virksomhedens instruktion af og tilsyn med ansatte medførte, at det ikke ansås for bevist, at virksomheden ikke havde opfyldt sine arbejdsgiverforpligtelser efter arbejdsmiljølovens kapitel 4. Virksomheden blev således fritaget for strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Domsudskrift
Udskrift af dombogen for retten i Aarhus
Dom afsagt den 4. marts 2021.
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Anklageskrift er modtaget den 29. oktober 2019.
T A/S er tiltalt for overtrædelse af
arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, 82, stk. 1, nr. 1, stk. 4, nr. 1, stk. 6, og jf. § 86, samt bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 37, stk. 1, jf. § 73, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, ved at arbejdet den 4. januar 2019 på Adresse A, i forbindelse med opstilling af et stillads, ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte Ansat B arbejdede i ca. 5 meters højde på et stillads uden nogen form for sikkerhed mod nedstyrtning.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af vidnet Vidne 1 og af vidnet tilsynsførende Vidne 2.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det er ubestridt, at opbygningen af stilladset på Adresse A, den 4. januar 2019, ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet Ansat B ved tilsynets gennemførelse ikke var tilstrækkeligt sikret mod nedstyrtning. Der var således under arbejdets udførelse fremkaldt fare for skade på liv og helbred, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 4, nr. 1.
Det følger af Arbejdstilsynets påbud, dateret den 10. januar 2019 (forhold 1, bilag 5), der efter vidnet Vidne 2s forklaring er identisk med det forbud, der blev meddelt mundtligt den 4. januar 2019, at Arbejdstilsynet ved sin vurdering lagde vægt på følgende:
- "Den ene ansatte arbejdede på stilladsdæk i ca. 5 m højde over fortovet.
- Den øverste stilladsmedarbejder bar ikke faldsikringsudstyr
- Der var ikke anden form for sikring mod nedstyrtning fra stilladsarbejderens placering på stilladsdækket."
Det er ubestridt, at Ansat B havde de fornødne uddannelsesmæssige forudsætninger for at montere stilladset sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at der af tiltalte var udarbejdet en APV med anvisning af blandt andet hjelm og sikkerhedsline på den konkrete arbejdsplads. APV'en var stillet til medarbejdernes rådighed, herunder online.
Vidnet Vidne 2 fra Arbejdstilsynet har endvidere forklaret, at der i arbejdsvognen var faldsikringsudstyr i form af seler med faldliner og opskydeligt rækværk, og Vidne 1 har forklaret, at der var tale om personlige seler tilpasset den enkelte medarbejder.
På denne baggrund lægger retten til grund, at forudsætningerne for, at arbejdet kunne have været udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, var til stede.
Såvel Vidne 2 som Vidne 1 har forklaret, at det ikke var muligt at montere opskydeligt rækværk på de "udkrat", hvor Ansat B stod ved Arbejdstilsynets ankomst. Vidne 1 har endvidere forklaret, at beslutningen om at bygge stilladset op med "udkrat" blev truffet af Ansat B - efter at Vidne 1 havde forladt arbejdspladsen - for at muliggøre opsætning af elevatorer til fragt af de øvre dele af stilladset, der i overensstemmelse med kommunens krav blev opbygget på portalrammer, således at fodgængere kunne gå under stilladset.
Vidne 1 havde ført tilsyn med arbejdspladsen den 4. januar 2019 omkring kl. 7.30. Det er efter de afgivne forklaringer uvist, hvornår på dagen den 4. januar 2019, Arbejdstilsynets tilsyn fandt sted. Retten lægger imidlertid til grund, at Vidne 1 ved et yderligere og senere tilsyn end det, der blev påbegyndt kl. 7.30, ville have kunnet konstatere, at stilladsarbejderne ikke benyttede de foreskrevne seler, og at stilladset var monteret med udkrat, hvor det ikke var muligt at montere det opskydelige rækværk, der var til rådighed.
På baggrund af Vidne 1s forklaring om omfanget af det udførte tilsyn og efter den generelle, alvorlige fare, der er forbundet med at arbejde på et stillads i 5 meters højde, kan det efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at der har været udført et effektivt tilsyn med arbejdet, jf. arbejdsmiljølovens § 16. Der er derfor ikke grundlag for at fritage tiltalte for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Straffen fastsættes til en bøde på 45.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, og jf. § 86, samt bekendtgørelse nr. 1989 af 9. december 2020 (tidligere bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010) om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer, § 37, stk. 1, jf. § 73, stk. 1, nr. 1, og stk. 3.
Thi kendes for ret
T A/S skal betale en bøde på 45.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af retsbogen for retten i Aarhus
Den 18. marts 2021 kl. 14.00 blev retten sat.
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Ingen var mødt.
Rettens dom af 4. marts 2021 er anket. Under hovedforhandlingen er afgivet følgende forklaringer:
Vidne 1 forklarede, at han er uddannet ved T A/S, hvorefter han blev tilbudt ansættelse som formand. Han har været ansat 5½ år som lærling og en enkelt dag som svend. Han arbejder nu som konduktør. Han sørger for de ansatte, regner priser og sørger for tilladelser.
På gerningstidspunktet var han ikke til stede ved Arbejdstilsynets ankomst. Det var en standardopgave efter montagevejledningen.
Forevist bilag E1-2, forklarede vidnet, at han ikke er sikker på, at billedet er taget ved Adresse A.
Foreholdt forhold 1, bilag 5, foto side 4-5, forklarede vidnet, at det var det pågældende stillads. Manden på fotoet side 5 er Ansat B, der arbejdede for T A/S på opgaven sammen med en yderligere montør. Vidnet havde hjulpet til tidligere på dagen. Deres arbejdstid er fra kl. 7 til kl. 15. Han var der omkring 7.30. De begyndte opstillingen af stilladset samme dag. Det tager 2-3 dage at stille det op. Den dag skulle det pågældende sjak kun opstille stilladset.
Foreholdt, at Arbejdstilsynet har estimeret, at Ansat B stod i 5 meters højde, forklarede vidnet, at det godt kan passe.
Da han var der kl. 7.30 talte han med kommunen, Afdelingen for Trafik og Miljø, og med sine folk om, hvordan byggepladsen skulle etableres og sikres på grund af de trafikale forhold, herunder afspærringen af trafikken, som kommunen stod for. Det var aftalt med kommunen, hvorledes stilladset skulle bygges op. Han instruerede ikke sine ansatte nærmere i, hvordan stilladset skulle stilles op. Det havde de afklaret hjemmefra i forbindelse med, at de pakkede arbejdsbilen.
Ansat B har en to årig stilladsuddannelse på niveau "2.4.", hvilket er den højeste uddannelsespakke.
Han henviser til sin APV, der blev udarbejdet specifikt for opgaven, for så vidt angår sikkerhedsforanstaltninger.
Ansat B havde, som vidnet ser det ud fra fotoet, ikke noget sikkerhedsudstyr på. Han burde have haft sikkerhedssele og hjelm på. Der var stillet CE-godkendt sikkerhedssele til rådighed. Han husker ikke mærket. Det havde Ansat B fået stillet til rådighed ved sin ansættelse. Den lå i bilen, og vidnet har sikkert set den samme morgen, men han har ikke kontrolleret den. Selen var egnet til at sikre mod fald. Faldlinen har en falddæmper, der først er fuldt udstrukket ved 6 meter, men den vil dæmpe faldet. Det ville efter vidnets opfattelse have været sikkerhedsmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med montagevejledningen, og hvad de undervises i på skolen. Han ved ikke, hvorfor selen ikke blev anvendt. Det har han ikke talt med Ansat B om.
Han husker ikke, om der var et opskydeligt rækværk til stede på montagen.
De drøftede sikkerheden forud for montagens påbegyndelsen. Han gennemgik APV'en med de to ansatte, sikkert om morgenen.
Han er ikke bekendt med, at de efter 6 dage fik et skriftligt forbud, og han har ikke talt med Arbejdstilsynet om sagen. Foranlediget af tilsynet har de taget en generel snak i firmaet om sikkerheden. Skulle de udføre den samme opgave igen, ville han anvise selen og det opskydelige rækværk. Der er ikke nogen sikkerhed i den elevator, som Ansat B nok gerne ville have brugt. Det er et teknisk hjælpemiddel.
Foreholdt at Arbejdstilsynet ikke mener, at det er muligt anvende et opskydeligt rækværk, forklarede vidnet, at det ville have muligt, hvis man havde konstrueret stilladset anderledes.
De ansatte havde selv valgt at opstille stilladset som sket, uden at han var inde over. Det var for at kunne bruge elevatoren. Det blev besluttet efter, vidnet var gået. Opstillingen er med anvendelse af et udkrat, hvor pladerne går ud fra facaden i stedet for ind mod denne.
Han var derude i cirka 40 min. Der var ikke noget efterfølgende tilsyn, før Arbejdstilsynet kom til stede. Han vurderer, at hans tilsyn er tilstrækkeligt, for han vil alligevel aldrig kunne sikre, at alle ansatte altid bruger selen, hvis ikke han er til stede hele tiden. Det er nok fordi, han havde travlt, at han ikke kom tilbage til pladsen. Han har ikke ændret sin praksis herom efter sagen.
Efter tilsynet blev der taget en snak med de to ansatte, hvor vidnet deltog. De blev bedt om at rette ind.
Han er ikke vidende om, at Arbejdstilsynet har sagt, at selen er utilstrækkelig.
Som lærling er der meget sidemandsoplæring fra en svend. Der er skole i Aarhus og Esbjerg. Uddannelsen varer to år. I Esbjerg er de meget strikse med selen - hvis man ikke bruger den, bliver man smidt ud.
Ud fra sin uddannelse har han ment sig i stand til at instruere andre montører. Den 2. januar 2019 var han færdiguddannet og overgik til formand, uden længere at skulle forestå den faktiske montage.
Hvis han var i tvivl om noget, kunne han spørge firmaets sikkerhedsrepræsentant og en ældre formand foruden Vidne 3.
Instruktionen i sagen adskilte sig fra andre sager på grund af arbejdsstedet, så en mere grundig instruktion var nødvendig.
Det påtænkte stillads' konstruktion er bestemmende for, hvordan der pakkes hjemmefra, men montørerne har stadig en vis grad af frihed i forbindelse med opstillingen. Han orienterede forudgående om husets bredde og højde, som hans kollega havde opmålt, måske i bilag E, men dette fastlægger ikke, hvorledes de vandrette felter skal placeres på stilladset.
Der udarbejdes en APV for den enkelte plads, der anviser hvilket sikkerhedsudstyr, der skal bruges.
APV’en for denne arbejdsplads, bilag D, blev som sædvanligt udleveret til montørerne, forud for at de tog ud til opgaven. Den ligger på virksomhedens edb-system. De ansatte medbringer Ipads med netadgang på montageopgaverne.
Bilag A1-2 er fra samme edb-system og er således tilgængelig for de ansatte. Det var en fuldstændig normal opgave, hvor montagevejledningen skulle følges, og Ansat B havde den fornødne uddannelsesmæssige baggrund.
De ansatte har deres personlige sikkerhedsudstyr, der ligger i kasser i bilerne.
Kommunen havde krævet, at stilladset skulle opbygges på portalrammer, så fodgængere kunne gå derunder. Det gav en udfordring i forhold til anvendelse af elevator.
Forevist foto, forhold 1, bilag 5, side 5, forklarede vidnet, at hvor Ansat B står i det åbne felt, skal han klikke sig i med sele. Udkrattet er monteret for at montørerne kan gå fra facade ud til elevatoren. Elevatoren monteres ikke af hensyn til håndværkerne, men for at få stilladsdelene op i stilladset. Der er for at sikre, at montøren udsættes for mindre slid.
Faldliner uden dæmper er ulovlige. Man kunne ikke have valgt en kortere falddæmper.
Tilsynsførende Vidne 2 forklarede, at han den 4. januar 2019 lavede en tilsynsopgave på Adresse A. Da havde han været ansat i Arbejdstilsynet i lidt over 6 måneder. Han var der sammen med en kollega. Det var ikke et planlagt tilsyn. De kørte tilfældigvis forbi og så et problem. Han husker ikke, om det var formiddag eller eftermiddag. Han talte med stilladsbyggeren på billedet og fik at vide, at sagens forudgående vidne havde været der tidligere.
De blev opmærksomme på, at personen i stilladset ikke var sikret mod at falde ned. Da han tog billedet havde han observeret mod personen i få sekunder. Han ved ikke, om montøren var opmærksom på, at de tog fotoet. De kørte om hjørnet og parkerede. Montøren stod der fortsat, da de kom tilbage, og han fremgår også af foto samme bilag, side 4.
Vidnet anviste den person, der efter vidnets opfattelse fremgår af foto, side 4.
Vidnet talte med montøren, Ansat B. Vidnet ved ikke, hvor længe Ansat B havde stået der, men han forklarede, at han også havde stået på det underliggende udkrat. Montagen var påbegyndt samme dag og skulle vare op til en uge. Det kan godt være, det kun var 2-3 dage.
Han traf en afgørelse om påbud den 10. januar 2019, for de vurderede ud fra højden og afstanden fra kanten, at der var nedstyrtningsfare. Pladen er 60 cm. bred. Den 4. januar 2019 havde de spurgt til anvendelse af opskydelige rækværk, der var til stede, men det kunne angiveligt ikke anvendes ved udkrat, fordi der ikke er nogen ramme at hæfte det på. Det er han enig i.
De spurgte også efter sikringsudstyr og fik at vide, at de havde faldsikringssele, men montøren mente ikke at kunne anvende den eller seletøjet på stedet. Vidnet så selen på bilen, men husker ikke typen.
Foreholdt, at Vidne 1 har forklaret, at der var tale om en sele med falddæmper fuldt udstrukket ved 6 meter, forklarede vidnet at dette ikke havde været et tilstrækkeligt værn ud fra udstrækningslængde, og da der under alle omstændigheder gælder et hensyn til kollektiv sikring, der ville være den bedste løsning
Uden anvendelse af kollektiv sikring kunne man have sikret arbejdspladsen ad andre veje. For eksempel ved at hejset blev sat op på en ramme.
Han spurgte montørerne ud til det gennemførte tilsyn. Ansat B oplyste, at det var en ny tilsynsførende. Vidnet kontaktede den pågældende leder efterfølgende og fik bekræftet oplysningen.
Foreholdt, at Ansat B har forklaret, at selen var tilstrækkelig, da den var CE mærket, forklarede vidnet, at CE mærkning ikke har nogen betydning. Selen var utilstrækkelig ved den højde, hvor montøren blev observeret.
Vidnet har ikke efterfølgende haft kontakt til T A/S.
De udførte et kontrolbesøg, forhold 1, bilag 4, den 9. januar 2019. De fik ikke noget svar inden for den frist, der var fastsat i afgørelsen. Det er Arbejdstilsynets opfattelse, at T A/S rettede ind efter det forbud, de meddelte den 4. januar 2019.
De har ikke konstateret overtrædelser efter det skriftlige forbuds udstedelse den 10. januar 2019.
Det er overtrædelsen den 4. januar 2019, der er politianmeldt, ikke en tilsidesættelse af det meddelte forbud, som T A/S altså rettede ind efter.
Vidne 1s tilsyn har ikke været tilstrækkeligt, i og med situationen har kunnet opstå. Om nødvendigt må tilsynet være til stede hele dagen.
CE mærkning er en godkendelse ud fra givne krav og retningslinjer. Det er anvendelsen af selen, der er sikkerhedsmæssigt utilstrækkelig. En sele med 3 m. rækkevidde uden dæmper ville ikke være sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Hvis Ansat B havde haft selevest på, ville de måske ikke være stoppet.
En kollektiv sikring er altid at foretrække. Det er svært at bygge stilladser sikkerhedsmæssigt forsvarligt, idet en sele kan være besværlig at anvende. Det ville ikke ændre på afgørelsen, om stilladsmontagen var relativt nyligt påbegyndt.
Det er kun en vis %-del af risikoen, man kan "lægge over på uddannelsen". Tilsynet er en ledelsesopgave. Han husker ikke, om det konkrete stillads krævede nogen særlig uddannelse. Han spurgte til Ansat Bs uddannelse. Han har også mødt Ansat B ved andre tilsyn.
Arbejdstilsynet følger ikke noget egentligt kontrolskema. De kan ikke kontrollere oplyste uddannelsesforhold, men stoler på det, de får oplyst.
De spørger altid til instruktion, og hvad der er blevet sagt om opgaven, og de spørger ledelsen, om der er en APV. De kontrollerer ikke, hvad der er til stede. De spørger ind til situation, medarbejderen står i, og hvis den ikke er forebygget eller søgt forebygget, er der et problem, herunder hvis han ikke er blevet instrueret i at bygge stilladset sikkerhedsmæssigt i orden. Det spurgte de Ansat B om.
Ansat B vurderede at Vidne 1 var en ny mand, der ikke vidste nok om det. Det lægger de ikke til grund - kun at der er fare.
I Arbejdstilsynets rapport om grove overtrædelser, bilag 6, spørgsmål 8, er anført Ansat Bs vurdering af, at faldlinen ikke var tilstrækkelig eller anvendelig og afslutningsvist, at Vidne 1 var en ny mand.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
Udskrift af Vestre Landsrets dombog
Dom afsagt den 20. april 2023 af Vestre Landsrets 12. afdeling i ankesag V.L. S–0643–21.
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Retten i Aarhus har den 4. marts 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 2-9902/2019).
Påstande
Tiltalte, T A/S, har påstået frifindelse, subsidiært strafbortfald og mere subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Supplerende oplysninger
T A/S har vedtaget bødeforelæg af 9. januar 2020 på 5.000 kr. for overtrædelse af lov om arbejdsskadeforsikring § 82, stk. 3 og stk. 5, jf. § 37, stk. 2.
Forklaringer
Vidnerne Vidne 2 og Vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 3.
Vidne 3 har forklaret, at han er direktør i og medejer af T A/S. Firmaet arbejder med at opstille og nedtage stilladser for bygherrer. Planlægningen af arbejdet foregår ved, at der sendes en stilladsformand ud og ser på adressen, hvor opgaven skal udføres. Formanden optager fotos af forholdene, som senere bliver gennemgået med de montører, der skal bygge stilladset. Der var udfordringer på denne ejendom med hensyn til trafikken, og der blev derfor søgt tilladelse hos kommunen til at opstille stilladset.
Før opgaven påbegyndes, holder formanden hjemme i firmaet et møde med montørerne om, hvilket materiel der skal med ud på arbejdsstedet, og montørerne får en instruktion i at udføre den konkrete opgave. APV’en til opgaven ligger i et sky-baseret system, som medarbejderne også har adgang til ude på pladsen. Medarbejderne har via deres uddannelse indblik i alle de grundlæggende forhold med hensyn til at samle stilladser. De har forskellige uddannelsesniveauer.
Der var på Adresse A problemer med kommunen i forhold til parkering af deres lastbiler med grej. Der blev også stillet portalrammer op i bunden, da der skulle kunne færdes fodgængere på fortovet. Formand Vidne 1 var med ude på stedet den pågældende morgen for at deltage i den del af opgaven.
Medarbejderne har altid deres eget personlige sikkerhedsudstyr i form af selevest med sikkerhedsline og kollektiv sikring i form af opskydeligt rækværk med i bilen. Det konstaterede Arbejdstilsynet også ude på stedet.
Virksomheden graduerer omfanget af tilsyn efter sværhedsgraden af opgaven. Der kan være tilsyn flere gange på en dag ved vanskelige stilladsopgaver, mens der ved andre opgaver kan være tilsyn f.eks. hver tredje dag.
Udfordringen ved den konkrete opgave var opførelsen af bunden af stilladset med portalrammer og de trafikale forhold på stedet. Montørerne var ikke nået særlig langt, da Arbejdstilsynet kom. Vidne 1 satte montørerne i gang og kunne svare på spørgsmål, hvis de var i tvivl. Opgaven som sådan var ikke i øvrigt kompliceret.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at det er meget sædvanligt, at Arbejdstilsynet foretager tilsyn uden forudgående planlægning som i det konkrete tilfælde. Forevist foto i ekstraktens side 39 har han forklaret, at dette er taget, efter at han havde parkeret sin bil. Det var det samme, han så, før han og kollegaen holdt ind, og det var afgørende for, at de foretog tilsynet. De tog deres veste på og bad personen på stilladset komme ned, hvorefter de standsede arbejdet. De talte med Ansat B og dennes kollega, hvis navn han ikke nu husker.
Personen på fotoet burde have været sikret ved en kollektiv sikring. Den konkrete situation skulle ikke være opstået. Det kan være svært at komme til inde i byen, men hvis stilladset var blevet bygget anderledes fra bunden med rammer, kunne man have hæftet et opskydeligt rækværk på rammen. Det kunne man ikke her, fordi der var tale om udkrat. Man skal være sikret under etablering af sikkerhed. Man ville ikke afværge en ulykke med seler i den foreliggende situation.
Han husker, at de fik forevist seler og opskydeligt rækværk ude på stedet. Han husker ikke, at Vidne 1 kom til stede, mens han var på stedet.
Nogle gange udvikler en arbejdsopgave sig undervejs. En opgave kan udføres sikkert fra lav højde under visse omstændigheder, men det kan ændre sig, når man når videre op i højden, og det kan bevirke, at der skal udføres ekstra tilsyn. Hejset i den foreliggende sag var sat for enden af udkrattet, og det kunne ikke undgås, at medarbejderen skulle derud.
Han vil mene, at arbejdet fra starten skulle være planlagt anderledes, og i øvrigt skulle der være ført tilsyn med, at det blev udført, som man havde planlagt. Her burde man have ført mere tilsyn efter hans vurdering.
Hvis Ansat B havde haft en line på, havde de måske ikke stoppet arbejdet og nedlagt et forbud straks, da der så ikke ville have været den samme fare forbundet med arbejdet. Men en line ville ikke have udgjort tilstrækkelig sikring i den konkrete situation. Forbuddet blev nedlagt, fordi Ansat B ikke var sikret på nogen måde.
Det er ikke ulovligt at bruge udkrat. Han forholder sig som tilsynsførende til den fare, der ses at være opstået. Han ved ikke, hvad kommunens tilladelse gik ud på i den foreliggende sag. Han ved dog, at det kan være svært at få lov til at bruge brede stilladser.
Det er arbejdsgiverens opgave at tilrettelægge arbejdet, så det kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og Arbejdstilsynet har ikke en rådgivende rolle over for arbejdsgiveren i den forbindelse. Derfor fremgår det heller ikke af besøgsrapporten, hvad selskabet skulle have gjort i den foreliggende situation. Stilladsopstilleren har metodefrihed, og Arbejdstilsynet må ikke påtage sig opgaver med rådgivning, som private firmaer lever af at udføre. Han forholdt sig til, at Ansat B var i fare, og at dette kunne have været afværget.
Han kan ikke nu huske nærmere, hvad der blev sagt om faldsikring i tilknytning til svarene på spørgsmål 7 og 12 i rapporten om grove overtrædelser. De spurgte ind til montørens muligheder for faldsikring. Montøren oplyste, at der var faldsikringsudstyr til rådighed, og de talte om, at udstyret ikke var tilstrækkeligt. Han så, hvor lang linen var, men kontrollerede den ikke yderligere. Det havde han ikke mulighed for.
Han erindrer ikke, at der var noget at udsætte på instruktionen af den pågældende medarbejder. Han husker fortsat ikke, om tilsynet fandt sted om formiddagen eller eftermiddagen. Tilsynsførende C var den kollega, han udførte tilsynet sammen med, og Tilsynsførende C har underskrevet besøgsrapporten af 4. januar 2019. De bestræber sig på at skrive besøgsrapporterne samme dag som det udførte tilsyn. Medarbejderens erfaring er ikke afgørende for vurdering af, hvor ofte der bør føres tilsyn. Han ser ikke ofte udkrat, men derimod konsolordninger, der er mere fleksible.
Han husker ikke konkrete drøftelser ude på stedet om Ansat Bs uddannelse. Det vil man dog normalt tale om.
Hvis man kunne få tilladelse til at anvende en anden stilladstype, kunne det være opbygget på en anden måde og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han ankom ca. kl. 8.30 på pladsen, for som han husker det, måtte de ikke starte på stedet før kl. 8.00. De to montører var ikke gået i gang med at stille stilladset op, før han kom. Han var derude blandt andet på grund af de kritiske vejforhold på stedet. Han talte med kommunen om opstilling af skilte forinden og med folkene ude på stedet om det. Han talte også med dem om, hvordan de skulle parkere bilen, men ikke om opstillingen af selve stilladset. Han havde dengang ikke megen erfaring. Det var den anden formand, Ansat D, der foretog instruktionen af montørerne vedrørende selve stilladsopstillingen, enten samme morgen eller dagen forinden. De var instrueret i anvendelse af typen af stillads, mål, vinduesudskiftning mv. De blev samtidig instrueret i anvendelse af sikkerhedsudstyr, men han kan ikke sige noget om den konkrete instruktion.
Montørerne har selv valgt at bruge elevator ved opbygningen af stilladset, og derfor skulle de have brugt sele og line ved det åbne hejsefelt. Ansat B skulle have klikket sig på en af rammerne på feltets sider. Han ved ikke, om det var planlagt at etablere stilladset ved anvendelse af udkrat. Det var ikke hans opgave. Han kom på tilsyn senere på dagen, efter Arbejdstilsynet havde været på stedet. Han mener, at han kom på det andet tilsyn omkring kl. 13-13.30. Han gjorde det som led i sin normale runde den dag, og på det andet tilsyn konstaterede han ikke, at sikkerhedsreglerne ikke var overholdt.
Ansat B vidste godt, at han skulle have anvendt sele med line. Ansat B havde dengang 10-12 års erfaring.
Det er ikke usædvanligt at bruge åben hejs og udkrat, og opgaven med at sætte stilladset op var ikke kompliceret.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter bevisførelsen for landsretten er det bevist, at Ansat B den 4. januar 2019 arbejdede i ca. 5 meters højde på et stillads på Adresse A uden at være sikret mod nedstyrtning. Arbejdet blev derfor ikke udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, ligesom der var fare for skade på Ansat Bs liv og helbred.
Der er derfor sket en overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og § 37, stk. 1, i bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde, jf. nu bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021.
Det lægges efter det oplyste til grund, at overtrædelsen er sket ved en i hvert fald uagtsom handling fra den ansatte Ansat Bs side. T A/S kan derfor pålægges strafansvar for overtrædelsen, jf. arbejdsmiljølovens § 86, jf. straffelovens § 27, medmindre virksomheden har opfyldt sine forpligtelser i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, jf. kapitel 4 i arbejdsmiljøloven.
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at der på arbejdspladsen var sikkerhedsudstyr til stede, som kunne anvendes af montørerne til individuel og kollektiv sikring. Det lægges endvidere til grund, at der ikke var tale om en kompliceret opgave med opførelse af selve stilladsdelen efter etablering af bunden med portalrammer. Rammerne var efter det oplyste opført på det tidspunkt, hvor Ansat B arbejdede i 5 meters højde. Ansat B havde en komplet uddannelse i opførelse af stilladser og havde ifølge Vidne 1s forklaring 10-12 års erfaring som stilladsarbejder, da arbejdet blev udført. Ansat B oplyste ifølge rapporten om grove overtrædelser på stedet til Arbejdstilsynet, at han var klar over, at han skulle benytte faldsikring.
Herefter og efter indholdet af APV’en om anvendelse af sikkerhedsudstyr og de i øvrigt foreliggende oplysninger om instruktion af medarbejderne sammenholdt med Ansat Bs erfaring og det forhold, at Vidne 1 var på tilsyn to gange den pågældende dag, herunder i forbindelse med påbegyndelsen af opgaven, er det ikke bevist, at T A/S ikke har opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, jf. arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 83, stk. 3.
Landsretten frifinder derfor T A/S.
Thi kendes for ret
Tiltalte, T A/S, frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.