Fem forhold vedrørende stilladsmontage- og demontage – Arbejdsgiveransvar (instruktion – tilsyn) – Erfaring – Nedstyrtningsfare – Teknisk hjælpemiddel (stillads)

Resumé

En stilladsvirksomhed var i fem forhold tiltalt for overtrædelse af Arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og Bygge- og anlægsbekendtgørelsens § 37, stk. 1 om sikring mod nedstyrtning i forbindelse med montage og demontage af stilladser på forskellige lokationer begået over en periode på ca. 6 ½ måned.

Virksomheden påstod frifindelse for samtlige forhold. Virksomheden henviste til, at den havde opfyldt sin arbejdsgiverforpligtelse, idet de ansatte, der var i nedstyrtningsfare, var instrueret i at anvende opskydelige rækværk eller – hvor rækværk ikke var anvendeligt - faldsikringsudstyr og havde begge dele til rådighed. Endvidere havde ansatte fået udleveret en skriftlig APV, ligesom der blev ført daglige tilsyn. For landsretten bestred virksomheden tillige at det kunne bevises, at arbejdet ikke var udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

I et enkelt forhold (forhold 1) anførte virksomheden endvidere som den principale påstand, at virksomheden ikke var ansvarlig for den ansatte, der var i nedstyrtningsfare, idet vedkommende var ansat hos en underentreprenør og ikke indlejet af selskabet. 

Byretten fandt virksomheden skyldig i forhold 1, 2 og 4, og idømte den en bøde på 300.000 kr. Byretten frifandt derimod virksomheden i forhold 3 og 5.

Byretten lagde i præmisserne for forhold 1 vægt på, at underentreprenøren måtte anses for udlejet til eller på anden måde stillet til rådighed for virksomheden, idet den ansatte arbejdede efter anvisninger og instruktioner fra virksomheden, som også leverede både stillads og opskydeliget rækværk, og førte tilsyn og kontrol med arbejdet. Byretten lagde også til grund, at der ikke var udført et tilstrækkeligt effektivt tilsyn med arbejdet og henviste - udover forklaringerne - til, at der én måned tidligere var sket en alvorlig ulykke på samme byggeplads, på grund af manglende rækværk (sagens forhold 3). Der var derfor ikke grundlag for at fritage virksomheden efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.

Byretten lagde i præmisserne for forhold 2 vægt på, at der ikke var opskydelige rækværker på stedet, og at der senest var ført tilsyn inden for en uge, og at tilsynet blev udført ved at ledelsesrepræsentanten var på pladsen mindst ugentligt. Henset hertil og til at Arbejdstilsynet én uge tidligere havde konstateret manglende brug af kollektive sikkerhedsforanstaltninger på samme byggeplads, og at der en måned tidligere var sket en alvorlig ulykke på samme baggrund som anført i forhold 3, fandt retten, at der ikke havde været ført et tilstrækkeligt effektivt tilsyn med arbejdet.

I præmisserne for forhold 4 lagde byretten vægt på, at den ansatte ikke havde fået det 3-ugers stilladskursus, ligesom han ikke havde erfaring med stilladsarbejde. Byretten lagde til grund, at det ikke var opskydelige rækværker på byggepladsen, ligesom arbejdsgiveren ikke havde givet specifik instruktion i forhold til, at den ansatte alene måtte arbejde som bundmand. Henset til den generelt alvorlige fare ved at arbejde uden sikring i ca. 5 meters højde, kunne byretten ikke lægge til grund, at instruktionen havde været tilstrækkelig i forhold til den konkrete opgave, eller at der havde været udført et effektivt tilsyn med arbejdet, idet byretten bemærkede, at det ved et sådant arbejde er nødvendigt at føre et skærpet tilsyn.

Byretten frifandt virksomheden for forhold 3 og 5. I præmisserne for forhold 3 fremgår det, at byretten ikke fandt det bevist, at virksomheden ikke havde opfyldt sin instruktions- og tilsynspligt, særligt henset til forklaringerne. Byretten lagde endvidere vægt på, at den ansatte på tidspunktet havde den fulde stilladsuddannelse og havde arbejdet med stilladser i 3-4 år.

I præmisserne for forhold 5 lagde byretten vægt på, at den ansatte, der også blev omtalt i forhold 4, nu havde fået systemstilladskurset. Byretten lagde herefter vægt på forklaringerne om, at de ansatte var instrueret i, at de skulle bruge opskydelige rækværker på både inder- og ydersiden, men havde valgt ikke at gøre det. Retten lagde endvidere til grund, at Arbejdstilsynet ankom til byggepladsen umiddelbart efter arbejdets opstart. Henset hertil fandt byretten det ikke bevist, at virksomheden ikke havde opfyldt sin instruktions- og tilsynspligt.

Landsretten fandt virksomheden skyldig i samtlige forhold og idømte den en bøde på 507.500 kr. 

Landsretten lagde for alle fem forhold til grund, at arbejdet ikke var udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Landsretten udtalte derpå, at afgørende for, om virksomheden var strafferetligt ansvarlig efter arbejdsmiljøloven § 86, eller fri for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, herefter i alle sagens forhold var, om virksomheden som arbejdsgiver havde opfyldt alle sine pligter efter lovens kapitel 4, herunder i særdeleshed om virksomheden havde opfyldt sin instruktions- og tilsynsforpligtelse.

Landsretten udtalte endvidere generelt, at de fem forhold var konstateret af Arbejdstilsynet over en periode på ca. 6½ måned, og at der for samtlige forhold ikke var fremlagt sagsinstruktioner/arbejdspladsvurderinger, hvorfor der ikke forelå skriftlig dokumentation for, hvilke konkrete sikkerhedsmæssige instruktioner, der måtte være givet på de enkelte projekter. Landsretten bemærkede også generelt, at det særligt efter forklaringerne fra de ansatte måtte lægges til grund, at der ikke konsekvent fra virksomhedens side skete instruktion til samtlige ansatte vedrørende et konkret projekt, da den ene makker i et makkerpar nogle gange pakkede bilen, mens den anden fik opgaven overleveret.

Endelig bemærkede landsretten generelt, at det efter forklaringerne måtte lægges til grund, at arbejdsgiverens tilsyn ikke altid foregik dagligt, eller at det i hvert fald ikke i alle tilfælde omfattede alt arbejde på pladsen eller altid tillige omfattede de sikkerhedsmæssige forhold, som arbejdet foregik under.

Landsretten omstødte byrettens dom vedrørende forhold 3 og lagde i præmisserne til grund, at den ansatte, der kom til skade i forhold 3 ikke havde talt med nogen fra ledelsen inden projektopstart, ligesom ingen fra virksomheden opdagede, at de ansatte arbejdede uden sikring. Henset hertil fandt landsretten, at virksomheden ikke havde opfyldt sin instruktions – eller tilsynsforpligtelse, hvorfor den tiltrådte byrettens vurdering af, at der ikke var grundlag for at fritage virksomheden for bødeansvar, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.

For så vidt angår forholdene 1, 2 og 4 stadfæstede landsretten byrettens dom med henvisning til byrettens begrundelse og til det generelt anførte, som er refereret ovenfor. Landsretten bemærkede under forhold 2, at forholdet rettelig vedrørte et stilladsbyggeri i etager på en anden adresse end sagens forhold 3.

Landsretten omstødte tillige byrettens dom vedrørende forhold 5 og lagde i præmisserne til grund, at virksomheden – særligt henset til det under forhold 4 passerede, som omhandlede de to samme ansatte – havde en skærpet forpligtelse til at sikre, at de ansatte havde modtaget fornøden sikkerhedsmæssig instruktion i forhold til den konkrete opgave, samt til at føre tilstrækkelig tilsyn med arbejdets udførelse. 

Landsretten lagde herefter i særdeleshed forklaringen fra den ansatte i nedstyrtningsfare til grund, om at han ikke havde modtaget nogen konkret instruktion om sikkerhed fra tiltalte vedrørende den konkrete opgave.

Landsretten lagde i øvrigt forklaringen fra den ansatte i nedstyrtningsfare, samt forklaringen fra den tilsynsførende til grund, om at arbejdet var påbegyndt, da Arbejdstilsynet kom. Landsretten henviser endelig til de generelle bemærkninger.

Landsretten bemærkede vedrørende sanktionen, at bødestraffen tillige skulle fastsættes med henvisning til arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2 om alvorlig personskade. 

Domsudskrift

Udskrift af dombogen for retten i Næstved

Dom afsagt den 20. oktober 2021.

Anklagemyndigheden 

mod

T A/S

Anklageskriftet er modtaget den 2. februar 2020, tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 10. marts 2020 og tillægsanklageskrift nr. 2 er modtaget den 24. november 2020.

T A/S er tiltalt for 

1. overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 674/2020 om arbejdsmiljø med senere ændringer § 82, stk. 1, nr. l, jf. stk. 4, nr. l, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86 alt jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1989/2020 om bygge og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1234/20 18 om arbejdets udførelse § 21, ved - som tidligere straffet for overtrædelse af Arbejdsmiljøloven - den 01.08.19, på byggepladsen Adresse A, som arbejdsgiver, at være ansvarlig for, at den ansatte Ansat E, udførte arbejde med nedtagning af stillads, uden at arbejdet blev planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den indlejede ansatte Ansat E befandt sig på stilladset ca. 6 meter over terræn, uden at der var etableret effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning, f.eks. ved anvendelse af opskydelige rækværker, som var til stede på byggepladsen og som kunne sikre mod nedstyrtningsfare, hvilket var planlagt af arbejdsgiver, men til trods herfor havde arbejdsgiver undladt at tilse og sikre, at de opskydelige rækværker blev anvendt som planlagt, hvorfor arbejdsgiver ikke havde ført effektivt tilsyn med arbejdet, hvorved der fremkaldtes fare for skade på ansattes liv og helbred.
2. overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 674/2020 om arbejdsmiljø med senere ændringer § 82, stk. 1, nr. l, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86 alt jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1989/2020 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1234/2018 om arbejdets udførelse § 21, ved - som tidligere straffet for overtrædelse af Arbejdsmiljøloven - den 08.08.19, på byggepladsen Adresse B, som arbejdsgiver, at være ansvarlig for, at den indlejede ansatte, Vidne 10, udførte arbejde med opstilling af tagstillads, uden at arbejdet blev planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte, Vidne 10, befandt sig på stilladset ca. 3,15 meter over terræn, uden at der var etableret effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning, feks. ved anvendelse af opskydelige rækværker, som kan sikre mod nedstyrtningsfare, hvilket var planlagt af arbejdsgiver, uden at de opskydelige rækværker dog var til stede på byggepladsen, hvorved der fremkaldtes fare for skade på de ansattes liv og helbred.
3. overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 674/2020 om lov om arbejdsmiljø med senere ændringer § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1989/2020 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, tk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, ved - som tidligere straffet for overtrædelse af Arbejdsmiljøloven - den 8. juli 2019 på byggepladsen Adresse A, at have været ansvarlig for, at den ansatte, Vidne 12, udførte arbejde med opsætning af stillads i ca. 5,0 meters højde, uden at arbejdet blev planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte Vidne 12 var i færd med at modtage stilladsdele på øverste stilladsdæk, i form af 10 stk. stilladsrammer, der målte ca. 2,0 meter i højden via en materialelift monteret på stilladset, uden at der var etableret effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger i form af opskydelige rækværker, herunder opskydelige rækværker på stilladsdækkets inderside mod bygningens facade, der kan sikre mod nedstyrtning, hvorfor den ansatte faldt ned mellem stilladsdækket og bygningen, og i faldet ramte to afstivere, med alvorlig personskade til følge i form af tre brud på bækkenet, forstuvet hofte samt smerter i højre skulderblad.
4. overtrædelse af beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 674 af 25. maj 2020 om lov om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1989 af 9. december 2020 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, jf. stk. 4, ved den 1. oktober 2019 i firmaet, T A/S, på byggepladsen på Adresse C, at have været ansvarlig for, at den ansatte, Vidne 5, udførte arbejde med opstilling af et systemstillads, uden at arbejdet blev planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte arbejdede på tredje stilladsdæk i ca. 5,2 meters højde, mindre end 0,5 meter fra stilladsets gavlkant, ved den side af stilladset der vendte ind mod bygningskonstruktionen, hvor han var i færd med at forankre stilladset til bygningskonstruktionen, uden at der var etableret effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger, der kan sikre mod nedstyrtning, og uden at den ansatte anvendte faldsikringsudstyr på de steder på stilladset, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse ikke med rimelighed kunne anvendes på grund af arbejdets art og karakter, idet den ansatte skulle række ind til taglægter, som var i ca. 0,8 meters afstand fra stilladset, og montere stilladsdele på selve bygningskonstruktionen, hvorved der var fremkaldt fare for skade på den ansattes liv og helbred.
5. overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 674 af 25. maj 2020 om lov om arbejdsmiljø med senere ændringer § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1989 af 9. december 2020 om bygge og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, ved den 27. januar 2020 på byggepladsen Adresse D, som arbejdsgiver, at have været ansvarlig for, at den ansatte, Vidne 5, udførte arbejde med at montere søjler på et stillads under opbygning, uden at arbejdet blev planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte udførte arbejdet fra et stilladsdæk i ca. 6 meters højde, tæt ved kanten på det 1,2 meter brede stilladsdæk, idet han var i færd med, at isætte en søjle ved kanten på ydersiden af stilladsdækket, uden at der var etableret effektive kollektive sikkerheds foranstaltninger, eksempelvis opskydelige rækværker, som kan sikre mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for skade på den ansattes liv og helbred.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

T A/S har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af repræsentant for T A/S, Vidne 1 og af vidnerne Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11 og Vidne 12.

Vidne 1 har på vegne af T A/S forklaret, at: 

"... han ejer halvdelen af firmaet T A/S sammen med sin far Medejer F. Vidne 7 er hans svoger. Person G er hans bror. Firmaet har eksisteret siden 1997. Det blev et A/S i 2001. Firmaet opstiller, nedtager og udlejer stilladser til byggerier. De er pt. nede på 80 ansatte. Det kan godt passe, at de var omkring 115 ansatte i 2019. Der er typisk to montører og en arbejdsleder på et projekt. Arbejdslederen har flere projekter. Arbejdslederen skal ikke have flere, end at han kan nå rundt til dem alle sammen hver dag. Ti projekter på en dag passer meget godt. Vidne 8 er ansat til at sørge for sikkerheden og arbejdsmiljøet. Hans arbejde består ikke kun i kontorarbejde. Han fører også tilsyn. Vidne 8 kører rundt til de projekter, som han selv og de 12 arbejdsledere planlægger sammen med ham. Vidne 8 kan også være med i planlægningsfasen. Han er en ekstra ressource.

Virksomheden er bygget op med montører, som er mændene ”på gulvet”. Derover er arbejdslederen, som de har 15 af i firmaet. Arbejdslederen skal også dokumentere projekterne og kommunikere med bygherrerne og entreprenørfirmaerne. De har kundekontakt. Derover er der to arbejdsmiljøfolk. Han er selv den øverste chef sammen med den anden ejer. Der er desuden økonomifolk ansat i firmaet. De ansatte montører er enten i lære, har systemstilladsuddannelsen eller den toårige stilladsuddannelse. Systemstilladsuddannelsen er et tre ugers kursus, der er lovpligtigt. I gamle dage brugte man rør og koblinger uden for system. Nu køber man præfabrikerede stilladser fra blandt andet Tyskland. Det er altid systemstilladser. Når man arbejder med dem, skal man have et systemstilladskursus. Systemstilladser kan være under og over tre meter i højden. Systemstilladsuddannelsen gør, at man må bygge stilladser i op til 18 meters højde. Inden en montør har fået systemstilladsuddannelsen, må han gå til hånde og arbejde inden for rækværket.

Adspurgt af retsformanden forklarede han, at alle, de ansætter nu, er i lære fra dag et. Systemstilladsuddannelsen på de tre uger er et af modulerne i den toårige uddannelse. Når man har den toårige uddannelse, må man lidt mere, blandt andet lave overdækninger. Næsten alle ansatte, der ikke er i lære i firmaet, har den toårige uddannelse. De har omkring 19 lærlinge lige nu. Alle har systemstilladsuddannelsen.

Han kan godt huske Vidne 5, som var i lære i firmaet. Det kan godt passe, at Vidne 5 havde været der i ca. tre måneder, da forholdet den 1. oktober 2019 (forhold 4) blev begået. Vidne 5 blev sidemandsoplært. Han vil mene, at man godt kan blive sidemandsoplært på stilladset, uden at have tre ugers kurset. Sådan lærte han også selv at bygge stilladser. Når en ansat ved sidemandsoplæring er sat ordentlig ind i tingene, kan man godt sende ham op i fem meters højde, hvor oplæreren står på jorden. Hvis han er fuldt sikret med rækværk, og han er inde i tingene, kan man teoretisk set godt sende ham op på dag to.

Vedrørende forhold 1 forklarede han, at han kender Ansat E, Vidne 9 og Person H. De havde fået projektet som underentreprenør. De havde indgået en kontrakt på baggrund af et tilbud fra dem. Ansat E og Person H ejede firmaet Firma I, som var et bemandingsfirma, hvor de lejede sig ind på forskellige projekter. Det var ikke et stilladsfirma, men de havde stilladskurser, og derfor kunne de påtage sig opgaver med stilladser. De havde været ansat i T A/S to år tidligere. Vidne 9 blev ansat 14 dage efter episoden. Ifølge kontrakten skulle de optage og nedtage stilladser. Projektet på Adresse A bestod af arbejde på 23 boligblokke, hvor der skulle opstilles stilladser. Ansat E og Person Hs firma skulle ifølge kontrakten lave stilladser på 15 blokke, og T A/S stod selv for resten. De var hyret, så længe det tog at lave projektet. Han kan ikke huske, hvor længe de havde arbejdet der den 1. august 2019. Person H har den toårige uddannelse. Ansat E havde det tre ugers systemstilladskursus. Det var ved nærmere eftertanke kun Person H, der var ansat i T A/S på et tidspunkt. Person H havde bekræftet over for ham, at Person Hs firma kunne udføre opgaven, og derfor spurgte han ikke nærmere ind til deres uddannelser.

T A/S instruerede på projektet, og det gjorde Person H også. T A/S fortalte Person H hvilket hus, der skulle sættes stillads op på, og at de skulle overholde loven. Alle stilladserne var fra T A/S, også dem Person Hs firma satte op. Stilladserne blev kørt ud til pladsen af T A/S, eller de blev hentet der. Både arbejdslederen, han selv og arbejdsmiljørepræsentanten Vidne 8 kørte ud og så, om det arbejde Person H lavede, stemte overens med aftalen og for at sikre arbejdsmiljøet. De var flere om tilsynet, da det var en stor opgave. Der var to ugentlige møder med bygherren, og herudover var de på tilsyn hver dag mellem kl. 6 og 16.

Forevist forhold 1, bilag 8, billede 1, forklarede han, at han ikke kan se, hvilket nummer bygning ud af det samlede antal, der er tale om. Han kan på fotoet se, at det, der er bygget, svarer til en dagsproduktion. Der er bygget tre meter uden på stilladset. Det er det, der er bygget udenpå, som Ansat E var i gang med at demontere. Der var tale om det yderste stillads. Han vil tro, at Ansat E havde været i gang i en time, før billedet blev taget, og altså før Arbejdstilsynet kom. Person H og hans folk var der ikke hver dag. Det var ikke hver blok, hvor der skulle stilles stilladser op og pilles ned hver dag. De stillede et stillads op, så arbejdede håndværkerne på det, og så tog de det ned igen.

Han havde selvfølgelig en snak med Person H og de andre, inden de gik i gang med opgaven. De snakkede blandt andet om, hvordan de sikrede sig. De skulle bruge opskydelige rækværk. Det er ikke alle vinkler, opskydelige rækværker kan lukke af, og der skal man så i stedet bruge faldsikring.

Faldsikring monteres på stilladset og på personen. Det er en personlig faldsikring. Det er et seletøj, montøren iføres, og så spændes han fast til stilladset med en line. Hvis montøren falder ned, hænger han i selen. Der bruges forskellige længder af liner afhængigt af stilladset. Der er dobbeltkroge i. Man sætter en krog på stilladset, og så kan man flytte sig to-tre meter. Derefter sætter man den anden krog på og flytter den første. Krogene er lige lange og kan give sig, fordi selen skal være stødabsorberende. Selerne er forskellige alt efter opgaven.

Inden opstart af et projekt havde de et instruktionsmøde, hvor de fortalte om opgaven, fx at der var et garagetag, de skulle passe på og sikre sig særligt ved, at hunden bed, eller at de helst ikke skulle træde på blomsterbedet. Det var ikke faste tidspunkter, der blev ført tilsyn på. Arbejdslederne kom ud i arbejdstiden. Arbejdslederen kom, når arbejdet var gået i gang. Både arbejdslederen og arbejdsmiljørepræsentanten sikrede sig, at de brugte sikkerhedsudstyret på pladsen. Hvis der manglede noget sikkerhedsudstyr, sendte de folk hjem for at hente det.

Foreholdt forhold 1, bilag 7, ”Rapport om grove overtrædelser”, dateret 9. august 2019, side 4, øverst:

”Spm. 24: Hvornår er der senest ført tilsyn?

[d. 30-07-2019]” 

forklarede han, at det husker han ikke at have sagt.

Sikkerhedsudstyret på pladsen kom fra Person Hs firma. Det opskydelige rækværk kom fra T A/S. T A/S kunne sagtens udlevere en sele, hvis Person H kom og sagde, at de havde glemt en sele. Det opskydelige rækværk er et stilladsmateriel, som kan flyttes. De har mange af dem i T A/S, og de ansatte bliver instrueret i, at hvis de ikke har et på stedet, skal de standse arbejdet, tage fat i en arbejdsleder og få fremskaffet ét. Der var opskydelige rækværker til stede den 1. august 2019.

Adspurgt af forsvareren forklarede han, at projektet på Adresse A var en stor sag. Vidne 7, Vidne 8 og han selv var tilsynsførende på projektet. De har GPS i alle deres biler, og derfor ved de, hvor de ansatte befinder sig. Person Hs firma var hyret som underentreprenør til en fast opgave til en fast pris. Resten styrede Person H i princippet selv.

Adspurgt supplerende af anklageren forklarede han, at hans egne ansatte både er timelønnede og på akkord. Det kommer an på opgaven. Når arbejdet foregår kontinuerligt, som fx en stor boligblok, vil der typisk være tale om akkord arbejde. Han har drøftet overtrædelserne med de ansatte, men han kan ikke svare på, om overtrædelserne kan hænge sammen med akkordarbejde. Vidne 5 blev bortvist efter forhold 4 eller 5. Det gjorde sidemandsoplæreren ikke.

Adspurgt af forsvareren på ny forklarede han, at de ansatte også fik penge for at sætte det opskydelige rækværk op. Der var selvfølgelig penge i at gå hjem og sige, at de havde brugt det opskydelige rækværk, og skrive det på akkordsedlen, uden at have brugt det, men det ville være snyd.

Adspurgt af anklageren på ny forklarede han, at de får 10 kr. for opsætning af et felt opskydeligt rækværk. Det vil tage ca. et minut at sætte et opskydeligt rækværk op, afhængigt af hvor det skal sættes op. Opskydelige rækværker har en standardpris pr. sektion.

Vedrørende forhold 2 forklarede han, at han godt kan huske sagen. Han talte med Arbejdstilsynet om sagen. Opgaven var opsætning af et stillads. Vidne 10 havde været ansat i firmaet siden 2017, men han havde arbejdet med stilladser inden. Vidne 10 havde ikke den fulde uddannelse. Han var i gang, og han havde tre ugers kurset og nogle andre kurser. Han mener, Vidne 10 havde 3 ugers kurset ved ansættelsen. Han sikrer sig, at de ansatte har de krævede kurser, og ser blandt andet kursusbeviser, og det bliver skrevet ind i personalepapirerne, når han ansætter nye. Vidne 10 var ikke indlejet men ansat. Vidne 10 arbejdede sammen med Vidne 11 den 8. august 2019. Vidne 11 var yngre. De startede hos T A/S samtidig, men Vidne 10 havde arbejdet med stilladser før. Vidne 11 havde været ansat i et par år. Der var brug for opskydelige rækværker og personlige sikkerhedsværn på opgaven. Der var stort set altid brug for begge dele, og det er en del af deres bilers udstyr. Der var opskydelige rækværker på pladsen.

Foreholdt forhold 2, bilag 7, side 2 ”Rapport om grove overtrædelser”, dateret 9. august 2019, forklarede han, at han ikke mødtes med manden fra Arbejdstilsynet, så det må være foregået over telefonen, og han har ikke haft samtalereferatet til gennemlæsning. Han har ikke sagt, at der ikke var opskydeligt rækværk på pladsen. Den pågældende sag var Vidne 7s. Vidne 7 havde en samtale med Vidne 10 og Vidne 11 om, hvordan de skulle gøre. I T A/S har de en procedure for, hvordan folk sættes i gang, herunder hvad de ansatte skal instrueres i. Der er lavet nogle skemaer til arbejdslederne, så de kommer hele vejen rundt. De siger altid, at der skal anvendes opskydelige rækværker eller faldsikring, hvor opskydelige rækværker ikke kan anvendes. Han mener, at arbejdet den 8. august 2019 var gået i gang samme dag. Instruktionen fik de ligeledes samme dag, inden de kørte ud eller ved møde på pladsen. Ved mange opgaver kører en fra ledelsen med ud og starter op på selve byggepladsen. Det afhænger lidt af opgavens kompleksitet. De fører dagligt tilsyn inden for den arbejdstid, der er planlagt for den pågældende opgave.

Foreholdt samme bilag, side 3:

”Spm. 19: Hvornår er der senest ført tilsyn?

[Inden for en uge]

Spm. 23: Hvordan er tilsynet udført?

[Ledelsesrepræsentanten er på pladsen mindst ugentligt]”

forklarede han, at det har han ikke sagt. Han kan ikke huske, hvad han svarede.

Adspurgt af forsvareren, foreholdt forhold 2, bilag 6, afgørelse af 12. august 2019, side 4, billede 1, forklarede han, at der var tale om små rækkehuse og opstilling af flere stilladser. Når der blev svaret ”en uge” om arbejdets længde, behøvede det derfor ikke at betyde det konkrete stillads. Opskydelige rækværker kunne nemt have befundet sig andre steder på arbejdspladsen. Han mener ikke, Vidne 10 havde afsluttet sin toårige uddannelse, men han var tæt på. Vidne 10 vidste selvfølgelig, hvordan man brugte og opstillede opskydelige rækværker. Vidne 10 vidste også, hvordan de blev monteret indvendigt. Det kunne ikke komme bag på ham.

Adspurgt supplerende af anklageren forklarede han, at der var et andet sjak tilknyttet nogle af de andre blokke. De skulle selv have de opskydelige rækværker med på bilen. Det opskydelige rækværk kunne også være blevet lagt til dem på pladsen. Hvis de ansatte ikke vidste, hvor det opskydelige rækværk var, kunne det være fordi, nogle andre kollegaer havde været ude med rækværkerne og lagt dem et sted, uden at oplyse andre om det.

Adspurgt af forsvareren på ny forklarede han, at hvis de ansatte ikke kan finde et opskydeligt rækværk, så skal de ringe til arbejdslederen. De må ikke gå i gang, før rækværket kommer. Hvis de skal sidde og vente på levering af et rækværk, får de en timeløn for det, også selvom den konkrete opgave er akkord lønnet.

Vedrørende forhold 3 forklarede han, at han kender Vidne 12. Vidne 12 havde været ansat i firmaet i tre-fire år. Han havde den toårige uddannelse.

Forevist forhold 3, bilag 9, ”Rapport om grove overtrædelser”, dateret 12. juli 2019, billede 1 og 2, forklarede han, at det er en af de 23 blokke i Adresse A projektet. Vidne 7 var arbejdsleder. Han blev selv orienteret telefonisk meget kort efter ulykken. Vidne 12 og kollegaen var blevet instrueret om sikkerheden, som han tidligere har beskrevet det. Der var opskydelige rækværker til stede. Opstillingen af stilladset startede om morgenen. Vidne 8 var på stedet om morgenen. Han mener også, at Vidne 7 var på stedet senere på dagen. Han ved, at der var tilsyn den dag. Han havde instrueret Vidne 7 i, at der skulle være tilsyn på arbejdspladsen en gang om dagen, mens arbejdet foregik. Der burde have været tilsyn på pladsen, inden ulykken skete. Det tog to minutter at konstatere, om forholdene var, som de skulle være. T A/S har afdelinger i Byen J, Landsdelen K og Landsdelen L. Ham, der har opgaver på Landsdelen K, får ikke opgaver i Byen M eller længere væk, så han kan godt nå at føre tilsyn på alle opgaver samme dag. Om ulykken den 8. juli 2019 har han fået fortalt, at Vidne 12 kørte op med ti rammer på stilladset. Rammerne væltede Vidne 12 ind bag stilladset mod facadebygningen. Der må ikke være mere end 30 cm. fra stillads til bygning, før der skal være opskydelig rækværk på indersiden. Den pågældende dag var der en meter til bygningen.

De går konkret ind i sikkerheden i forbindelse med den pågældende opgave. Når der er en meter til facaden, er det formentligt fordi, der skal laves noget i toppen. Enten skal der monteres konsoldæk, der er et dæk, som sættes indvendigt på stilladset, så man kan stå på det. Konsoldækket lukker hullet. Hvis ikke man anvender konsoldæk, skal der bruges opskydeligt rækværk eller personsikring. Han mener, at arbejdet med Adresse A var på akkord.

Adspurgt af forsvareren forklarede han, at Vidne 12 ville have fået penge for at montere det opskydelige rækværk. Rammen på billedet er en låseramme, som skulle sikre den plade, han gik på, og sikre, at pladen ikke blæste ud. For ham ligner det en hovsa-løsning, der er lavet tæt på fyraften. Vidne 12 skulle have monteret et opskydeligt rækværk nedefra. Det er usandsynligt, at Vidne 12 ikke vidste, at han skulle montere et opskydeligt rækværk. Det var Vidne 12 blevet instrueret i på både uddannelsen og konkret i forhold til den pågældende opgave. Det var også en del af montagevejledningen fra producenten. Det stillads, som firmaet anvender, bliver også brugt på stilladsuddannelsen. Det er det mest brugte stillads.

Adspurgt supplerende af anklageren forklarede han, at han tidligere, en gang, har bortvist Vidne 12 for ikke at overholde reglerne. Vidne 12 var bortvist i flere år, men han kom tilbage efter en samtale.

Vedrørende forhold 4 forklarede han, at Vidne 5 og Vidne 4 var på pladsen. De havde været ansat siden uge 32 samme år. Vidne 4 havde også tidligere været i firmaet. Vidne 4 havde taget en del kurser, men han havde ikke fået sit svendebrev. Vidne 4 havde taget tre ugers kurset og havde flere moduler. Vidne 4 stoppede med at arbejde hos tiltalte af private årsager. Vidne 4 kom tilbage i uge 32. Han fik ikke at vide, om Vidne 4 i mellemtiden havde taget hele stilladsuddannelsen. Han har ikke færdiggjort den under ansættelsen i T A/S. Vidne 5 blev lærling i firmaet. Han var lærling fra uge 32. Desværre kunne skolerne ikke altid følge med efterspørgslen, så en lærling måtte gå til hånde, indtil skolen havde plads. Vidne 5 startede ikke på kurset med det samme. Vidne 5 blev brugt til at hjælpe med at bære til og forankre. Det er korrekt, at Vidne 5 havde været ansat i ca. to måneder den pågældende dag. Den 1. oktober 2019 havde Vidne 5 endnu ikke været på sit tre uger kursus. Vidne 5 måtte gå på stilladset med rækværk rundt om sig. Han måtte gerne gå i mere end tre meters højde. Vidne 5 skulle gå på et stillads, der var sikret. Vidne 5 kunne assistere i et andet felt, der ikke var sat op, bag rækværk med faldsikring. Han kunne godt forankre stilladset. Byggeopgaven var startet samme dag, som Arbejdstilsynet kom. De startede altid om morgenen. Han var ansvarlig for byggeopgaven, og han instruerede Vidne 4 og Vidne 5 om opgaven. Det foregik hjemme på kontoret den 1. oktober 2019. Om mødet foregik på kontoret eller ude kom an på, hvilke ansatte der var tale om. Nogle gange startede han med ”Adam og Eva” og fortalte om opgaven helt fra bunden. Det gjorde han nok den pågældende dag. Han sagde til Vidne 5 og Vidne 4, at de skulle bygge et facadestillads og følge monteringsvejledningen og sikre sig på sædvanlig måde. Han sagde, at de skulle bruge sele og opskydeligt rækværk. Han tog ikke med dem ud på pladsen om morgenen, men planen var at han senere den pågældende dag ville komme på tilsyn. De havde det opskydelige rækværk med, da de kørte. Det havde han kontrolleret. Stilladset havde stor bevågenhed, fordi dem der byggede bygningen, sad i en pavillon lige ved siden af og holdt øje med tingene. De gjorde derfor meget ud af, at der ikke blev ”skidt på sikkerheden”. Han kan med sikkerhed sige, at der var stillads og opskydeligt rækværk på bilen, da de kørte. Opgaven skulle vare fem-syv arbejdsdage. Det er korrekt, at der er en topmand og en bundmand i et team. Bundmanden står på jorden og sender materiale op til topmanden. Han havde sagt til Vidne 4 og Vidne 5, at Vidne 5 ikke måtte arbejde uden at være sikret, og han sagde til dem, at Vidne 5 skulle være bundmand, og Vidne 4 skulle være topmand. Nogle gange byttes der rundt på opgaverne, uden at ledelsen bliver spurgt til råds. Havde Vidne 4 og Vidne 5 ringet hjem og spurgt, havde han sagt nej. Vidne 4 var ikke ansat til at have ansvaret for Vidne 5. Vidne 4 var sidemandsoplærer. Det er korrekt, at den uddannede fortæller den uuddannede, hvordan han skal gøre. Der er ikke en særlig sanktion mod den ene, hvis den anden gør noget forkert. Det var akkordarbejde. Han nåede ikke ud på tilsyn på stedet, inden Arbejdstilsynet kom.

Adspurgt af forsvareren, forevist forhold 1(4), bilag 3, ”Indstilling til retslig tiltalte for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen”, dateret 20. juli 2020, billede 1 og 2, forklarede han, at han er enig i, at Vidne 5 skulle have brugt udstyret, sådan som han var blevet instrueret i. Han ringede til Vidne 4, efter han havde fået opkaldet fra Arbejdstilsynet. Vidne 4 sagde, at det gad Vidne 5 åbenbart ikke bruge.

Foreholdt forhold 1 (4), bilag 2, afhøringsrapport ”Sigtet”, dateret 17. september 2020, side 4, andet afsnit:

”Afhørte havde konfronteret mandskabet vedrørende sagen, hvor de dertil svarede, ”at de godt vidste det var noget lort”,

forklarede han, at det er korrekt, at de ansatte vidste, at de havde kvajet sig. I mange tilfælde fik de en advarsel, men i dette tilfælde troede han, at de havde forstået det efter hans konfrontation.

Vedrørende forhold 5 forklarede han, at han husker byggepladsen. Arbejdet bestod i, at de skulle bygge et allround stillads. Det var et stillads, der var stærkere end et facadestillads, men måden de sikrede sig på, var den samme.

Forevist forhold 5, bilag 2, ”Rapport om grove overtrædelser”, dateret 29. januar 2020, side 4, billede, forklarede han, at stilladset skulle bruges til tagarbejde. Den pågældende dag mødte han senere, så hans bror Person G tog samtalen med Vidne 5 og Vidne 4 på kontoret. Han snakkede med Person G om mødet, og Person G havde sagt til dem, hvordan de skulle sikre sig. Vidne 5 blev bortvist efter sagen. Instruktionen var den samme som normalt. Vidne 5 havde fået systemstilladsuddannelsen efter første episode. Han fik den i december måned. På kurset blev man instrueret i sele og rækværk. Det er korrekt, at Vidne 4 og Vidne 5 havde sagt, at de ikke gad bruge opskydeligt rækværk på den tidligere plads. Han havde snakket med dem i forlængelse af den opgave. Person G overtog tilsynet den dag, fordi han selv mødte en halv time senere. Han mener, at Arbejdstilsynet kom kl. 7 eller kl. 8 om morgenen. Der var ikke nogen, der havde været ude at føre tilsyn, da Arbejdstilsynet kom, fordi det var så tidligt på dagen. Han bortviste efterfølgende Vidne 5, og Vidne 4 fik en kraftig påtale. For ham så det ud som om, Vidne 4 ikke havde været opmærksom på sin makker. De havde en samtale, og der var ikke tale om en egentlig påtale. Samtalen handlede om, at Vidne 4 ikke havde været opmærksom på sin makker, og at han ikke havde sagt stop til Vidne 5. Vidne 5 var ikke under sidemandsoplæring. Vidne 4 er stadig ansat i T A/S.

Adspurgt af forsvareren forklarede han, at der havde været flere episoder, hvor de ved deres interne kontroller havde taget Vidne 5 i ikke at overholde sikkerhedsreglerne. Både sele og opskydelige rækværker var til stede på pladsen den 27. januar 2020.”

Tilsynsførende Vidne 2 har som vidne forklaret, at:

"... han er tilsynsførende ved Arbejdstilsynet. Det har han været i godt 8 år. Vidnet fører tilsyn med virksomheder, der udfører bygge- og anlægsarbejde.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 2, at han var sammen med sin kollega Tilsynsførende N, men vidnet var den primære sagsbehandler på sagen. Vidnet kan ikke huske om tilsynet var planlagt. Vidnets kollega og vidnet kom spadserende. Deres bil stod på en sidevej. En af virksomhedens ansatte befandt sig på et stillads, som de var ved at opføre ved et rækkehus med første sal på.

Forevist forhold 2, bilag 6, afgørelse af 12. august 2019, side 4, billede 1, forklarede vidnet, at der på billedet ses et stillads, der var blevet opført i forbindelse med tagarbejde på huset. Ved den røde pil var der et stilladsdæk. Vidne 10 befandt sig der, hvor den røde pil peger. Vidne 10s kollega kom til, da vidnet ankom. Vidnet så, at Vidne 10 stod på stilladset. De var meget opmærksomme på, at Vidne 10 kom ned, og de fik en snak sammen. Vidnet kan ikke huske, hvad Vidne 10 lavede. Han kom ned i god ro og orden. Sikkerhedsforanstaltningerne var ikke i orden. Der var monteret et rækværk på ydersiden. På indersiden var der ikke etableret sikkerhedsforanstaltninger. Hvis afstanden oversteg 30 cm. til facaden, skulle der sikres på indersiden. Der var ikke anvendt nogen form for sikring. Vidnet mener ikke, at Vidne 10 havde sikring på. De talte med Vidne 10, og efterfølgende ringede de til Vidne 1. Vidnet spurgte Vidne 1, om Vidne 10 var blevet instruereret i, hvordan arbejdet skulle udføres. Vidne 1 fortalte, at Vidne 10 kendte reglerne. Vidne 10 bekræftede, at han ikke brugte sikkerhedsforanstaltninger. Vidnet spurgte ikke ind til hvorfor. Der var 80 cm. mellem stilladset og husmuren. Under opførelsen skulle der have været et opskydeligt rækværk eller et dæk. Vidnet spurgte Vidne 10 og kollegaen, om de havde opskydelige rækværker på stedet, hvilket Vidne 10 svarede, at det var der ikke. Vidnet spurgte også, om Vidne 10 var blevet oplyst, hvordan det konkrete arbejde skulle udføres sikkert, hvilket han svarede, at han havde fået instruktioner om. Vidne 10 vidste godt, hvordan reglerne om det opskydelige rækværk var. Der var kun Vidne 10 og Vidne 10s kollega Vidne 11, da vidnet ankom til stedet. De oplyste, at de begge var lærlinge. Vidnet spurgte ikke ind til deres kurser. Det var ikke noget, vidnet rutinemæssigt spurgte ind til. Vidnet ringede efterfølgende til Vidne 1. De ringede altid til virksomhedens ledelse for at oplyse om, hvad de havde oplevet, så ledelsen havde mulighed for at bekræfte, at der var tale om deres folk. Vidne 1 oplyste, at der skulle have været opført opskydelige rækværker i forbindelse med det pågældende stillads. Vidnet kan ikke huske, om han talte med ham om, hvorvidt de opskydelige rækværker var på stedet. Vidnet konstaterede at der ikke var noget på stedet, der lignede opskydelige rækværker. De lå ikke, hvor de naturligt skulle have været. Vidnet kan ikke huske, om han foreholdt Vidne 1 det. Vidne 10 oplyste, at de havde en konduktør i virksomheden, og at han eller en daglig leder ofte var på pladsen. Det seneste tilsyn på pladsen havde fundet sted inden for de seneste fire dage. Vidnet husker ikke, om der havde været tilsyn den pågældende dag. Vidnet indsamlede oplysninger til rapporten. Vidnet kan stå inde for, at der blev sagt, at tilsynet var foretaget inden for en uge. Vidne 1 sagde, at ledelsesrepræsentanten var på stedet mindst en gang om ugen. Vidnet fik at vide, at arbejdet var påbegyndt cirka en uge inden, og det skulle vare cirka en uge. Det var vidnets indtryk, at der havde været tilsyn på den pågældende opgave. Vidnet fik ikke at vide af hvem.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke var rundt på resten af byggepladsen for at lede efter opskydelige rækværker.

Adspurgt supplerende af anklageren forklarede vidnet, at byggepladsen var en lav boligblok. Vidnet og hans kollega var ikke andre steder end ved den ejendom, der ses på billedet. Det var selvstændige boliger med en lille have. Det var rækkehuse. Vidnet var kun på det aktuelle sted. Vidnet husker ikke, at der foregik noget tilsvarende andre steder i nærheden.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 3, at han var til stede som to’er. De var først på stedet den 9. juli 2019 om formiddagen, efter ulykken var sket. Vidne 3 var sagsbehandler på den sag. Vidnet var ude på stedet, fordi deres ruteplanlægger lagde et besøg ind i kalenderen, da de gerne ville have undersøgt ulykken hurtigst muligt. På stedet talte vidnet med arbejdsmiljøleder Vidne 8, der var ansat i virksomheden. Der var tomt derude, fordi de andre ansatte var sendt hjem på grund af ulykken.

Forevist forhold 3, bilag 9, ”Rapport om grove overtrædelser”, dateret 12. juli 2019, billede 1 og 2, forklarede vidnet, at billedet muligvis er taget af vidnet. De kom ud på en sag, hvor der dagen før var sket en ulykke. Der var ikke blevet rørt ved stilladset siden ulykkestidspunktet. Den skadelidte havde monteret rammerne på billede 1. Rammerne skulle bære rækværket og låse stilladsdækket fast. Skadelidte fik kørt rammer op i liften yderst til venstre på billedet. På et tidspunkt faldt pågældende ned mellem stilladset og bygningen og ramte nogle forankringer på vej ned. Vidnet tænker, at rammerne blev kørt op med liften. De havde ikke fået nogen oplysninger, men vidnet kunne konstatere, at der ikke var rækværk hverken indvendigt eller udvendigt. Det er vidnets klare opfattelse, at der i situationen skulle have været anvendt et opskydeligt rækværk. Individuelt faldudstyr accepteres kun i en situation, hvor der ikke kan monteres kollektive foranstaltninger.

Forevist samme bilag, billede 2, forklarede vidnet, at billedet viser stilladset og ikke ulykkesstedet. Vidnet har ikke talt med nogle af de ansatte efterfølgende.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 5, at han var med ude på opgaven. Det var et spontant besøg. Vidnet var på vej fra A til B, og undervejs på køreturen så han og kollegaen, at der på et af de øverste stilladsdæk befandt sig en stilladsbygger, som ikke havde sikret sig mod at styrte ned. De tog et billede fra bilen.

Forevist forehold 5, bilag 2, ”Rapport om grove overtrædelser”, dateret 29. januar 2020, billede 1, forklarede vidnet, at han tog billedet. Personen på det øverste dæk er Vidne 5, der er i gang med at montere søjler. Vidnet kunne tydeligt se, at der hverken var rækværk eller opskydeligt rækværk, og at han ikke havde faldsele på. Vidne 5 var ikke fastgjort til noget. Vidnet stoppede arbejdet, og de bad Vidne 5 om at komme ned. Der var en bundmand på stedet, der stod ved lastbilen og hægtede materiale af. Bundmanden stod på fortovet. Han hægtede materialer på en krog, der var fastgjort til et reb, som Vidne 5 kunne hejse op til sig selv. Det blev kaldt et cykelhjul eller en håndhejs. Hejsen blev anvendt til mindre dele, hvor der var huller eller lignende i, som de kunne hejses op i. Hejset var heller ikke i orden, hvilket der blev givet en påbud om. Vidnet tog sig af problematikken omkring nedstyrtningsfaren. Vidnet snakkede med både Vidne 5 og Vidne 4, men hovedsageligt med Vidne 5. Vidne 5 fortalte, at han var lærling. Vidnet gik ikke nærmere ind i det. Vidnet fik at vide, at arbejdet var planlagt, og at der skulle anvendes opskydelige rækværker på stedet. Stilladset var fritstående og ikke bygget op ad en facade. Der var derfor frit fald på indersiden. I den situation skulle der have været rækværk på både inderside og yderside. Der var seks meter ned, fra hvor Vidne 5 stod. Der skulle have været rækværk i gavlenderne og på begge sider. Der var ingenting. De ansatte sagde, at de godt vidste, at de skulle bruge det, hvilket de havde valgt ikke at gøre. De sagde ikke hvorfor. De ansatte oplyste, at de var startet på arbejdet samme morgen, som vidnet mødte dem. Vidnet var der ret tidligt, måske kl. halv ni. Der havde ikke været tilsyn, for det havde deres mester ikke nået. Vidnet ved ikke, hvor længe de havde været der. Der var en del af stilladset, som var stillet op i forvejen. Vidnet boede rundt om hjørnet, og han havde konstateret, at der stod et halvt stillads tidligere. De første to dæk var bygget, men der var ikke foregået noget i en uge. Det var sidste etape, de var gået i gang med. Arbejdsgiveren sagde, at arbejdet var planlagt med opskydelige rækværker. Arbejdsgiver beskrev også, at han ikke havde været på tilsyn, fordi arbejdet var påbegyndt samme morgen. De snakkede ikke om, hvor tit der blev ført tilsyn, for det var arbejdsgiverens vurdering ud fra kompleksiteten af opgaven og medarbejderne til denne. Arbejdstilsynet blandede sig ikke i, hvad tilstrækkeligt tilsyn var. Det var en vurdering fra sag til sag. Arbejdsgiver var enig i de ansattes oplysninger.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det, at der gik mere end en dag imellem tilsynene, var en konkret vurdering. Arbejdstilsynet har ikke et skema over, og der er ingen regler om, at der fx skal ske tilsyn hver sjette dag. En nyansat eller lærling skal nok holdes mere i hånden end en mand med 25 års erfaring. En igangværende byggeplads med tilsyn tirsdag og torsdag ville ikke være et problem.

Adspurgt supplerende af anklageren forklarede vidnet, at de ikke sædvanligvis spurgte, hvor længe folk havde været ansat. Det kunne forekomme. De vurderede situationen konkret.

Adspurgt af forsvareren på ny forklarede vidnet, at det er korrekt, at de ansattes forklaringer stemte overens med det, arbejdsgiveren sagde."

Tilsynsførende Vidne 3 har som vidne forklaret, vedrørende forhold 1, at:

"... han var alene på tilsynet. Vidnet husker ikke, om det var et planlagt tilsyn. Vidnet konstaterede, da han skulle til at parkere, at noget var galt.

Forevist forhold 1, bilag 8, billede 1, forklarede vidnet, at personen på stilladset stod lidt længere inde. Personen er den lille sorte plet, man kan se mellem vinduerne. Vidnet kunne fra parkeringspladsen se, at der ikke var opskydelige rækværk, og at der ikke blev anvendt sele. Vidnet gik over og snakkede med de ansatte på terrænet, og han spurgte ind til, hvad de var i gang med. Vidnet spurgte, om de kunne få fat i ham, der gik oppe på stilladset. Vidnet snakkede med de to andre på jorden, fordi den tredje mand var forsvundet. Vidnet snakkede med ledelsen og fandt ud af, hvem den tredje mand var. Vidnet snakkede først med de to ansatte på stedet. De fortalte, at de den dag var indlejede, men at de tidligere havde været ansatte og nu var selvstændige. Nu hjalp de T A/S, fordi firmaet havde travlt. Vidnet fik forståelsen af, at de var indlejet som midlertidigt ansatte i T A/S, men de kom ikke nærmere ind på det. De ansatte oplyste, at de godt var klar over, at de skulle bruge opskydelige rækværk eller sele, hvis rækværk ikke var muligt. I det konkrete tilfælde anså man væggen som sikring. Alle de steder, hvor de demonterede den eksisterende holdeliste, skulle der være et opskydeligt rækværk. Faldsele var ikke en mulighed i den pågældende situation. Hvis de havde anvendt fald-sele, havde de fået påbud om at anvende rækværk. Vidnet fik oplyst af de ansatte eller ledelsen, at de opskydelige rækværker var til stede derude. Vidnet så dem ikke selv. Vidnet husker ikke at have set lastbilen. I den periode var der en større sag på Adresse A, hvor flere etagebyggerier blev ombygget. T A/S havde området som fast sag, så de havde folk gående fast og havde en rullende arbejdsplads. Alle de gange vidnet var på pladsen, var det T A/S, han mødte. Uden at vide det, vil vidnet tro, at T A/S havde deres materialer liggende fast derude. De ansatte bekræftede, at de godt vidste, at de skulle anvende de opskydelige rækværker. Vidnet husker ikke, hvad de ansatte sagde om tilsynet.

Foreholdt forhold 1, bilag 7, ”Rapport om grove overtrædelser”, dateret 2. august 2019:

”Spm. 17: Er der ført tilsyn med arbejdet?

[Ja]”

forklarede vidnet, at han ikke kan huske, hvornår de sidst havde fået ført tilsyn. Vidnet kan ikke huske præcist, hvad der blev sagt. Vidnet skrev rapporten den efterfølgende uge. Vidnet tog noter på stedet. Vidnet gav et forbud mod at arbejde videre, før den ansatte var sikret ved kollektive foranstaltninger. Det er længe siden, men hver gang vidnet har snakket med ledelsen i T A/S, bekræftede de, at de havde sagt, at de ansatte skulle sikre sig.

Foreholdt samme bilag:

”Spm. 5: Hvordan var det planlagt at arbejdet skulle udføres? [Det er planlagt at stilladser skal monteres og demonteres ved hjælp af opskydelige rækværker eller faldseler der hvor opskydelige rækværker ikke kan benyttes]” 

forklarede vidnet, at det er svaret, han fik fra Vidne 7.

Når vidnet ringede til ledelsen, spurgte han ind til, om de havde snakket om sikkerheden på den konkrete sag, når de fx pakkede bilen til den konkrete sag. Vidnet kan ikke huske, om oplysningerne fra de ansatte stemte overens med ledelsen.

Adspurgt af forsvareren, foreholdt samme bilag:

”Spm. 7: Var nødvendigt og lovligt udstyr udleveret og til stede på arbejdsstedet? Beskrives nærmere:

[Ja, opskydelige rækværker og faldseler er til stede på byggepladsen]”

forklarede vidnet, at han ikke husker at have konstateret det. Det er vidnet, der har lavet en fejl, når han ikke har skrevet, om han fik det oplyst eller observerede det.

Grundlæggende bestod vidnets arbejde i at vurdere, om der var sket en overtrædelse. Vidnet indhentede oplysninger, som juristerne brugte.

Foreholdt samme bilag, side 4:

”[Den ansatte bødevarsles, idet TF mener virksomheden har opfyldt sine pligter]”

forklarede vidnet, at virksomheden havde opfyldt sine pligter ud fra arbejdsmiljøfaglige vurderinger lavet på stedet. Vidnet havde ikke fået oplysninger fra den ansatte, der stod på stilladset. Vidnets opfattelse er ikke ændret siden da. Vidnet lavede en fejl ved at lave en juridisk vurdering. Oplysningerne i rapporten stammer fra de andre ansatte, for Ansat E var ikke interesseret i at snakke med vidnet.

Forevist samme bilag, billede 1, forklarede vidnet, at pågældende havde demonteret tre rækværk på den tid, som det tog vidnet at parkere sin bil. Havde pågældende haft en line på, ville man tydeligt kunne have set den bag ham. Det var op til juristerne at finde ud af, hvem der bærer ansvaret for, at han ikke var sikret.

Adspurgt supplerende af anklageren forklarede vidnet, at der er sket en overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Der skulle have været opskydelige rækværker.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 3, at han havde sin kollega Vidne 2 med ude på stedet.

Forevist forhold 3, bilag 9, ”Rapport om grove overtrædelser”, dateret 12. juli 2019, billede 1, forklarede vidnet, at de ikke umiddelbart på stedet kunne konstatere, om der var sket en overtrædelse, da de ansatte ikke var til stede. Vidnet fik at vide, at den skadelidte havde gået på stilladset. Han var gået tilbage til hejset for at hente rammer, hvorefter rammerne var væltet og havde skubbet skadelidte ned på indersiden af stilladset, hvor han ramte nogle forankringer, som stilladset havde til muren. Stilladset stod, som det stod ved henvendelsen om ulykken. Der skulle have været en kollektiv sikring på indersiden og på ydersiden. På dækket nedenunder var de færdige. I den pågældende situation ville en faldsele ikke have været lovlig at bruge. En kollektiv sikring går altid forud for en faldsele. Der var derfor sket en overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Vidnet har ikke talt med nogle af de ansatte i forbindelse med sagen. Vidnet snakkede med Vidne 8, der var på stedet, da vidnet kom derud. Vidnet kan ikke huske samtalen. Vidnet kan også have talt med Medejer F. De var begge ledere. Vidnet blev oplyst, at de ansatte var blevet oplyst om, at de skulle bruge opskydelige rækværker. Vidne 8 havde været på tilsyn den dag, hvor ulykken skete. Vidnet husker ikke det præcise tidspunkt. Vidnet havde en formodning om, at alt udstyret var på pladsen, da det var en rullende arbejdsplads, og at det bare ikke blev brugt. Vidnet talte ikke med de ansatte. Vidnet huske ikke specifikt, hvad der blev oplyst omkring tilsynet, men det var et spørgsmål, vidnet normalt stillede.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er vidnets oplysninger fra dengang. Det er vidnets indtryk, at de ansatte var instruerede i opskydelige rækværker, at de var på pladsen, og at Vidne 8 havde været der om formiddagen.

Foreholdt forhold 3, bilag 9, ”Rapport om grove overtrædelser”, dateret 12. juli 2019, sidste side:

”TF anser virksomhedsansvaret som opfyldt idet T A/S har leveret de opskydelige rækværk til de ansatte, instrueret dem samt ført tilstrækkeligt tilsyn med dem”,

forklarede vidnet, at hvis han, i en anden situation, fik disse oplysninger, og der ikke var sket en ulykke, så ville han bødevarsle den ansatte og overlade det til juristerne, hvem der havde ansvaret, og hvad der skulle ske fremadrettet. Vidnet er inde i, hvad der er af krav til stilladsuddannelsen. Opskydelige rækværker skal være standard pensum på den toårige stilladsuddannelse, så det er vidnets klare overbevisning, at skadelidte skulle have været opmærksom på, at det opskydelige rækværk blev sat op."

…..

Vidne 4 har som vidne forklaret, at:

"... han er ansat i T A/S. Han kan ikke huske, hvornår han blev ansat. Han har været ansat alt i alt 10 år. Han har haft to afstikkere på et halvt års tid. Sidste gang var han i et entreprenørfirma. Det er rigtigt, at vidnet startede i august 2019. Vidnet har ikke den fulde uddannelse, men han har tre ugers kurset og flere moduler. Det er korrekt, at vidnet arbejdede sammen med Vidne 5 den 1. oktober 2019. De var makkere, og de arbejdede sammen hver dag. Vidne 5 startede også i august 2019. Vidnet ved ikke, hvad Vidne 5 havde lavet inden. Han var ikke uddannet i stilladsbranchen. De satte ikke to nye sammen. De satte dog heller ikke altid en ny sammen med en erfaren. Det var sidemandsoplæring. Der var ikke nogen, der havde bedt vidnet om at gøre det. Vidnet kendte Vidne 5s familie, og familien havde spurgt, om vidnet ikke ville tage Vidne 5 med ind i firmaet. Vidnet spurgte T A/S, om han måtte tage Vidne 5 med ind i firmaet. Det var derfor, de blev sat sammen. Den 1. oktober 2019 skulle de stille stilladser op til noget tagarbejde. Det var kun vidnet og Vidne 5, der skulle arbejde derude. Der var ikke andre i gang på Adresse C. Han husker ikke, om arbejdet var startet op samme dag. De talte med Vidne 1 om opgaven og fik at vide, hvad de skulle lave, hvad de skulle tage med, og de talte også om sikkerhed, herunder fik de at vide, at de skulle bruge opskydelige rækværk eller sele. De fik at vide, at hvis de ikke kunne bruge opskydeligt rækværk, så skulle de bruge sele. De havde ikke opskydeligt rækværk med, da stilladset ikke var højere end 2 m, og derfor var rækværk ikke nødvendigt.

Foreholdt, at stilladset var 5,2 m højt, forklarede vidnet, at han mener, Vidne 5 havde sele på. Vidnet mener, at det er ok at anvende sele, selvom man kan bruge opskydeligt rækværk. Vidne 5s sele burde have været forankret på stilladset. De tog det opskydelige rækværk med næste dag. De havde det ikke med den første dag, da planen var, at de bare skulle sætte bunden på op til de 2 m. De må have arbejdet for stærkt. Vidnet var erfaren, og Vidne 5 var uerfaren med bare 2 måneders ansættelse. Det var Vidne 5, der var på stilladset, da han skulle lære det, og have noget erfaring. Det var aftalt mellem ham og Vidne 5, og ikke med ledelsen, at Vidne 5 skulle arbejde på stilladset. De aftaler normalt ikke med ledelsen, hvem der skal være henholdsvis top- og bundmand. Han havde talt med Vidne 5 om sele og rækværk og sagt til ham, at han skulle bruge det. Arbejdet var akkordarbejde som det meste stilladsarbejde. De får ekstra betaling for opsætning af rækværk, han mener det er 9,65 kr. pr. rum. Et rækværk tager 2-5 minutter at sætte op. Han vil gætte på, at de i gennemsnit bruger 1-1½ time pr. arbejdsdag på at flytte det opskydelige rækværk. Det er ikke på grund af akkordlønnen, at de undlader at bruge det. Den pågældende dag regnede de nok ikke med at nå så langt, at de ville få brug for det. De har altid sele med. Vidne 1 var med ude på pladsen for at sætte dem i gang. Den dag var han der en halv time til tre kvarter. Vidne 1 så ikke, at de ikke havde opskydelige rækværker med. Vidnet ved ikke hvorfor. Vidne 1 kiggede ikke der, hvor de kunne have haft deres opskydelige rækværker. Vidnet ville have lagt dem inde under bilen. Det var et godt sted til opskydelige rækværker. Der kunne det ligge sammen med andre ting. Der var huller under ladet på bilen i rammen, hvor de lagde de opskydelige rækværker. Et opskydeligt rækværk ville altid være med og på bilen, medmindre det hang på stilladset. Man kunne ikke altid se, at der lå opskydelige rækværker under bilen. Man skulle kigge efter og vide, at de var der. De snakkede om, at de skulle sørge for at være sikrede. Det var samme dag, hvor Arbejdstilsynet kom. Arbejdstilsynet kom over middag. Vidnet kan ikke huske tidspunktet. Vidne 1 var på pladsen ved 7-tiden, da de startede. Da Arbejdstilsynet kom, havde de arbejdet sig opad. Vidnet mente, at de var oppe i to meters højde. Der kom tilsyn på byggepladsen hver dag. Det gjaldt alle byggepladser, men tidspunktet kunne variere. Det kunne være både morgen, middag og inden de tog hjem.

Adspurgt af forsvareren, foreholdt forhold 4, bilag 3, ”Indstilling til retslige tiltalte for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen”, dateret 20. juli 2020, side 2, nederste afsnit, forklarede vidnet, at Vidne 5 måske var i gang med en fastgørelse.

Foreholdt samme bilag, afgørelse af 4. oktober 2019, side 2:

”ansatte havde en sele på kroppen, som ikke var udstyret med en line, som kunne sikre ham mod nedstyrtning” 

forklarede vidnet, at han havde sele på. Vidnet ved ikke, hvorfor Vidne 5 ikke også havde line på. Vidnet kunne forestille sig, at det var fordi, Vidne 5 havde glemt at klikke sig på igen. De var ikke i tvivl om sikkerheden. De fik en fælles instruktion. Hvis vidnet havde set det, havde han sagt, at Vidne 5 skulle klikke sig ind.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 5, at han godt kan huske byggepladsen. De skulle bygge et stillads. Vidnet kan huske, at de lige var landet om morgenen og havde drukket deres kaffe færdig. Vidne 5 gik op uden sele. Vidnet begyndte at læsse bilen af og gøre klar til at bygge stilladset. Der var nogle andre, der havde lavet noget på stilladset forinden. Vidnet tror, at det var første dag, de var der. Vidnet nåede ikke at gøre noget. Han huske tydeligt, at han var kommet om bag bilen, og Vidne 5 var nået op på stilladset, da Arbejdstilsynet kom og råbte dem an.

Forevist forhold 5, bilag 2, ”Rapport om grove overtrædelser”, dateret 29. januar 2020, billede 1, forklarede vidnet, at det var deres stillads. Vidne 5 havde slet ikke sele på. Den lå formentligt i hans taske. Vidnet opdagede det først, da Arbejdstilsynet pegede på ham. Vidnet var stadig, på sin vis, sidemandsoplærer af Vidne 5. Vidne 5 havde været på kursus hele december, hvor han havde fået instruktioner i seler og faldsikringskursus. Vidne 5 var blevet færdig inden jul. Vidnet kan ikke huske, om der var seks meter op. De havde opskydelige rækværker med, og de havde fået instruktioner i, hvordan de skulle forholde sig. De havde fået at vide, at de skulle bruge opskydelige rækværker og/eller faldsele. Arbejdstilsynet var fremme i skoene og oprørte over, at Vidne 5 stod deroppe. Vidnet kan ikke huske, hvad de sagde. De kom hen og snakkede med vidnet. Vidnet måtte bede Vidne 5 om at komme ned. De havde opskydelige rækværker med, men de lå under bilen. Det var ikke sat op, men det skulle vidnet og Vidne 5 til. Vidnet kan ikke huske, hvad Vidne 5 sagde, da han kom ned. Han sagde ikke ret meget. Der kunne ikke nå at have været tilsyn, inden Arbejdstilsynet kom. Det var Vidne 7, der skulle føre tilsyn med opgaven. Han havde sagt, at han ville komme op ad formiddagen. Arbejdet skulle vare en uges tid.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at de havde selerne og rækværket med på bilen. De havde nået at stroppe bilen af, da Vidne 5 var kravlet op på stilladset. Vidne 5 vidste også, at der skulle bruges rækværk. Vidnet sagde ikke til Vidne 5, at Vidne 5 ikke skulle have sele på eller anvende rækværk. Det er en misforståelse, hvis Vidne 5 har sagt det.

Adspurgt supplerende af anklageren forklarede vidnet, at han godt ved, at Vidne 5 blev bortvist. Vidnet selv fik en skriftlig advarsel. Han havde ikke fulgt sikkerhedsinstrukserne i firmaet. Vidnet formodede, at han fik en skriftlig advarsel, fordi han ikke var opmærksom på Vidne 5. Vidnet syntes, det var deres begges pligt, at tingene var i orden. Især når Vidne 5 lige havde været på kursus. Vidnet kan ikke huske, hvad der stod i advarslen. Vidnet vidste godt, hvad den drejede sig om. Den drejede sig om episoden den dag. Vidnet var ikke selv på stilladset den dag."

Vidne 5 har som vidne forklaret, at:

"... det nok passer meget godt, at han blev ansat i T A/S i august 2019. Det kan godt passe, at han havde været ansat i et par måneder i oktober 2019. Inden da havde vidnet ingen erfaring med stilladser. Han havde heller ikke uddannelse i relation til stilladsarbejde. Det er korrekt, at vidnet og Vidne 4 gik sammen som makkerpar hver dag. Ordningen var, at Vidne 4 bestemte. Der var ingen, der havde sagt det, det var bare sådan, det var. Vidne 4 havde været stilladsmand i mange år. Vidnet blev ansat som lærling med det samme. Han kom ikke på skole med det samme. Det passer meget godt, at det var i december 2019, han kom på kursus.

Der var ikke andre stilladsfolk end vidnet og Vidne 4 på pladsen den 1. oktober 2019. Vidnet tror, at de talte med nogen fra ledelsen. Vidne 4 gik på kontoret og snakkede. Han fandt ud af, hvad der skulle ske, og så gav han opgaverne videre til vidnet. Vidnet fik ikke besked fra arbejdsgiver om, hvordan arbejdet skulle udføres, eller hvordan sikkerheden skulle udføres. Vidnet havde hørt i firmaet, at de skulle begynde at tage sikkerheden seriøst. Vidne 4 havde sagt til vidnet, at han aldrig havde brugt sikkerhedsudstyr, fordi det var irriterende, og der gik for meget tid med det. De brugte hjelm. De brugte den ikke hver dag, men næsten. Vidnet vidste, hvordan selen fungerede, da Vidne 4 havde vist ham det. Vidne 4 var meget hurtig, og han sagde: ”Nu skal vi huske, vi er på arbejde. Det handler om at tjene penge, så jo hurtigere vi er, jo flere penge tjener vi”. Vidne 4 var ikke god til at huske sikkerhedsudstyret. De brugte opskydelige rækværker mange gange, men Vidne 4 havde brugt det minimalt i løbet af de år, han havde været stilladsmand. Alle ville undgå at sætte det op, fordi der ikke var penge i det. Det tog for lang tid at flytte. Det er korrekt, at de fik penge for at bruge opskydelige rækværker. Spurgte man Vidne 4, var det ikke godt nok. Den 1. oktober 2019 var det anden dag, de var på stedet. Første dag var gået som anden dag, hvor de ikke brugte sikkerhedsudstyr. De havde ikke et opskydeligt rækværk med på bilen. Da Arbejdstilsynet kom, måtte de køre hjem efter det. Det lå mere eller mindre altid under bilen, men vidnet er næsten 100 % sikker på, at de ikke havde det med den dag. De kunne være fortsat med at arbejde, hvis rækværket havde været der. De pakkede sammen og kørte hjem.

Vidnet kom stort set aldrig på kontoret, fordi Vidne 4 havde styr på det. Vidnet har aldrig talt med ledelsen, bortset fra da han blev ansat. Den pågældende dag var vidnet oppe, og Vidne 4 var nede. Vidne 4 ville have vidnet med som stilladsmand, for Vidne 4 var, ifølge ham selv, ved at blive gammel og halvfed, så han gad ikke længere kravle i stilladset. Det var derfor noget, Vidne 5 skulle. Vidnet nævnte ikke for Vidne 4, at det var et problem, at der ikke var rækværker eller sele. Vidnet havde det fint med at gå i seks meters højde uden rækværk og sele. Han tænkte ikke over konsekvenserne ved at falde ned. Vidnet var nok enig med Vidne 4s opfattelse, da vidnet ikke stillede spørgsmål. Vidnet fandt aldrig ud af, hvad han fik i løn for hvad, eller hvordan og hvorledes. Vidnet har aldrig selv udfyldt en arbejdsseddel. Vidne 4 udfyldte altid sedlerne. Han udfyldte også vidnets sedler. De satte sommetider rækværker op. Vidnet går ud fra, at de fik penge for det, for Vidne 4 var meget pengefikseret. De folk, som vidnet har snakket med i branchen, siger alle, at de gerne vil undgå sikkerhedsforanstaltninger. Med selerne var der større chance for at blive revet ned ad stilladset, fordi de ansatte ikke kunne nå nogle steder. Hvis man aldrig havde haft sele på og undgik at bruge sikkerhedsforanstaltninger, ville man kunne nå det dobbelte, men det var et spørgsmål om tilvænning. De var akkordlønnede.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han var ved at skrue fastgørelser i træspærene. Han havde sele på. Han havde ikke linen med op. Linen var nærmest livsfarlig, fordi den ikke var lang nok. De skulle stå med strakte arme for at sætte ting fast 2,5 meter væk. Selen alene havde ingen funktion. Vidnet havde selen på, fordi Vidne 4 mente, at den pågældende arbejdsplads var et sted, hvor Arbejdstilsynet kunne finde på at komme. Vidnet vidste godt, at det var imod reglerne ikke at have linen på. Vidnet havde ansvaret for sin egen sikkerhed. Han kunne sagtens have sagt til Vidne 4, at Vidne 4 kunne ”rende og hoppe”. Vidne 4 var stædig og havde temperament. Vidnet tror ikke, det var fordi, Vidne 4 mente, at vidnet var langsom.

Adspurgt supplerende af anklageren forklarede vidnet, at der ikke havde været nogen fra firmaet på stedet, inden Arbejdstilsynet kom.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 5, at han godt kan huske byggepladsen. Det var en dum mandag morgen i regnvejr. De mødte ind på pladsen og gik i gang med at pakke bilen. Da vidnet og Vidne 4 skulle til at køre, gik Vidne 4 ind på kontoret og kom kort efter ud igen og sagde, at de hurtigt skulle til Adresse D, fordi der var et stillads, der skulle hæves fire meter. Det skulle have været færdigt om fredagen, men det var det ikke blevet. Det ville tage en time. De ankom, og Vidne 4 sagde: ”Skynd dig ud og gå bare op.” Vidne 4 gik i gang med bilen. De drak kaffe på vej i bilen. Vidnet gik op på stilladset. Der var sikret indtil toppen.

Forevist forhold 5, bilag 2, ”Rapport om grove overtrædelser”, dateret 29. januar 2020, billede 1, forklarede vidnet, at det passer meget godt, at det er ham. Da de ankom, var stilladset en etage lavere end på billedet. Afstanden mellem to etager er to meter. Stilladset var cirka fire meter højt, da de ankom. De havde højst tænkeligt det opskydelige rækværk med, for det havde de stort set altid. Vidnet skulle lave nogle flere etager. Vidne 4 hejste ting op. Vidnet mindes ikke, at de snakkede om det opskydelige rækværk. Vidne 4 sagde, at det bare skulle gå stærkt. De drøftede ikke sikkerhedsforanstaltningerne ved opgaven, og vidnet var ikke med inde ved ledelsen. Vidnet måtte godt gå med ind, men han var aldrig derinde, når de fik tildelt en opgave. Vidnet havde tillid til Vidne 4 hele vejen igennem, fordi Vidne 4 havde været der i mange år. Vidnet vidste godt, at Vidne 4 ikke skulle bestemme, om vidnet tog sin sele på. Vidnets reaktion på forslaget om at tage sele på uden line var, at det gav god mening i situationen. Linen kunne klikkes af, og vidnet havde ikke linen med derop. Vidnet havde slet ikke sele på den pågældende dag på Adresse D. Den dag havde der ikke været tilsyn fra arbejdsgiver, inden Arbejdstilsynet kom. Det var første dag, vidnet og Vidne 4 var på pladsen. De ankom til stedet omkring halv 8. Vidnet ved ikke, hvor tit ledelsen førte tilsyn på arbejdspladserne. De byggepladser vidnet var på, blev der sjældent ført tilsyn med. Nogle dage var vidnet ude på flere arbejdsopgaver. Vidnet var ikke på en opgave, der varede mere end en uge. Der var byggeopgaver, hvor vidnet slet ikke så arbejdsgiver. Der var heller ikke byggeopgaver, hvor arbejdsgiver var der hver dag. Hvis arbejdsgiver kom på steder, hvor der ikke var sat rækværk eller lignende op, fik vidnet ikke en påtale. Vidnet har hørt Vidne 4 sige, at firmaet havde brokket sig over, at de ikke havde brugt rækværk. Selvfølgelig var det de gange, hvor Arbejdstilsynet havde været der. Men vidnet hørte også Vidne 4 sige det en gang eller to, hvor Arbejdstilsynet ikke havde været der.

Vidnets holdning til sin fyring er, at han synes, det var ærgerligt, for han var glad for sit arbejde. Han kan godt forstå, at hvis man ikke overholder reglerne, så er det sådan, det er. Vidnet synes, det er mest ærgerligt, at der var så meget forskelsbehandling, og at Vidne 4 kun fik en advarsel. Vidnet var helt ny i faget, og Vidne 4 havde været der i mange år. De havde ikke snakket om opskydelige rækværker på indersiden af et stillads. Vidnet mindes ikke engang at have hørt om det på skolen.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han og Vidne 4 godt vidste, at de skulle bruge opskydelige rækværker. Vidne 4 havde travlt, og opgaven tog kun en time, så derfor var vidnet ikke sikret på stilladset. Når vidnet siger ”ledelsen”, tænker han på Vidne 1. Vidnet havde hørt Vidne 1 sige til alle folk i firmaet, at der skulle bruges opskydelige rækværker. Han havde ikke sagt det specifikt til vidnet.

Forholdt forhold 5, bilag 7, afhøringsrapport ”Sagens person”, dateret 8. oktober 2020, side 2:

”Vidne 1 havde på et tidspunkt indskærpet, at det skulle bruges da Arbejdstilsynet gik meget op i det”

forklarede vidnet, at han ikke ordret sagde sådan, for så fine ord bruger han ikke. Det er korrekt, at vidnet hørte Vidne 1 sige sådan i firmaet. Konklusionen er, at både han og Vidne 4 vidste, at udstyret skulle bruges, men de brugte det ikke, når der var travlt. Vidnet ville ikke nødvendigvis opdage, hvis byggelederne kom forbi på en arbejdsplads. Vidnet kan huske, at han en gang snakkede med Vidne 1, og det var tre uger, efter han blev ansat.

Adspurgt supplerende af anklageren, foreholdt samme bilag, forklarede vidnet, at udtalelsen ikke gik på den specifikke byggeopgave. Det var generelt."

Tilsynsførende Vidne 6 har som vidne forklaret, at:

"...

hun har været tilsynsførende siden juli 2019. Vidnets arbejde består i at kontrollere, at forholdene på arbejdspladserne er i orden. Den 1. oktober 2019 var vidnet ude sammen med sin vejleder, da vidnet var forholdsvis ny. De var tre ude den dag. Vidnet kan huske arbejdspladsen på Adresse C. Det var et spontant besøg. De kørte på motorvejen ved siden af, hvorfra de kunne se konstruktionen. De så, at Vidne 5 stod på stilladset, og så kørte de hen for at stoppe arbejdet.

Forevist forhold 4, bilag 3, afgørelse af 4. oktober 2019, billede 1 og 2, forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, om billederne blev taget fra motorvejen. En stor del af vidnets arbejde er opsøgende arbejde. Den pågældende dag kunne de se en person, der gik i gult tøj. Der var en grund til, at de kørte derind. Det var vidnets vejleder, der besluttede det. Vidnets anden kollega Tilsynsførende O sagde: ”Der står en stilladsmedarbejder derhenne, og jeg tror ikke, han er sikret.” Da de kom derhen, stod Vidne 5 i gavlen af stilladset. Vidnet kan ikke huske, om billedet er taget fra bilen. På billede 2 kan man se, at der ikke var rækværk i gavlen, så Vidne 5 var i overhængende fare for at falde ned. Vidnet vil anslå, at han stod 10-20 cm fra kanten. Det var langt under den meter, de plejede at sige. Hvis han mistede balancen, ville han falde ned. Der var ikke noget rækværk i gavlen. Der var rækværk ud mod bilerne, men der var ikke indvendigt rækværk. Vidnet vil i dag sige, at der skulle have været indvendigt rækværk. Vidnet var ny på det tidspunkt, og hun skrev, at Arbejdstilsynet vurderede, at Vidne 5 kunne have brugt sele. I dag vil vidnet sige, at han skulle have brugt indvendigt rækværk. Der var konsoldæk to meter nede, og der var 80 cm ind til bygningen. De arbejdede mod en konstruktion, hvor der ikke var en væg. Derfor skulle der have været et indvendigt rækværk. Vidnet fik ikke målt op, hvor langt der var imellem lægterne på konstruktionen, hvilket havde været afgørende for, om de måtte bruge sele. Vidnet talte med en jurist dengang, fordi der var to dele i sagen. Inden de stoppede Vidne 5, havde han den ene fod på stilladset og den anden fod på konstruktionen. Han skrævede altså over det hul på 80 cm.

Forbuddet omhandlede tidspunktet, hvor vidnet og kollegaerne stoppede arbejdet. På daværende tidspunkt stod Vidne 5 i gavlen af stilladset, hvor der kunne være anvendt kollektiv sikring. Kollektiv sikring går før individuel sikring. Vidne 5 havde selen på kroppen, men linen lå i bilen. Vidnet kaldte pågældende ned, og hun gik i gang med at indhente hans og kollegaens navn. Vidnet talte som udgangspunkt med de to. Vejlederen spurgte, inden de gik, om vidnet ville prøve at give et forbud. Vidnet fulgte derfor en manual, og vejlederen supplerede. De snakkede hovedsageligt med Vidne 4, der var den uddannede, men de stod der begge to. Vidnet spurgte, hvorfor de ikke brugte sikkerhedsforanstaltninger. Vidne 4 sagde, at de ikke havde fået de opskydelige rækværker med. Vidnet husker ikke, om hun kiggede på bilen, eller om en af hendes kollegaer gjorde. Som vidnet husker det, var Vidne 4 meget kort for hovedet. Han blev ved med at vende tilbage til, at han havde arbejdet som stilladsmedarbejder i syv år og godt vidste, hvordan han og kollegaen skulle sikres.

Foreholdt forhold 4, bilag 3, ”Rapport om grove overtrædelser”, dateret 4. oktober 2019, side 2:

”Spm. 5: Hvordan var det planlagt at arbejdet skulle udføres? [Vi spurgte indtil planlægningen af arbejdet flere gange både da vi talte med de ansatte og da vi talte med arbejdsgiver. Begge steder fik utvetydelige og modstridende svar. Da vi spurgte de ansatte Vidne 4 fik vi oplyst, at de havde tegninger på, hvordan stilladset skulle opstilles”

forklarede vidnet, at hun blandede det sammen og ikke svarede på de konkrete spørgsmål. Vidne 4 kunne ikke svare konkret på, hvad de var blevet instrueret i. Han havde tegninger på stilladset. Vidnet fik at vide, at de ikke havde opskydelige rækværker med på vognen. Linerne til selerne lå på vognen. Vidnet mindes ikke, at de snakkede om indvendige opskydelige rækværker. De ansatte sagde, at de startede fire timer inden, vidnet ankom. Arbejdsgiveren havde ikke været på pladsen og lavet tilsyn. Arbejdsgiveren sagde også, at virksomheden prøvede at nå ud til alle arbejdssteder, hvor der blev opstillet stilladser, men at han ikke havde nået det pågældende sted endnu. Arbejdet skulle vare et par dage.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, om de talte om, hvorfor de ikke brugte linen."

Vidne 7 har som vidne, vedrørende forhold 1, forklaret, at:

"...

det er korrekt, at det var Ansat E, Vidne 9 og Person H, der var til stede. Vidnet var sagsansvarlig på opgaven. Vidnet målte op, lavede tilbud og førte tilsyn med opgaverne. Vidnet er i familie med Vidne 1. Han har været ansat i firmaet siden 2014. Det har hele tiden været vidnets job at være tilsynsførende og sagsansvarlig. De skulle bygge stillads til tagarbejde på 23 ejendomme på Adresse A. Person H havde været ansat i firmaet i perioder. I den periode hvor de byggede i Bydel P, var Person H underentreprenør. Vidnet kan ikke huske, hvornår Person H stoppede som ansat i firmaet. De to andre var nogle af Person Hs folk. Person H byggede stilladser for T A/S, men vidnet ved ikke, hvad Person H ellers lavede. T A/S havde brug for underentreprenører, fordi de havde travlt. I den her sag var det bedst at ansætte en underentreprenør. Ledelsen snakkede om, at det ville passe bedst at gøre det på den måde. Det var Vidne 1 og vidnet, der i fællesskab besluttede at hyre dem. De havde kontakt med Person H, fordi Person H ejede firmaet. Vidnet havde kontakt med Person H op til kontrakten. De holdt et fysisk møde, der kun blev holdt med Person H. Vidnet kan ikke huske, hvornår Person Hs firma påbegyndte arbejdet. De havde arbejdet på den pågældende bygning den ene dag, da Arbejdstilsynet kom. Det var et stillads, der skulle bygges fra bunden. Vidnet var med på mødet i forbindelse med arbejdet på den konkrete bygning. De snakkede om, hvad der skulle laves, hvordan højden skulle være, og hvilket sikkerhedsudstyr de skulle anvende. Det var en konkret sag hver gang. De havde en procedure over, hvilke ting de skulle igennem. Det var den samme procedure, de gennemgik med Person H. Der blev sagt, at de skulle bruge indvendigt og udvendigt opskydeligt rækværk. Stilladserne var aldrig ens. Der skal altid være opskydelige rækværker, hvis det er muligt. Ellers bruges andre hjælpemidler. Det var specifikt til den pågældende opgave de gav information, men generelt skulle de altid bruge opskydeligt rækværk.

Der var altid minimum to mand på et stillads. Hele holdet blev instrueret, hvis hele holdet var der. Vidnet instruerede de ansatte hjemmefra, og så kørte de ud bagefter. Vidnet gik ud til lastbilen, hvor de stod og pakkede. Vidnet sikrede sig, at alle var til stede. Vidnet kan ikke bekræfte, at Vidne 5 aldrig var med i en samtale. Vidnet var sagsansvarlig for Vidne 4 og Vidne 5. Vidne 5 var til stede ved instruktionen, konkret på stedet, hvor der skulle opstilles. Vidnet snakkede om, hvad der skulle ske, og hvad der skulle bruges af sikkerhedsudstyr. Han blev lidt på stedet, alt efter hvor meget der var behov for.

Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at der kunne være noget særligt på den pågældende opgave. Hvis der var en mulighed for at falde ned, skulle de sikre sig med sele. De gennemgik opgaven med de ansatte i forhold til den konkrete opgave.

Vidnet kan ikke huske, at han snakkede med Arbejdstilsynet.

Foreholdt forhold 1, bilag 7, ”Rapport om grove overtrædelser”, dateret 2. august 2019, forklarede vidnet, at det ikke var vidnet, de talte med. De ringede til ham nogle gange. Vidnet kan ikke huske, hvilken dag det var. Vidnet kan huske, at der var sikkerhedsudstyr med ude på pladsen. Vidnet var med ude på byggepladsen om morgenen, inden de gik i gang. De fik instruktioner på både kontoret og pladsen. De snakkede om, hvad de skulle bruge, og i hvilke højder de skulle bygge. Alle tre var til stede begge steder. Vidnet var ikke med til at pakke bilen. Han så, at der blev læsset grej på bilen. Der var opskydelige rækværker til stede. Vidnet kan ikke sige, hvornår de påbegyndte arbejdet i forhold til den 1. august 2019. Der var 23 ejendomme og meget at se til. Generelt havde de tre personer også arbejdet på andre blokke. Vidnet tog med ud, hver gang de skulle sætte stilladser op på en ny bygning. Vidnet var ansvarlig for nogle dage tre opgaver og andre dage seks. Vidnet var sidst på tilsyn den 31. juli 2019.

Vidnet kan ikke huske at have nævnt en dato. Han ville have sagt dagen inden eller to dage før. Der var tilsyn hver dag, hvilket ville have været ”dagen før”. Vidnets tilsyn gik ud på at kigge på, om stilladserne så ud til at være i orden. Hvis de ikke var det, fik vidnet nogen til at rette det. Han kiggede blandt andet på sikkerheden. Han tjekkede, at de folk, der arbejdede på pladsen, havde det fornødne sikkerhedsudstyr på eller brugte det. Hvis en person havde sele på uden line, bad vidnet dem om at komme ned eller spænde sig fast. Hvis personen havde faldsikring på og var låst og sikret, som han skulle, vil vidnet kun påtale det, hvis han kunne se, at et opskydeligt rækværk kunne have været sat op. I så fald ville vidnet spørge, hvorfor det ikke var sat op.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Person Hs firma var underentreprenør. De havde fået en opgave til en fast pris. De skulle selv løse opgaven, men de skulle overholde reglerne. Det var T A/S’ ansigt udadtil. Vidnet har aldrig hørt, at Vidne 5 følte sig presset til at bryde reglerne.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 3, at han godt kan huske, da Vidne 12 faldt ned på Adresse A. Han var på T A/S’ bygninger. Vidne 12 var nyuddannet, da det skete.

Forevist forhold 3, bilag 9, ”Rapport om grove overtrædelser”, dateret 12. juli 2019, billede 1 og 2, forklarede vidnet, at han godt kan huske stilladset. Hvis han ikke brugte opskydelige rækværker, var det ikke efter bogen.

Vidne 12 kunne ikke have været i tvivl om, hvordan arbejdet skulle udføres forsvarligt. Det er ikke sandsynligt, at Vidne 12 ikke vidste, at han skulle bruge rækværkerne. Vidnet havde set ham lave dem mange gange. Vidnet vil tro, at det var en dårlig undskyldning, at han ikke brugte dem. Det var en del af uddannelsen og instruktionen. Hvis vidnet havde set Vidne 12 stå deroppe, havde vidnet kaldt ham ned med det samme. Hvis Vidne 12 havde monteret de indvendige rækværker, var han ikke faldet ned. Vidnet førte tilsyn med deres egne stilladser dagligt. Han førte tilsyn på alle blokkene i projektet. Kunne han ikke selv nå det, havde han en kollega, der var med ude. Nogle gange var både vidnet og Vidne 1 ude. Vidne 8 var også derude og føre tilsyn.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at det er korrekt, at der var tilsyn samme morgen, som ulykken skete. Vidnet og Vidne 8 var ude på stedet. Vidnet kom om morgenen. Arbejdet med det pågældende stillads var da ikke påbegyndt. Vidnet var på stedet i et par timer. De var i gang med at opstille stilladset, mens vidnet var derude. Der var opskydelige rækværker til stede. Vidnet så, at det opskydelige rækværk stod der, men ikke at det var sat på, da de ikke var nået den højde endnu. De talte om, at der skulle være opskydelige rækværker på indersiden og ydersiden. Vidnet ved, at han instruerede Vidne 12 i, hvornår det indvendige rækværk skulle sættes op i den konkrete sag. Vidnet kom ikke tilbage den pågældende dag, men det gjorde Vidne 8. Vidnet kan ikke sige, hvor længe det ville tage at sætte stilladset op på den pågældende bygning. Der var mange ting, der spillede ind.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 2, at han også var på den pågældende sag.

Forevist forhold 2, bilag 6, afgørelse af 12. august 2019, side 4, billede 1, forklarede vidnet, at de havde syv ejendomme. De skulle stort set lave gentagelser. Vidne 10 og hans kollega var instrueret i at opstille stilladset, omfanget af stilladset, højden, og at der skulle bruges opskydelige rækværker og konsoller. Vidnet førte tilsyn på sagen. Han fangede dem ikke i at undlade at bruge sikkerhedsudstyr. Når vidnet snakkede med dem, stod de på jorden. Der var opskydelige rækværker til stede på pladsen. Der var flere sæt på ejendommene. Hvis de havde glemt et rækværk, skulle de ringe hjem og sige, at de ikke kunne udføre deres arbejde. Det vidste Vidne 10 godt. Vidnet havde tidligere set, at Vidne 10 brugte både opskydelige rækværker indvendigt og seler. Hvis det blev forklaret, at de opskydelige rækværker ikke var der, var det en misforståelse.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at der senest var blevet ført tilsyn om morgenen, forud for at Arbejdstilsynet kom.

Foreholdt forhold 2, bilag 7, ”Rapport om grove overtrædelser”, dateret 9. august 2019, forklarede vidnet, at projekterne lå ved siden af hinanden. Når vidnet var på den ene byggesag, kørte han også forbi den anden. Arbejdet var påbegyndt den samme morgen. Arbejdet skulle vare, til det var færdigt.

Arbejdet tog en dag. Det var ikke akkordarbejde. Det blev aftalt fra gang til gang. Noget af arbejdet på Adresse B var akkord. I stilladsbranchen er det enten timeløn eller akkord. Det aftales med de ansatte på det enkelte projekt. Vidnet bestemte, om det skulle være akkord, når det var hans sag. Kriteriet var, at det skulle give bedst mening for medarbejderen og vidnet. Vidnet bestemte ikke, hvad akkordprisen var. Der var fastsat en pris på hver del, der blev sat op. Det havde fagforeningen og stilladsklubben bestemt.

Adspurgt supplerende af forsvareren forklarede vidnet, at de forskellige forklaringer kan skyldes, at Vidne 1 udtalte sig om selve projektet på adressen, hvor vidnet udtalte sig om opgaven på den konkrete bygning." 

Vidne 8 har som vidne forklaret, at:

"...

han er ansat i T A/S. Han står for arbejdsmiljø og kvalitet. Vidnet kører rundt og snakker med folk, kigger på opgaverne og sørger for, at arbejdsmiljøet er overholdt. Vidnet har ansvaret for arbejdsmiljøet. Vidnet følger med i det der kommer fra Arbejdstilsynet og generelt i, hvad der sker på markedet. Der er mange, der hele tiden vil sælge det bedste sikkerhedsudstyr. De har morgenmøder med medarbejderne, hvor de snakker generelt om sikkerheden, og når de kommer ud på pladserne, snakker de om sikkerheden på den konkrete opgave. Firmaet har ingen kurser internt, men alle ansatte kommer på kurser. Hvis de ansatte er i tvivl om noget, får de det vist. Firmaets stilladser er de samme, der bruges på stilladsuddannelsen.

Foreholdt bilag A, ”Sags Instruktion”, forklarede vidnet, at det er den, den sagsansvarlige bruger, når han får en opgave. Den sagsansvarlige udfylder instruksen og instruerer folk ud fra den. Den fortrykte tekst er til for at folk husker, at det som minimum skal med i instruksen. Førhen gik de gamle stilladsmedarbejdere ikke op i opskydelige rækværker, så vidnet skal være over dem. Opskydelige rækværker er det, de helst vil have, der bliver brugt. Den sagsansvarlige snakker med de ansatte, når han giver dem opgaven. Firmaet har infotavler, hvor der kører videoer og billeder om sikkerhed. De sagsansvarlige besøger de ansatte på pladserne hver dag. Vidnet og kollegaen Person Q kører også ud og fører tilsyn. De snakker med de sagsansvarlige, og de har GPS i alle biler. De ansatte er derfor nemme at finde, så de ikke kører forgæves.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at Adresse A var en kæmpe sag. Ansat E arbejdede for et firma, som havde fået en opgave af T A/S. Firmaet hed Firma I.

Foreholdt bilag B, fakturaer fra Firma I, forklarede vidnet, at Firma I var underentreprenør på nogle af opgaverne på Adresse A. Det kan godt passe, at Firma I havde 15 bygninger. De havde en fast pris og fakturaer herpå. Vidnet var forbi nogle gange for at sikre, at det var samme kvalitet, som T A/S lavede. Vidnet var derude dagen før den 1. august 2019. Det var Vidne 7s sag. Vidnet lavede stikprøvekontrol derude. De havde været i gang længe, og der blev ført tilsyn dagligt.

Vidnet har ikke hørt fra Vidne 5, at Vidne 5 skulle føle sig presset. Vidnet snakkede med Vidne 5 et par gange, og det kom aldrig frem. Vidnet har heller ikke hørt, at Vidne 5 skulle have følt sig utryg. Vidnet snakkede med Vidne 5 om sikkerheden, men vidnet selv tog ikke Vidne 5 i at overtræde noget.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han er ledelsens repræsentant. Vidnet tog ikke ud på tilsyn hver dag, for det var ikke vidnets sager. Vidnet prøver at komme ud så meget som muligt. De er to, der kører rundt. Vidnet var ude at kigge på Adresse A. Der blev sat mange ens stilladser op, så det burde til sidst sidde på rygraden. Vidnet kørte stadig tilsyn derude, fordi det var mennesker, de havde med at gøre, og rutiner kunne også være dårlige. Det var ikke fordi, de følte, at reglerne ikke ville blive overholdt, hvis ikke de førte tilsyn. Det var fordi, opgaven lå centralt, og fordi den var stor. Vidnet er ikke sikker på, om han førte tilsyn med den pågældende bygning. Vidnet kørte alene.

Foreholdt forhold 1, bilag 7, ”Rapport om grove overtrædelser”, dateret 2. august 2019, forklarede vidnet, at det måtte have været Vidne 7. De sagsansvarlige lavede dagligt tilsyn. Vidnet lavede ekstra tilsyn. Vidnet lavede tilsyn dagen før, Arbejdstilsynet kom. Vidnet er ikke sikker på, om han førte tilsyn med den pågældende blok, som Arbejdstilsynet så.

Vidnet kender Vidne 5. Vidnet var ikke forbi arbejdspladsen på Adresse C. De snakkede selvfølgelig i ledelsen om, at reglerne ikke var blevet overholdt. De tog en snak med de to montører på sagen om, hvad der var sket. De havde ekstra fokus på makkerparret. Vidnets kollega og vidnet holdt ekstra øje. Den sagsansvarlige kom mindst en gang om dagen. Vidnet pålagde ikke de sagsansvarlige at køre derud flere gange om dagen. Det var vidnet, der gjorde noget ekstra. Det var forskelligt, hvem der kørte ud. De byggede mange stilladser hver dag, så det gav ikke mening, at den ene var et sted fast. Nogle gange kørte de bare forbi, og andre gange snakkede de med folk. Når vidnet kørte forbi, brugte de ansatte de ting, de skulle. Vidnet synes, det lyder vildt, hvis Vidne 5 har sagt, at han aldrig brugte hjælpemidler. Det var ikke det, vidnet konstaterede.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 3, forevist forhold 3, bilag 9, ”Rapport om grove overtrædelser”, dateret 12. juli 2019, billede 1 og 2, at det er korrekt, at det var deroppe, Vidne 12 stod. Vidnet var dernede samme morgen, hvor han snakkede med Vidne 12 om indvendige og udvendige rækværker. Der skulle også være konsoller nogle steder. Der manglede både indvendige og udvendige rækværker. Faldet ville være blevet stoppet af det indvendige rækværk. Vidne 12 gav ikke vidnet indtrykket af, at han ikke vidste, hvad indvendige rækværker var. De indvendige rækværker havde været i brug på andre bygninger forinden. Vidne 12 må også have været med på lignende opgaver inden. Vidnet ved ikke, om de brugte konsoller eller indvendige rækværker på de andre opgaver. Vidne 12 var nyuddannet. På uddannelsen lærte de at sikre sig. Det ville undre vidnet, hvis Vidne 12 kom og sagde, at han ikke vidste, hvad indvendige rækværker var. Hvis vidnet havde set Vidne 12 stå der, havde han kaldt ham ned og givet ham en skriftlig advarsel. Vidnet er enig i, at der skulle have været opskydelige rækværker.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han snakkede med Vidne 12, samme dag som ulykken skete om eftermiddagen. Vidnet var på byggepladsen. Vidnet var der ret tidligt, og de havde ikke bygget langsiden endnu. De var startet på gavlen. Vidnet snakkede med alle tre ansatte derude. De snakkede om hele sikringen. Vidnet var ikke tilbage, inden ulykken skete. Vidnet var på byggesagen om morgenen, og så blev han ringet op, da ulykken var sket. Vidnet var til et byggemøde i sagen på stedet. De ansatte deltog ikke. Måske var den ene montør med i mødet. Vidnet snakkede med de ansatte inden byggemødet. Det var forskelligt, hvor længe vidnet var på pladserne. Nogle opgaver var små og lette at overskue. Andre var ikke. Akkordfolk ville gerne fortsætte, så det var ikke alle, der havde tid til at hyggesnakke. Meget arbejde i byen var på akkord. De skulle følge reglerne, selvom de var på akkordløn. De ansatte fik penge for at sætte opskydelige rækværker op. Vidnet har ikke hørt, at der er problemer med akkorden, men han har hørt de ansatte sige, at selerne forsinker dem. Vidnet har ikke specifikt fået at vide, at overtrædelserne skyldes akkord. Det var og er ikke et generelt problem. Det er heller ikke et problem i firmaet. Vidnet var montør i firmaet for 10 år siden, hvor opskydelige rækværker var forholdsvist nyt. Det er de ikke længere. Der er nogle folk, der er ”blevet vippet ud”, fordi de ikke brugte de opskydelige rækværker. Vidne 5 var ikke glad for at skulle bruge dem. Vidne 5 nævnte ikke, at det skyldtes makkeren.

Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at de ikke ville kunne tjene flere penge, hvis de ikke anvendte sikkerhedsudstyr. De blev ikke langsommere, men det syntes nogle af de ansatte. De ville ikke tabe penge på opskydelige rækværker. Selen ville de i princippet godt kunne tabe tid på."

Vidne 9 har som vidne forklaret, at:

"...

han ikke længere arbejder hos T A/S. Vidnet var ikke i firmaet så længe. Vidnet var i firmaet i to måneder. Han startede måske i maj 2019. Det er længe siden. Vidnet var ikke på stedet, da Arbejdstilsynet kom den 1. august 2019. Han var ansat i to måneder i den periode. Han havde ikke tidligere haft arbejde i et stilladsfirma. Han nåede ikke at få en uddannelse eller en lærlingekontrakt. Han var ansat på prøve, og så kom han over i sin kammerats firma, der var mandskabsfirma ejet af Person H. Vidnet ved godt, hvem Ansat E er. Vidnet kendte ham privat. De arbejdede sammen i Person Hs firma. Vidnet gik for det meste og skruede finerplader på og lagde låseskinner på. Han gik oppe i højden. Vidnet tror, der var seks meter op. Vidnet gik sammen med Person H. Ansat E var der ikke specielt længe. Han forsvandt bare lige pludselig. Vidnet var kort ansat i T A/S. Det var Person H også. Person H blev selvstændig, og vidnet fulgte med. Vidnet kan ikke huske, hvornår det var. Vidnet kan heller ikke huske, hvornår de var begyndt at arbejde for T A/S, inden Arbejdstilsynet kom. Det var en kortere periode. Vidnet er usikker på, om det var uger. Vidnet lavede det samme både i T A/S og i Person Hs firma. Den 1. august 2019 havde vidnet ikke nogen uddannelse.

Den dag Arbejdstilsynet kom, gik Ansat E på den anden side af stilladset, og vidnet gik nede og samlede fodspark. Vidnet gik på langsiden, og Ansat E gik i gavlen. Der skulle være stillads hele vejen rundt om bygningen. Vidnet gik selv. Vidnet tror, Ansat E byggede stillads. Person H var der ikke den dag. Fodspark blev sat på stilladserne, så tømrernes skruer ikke faldt ned. Fodspark var en træplade, der blev sat op, så der var en kant på stilladset. Vidnet kan ikke huske, om det var første dag, de arbejdede på bygningen. De havde ikke været i gang længe. Arbejdstilsynet kom ikke efter kl. 15. Det var forskelligt, når de gik og byggede, om de kunne nå en langside på en dag. Det kunne de, hvis der var fart på. Person H kom dagen efter. Vidnet havde ikke kontakt med nogen fra T A/S. Vidnet stod ikke for byggedelen, så han havde ikke kontakt med T A/S. Vidnet havde tidligere haft kontakt med dem. Vidnet skal ikke kunne sige, om Ansat E var inde og snakke med T A/S i forbindelse med stilladset. Vidnet blev instrueret i sikkerheden vedrørende seler og opskydelige rækværker inden. Vidnet følte, at han var sikker, når han havde selen og det opskydelige rækværk. Vidnet ved ikke, om Ansat E brugte det. Person H satte de opskydelige rækværker op. Vidnet brugte dem. De opskydelige rækværker blev brugt hele vejen igennem. Vidnet ved ikke, hvad der foregik den dag, Arbejdstilsynet kom. Vidnet ved ikke, hvor længe de arbejdede for T A/S. De gik der i noget tid. Vidne 7 kom forbi, eller også var der en anden, der var nede og tjekke, hver gang stilladset var lavet. De tjekkede både med hensyn til sikkerheden og for at godkende stilladserne, før det grønne skilt blev sat på. De var der i hvert fald en til to gange om ugen for at tilse stilladserne. Det var ikke Vidne 7 hver gang. Vidnet kan ikke huske, hvad den anden hed, der kom. De fik at vide, at de skulle bruge opskydelige rækværker og sikkerhedssko m.m. Det var T A/S, herunder Vidne 7, der oplyste det. De ansatte blev husket på det. De sørgede selv for at overholde reglerne. De blev altid mindet om det på selve stilladspladsen. Vidnet kan ikke huske, hvornår der havde været tilsyn, inden Arbejdstilsynet kom. Vidnet snakkede hurtigt med Arbejdstilsynet.

Foreholdt forhold 1, bilag 7, ”Rapport om grove overtrædelser”, dateret 2. august 2019, forklarede vidnet, at han tror, det var Person H, der sagde det. Vidnet kan ikke bekræfte svarene, da han ikke hørte samtalen. Vidnet ved, at der var et møde dagen efter.

Foreholdt samme bilag:

”Spm: 19: Hvornår er der senest ført tilsyn?

[I tirsdags, 30-07-2019]”

forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om der var blevet ført tilsyn to dage før, Arbejdstilsynet kom.

Foreholdt samme bilag:

”Spm: 20: Hvornår er det konkrete arbejde påbegyndt? [Der arbejdes kontinuerligt under hele byggeprojektet der er startet for lang tid siden. Ved ikke præcis hvornår]

Spm: 21: Hvor længe skulle arbejdet vare?

[til projektet er slut – feb. 2020]”

forklarede vidnet, at han ikke kan svare for Person H.

Forevist forhold 1, bilag 8, billede 1, forklarede vidnet, at han ikke ved, om der var stillads på den anden side. Vidnet gik på venstre side af bygningen. Han gik på jorden. Vidnet var kun oppe, når der skulle sættes låsesplitter op. Vidnet ved ikke, hvad Person H havde aftalt. Vidnet var timelønnet. Vidnet ved ikke, hvad Person H og Ansat E var. Da vidnet arbejdede for T A/S, var han også timelønnet. Det var han altid. Vidnet skal ikke kunne sige, om andre var ansat på akkordløn. Vidnet har ikke hørt noget om lønnen i forhold til at overholde sikkerheden. Vidnet snakkede ikke med alle de andre ansatte. Mange gange kørte de to-tre sammen i bilerne. De havde ikke megen kontakt med øvrige kollegaer. Vidnet skal ikke kunne sige, om det var sådan generelt."

Vidne 10 har som vidne forklaret, at:

"...

han ikke længere er ansat i T A/S. Han stoppede for lidt over en måned siden. Han har været ansat over flere gange. Vidnet har sammenlagt været ansat i to-tre år. Det er ikke meget, vidnet kan huske om Adresse B. Det er to år siden. Vidnet har haft 200 opgaver siden. Vidnet var ansat som stilladsmontør. Han mangler nu ét kursus fra at være uddannet. Så har han den toårige uddannelse. Vidnet startede på uddannelsen hos T A/S. Vidnet kan ikke huske, hvor mange kurser han havde i august 2019. Vidnet kan heller ikke huske den deciderede dato på, hvornår han var på Adresse B. Det var om sommeren. Vidnet kan godt huske, at de havde en sag i Byen R, hvor Arbejdstilsynet kom. Vidnet kan ikke huske hvorfor. De fik et straks påbud og skulle standse arbejdet. Som vidnet husker det, var det en bagatel, som Arbejdstilsynet sagde, de ikke ville gøre mere ud af. Det kan godt være, at det drejede sig om sikkerheden.

Vidnet havde for det meste en fast partner, han kørte ud med. Af og til kørte han ud med andre. De fik en adresse, et billede og nogle højder på opgaven. De fik at vide, at de skulle bruge hjælpemidler og værnemidler. Vidnet fik det at vide på kontoret om morgenen. I de fleste tilfælde var både vidnet og makkeren inde på kontoret. De var fire, der kunne tildele dem arbejdsopgaver. Vidnet kan ikke huske, hvem der var arbejdsleder på den konkrete opgave. Det var måske Vidne 7. Vidnet kan ikke huske, om både han og makkeren var inde på kontoret. Når de fik en ny opgave, fik de at vide, at de gældende sikkerhedsregler skulle overholdes. De havde jævnligt sikkerhedsmøder. De fik at vide, hvis der kom et ny opskydeligt rækværk. Det fik de at vide af ejerne af firmaet. Nogle gange fortalte ejerne det til alle, andre gange fik de det at vide indbyrdes. Det var firmaet, der fortalte dem det. De fik det at vide i forbindelse med ansættelse og på skolen. Når vidnet kørte ud på en konkret byggesag, fik han at vide, at de i alle sager skulle bygge efter forholdene. Det var det, de lærte. De fik det jævnligt at vide og opsummeret, så de ikke glemte det. Det var bare vidnet og kollegaen, der kørte ud. En gang imellem kunne Vidne 7 godt komme forbi pludseligt for at se, hvordan det gik. Ledelsen kom en gang imellem. Det var meget forskelligt hvor ofte. De ansatte kunne godt være ude for, at ledelsen kom to dage i træk. Firmaet var stort, og de var otte arbejdsgivere, så ledelsen skulle køre meget, hvis de skulle nå at være på et projekt flere gange dagligt. Arbejdsgiver tjekkede, hvor langt arbejdet var nået. Det skete af og til, at de talte om sikkerheden, når de kom. De overholdt altid sikkerheden. Vidnet kan ikke huske, hvad han lavede, da Arbejdstilsynet kom. Vidnet stod i en have, da Arbejdstilsynet kom gående. Vidnet var ikke oppe på stilladset. Han var bundmand. Vidnets makker var Vidne 11. Det var for det meste sådan, det var. Vidnet snakkede lidt med Arbejdstilsynet, fordi de ikke måtte arbejde videre den dag.

Foreholdt forhold 2, bilag 7, ”Rapport om grove overtrædelser”, dateret 9. august 2019, side 2:

”Spm. 5: Hvordan var det planlagt at arbejdet skulle udføres?

[Ved anvendelse af opskydelige rækværker]

Spm. 7: Var nødvendigt og lovligt udstyr udleveret og til stede på arbejdsstedet? Beskrives nærmere:

[Der var ikke opskydelige rækværker til stede på pladsen]”

forklarede vidnet, at det er korrekt.

Foreholdt samme bilag:

”Spm. 11: Har den ansatte fået oplyst hvordan det konkrete arbejde skulle udføres sikkert? [ja]

Spm. 12: Hvad vidste den ansatte om sikkerheden?

[Kender reglerne]”

forklarede vidnet, at det er korrekt.

Foreholdt samme bilag:

”Spm. 13: Hvornår har den ansatte senest fået instruktion i sikkerheden?

[Husker ikke]” 

forklarede vidnet, at han stadig ikke kan huske det.

Foreholdt samme bilag:

”Spm. 17: Er der ført tilsyn med arbejdet?

[ja]

Spm. 18: Hvordan er tilsynet udført?

[Konduktøren eller den daglige leder er der tit]” 

forklarede vidnet, at det er korrekt.

Foreholdt samme bilag:

”Spm. 19: Hvornår er der senest ført tilsyn?

[Inden for en uge]”

forklarede vidnet, at det passer meget godt.

Foreholdt samme bilag:

”Spm. 20: Hvornår er det konkrete arbejde påbegyndt?

[ca. en uge siden]”

forklarede vidnet, at så var det kun på den blok. Det var den sidste eller andensidste blok, de var nået til. Vidnet kan ikke huske, hvor længe de havde arbejdet på hele projektet. Det skal nok passe, at han har sagt sådan til Arbejdstilsynet.

Vidnet kan ikke huske, om der var opskydelige rækværker på pladsen. De plejede at have dem med, og de havde tidligere brugt dem på projektet. I nogle tilfælde lod de udstyret ligge på stedet. Det afhang af, hvor de arbejdede i forhold til tyveri. Vidnet kan ikke huske, om Vidne 11 var på stilladset, da Arbejdstilsynet kom, men han var topmand." 

Vidne 11 har som vidne forklaret, at:

"...

han arbejdede sammen med Vidne 10 på Adresse B. Vidnet kan ikke huske datoen. De skulle bygge stillads til tagarbejde på otte bygninger. De var i starten, da Arbejdstilsynet kom. Det var den første bygning, der skulle startes op på. Vidnet stod i en baghave, hvor det var besværligt at bygge. Vidne 10 var på første dæk. De skulle bruge opskydelige rækværker hjemmefra. De fik normalt at vide, hvad de skulle gøre, men det basale kendte de. Sikkerhedsmæssigt fik de at vide, at de skulle bruge opskydelige rækværker. Det var standard, når det var muligt. Vidnet vidste godt, hvordan de skulle sættes op, og han plejede at bruge dem. Han havde været i firmaet halvandet år dengang. Vidnet arbejdede med både indvendige og udvendige rækværker. Selen brugte man kun, når der ikke var mulighed for andre foranstaltninger. Det er rigtigt, at der ikke var et opskydeligt rækværk dengang. Vidnet og Vidne 10 følte ikke, at de havde tid til at bruge det. Det var deres egen fejl.

Forevist forhold 2, bilag 6, afgørelse af 12. august 2019, side 4, billede 1, forklarede vidnet, at det er dæk nummer to. Vidne 10 stod der, hvor den røde pil er. Vidnet stod på jorden. Arbejdstilsynet kom bagfra fra en sidevej. De fik at vide, at de ikke brugte opskydelige rækværker. De havde ingen forklaringer. De havde opskydelige rækværker på pladsen. Det havde været klogere at bruge dem. Normalt brugte de dem. Det er korrekt, at det var Vidne 7, der havde sagen. Hvis Vidne 7 havde set dem stå der uden rækværk, havde han grebet ind. Han førte tilsyn hver dag. Han kom også den dag, hvor Arbejdstilsynet havde været der. Den dag stod Vidne 7 på den modsatte side end der, hvor Arbejdstilsynet kiggede. Det var en blanding af dovenskab og det, at det var sidst på dagen, at de ikke satte de opskydelige rækværker op. De vidste begge, hvordan de brugte dem. De opskydelige rækværker var der.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han lige er kommet tilbage til firmaet. Han har sammenlagt været i firmaet tre et halvt – fire år. Han blev færdiguddannet sidste sommer. Han gik i gang med uddannelsen to år forinden. Vidnet havde systemstilladsuddannelsen længe forinden. Vidnet og Vidne 10 tog uddannelsen sammen, men Vidne 10 havde været i stilladsbranchen tre år før vidnet. Når de skulle ud på en opgave, fik de vist, hvor det var henne. De gik ind på kontoret. De fleste gange gik de begge ind på kontoret.

Det kunne ske, at den ene pakkede bilen imens. Konduktøren eller sagslederen, som han også blev kaldt, gav instruktionen. Det var Vidne 7, der var på den pågældende sag. Vidnet kan ikke huske, om både han og Vidne 10 var inde på kontoret. De fik at vide, hvor bredt stilladset skulle være, hvor højt, til hvad det skulle bruges, hvilken type stillads, det skulle være, og hvilke hjælpemidler de skulle anvende. De skulle altid have hjelm, sikkerhedssko og arbejdstøj på. De fik også at vide, om de skulle bruge alt fra trillebør til hejs. Sagslederen havde været ude og tjekke sagen først. De blev instrueret i, hvad de skulle bruge. De skulle altid bruge opskydelige rækværker, og hvis de ikke kunne det, så skulle de bruge sele. De vidste det, og de fik det at vide en gang, når de var nyansat samt efterfølgende. De skulle altid bruge rækværk. De fik ikke at vide hver gang, at de skulle tage hjelm på, for det vidste de godt selv. Vidnet selv ved, hvor der skulle bruges rækværk eller sele. Det var meget basalt, og det var nemt at finde ud af. Hvis sagslederne var med derude, fik de det også at vide. Da Vidne 7 kom og kiggede, var vidnet og Vidne 10 omme på den anden side, hvor de holdt pause.

Konduktøren holdt øje med, om de havde ramt de rigtige højder, og om det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Stilladset fik et grønt skilt, når det var godkendt. Vidnet og kollegaernes sikkerhed var også en del af tilsynet. Det var det, firmaet lagde mest vægt på. Den dag Arbejdstilsynet var der, kom sagslederen på tilsyn efterfølgende. Arbejdet gik i gang dagen før, og der havde Vidne 7 også været på tilsyn. Vidne 7 kom lidt efter, vidnet og Vidne 10 havde påbegyndt arbejdet. De talte selvfølgelig også om sikkerhed der. Det var grundlæggende. De valgte ikke at bruge opskydelige rækværker i baghaven, fordi de skulle bygge ind over et hegn. Der skulle være opskydelige rækværk ved to meters højde. Der var gener fra haverne over det hele. Der var ikke gener i tre meters højde. De besluttede ikke i fællesskab at undlade de opskydelige rækværker, de gjorde det bare ikke. Vidne 10 havde sele på, da han gik på stilladset. Det snakkede de også om, da Arbejdstilsynet var der. De havde ikke tidligere undladt at bruge værnemidler før. Vidne 10 og vidnet havde ikke været makkere særligt længe inden episoden." 

Vidne 1 har supplerende forklaret, at:

"...

instruktionen blev lavet i 2013 eller 2014. T A/S tog branchens udgave og byggede videre på den. Der foreligger en nyere udgave end det dokumenterede bilag. Alle medarbejdere fik instruktionen udleveret i forbindelse med instrueringen af en opgave." 

Vidne 12 har som vidne forklaret, at:

"...

han er udlært i T A/S, hvor han har været ansat over flere perioder. Han kan godt huske den dag, hvor han faldt ned og kom til skade. Det kan godt passe, at det var den 8. juli 2019. I den omgang havde vidnet været ansat i fire måneder. Han blev ansat første gang tilbage i 2015/2016. Han havde været ansat af tre-fire omgange. Vidnet blev udlært ved T A/S, så han havde i hvert fald været ansat i to år fra 2016 frem til 2018. Han var udlært i 2019. Han havde været på flere forskellige kursusforløb over de to år. Han havde afsluttet alle uddannelsesforløb ved T A/S. I 2019 blev han ansat cirka fire måneder før ulykken.

Den pågældende dag var vidnet i Byen R. Det kan godt passe, at det var på Adresse A. De var i gang med at bygge på de forskellige blokke. De havde gået på pladsen i noget tid. Da vidnet kom til skade, var det ikke første dag på det stilladsbyggeri. De havde været der flere dage før. Det tog typisk fire-fem dage at bygge stillads på en blok, men det afhang af bygningen. Den pågældende dag var de i gang med at bygge stilladset op. De mødte normalt fra klokken 06.00 til 14.00. Vidnet kan ikke sige, om de mødte en time før den pågældende dag. De var i hvert fald fire personer på pladsen. På blokkens side var det kun vidnet og Person S. Person S var ikke uddannet, men han havde 20 års erfaring med stilladser. Da ulykken skete, havde vidnet arbejdet med stilladser i hvert fald tre-fire år. I stilladsbranchen var de typisk to personer, der kørte sammen. I T A/S fik de en opgave, hvoraf der fremgik mål og lignende. De fik ikke en APV i T A/S, som man ellers gjorde i andre stilladsvirksomheder. APV’en var en arbejdspladsvurdering. I T A/S fik de bare tildelt en opgave, hvori der måske var en tegning af bygningen med længde og højde. Derefter kørte de selv ud som stilladsarbejdere og så, hvad der kunne lade sig gøre. De fik opgaven af konduktøren, mellemlederen, og vidnet mener, at det var Vidne 1 på den pågældende opgave. De havde fået nogle mål. Det var en tredje person ved navn Person H, der fik målene i første omgang. Vidnet startede på sagen sammen med Person H. De var gamle makkere. Da vidnet først fik sagen, kørte han med sin gamle makker Person H. Da ulykken skete, var det første dag på den sag, at han arbejdede med Person S. Typisk havde man én makker på en opgave, men vidnet skiftede makker i den pågældende situation, fordi Person H skulle noget andet. Når man fik tildelt en sag i stilladsbranchen, var det hovedsageligt ens egen sag. De havde en masse at lave på stedet, så de koordinerede det imellem sig. Vidne 7 gav opgaven til Person H. Vidnet var ikke til stede. De deltes om opgaverne, sådan så vidnet fx læssede bilen, imens makkeren fik opgaven. I nogle makkerpar var der altså en, der ordnede papirerne, imens den anden læssede bilen. Det var ikke fast, at de gik to ind for at få opgaven. Vidnet var nogle gange med inde og få tildelt opgaver, men i den pågældende sag var det alene Person H. Person H hentede vidnet tilbage til T A/S. Vidnet fik ikke nogen instruktion i sikkerhed. Vidnet kan ikke huske, om han snakkede med ledelsen, den dag han kørte ud til opgaven. Vidnet havde ikke snakket med nogen fra ledelsen om sikkerheden på stedet. Han ved ikke, om Person H havde snakket med ledelsen. Person H sagde ikke noget til vidnet. Person H og vidnet snakkede ikke om sikkerhed sammen.

Noget tid før vidnet faldt ned, kom sikkerhedsrepræsentanten Person Q forbi, og vidnet fik bestilt en sele, som han dog ikke nåede at få. Vidnet fik at vide af Person Q, at han skulle huske sele. Vidnet var ikke god til snorene. Det var et forfængelighedsspørgsmål. Derfor ville vidnet have en letvægtssele i stedet for en almindelig. Vidnet havde ingen sele inden da. Samtalen fandt sted, da vidnet kørte med Person H på en anden blok. Det var tre-fem uger før ulykken. Da vidnet kørte med Person H, var han bundmand, og han havde derfor ikke brug for sele. Da vidnet skiftede makker, skiftede han også position. Vidnet kan ikke huske, om han snakkede med Person H om, at han ikke havde nogen sele. Vidnet bestilte selen hos Person Q. Vidnet ved ikke, om Person Q var en del af ledelsen, eller om ledelsen vidste noget om den manglende sele. Person H startede sagen, men vidnet ved ikke, om han var inde på kontoret på dagen for ulykken. ”Grejet” var på stedet, fordi de var i gang med så mange blokke, så de skulle ikke pakke bilen. Vidnet kan ikke huske, om der var opskydelige rækværker på arbejdspladsen.

Vidnet mener, at de startede klokken 06.00 om morgenen før ulykken. Person S og vidnet overlappede hinanden, fordi de kendte hinanden. Vidnet kan ikke huske, hvem der var hvad den dag. Han kan heller ikke huske, hvad opgaven bestod i. Vidnet var oppe på stilladset, men det var Person S også. De var på stilladset samtidig. Vidnet faldt seks meter ned. Stilladset var fastgjort til husmuren. Der var mere end 30 cm mellem konsoldækket og muren på det pågældende stillads. Det kan godt passe, at der var 80 cm - 1 meter. De lavede en højde, så de ikke kunne falde mere end fire meter ned. Det var der ikke, der hvor vidnet faldt. Han faldt ned ved siden af. Vidnet satte låserammer op for at låse dækkene og bygge ovenpå. De skulle hjem, og det var det sidste, der skulle gøres. Klokken var omkring to eller halv tre. Vidnet vidste godt, hvordan han skulle forholde sig, når der var mere end 30 cm mellem rækværk og mur. Han skulle have klikket sig fast med sele eller lavet et opskydeligt rækværk. Det gjorde de ikke. Vidnet havde ikke fået udleveret en personlig sele. Han havde ikke haft sele på, på byggeriet tidligere, men det var fordi, han havde været bundmand.

Vidne 7 var ude at føre tilsyn. Det var hans sag, så det var hans opgave at tjekke, at forholdene var ordentlige. Vidne 7 var derude jævnligt. Det var han i hvert fald et par gange om ugen. Han førte tilsyn med hele sagen. Han snakkede med byggeledelsen om, hvordan forholdene skulle være i forhold til blandt andet sikkerheden. Vidnet kan ikke sige, om Vidne 7 var der samme dag som ulykken, men han var der ugen før. Det var ikke fast, hvornår tilsynene fandt sted. Vidnet startede arbejdet på blokken samme dag, som han faldt ned.

Vidnet brækkede bækkenet tre steder, forstuvede hoften og skulderen. Han var sygemeldt i 11-12 måneder efterfølgende. Vidnet var tilbage året efter, efter sommerferien. Han bruger nu sele, når han har den. Han havde nok slået sig alligevel. Han kan ikke huske, om der var tilsyn på bygningen den dag, fordi hans hoved fik en større rystetur.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at ikke alle sider på blokkene var ens. Vidnet var startet på byggesagen Adresse A et par måneder før. Den pågældende dag var de startet på blokken på dagen eller dagen før. De mødte primært på T A/S’ plads. Her stillede de deres privatbiler, og så kørte de til Byen R. Det var ikke konsekvent, men de skulle hente firmabiler, lastbiler og kraner samt tage udstyr med tilbage. Vidnet blev færdiguddannet året før ulykken. Sikkerhedskurset var det andet kursus på den uddannelse, de fik. Det er korrekt, at de gik på Adresse A i tre måneder uden at bruge opskydelige rækværker eller seler. Vidnet fik en sele i sin tidligere ansættelse hos T A/S, men han fik ikke en i de tre-fire måneder, han var kommet tilbage. Han vidste godt, at der primært skulle bruges kollektiv sikring. Det var forholdsvist nyt i branchen. Som han husker det, havde de det ikke på pladsen. Der gik tre-fem uger, fra han snakkede med Person Q om den manglende sele, til han faldt ned. Vidnet var bekendt med bygning, rækværker og seler i forbindelse med sin uddannelse. Han vidste godt, hvordan han brugte selen. Han gik ikke ind på kontoret og spurgte efter selen hver dag. Han ville altid vælge at bruge sele frem for kollektiv sikring. Han ville aldrig nogensinde bruge opskydelige rækværker. Han syntes, at det var spild af arbejde at sætte noget op, som alligevel skulle tages ned og ikke bruges til noget. Det var ikke fordi, det var ved at være fyraften den pågældende dag.

Foreholdt forhold 3, bilag 2, afhøringsrapport ”Forurettet”, dateret 15. oktober 2019, side 2:

”Adspurgt til tilsyn på pladsen, kunne afhørte ikke svare på dette, men han forklarede at arbejdsgiver, T A/S stiller sikkerhedsudstyr til rådighed ved behov. Afhørte tilføjede, at man ikke nødvendigvis skal bruge individuel sele, såfremt der er opstillet kollektiv sikring i form af eksempelvis hegn. Han tilføjede yderligere, at man normalt monterer hegn på ydersiden men ikke på indersiden, hvorfor et hegn ikke havde haft nogen betydning”

forklarede vidnet, at der var hegn, men der var ikke et opskydeligt rækværk. Vidnet var ikke tvunget til at lave indvendige hegn. Man kunne ikke sætte opskydelige rækværker op på indersiden. Det har vidnet aldrig hørt om. Det var derfor, de havde et ekstra konsoldæk.

Foreholdt samme rapport, samme side:

”Adspurgt til arbejdsgiverens instruktioner til medarbejderen, forklarede afhørte at de ikke modtager instruktion forud for hver enkelt opgave, men at de grundet deres uddannelse var bekendt med reglerne for udstyr og anvendelse af dette. De havde fået instruktioner om, at forholde sig til gældende regler og lovgivning”

forklarede vidnet, at de ikke havde rækværker på pladsen. Vidnet havde ikke meget med Vidne 8 at gøre.

Adspurgt supplerende af anklageren forklarede vidnet, at han tror, at han var på akkord. Det var han for det meste, men det var blandet. I T A/S var det meget forskelligt, om de var akkord- eller timelønnede. I andre firmaer var det primært delt op. Det billigste for virksomheden var ikke nødvendigvis det bedste. Vidnet ville vælge akkord. Det valgte de primært selv, men det afhang af sagerne. De havde ret til akkord men ikke til timeløn."

Vidne 1 har supplerende forklaret, at:

"...

det ikke er muligt, at vidnet Vidne 12 ikke havde fået udleveret seler. Firmaet udleverede dagligt seler til mange medarbejdere, og der er indført en elektronisk log over det. Det var ikke en mangelvare. I øjeblikket er selerne i arrestordre, men dengang kunne de få dem fra dag til dag. De handlede med et firma i Byen T, så de kunne bare køre hen og hente dem. Medarbejderne fik seler udleveret som en del af ansættelsen. Kunne de ikke passe selen, kunne de få en ny 24 timer. Vidne 12 var lille i det, så han kunne måske ikke passe selen, men der ville ikke gå op til fem uger, før han fik en.

Foreholdt bilag A, ”Sags Instruktion”, forklarede han, at det undrer ham meget, at Vidne 12 ikke har set den. De har 1.500 sager om året, og de laver i hvert fald en ved hver opstilling og hver nedtagning. De laver altså 3.000 om året. Han var selv nede på Adresse A. Det krævede meget logistik at føre en sag med 23 boligblokke, så der manglede ikke noget på pladsen. De opskydelige rækværker manglede heller ikke. De var en del af montagevejledningen fra producenten. Den var Vidne 12 også sat ind i. Det var samme stilladssystem, som de brugte på skolen. Det var derfor ikke bare et add-on. I producentens montagevejledning skulle man bruge opskydelige rækværker.

Adspurgt af anklageren forklarede han, at Vidne 8 og Person Q bestilte selerne. Person Q var en del af ledelsen. Han kunne også selv bestille seler. Det var meget sjældent, at folk bestilte nye seler. Der gik år imellem. Det ville ikke ligne Person Q at glemme at bestille selen. Boligblokkene var i store træk ens. Facaderne var ens. Nogle gange kunne de tage og pille en blok ned og sætte stilladset op på en blok, der var magen til. Udstyret lå på sagen og på bilerne ved den enkelte blok.

Firma I blev sat til at bygge stilladser for T A/S. Han ved kun, hvad han satte firmaet til. Han har ikke opfattelsen af, at det var et vikarbureau.

Vedrørende forhold 1, foreholdt forhold 1, bilag 6, afgørelse dateret 5.

august 2019, forklarede han, at han ikke kan huske påbuddet. Han tror, at de påklagede det, men han kan ikke huske det. Det er ikke alle, der forstår, hvad forskellen på indlejet og kontrakt er. Det havde Vidne 7 nok ikke forstået. Det kan være en fortalelse. Vidne 7 kendte ikke til de kontraktuelle forhold." 

T A/S er tidligere straffet ved bødeforlæg af 21. august 2018 efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1 og stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, med bødestraf kr. 100.000.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Retten lægger efter forklaringerne, herunder fra tilsynsførende Vidne 3, og sagens oplysninger i øvrigt til grund, at Ansat E arbejdede med nedtagning af et stillads på en måde, der ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet han arbejdede på stilladset i en højde af ca. 6 meter over terræn, uden at der var etableret effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning i form af opskydeligt rækværk, som var til stede på byggepladsen, hvorved der fremkaldtes fare for skade på hans liv og helbred.

Retten lægger endvidere efter forklaringerne og de fremlagte fakturaer til grund, at firmaet Firma I havde indgået aftale med T A/S om opsætning og nedtagning af 15 ud af 23 stilladser på byggepladsen, og at Ansat E var enten ansat eller medejer af Firma I. Efter forklaringerne fra Vidne 1, Vidne 7 og Vidne 8 lægges til grund, at Firma I arbejdede efter anvisninger og instrukser fra T A/S, som også leverede både stilladser og opskydeligt rækværk og førte tilsyn og kontrol med arbejdet. Herefter finder retten, at Ansat E må anses for udlejet til eller på anden måde stillet til rådighed for T A/S.

Der forelå således en overtrædelse af arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1, bekendtgørelse nr. 1989/2020 om bygge og anlægsarbejde § 37, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1234/2018 om arbejdets udførelse § 21, som anført i tiltalen.

Efter den generelt alvorlige fare, der er forbundet med at arbejde på et stillads ca. 6 meter over terræn, kan det ikke efter bevisførelsen, herunder forklaringen fra Vidne 9 og oplysningerne i Arbejdstilsynets rapport om grove overtrædelser, sammenholdt med, at der én måned tidligere, som anført i forhold 3, var sket en alvorlig ulykke på grund af manglende opskydeligt rækværk på samme byggeplads, lægges til grund, at der har været udført et tilstrækkeligt effektivt tilsyn med arbejdet. Der er derfor ikke grundlag for at fritage tiltalte for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.

På den baggrund findes T A/S skyldig.

Forhold 2

Retten lægger efter forklaringerne til grund, at Vidne 10 den 8. august 2019 var ansat ved T A/S.

Retten lægger efter de samstemmende forklaringer fra tilsynsførende Vidne 2 og Vidne 11 til grund, at det var Vidne 10, der arbejdede på stilladset. Retten lægger endvidere efter forklaringerne og sagens oplysninger i øvrigt til grund, at Vidne 10 på stilladset arbejdede med opstilling af tagstillads på en måde, der ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet han befandt sig på stilladset i en højde af ca. 3,15 meter over terræn, uden at der var opsat kollektive sikkerhedsforanstaltninger i form af opskydeligt rækværk, hvorved der fremkaldtes fare for skade på hans liv og helbred.

Der forelå således en overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1989/2020 om bygge og anlægsarbejde § 37, stk. 1, som anført i tiltalen.

Efter forklaringerne fra tilsynsførende Vidne 2 og til dels forklaringen fra Vidne 10 samt oplysningerne i Arbejdstilsynets rapport om grove overtrædelser lægger retten til grund, at der ikke var opskydelige rækværk på stedet. Det fremgår af Arbejdstilsynets rapport om grove overtrædelser, at der senest var ført tilsyn inden for en uge, og at ledelsesrepræsentanten udførte tilsyn ved at være på pladsen mindst ugentligt. Vidne 10 har forklaret, at det var meget forskelligt, hvor ofte ledelsen kom forbi, og at det passer meget godt, at der på dagen var udført tilsyn inden for en uge.  Henset hertil, og til at Arbejdstilsynet én uge tidligere havde konstateret manglende brug af kollektive sikkerhedsforanstaltninger på samme byggeplads, og at der én måned tidligere var sket en alvorlig ulykke på samme baggrund, som anført i forhold 3, finder retten, at der ikke har været udført et tilstrækkeligt effektivt tilsyn med arbejdet. Der findes herefter ikke grundlag for at fritage T A/S for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.

På den baggrund findes T A/S skyldig.

Forhold 3

Retten lægger efter forklaringerne, herunder fra de tilsynsførende Vidne 2 og Vidne 3 samt sagens oplysninger i øvrigt til grund, at Vidne 12 arbejdede med opsætning af et stillads på en måde, der ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet han arbejdede på stilladset i en højde af ca. 5 meter, hvor han var i færd med at modtage stilladsrammer på øverste stilladsdæk via en materialelift monteret på stilladset, uden at der var opsat kollektive sikkerhedsforanstaltninger i form af opskydeligt rækværk, herunder opskydeligt rækværk på stilladsdækkets inderside mod bygningens facade, hvorfor han faldt ned mellem stilladsdækket og bygningen og i faldet ramte to afstivere med alvorlig personskade til følge.

Der forelå således i det anførte omfang en overtrædelse af arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1989/2020 om bygge og anlægsarbejde § 37, stk. 1, som anført i tiltalen.

Efter de afgivne forklaringer fra tilsynsførende Vidne 3, Vidne 7 og Vidne 8 samt sagens oplysninger i øvrigt finder retten det ikke bevist, at T A/S ikke har opfyldt sin instruktions- og tilsynspligt, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3. Retten har endvidere lagt vægt på, at Vidne 12 på tidspunktet havde den fulde stilladsuddannelse og havde arbejdet med stilladser i 3-4 år.

På den baggrund frifindes T A/S.

Forhold 4

Retten lægger efter forklaringerne, herunder fra tilsynsførende Vidne 6 og sagens oplysninger i øvrigt til grund, at Vidne 5 arbejdede med opstilling af et systemstillads på en måde, der ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig, idet han arbejdede på 3. stilladsdæk i ca. 5,2 meters højde, mindre end 0,5 meter fra stilladsets gavlkant, ved den side af stilladset der vendte ind mod bygningskonstruktionen, hvor han var i færd med at forankre stilladset til bygningskonstruktionen, uden at der var etableret effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger, og uden at han anvendte faldsikringsudstyr på de steder på stilladset, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse ikke med rimelighed kunne anvendes på grund af arbejdets art og karakter, idet han skulle række ind til taglægter, som var i ca. 0,8 meters afstand fra stilladset, og montere stilladsdele på selve bygningskonstruktionen, hvorved der var fremkaldt fare for skade på hans liv og helbred.

Der forelå således en overtrædelse af arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1989/2020 om bygge og anlægsarbejde § 37, stk. 1, som anført i tiltalen.

Vidne 5 havde på tidspunktet for arbejdets udførelse været ansat i 2 måneder, og han havde ikke fået det 3 ugers systemstilladskursus. Han havde ingen erfaring med stilladsarbejde. Det lægges efter forklaringerne fra Vidne 5 og Vidne 4 til grund, at de den pågældende dag ikke havde opskydeligt rækværk med på byggepladsen, og at Vidne 1 ikke havde givet nogen specifik instruktion i forhold til, at Vidne 5 alene måtte arbejde som bundmand. Det lægges endvidere efter forklaringerne til grund, at der ikke blev udført tilsyn på byggepladsen i forbindelse med arbejdets opstart.

Herefter og henset til den generelt alvorlige fare, der er forbundet med at arbejde på et stillads i ca. 5 meters højde, kan det ikke lægges til grund, at instruktionen har været tilstrækkelig i forhold til den konkrete opgave, eller at der har været udført et effektivt tilsyn med arbejdet, idet retten bemærker, at det ved et sådant arbejde er nødvendigt at føre et skærpet tilsyn. Der er derfor ikke grundlag for at fritage T A/S for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.

T A/S findes derfor skyldig.

Forhold 5

Retten lægger efter forklaringerne, herunder fra tilsynsførende Vidne 2 og sagens oplysninger i øvrigt til grund, at Vidne 5, der nu havde fået systemstilladskurset, arbejdede med montering af søjler på et stillads under opbygning, der ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig, idet han udførte arbejdet fra et stilladsdæk i ca. 6 meters højde, tæt ved kanten på det 1,2 meter brede stilladsdæk, idet han var i færd med at isætte en søjle ved kanten på ydersiden af stilladsdækket, uden at der var opsat kollektive sikkerhedsforanstaltninger i form af opskydeligt rækværk, hvorved der fremkaldtes fare for skade på hans liv og helbred.

Der forelå således en overtrædelse af arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1989/2020 om bygge og anlægsarbejde § 37, stk. 1, som anført i tiltalen.

Efter forklaringen fra Vidne 2, Vidne 1, og Vidne 4, lægger retten til grund, at Vidne 4 og Vidne 5 var instrueret i, at de skulle bruge opskydeligt rækværk på både inder- og ydersiden, men at de havde valgt ikke at gøre det. Det lægges endvidere til grund, at Arbejdstilsynet ankom til byggepladsen umiddelbart efter arbejdets opstart.

Herefter finder retten det ikke bevist, at T A/S ikke har opfyldt sin instruktions- og tilsynspligt, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.

På den baggrund frifindes T A/S.

Straffen fastsættes, under hensyn til at der foreligger skærpende og særligt skærpende omstændigheder og til virksomhedens størrelse, til en bøde på 300.000 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 674/2020 om arbejdsmiljø med senere ændringer § 82, stk. 1, nr. l, jf. stk. 4, nr. l, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, alt jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1989/2020 om bygge og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1234/20 18 om arbejdets udførelse § 21.

Thi kendes for ret

T A/S skal betale en bøde på 300.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger. 

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Dom afsagt den 4. oktober 2023 af Østre Landsrets 6. afdeling nr. S-3074-21.

Anklagemyndigheden 

mod

T A/S

Dom afsagt af Retten i Næstved den 20. oktober 2021 er anket af T A/S med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

Supplerende oplysninger

Af udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 6. april 2020 fremgår, at T A/S havde 100-199 ansatte 3. kvartal 2019, 115 ansatte i oktober 2019, samt 96 ansatte i januar 2020.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Vidne 1 og vidnerne Vidne 11, Vidne 12, Vidne 5, Vidne 4, Vidne 6, Vidne 2 og Vidne 7. 

De i byretten af vidnerne Vidne 3, Vidne 10, Vidne 8 og Vidne 9 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Vidne 1 har på vegne af tiltalte supplerende forklaret blandt andet, at det i forhold 1 på det foreliggende grundlag ikke er muligt for ham at se på billedet, hvad der er foregået. Han kan derfor heller ikke udtale sig om, hvorvidt det ville have været tilstrækkeligt at anvende en sele i den pågældende situation, eller der skulle have været opsat opskydeligt rækværk. Selen skal kun anvendes, hvis det ikke er muligt at sikre ved hjælp af det opskydelige rækværk. Det var ikke ham, der havde givet den konkrete instruktion om sikkerhedsforanstaltninger til Ansat E, men han havde talt med ham. Han husker ikke, om han fik at vide, om Ansat E havde gennemført stilladsuddannelsen. Ansat E var ikke ansat i T A/S, men det var selskabet, der stod for instruktion og tilsyn på pladsen, også over for Ansat E. Der var tilsyn hver dag, når der var folk på pladsen, af enten ham selv eller en af de andre fire tilsynsførende i T A/S. Det må bero på en misforståelse, at Arbejdstilsynet har noteret, at de senest skulle have været på tilsyn den 30. juli eller også er forklaringen, at der ikke var noget mandskab på pladsen den 31. juli. I så fald har der heller ikke været tilsyn.

Ad forhold 2 har Vidne 1 supplerende forklaret blandt andet, at de pågældende medarbejdere havde fået instruktion af Vidne 7, inden de kørte hjemmefra. Han husker ikke, at han skulle have sagt til Arbejdstilsynet, at instruktionen blev givet fire dage før, og han ved ikke, om det var rigtigt. Han ved ikke, hvilken aftale Vidne 10 og Vidne 11 havde indgået om, hvem der skulle være henholdsvis top- og bundmand i relation til denne arbejdsopgave, men sædvanligvis var Vidne 11 topmand i deres team. Han erindrer ikke, hvor langt Vidne 11 var i stilladsuddannelsen, men både Vidne 11 og Vidne 10 havde gennemgået kurset om systemstilladser, og de kunne begge være topmænd. Hvis der er tale om en meget erfaren medarbejder og en lærling, er det helt givet, at det er den erfarne, der skal være topmand. Både han og Vidne 7 førte tilsyn på pladsen, og tilsynet blev gennemført hver dag. Nogle gange kan de dog komme på tilsyn, efter at arbejderne er taget fra pladsen. Der er ikke en særlig tilsynsindsats i forhold til lærlinge.

Ad forhold 3 har Vidne 1 supplerende forklaret blandt andet, at der skulle have været anvendt opskydeligt rækværk også på indersiden af stilladset. Det var også det, der var blevet instrueret om fra virksomhedens side. Det er det samme på alle stilladser, og det bliver der også undervist i på uddannelsen. De sikrer sig, at medarbejderne forstår instruktionen ved hver arbejdsopgave. Alle skal høre instruktionen, så det er ikke korrekt, at instruktionen kan blive givet alene over for den ene, mens den anden pakker bil. Både før og efter ulykken blev der ført tilsyn mindst én gang dagligt, og det var helt konsekvent. På Adresse A var der ofte tilsyn flere gange om dagen, fordi det var en stor arbejdsplads. Vidne 12 blev oprindeligt bortvist, fordi han kravlede udvendigt på et stillads i 16 meters højde.

Ad forhold 4 har Vidne 1 supplerende forklaret blandt andet, at Vidne 4 skulle lære den nye mand, hvordan man udfører en stilladsopgave lige fra pakning af bilen på virksomheden til opsætningen på arbejdspladsen, herunder de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Der er tale om både faglig instruktion og sikkerhedsoplæring, som dog ikke kan erstatte sikkerhedsinstruktionen fra virksomhedens side. Der er ikke en særlig uddannelse for "sidemands-oplæreren", men den pågældende får instruktion fra virksomheden. Efter hans opfattelse må en lærling, som ikke har gennemført stilladsuddannelsen, gerne forankre et stillads, hvis han er sikret, og det er også det, som sidemandsoplæreren bliver instrueret i. Efter episoden talte han i telefon med Vidne 4 og Vidne 5, og han skældte dem ud, fordi de ikke havde fulgt hans instruktion. Han overvejede, om de skulle afskediges, men han tænkte ikke på, om de skulle splittes ad. Vidne 5 og Vidne 4 kendte hinanden fra tidligere, og det havde ved ansættelsen af Vidne 4 været en betingelse for Vidne 4, at Vidne 5 og han arbejdede sammen. De gjorde ikke noget særligt i forhold til tilsynet, men førte som sædvanligt tilsyn hver dag. Han ved ikke, hvorfor Vidne 5 havde sele på uden line, men det er nok fordi, det er kendt, at arbejdet går hurtigere uden line.

Ad forhold 5 har Vidne 1 supplerende forklaret blandt andet, at Vidne 4 ikke fik instruktion om at holde særligt øje med Vidne 5 efter episoden i forhold 4. Der havde mellem forhold 4 og 5 været endnu en episode, hvor Vidne 5 ikke havde overholdt sikkerhedsinstruktionerne, og det var også derfor, at det var ham og ikke Vidne 4, der blev afskediget.

Vidne 1 har endvidere supplerende forklaret blandt andet, at han tror, at de ansatte ikke anvendte sikkerhedsudstyr, fordi 3F og Dansk Byggeri har besluttet, at stilladsarbejde er akkordarbejde. Sikkerhedsudstyret ligger på lageret og har også plads i et dertil indrettet rum på lastbilen. På de større pladser kan det også lægges på pladsen. Det er de ansattes opgave at sørge for, at sikkerhedsudstyret bliver transporteret hen til det relevante sted på byggepladsen. Det hænder, cirka én gang i kvartalet, at de opdager, at de ansatte ikke anvender det nødvendige sikkerhedsudstyr, og i så fald standser de arbejdet og beder dem hente sikkerhedsudstyret. De giver mange skriftlige advarsler i den anledning, men det hjælper ikke rigtigt. Man må ikke trække de ansatte i løn, hvis ikke de anvender sikkerhedsudstyret. Sagsinstruktionen taler de med medarbejderne om i relation til den enkelte byggeopgave, og den udfyldes og underskrives fra sag til sag. Medarbejderne får den både elektronisk og i en papirudgave. Der er i den elektroniske udgave henvist til vejledninger, herunder montagevejledninger.

Vidnet Vidne 11 har supplerende forklaret blandt andet, at han den 8. august 2019 var lærling; han manglede omkring 9 måneder af uddannelsen. Han og Vidne 10 fik instruktion om blandt andet sikkerhedsudstyr, hver gang de fik en ny opgave, men denne dag var tredje eller fjerde dag på byggepladsen, så de fik ikke instruktion denne dag. Han erindrer ikke specifikt, hvad de havde fået at vide ved opstarten af denne opgave. Han husker tydeligt opgaven, for det var en besværlig opgave at bygge stilladset op ad rækkehuse med mange haver og buske. De havde opskydeligt rækværk på pladsen, men det var besværligt at anvende og ville tage den dobbelte tid at bruge. Vidne 7 havde været på pladsen, før Arbejdstilsynet kom. De arbejdede på det tidspunkt på bagsiden af bygningerne, og han gik om til Vidne 7 og talte med ham om stilladset. Vidne 7 inspicerede ikke det stillads, de arbejdede på. I så fald havde Vidne 7 helt sikkert grebet ind, for han var en regelrytter. Han husker ikke, at der skulle have været mere end ét tilsyn den dag. Der var tale om et standardstillads. Vidne 10 havde sele på den pågældende dag, så han kunne klikke sig på stilladset, hvis han skulle højt op.

Vidnet Vidne 12 har supplerende forklaret blandt andet, at han faldt ned mellem bygningen og stilladset. Han ramte også nogle afstivere, som var fastgjort 2-3 meter nede mellem bygningen og stilladset. Han havde tidligere arbejdet på samme byggeplads

2-3 måneder med Person H, som typisk var den, der gik ind på kontoret for at få instruktion. De fik målene på bygningen, og så måtte de selv få felterne til at passe, men de havde ikke fået en APV eller sagsinstruktion med. Han kan ikke huske, at han nogensinde har fået en sagsinstruktion udleveret fra tiltalte. De er uddannet i stilladsarbejde, så de kender godt sikkerhedsinstruktionerne. Den pågældende dag arbejdede han med Vidne 7, som han tidligere har arbejdet med, fordi Person H skulle noget andet. Person S er en garvet stilladsarbejder, men har ingen uddannelse. Han tror ikke, at de fik nogen instruktion den pågældende dag, for de havde gået længe på pladsen på det tidspunkt. Der var ingen fra virksomheden, der havde opdaget, at de arbejdede uden sikring. Man vil altid vælge kollektiv sikring, hvis det er muligt, men det er det ikke på indersiden af stilladset, for så er der ikke plads til konsoldækkene, og derfor skulle han have brugt selen. Det er et individuelt valg, om man bruger kollektiv eller individuel sikring, selvom der ville være flere penge i det for ham at opsætte opskydeligt rækværk. Det er ikke en principsag for ham ikke at anvende opskydelige rækværk på indersiden, men for ham som fagmand giver det ikke mening.

Vidnet Vidne 5 har supplerende forklaret blandt andet, at han og Vidne 4 var makkere helt fra begyndelsen, og at det var meningen, at Vidne 4 skulle lære ham op. Han havde ikke talt med ledelsen om, hvad sidemandsoplæring indebar. Han var blevet ansat gennem sin stedfar, som kendte Vidne 4, så han talte ikke med andre i firmaet end Vidne 4. Det var altid Vidne 4, der talte med ledelsen om opgaven, mens han selv pakkede bilen, og på vej til arbejdsstedet kunne Vidne 4 fortælle ham om, hvad opgaven gik ud på.

Vedrørende forhold 4 har vidnet forklaret blandt andet, at der ikke var tilsyn fra arbejdsgiver hverken den 31. juli eller den 1. oktober 2019, hvor Arbejdstilsynet kom. Arbejdstilsynet ankom omkring middagstid. Det var altid Vidne 4, der var bundmand, og det havde været aftalen fra begyndelsen. Han ved ikke, om ledelsen var vidende herom. Efter den 1. oktober 2019 havde de altid opskydeligt rækværk med på bilen, men han husker ikke, om der skete andet i anledning af Arbejdstilsynets besøg. Han og Vidne 4 talte om, at det "var noget værre lort", og efterfølgende blev de bedre til at bruge sikkerhedsudstyr, herunder rækværk. Vidne 4 var dog meget hurtig og meget pengefikseret, så han var klar over, at Vidne 4 ville være blevet sur, hvis vidnet hver morgen havde insisteret på at anvende sikkerhedsudstyr. Han overvejede ikke at sige noget til ledelsen herom. Han vidste godt, at selen uden line ikke havde noget formål, og han havde kun selen på, fordi det så lidt smart ud. Han mener ikke, at ledelsen påtalte, at han havde arbejdet som topmand.

Vedrørende forhold 5 har vidnet forklaret blandt andet, at opgaven blev tildelt Vidne 4 på kontoret, mens vidnet pakkede bilen. Opgaven skulle have været færdig om fredagen, så det var en hasteopgave, der skulle udføres forud for deres egen opgave den pågældende dag. Han vidste godt, at det var forkert ikke at anvende opskydeligt rækværk eller line, men han havde ikke tid til at anvende sikkerhedsudstyr den pågældende morgen. Han går ud fra, at der var opskydeligt rækværk på bilen, men de anvendte det kun de steder, hvor der kom mange mennesker forbi, som ville kunne påtale det, hvis ikke de anvendte sikkerhedsudstyr. De anvendte det ikke af hensyn til deres egen sikkerhed.

Vidnet Vidne 4 har supplerende vedrørende forhold 4 forklaret blandt andet, at han som sidemandsoplærer skulle lære Vidne 5 at bygge stillads og overholde virksomhedens sikkerhedsinstrukser. Vidne 5 var en mand, som han havde skaffet ind i firmaet, og da han var den med mest erfaring, var det naturligt ham, der lærte Vidne 5 op. Den 1. oktober 2019 må Vidne 5 have klikket sig ud, for han havde sele på. Linerne hænger altid på selen. Der er tale om to seler på halvanden meter, der er fastgjort i ryggen. Der skulle have været opskydelige rækværker på gavlen, men de havde dem ikke med, og da Vidne 5 havde selen på, var det i orden, at han udførte arbejdet på stilladset. Opgaven blev sædvanligvis tildelt af arbejdslederen på kontoret med instruktion også om sikkerheden. I 9 ud af 10 tilfælde var Vidne 5 med inde på kontoret. De fik forevist billeder af den bygning, hvor stilladset skulle sættes op. Han erindrer ikke, om der efter episoden den 1. oktober 2019 blev talt om noget specielt vedrørende hans og Vidne 5s samarbejde. De skulle den pågældende dag forankre stilladset på bygningen, og han mener, at det derfor ikke var muligt at anvende opskydeligt rækværk. Han havde ikke bedt Vidne 5 om at tage selen på blot for syns skyld.

Vidnet har vedrørende forhold 5 forklaret blandt andet, at da Vidne 5 på det tidspunkt havde været på kursus, var det ikke meningen, at han hver morgen skulle minde Vidne 5 om sikkerhedsforskrifterne. Spørgsmålet om sidemandsoplæring var ikke noget, han drøftede med virksomheden. Arbejdstilsynet ankom hurtigt og havde formentlig ventet på dem i nærheden, inden de ankom til byggepladsen. Det er ikke rigtigt, at de havde nået at bygge en etage, inden Arbejdstilsynet kom. Han husker ikke, om der var tale om en akut opgave. Han erindrer ikke, hvor længe de skulle arbejde på denne opgave. Vidne 7 havde inde på kontoret instrueret dem begge om, hvad opgaven gik ud på. Det var vidnet, der stroppede bilen af på byggepladsen, og han var ved at finde det opskydelige rækværk frem, da han så, at Vidne 5 stod oppe på stilladset uden nogen form for sikkerhedsanordning. Vidne 1 havde instrueret om, at der skulle anvendes opskydeligt rækværk.

Vidnet Vidne 6 har supplerende forklaret blandt andet, at de kørte forbi pladsen om formiddagen på vej fra Byen U til Byen J. Forbuddet gik på, at der ikke var sikring ved gavlen, hvor der burde have været opsat opskydeligt rækværk. Det er ikke helt enkelt at afgøre, om man ind mod bygningen skulle bruge sele eller opskydeligt rækværk. Det er meget almindeligt, at stilladsarbejderne ikke med det samme forstår spørgsmål om instruktion i forhold til sikkerhed, men Vidne 4 kunne på hendes forskellige spørgsmål herom ikke forklare nærmere om sikkerhedsinstruktionerne. Hun så ikke den tegning, han henviste til. Hun spurgte til arbejdsgiverens tilsyn og fik det svar, at der hverken dagen før eller samme dag havde været tilsyn. Arbejdsgiveren sagde, at Vidne 5 havde gennemført systemstilladskurset, men kursusbeviset kunne ikke fremvises, og det blev heller ikke trods lovning herom efterfølgende fremsendt. Både Vidne 5 og Vidne 4 havde sagt, at Vidne 5 ikke havde gennemført noget kursus. Hun husker ikke navnet på den repræsentant for arbejdsgiveren, som hun talte med. Det er en fejl fra hendes side, når der i hendes rapport står, at arbejdet var påbegyndt den 2. oktober 2019.

Vidnet Vidne 2 har vedrørende forhold 2 supplerende forklaret blandt andet, at han ikke ved, om der foregik stilladsarbejde andre steder i bebyggelsen end på det konkrete rækkehus, som han havde observeret. Opskydelige rækværker burde have ligget sammen med de øvrige stilladsdele. Det var Vidne 10, der svarede på spørgsmål 7 i hans rapport om grove overtrædelser. Hvis han har skrevet i rapporten, at det både var arbejdsgiveren og den ansatte, der havde sagt, at der var foretaget tilsyn inden for den seneste uge, så er det sådan, det forholder sig. Da de ankom til stedet, så de en mand på stilladset, og han præsenterede sig efterfølgende som Vidne 10.

Vidnet har vedrørende forhold 3 forklaret blandt andet, at han som "to'er" ikke var sagsansvarlig på den pågældende opgave, men mere en slags sparringspartner. Når det står i rapporten, at der var opskydelige rækværker på pladsen, så kan man lægge til grund, at det var der, men han husker ikke, om han selv observerede dem på stedet.

Vidnet har vedrørende forhold 5 forklaret blandt andet, at han observerede, at der blev arbejdet på stilladset, da han kom til stedet, men de var nok påbegyndt arbejdet samme morgen. Han spurgte, hvordan arbejdet var planlagt, og han fik at vide af såvel arbejdsgiveren som de ansatte, at arbejdet var planlagt til at skulle ske under anvendelse af opskydelige rækværker, men de talte ikke om, hvordan instruktionen konkret var foregået.

Vidnet Vidne 7 har vedrørende forhold 1 supplerende forklaret blandt andet, at han gav instruktion til alle tre medarbejdere samtidig, herunder også til Ansat E, der således ikke kunne være i tvivl om, at han skulle anvende opskydelige rækværker både udvendigt og indvendigt ved såvel opsætning som nedtagning, medmindre der var en konkret anledning til at anvende sele. Instruksen vedrørende nedtagning blev givet den dag, stilladset blev taget ned. Han var på pladsen hver dag. Der kunne sagtens være flere tilsyn samme dag. Det sker sjældent, et par gange om året, at han tager folkene i ikke at anvende det foreskrevne sikkerhedsudstyr.

Vidnet har vedrørende forhold 2 supplerende forklaret blandt andet, at de opskydelige rækværker utvivlsomt var til stede på pladsen, og at det var det, der skulle anvendes det pågældende sted. Han har set det været anvendt på samme side af bygningen. Der var tale om opsætning af et helt almindeligt stillads. Han førte tilsyn hver dag, også den pågældende dag. Han erindrer ikke konkret, hvornår han var der den pågældende dag, men han blev kontaktet senere samme dag af Arbejdstilsynet. De to byggesager på Adresse A og Adresse B lå lige ved siden af hinanden, så han kunne ikke køre til det ene byggeri uden at køre forbi det andet. Han tjekkede hver gang hele byggeriet under sine tilsyn, herunder også sikringsforanstaltningerne. Den pågældende dag så han det stillads, der er på billedet, og det var i orden, og medarbejderne anvendte det udstyr, de skulle bruge. De skulle bygge hen over nogle hække, hvilket tager længere tid, men det gjorde ikke opsætningen af stilladset sværere.

Vidnet har vedrørende forhold 3 supplerende forklaret blandt andet, at det var ham, der gav Vidne 12 instruksen vedrørende byggeriet, og det skete samme morgen. Han talte specifikt med Vidne 12 om, at der skulle anvendes opskydelige rækværker. På tidspunktet for hans tilsyn var de på tredje højde, og han konstaterede, at Vidne 12 anvendte opskydeligt rækværk på den samme side, som han senere faldt ned fra. Det var opstillingen af stilladset på en anden side af bygningen, der i henhold til rapporten om grove overtrædelser ikke var påbegyndt.

Vidnet har vedrørende forhold 4 og 5 forklaret blandt andet, at han ikke har haft med de pågældende sager at gøre. Han har talt med Vidne 5, men ikke vedrørende nogen konkrete sager. Han ved ikke, om Vidne 5 har været med ved sagsinstruktionen på de pågældende sager.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte har i forhold 2-5 erkendt, at arbejdet ikke er udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men har bestridt, at der er grundlag for at pålægge tiltalte strafferetligt ansvar herfor.

For så vidt angår forhold 1 er det for landsretten ubestridt, at tiltalte har haft arbejdsgiveransvaret for Ansat E efter reglerne om indlejet arbejdskraft, men tiltalte har i dette forhold bestridt, dels at arbejdet ikke har været udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, dels at der i givet fald er grundlag for at pålægge tiltalte strafferetligt ansvar herfor.

Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at arbejdet i forhold 1 ikke har været udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Afgørende for, om tiltalte har pådraget sig et strafferetligt ansvar, jf. arbejdsmiljølovens § 86, eller om tiltalte er fri for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, er herefter i alle sagens forhold, om tiltalte som arbejdsgiver har opfyldt alle sine pligter efter lovens kapitel 4, herunder i særdeleshed om tiltalte har sin instruktions- og tilsynsforpligtelse.

Forhold 3

Sagens forhold 3 er tidsmæssigt det første af i alt fem forhold over en periode på ca. 6 ½ måned, hvor det fra Arbejdstilsynets side er konstateret, at arbejde i virksomheden ikke er udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er ikke fremlagt en sagsinstruktion/sags APV for projektet på Adresse A, eller i øvrigt for de projekter, som sagens forhold 2, og 4-5 angår. Det er således ingen skriftlig dokumentation for, hvilke konkrete sikkerhedsmæssige instruktioner der måtte være givet på de enkelte projekter.

Efter bevisførelsen, herunder i særdeleshed forklaringerne fra Vidne 5, Vidne 12 og til dels Vidne 10, Vidne 11 og Vidne 4, lægger landsretten til grund, at der ikke konsekvent fra virksomhedens side skete instruktion til samtlige ansatte vedrørende et konkret projekt, idet den ene af to i et makkerpar nogle gange pakkede bilen, mens den anden fik en opgave overleveret.

Efter bevisførelsen, herunder i særdeleshed forklaringerne fra Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11 og Vidne 12, samt de oplysninger, der fremgår af Arbejdstilsynets rapporter, lægger landsretten videre til grund, at arbejdsgivers tilsyn ikke altid foregik dagligt, eller at det i hvert fald ikke i alle tilfælde omfattede alt arbejde på pladsen eller altid tillige omfattede de sikkerhedsmæssige forhold, som arbejdet foregik under.

Herefter, og efter bevisførelsen vedrørende sagens forhold 3 i øvrigt, herunder i særdeleshed forklaringen fra Vidne 12 om, at han ikke havde talt med nogen fra ledelsen om sikkerhed, inden han startede på projektet på Adresse A, og at der ikke var nogen fra virksomheden, som opdagede, at de arbejdede uden sikring, finder landsretten, at tiltalte ikke har opfyldt sin instruktionsforpligtelse overfor Vidne 12 eller sin forpligtelse til at føre et tilstrækkeligt effektivt tilsyn med, at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Der tiltrædes herefter, at der ikke er grundlag for at fritage tiltalte for bødeansvar, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.

Tiltalte er derfor skyldig i sagens forhold 3.

Forhold 1

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltræder landsretten af de grunde, der er anført i dommen, og i øvrigt under hensyntagen til det under forhold 3 generelt anførte, at der ikke er grundlag for at fritage tiltalte for bødeansvar, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, og at tiltalte derfor er fundet skyldig i sagens forhold 1.

Forhold 2

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltræder landsretten af de grunde, der er anført i dommen, og i øvrigt under hensyntagen til det under forhold 3 generelt anførte, at der ikke er grundlag for at fritage tiltalte for bødeansvar, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, og at tiltalte derfor er fundet skyldig i sagens forhold 2, idet landsretten dog bemærker, at sagens forhold 2 rettelig vedrørte et stilladsbyggeri i etager på en anden adresse end sagens forhold 3.

Forhold 4

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltræder landsretten af de grunde, der er anført i

dommen, og i øvrigt under hensyntagen til det under forhold 3 generelt anførte, at der ikke er grundlag for at fritage tiltalte for bødeansvar, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, og at tiltalte derfor er fundet skyldig i sagens forhold 4.

Forhold 5

Det er ubestridt, at Vidne 5 og Vidne 4 fik opgaven om morgenen, og at der var tale om, at de skulle hæve et stillads, som andre havde bygget. Henset hertil, samt til det under forhold 4 passerede, som omhandlede samme to ansatte, finder landsretten, at tiltalte havde en skærpet forpligtelse til at sikre, at de ansatte havde modtaget fornøden sikkerhedsmæssig instruktion i forhold til den konkrete opgave, samt til at føre tilstrækkeligt tilsyn med arbejdets udførelse.

Efter bevisførelsen, herunder i særdeleshed Vidne 5s forklaring om ikke at have modtaget nogen konkret instruktion om sikkerhed fra tiltalte vedrørende den pågældende opgave, Vidne 5s og Vidne 2s forklaringer om, at arbejdet var påbegyndt, da Arbejdstilsynet kom, samt det under forhold 3 generelt anførte, finder landsretten, at tiltalte ikke har opfyldt sin instruktionsforpligtelse eller sin forpligtelse til at føre et tilstrækkeligt effektivt tilsyn med, at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Der er herefter ikke grundlag for at fritage tiltalte for bødeansvar, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.

Tiltalte er derfor skyldig i sagens forhold 5.

Sanktionen

Bødestraffen, som i tillæg til de af byretten citerede bestemmelser tillige fastsættes med henvisning til arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2, fastsættes af de af byretten anførte grunde, samt under hensyntagen til, at overtrædelsen i forhold 3 medførte en ulykke med alvorlig personskade til følge, til en bøde på 507.500 kr.

Thi kendes for ret

Byrettens dom i sagen mod T A/S ændres, således at T A/S straffes med en bøde på 507.500 kr.

T A/S skal betale sagens omkostninger for landsretten.