Østre Landsrets dom afsagt den 11. december 2024 af 8. afdeling i ankesag nr. S–2663–22
Et selskab var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38 og bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1 ved på en byggeplads at have været ansvarlig for at en ansat lærling under arbejdet stod på udhængsspærret ude ved kanten af en tagkonstruktion ca. 3,5 meter over bærende etageadskillelse, uden at være sikret mod gennemstyrtning, da han trådte ud på det ikke bærende undertag, hvorefter han gled og faldt ca. 3,5 m gennem tagkonstruktionen og ned på den underliggende etageadskillelse. Herved pådrog han sig en alvorlig personskade.
Byretten frifandt selskabet for overtrædelse af § 37, stk. 1 og henviste indledningsvist til, at arbejdet blev udført på et tag, og at det derfor var reglerne i § 38 og ikke § 37 i bygge-og anlægsbekendtgørelsen, der regulerede det omhandlede arbejde. Da tagets hældning var mellem 15 og 34 grader, og der var opstillet stillads ved tagfoden var bekendtgørelsen om § 38, stk. 1, nr. 2 ifølge byretten ikke overtrådt. Tiltalens formulering gav endvidere ikke grundlag for at henføre forholdet til denne bestemmelse. Endelig tilkendegav byretten - med henvisning til Østre Landsrets dom af 19. maj 2020 - at der ikke kunne ske domfældelse alene med henvisning til arbejdsmiljølovens § 38.
Landsretten idømte selskabet en bøde på 105.000kr. Ifølge retten var tiltalen med rette rejst for overtrædelse af byggeanlægsbekendtgørelsens § 37. Landsretten fandt, at arbejdsstedet - som alene var en spærkonstruktion, hvorpå man var ved at montere blødt (ikke bæredygtigt) undertag – var en konstruktion og ikke et tag. Landsretten henviste til, at dette fulgte af en naturlig forståelse af ordlyden af § 37 og § 38 i bygge- og anlægsbekendtgørelsen. Dette stemte tillige overens med såvel den tidligere som den nuværende ordlyd af definitionen af et tag i AT-vejledning 2.4.2 om ”Fald fra højden ved arbejde på tage”. Landsretten lagde efter bevisførelsen videre til grund, at der var sket en overtrædelse af § 37, da undertag og klemlister ikke blev monteret ved anvendelse af en sikkerhedsmæssigt forsvarlig metode, og at overtrædelsen kunne tilregnes den ledende svend på pladsen som i hvert fald uagtsom. I forhold til arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, fandt landsretten, at tiltalte ikke havde opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4 til at føre effektivt tilsyn med arbejdet og i den forbindelse sikre, at en sikkerhedsmæssigt korrekt metode til montering af underlag og klemlister blev anvendt. Landsretten henviste til forklaring afgivet af Arbejdstilsynets tilsynsførende, der ifm. tilsynet havde noteret, at klemlisterne på tre tagflader ikke var monteret korrekt, og at dette tydeligt kunne ses, samt til forklaringen fra den ledende svend på pladsen om, at den anvendte metode var blevet benyttet yderligere to gange tidligere under samme byggeri.
Dom afsagt den 18. august 2022
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Anklageskrift er modtaget den 9. maj 2022.
T A/S er tiltalt for overtrædelse af
arbejdsmiljølovens§ 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1989 af 9. december 2020 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, nu bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021, ved den 21. april 2021 på byggepladsen Adresse A, som arbejdsgiver at være ansvarlig for. at arbejdet med at udskifte tag ikke blev planlagt. tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. idet den ansatte, Vidne 1, under arbejdet stod med fødderne på udhængsspærret ude ved kanten af en tagkonstruktion ca. 3.50 meter over bærende etageadskillelse, uden at være sikret mod gennemstyrtning, da han trådte ud på det ikke bærende undertag, hvorefter han gled og faldt ca. 3.50 meter gennem tagkonstruktionen og ned på den underliggende etageadskillelse, hvorved han pådrog sig en alvorlig personskade.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Vidne 1 har som vidne forklaret. at han arbejdede som tømrerlærling ved tiltalte. Han startede ved Firma B i Byen C. Han var startet ved tiltalte tidligere på året i 2021. Han havde tidligere arbejdet med tagarbejde. Han havde ikke tidligere arbejdet med undertag fra Leverandør D. Han blev introduceret til arbejdet af Vidne 3. Han fik ikke forklaret, hvordan han skulle gore, men fulgte med i processen. I starten lagde de en bane undertag, så nogle klemmelister for hver en meter. De havde ikke fulgt proceduren den 23. april 2021. De lagde en hel bane undertag og gik på spærene. Det var Vidne 3, der besluttede det. Han sagde ikke noget. De andre følte sig trygge ved det, og det gjorde han også. Han faldt igennem ved kippen ved den sidste bane. De havde lagt den sidste bane en meter ud over taget. Han var ikke klar over, at det var en forkert metode. Det blæste, og han trådte forkert og gled på de glatte overflader. Han havde ikke lagt undertag på den måde tidligere. Han er stadig ansat i virksomheden. Han ved ikke, om de har ændret procedure for instruktion efterfølgende. Han brækkede ryggen tre steder og var sygemeldt i fire måneder. Han er udlært og svend nu. Han var der ikke fra pladsstart ved projektet. Han har ikke været på store opgaver siden. Han er tilknyttet serviceafdelingen ved virksomheden.
Arbejdet virkede meget ligetil, så han savnede ikke instruktion. Han var ikke utryg ved arbejdet inden uheldet. Han mener, at ulykken skete ca. 12.30. De skulle nå at blive færdige inden fyraften. Det gik hurtigere med arbejdet, fordi de snart havde fyraften. De skulle have dækket af med presenninger, hvis de ikke var færdige. Det var en fælles forståelse, at de ville forsøge at blive færdige. Han faldt forover. Foreholdt bilag 1.3. foto 9, har vidnet forklaret. at der manglede en bane undertag op mod kippen, og det var den vej, han faldt ned. Det var det stykke underlag, der på fotoet ses at gå udover taget, som blæste ind over. Han har en verserende sag vedrørende mèngrad og erhvervsevnetab.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han fortsat er ansat i virksomheden. Han havde været med på projektet fra start af. De var fire ansatte på stedet. Vidnet kan ikke huske, om der blev skiftet ud i de ansatte på pladsen. Han arbejdede på en anden tagflade den pågældende dag. Det var Vidne 3, som arbejdede på samme tagflade som Vidne 1. Der var ikke ændringer, fordi det var en ny leverandør af undertag. Han var instrueret af Vidne 4 tidligere og også på denne opgave. De blev instrueret i at lægge en bane, sætte klemmelister på og sætte lægter på, og så en ny bane, lister og lægter. Vidnet kan ikke huske, at det var Vidne 1’s første byggeplads. Det var ham og Vidne 3 der skulle instruere Vidne 1. Det havde vidnet også gjort. Det var sidemandsoplæring. Den fremgangsmåde, som det skal gøres på, er ligeså farlig, som den måde de valgte. De havde talt om, at det var lige farligt, men han kan ikke huske, hvornår. Vidnet mener, at det ikke nødvendigvis var lige den dag, at de valgte den fremgangsmåde. Han ved ikke, om Vidne 4 havde været på byggepladsen, hvor de havde brugt den fremgangsmåde. Det havde ingen betydning, at det var en fredag. Foreholdt bilag 1.17. foto 2, har vidnet forklaret, at det undertag var lagt på samme måde, som Vidne 3 og Vidne 1. Foreholdt bilag 1.17. foto 3, har vidnet forklaret, at det var Vidne 3 og Vidne 1, der gik og arbejdede på den del. Det var dem begge, der kom ind til Vidne 1. Han så ikke ulykken, men hørte, at han faldt. De arbejdede, indtil de var færdige. Der manglede også at blive sat klemmelister på. De gik over til at bruge den fremgangsmåde, fordi de mente, at det var ligeså sikker. Byggelederen er bekendt med deres fremgangsmåde nu og har sagt, at de ikke må. Han mener ikke, at byggelederen har givet dem lov.
Han blev udlært i 2017. Han har arbejdet med tagprojekter tidligere. Han har ikke tidligere følt sig utryg ved arbejdet. Han har aldrig fået en instruks, om at gøre det på den måde uden lægter. Vidnet kan ikke huske, at Vidne 4 har accepteret, at de gjorde det på en anden måde. Vidnet mener ikke, at det var på grund af, at det var weekend. Vidne 3 er holdleder. Det er en hurtigere metode, fordi man tager en arbejdsgang af gangen.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at han var leder på projektet. Han fik en instruktion af Vidne 4, da byggepladsen blev opstartet. Han fik instruktion i, hvordan de skulle lægge taget. Person E var også til stede ved instruktionen. Det skulle laves efter forskrifterne og vejledningerne. De startede med at følge instruktionen med at lægge en bane undertag, derefter klemmelister og lægter. De kom i en situation, hvor de skulle dække af og derved gå på lægterne alligevel. Hældningen var ikke så høj. De havde lavet ca. l /3 af taget, da de ændrede processen. De havde nok brugt metoden to gange tidligere. Vidnet turde ikke sige, om Vidne 4 havde set dem bruge metoden. Det var vidnet, som besluttede det. Vidnet har efterfølgende fået at vide, at de skal følge vejledningen, og det gør de nu. Vidnet mener ikke, at uheldet er en direkte følge af den proces, de havde valgt. Man kunne have faldet ned, selvom de havde fulgt vejledningen. Hullet over lægterne var der stadigvæk.
I starten fulgte de vejledningen og viste Vidne 1 det. Det tager ca. 2,5 time at lægge undertag på den måde, de gjorde det. Det var to gange i april, at de havde brugt metoden. Hvis de brugte den metode, så fik de lukket til fyraften og skulle ikke dække af. De var godt klar over, at de ikke kunne nå at blive færdig til kl. 13.30. Det er en nemmere arbejdsmetode, og de slap for at dække af med presenninger. Han havde ikke snakket med Vidne 4 om det. Vidnet kan ikke huske, hvornår Vidne 4 var på pladsen, men han mener, det var dagen før. De tilså Vidne 1 efter uheldet, hvor han gik ud fra taget og ud på stilladset. De ringede derefter til 112. Han mener, at de ringede indenfor 10 min. De kunne godt have nået det sidste inden fyraften. Foreholdt bilag 1.11. side 2, 3. afsnit, har vidnet forklaret, at han formentlig havde forklaret sådan. Det kan godt passe, at det var, fordi det var weekend. Han er ikke utryg ved arbejdet.
Det er blevet indskærpet overfor dem, at forskrifterne skal følges. Han har været der i 22 år som tømrer. Han har nok været sjakbajs i fem til syv år. Han har været med til at lægge mange tag. Hvis de skulle have lagt presenning på, skulle de også have gået på spærene eller lagt lægter på. De kunne godt falde på undertaget.
Vidne 4 har som vidne forklaret, at han var byggeleder og tilsynsførende på pladsen. Han havde instruktionsbeføjelse over medarbejderne. Person E, Person F og Person G og han planlagde arbejdet på de forskellige projekter med hensyn til, hvilke folk der skulle arbejde hvor. Det var ejerne og byggelederne. De beslutter i fællesskab, hvem der skal arbejde på de forskellige pladser. De var en 1/3 henne i projektet på byggepladsen. Der blev ændret i mandskabet, hvor en svend blev taget ud, og lærlingen Vidne 1 blev sat ind. Det var en ny leverandør af underlag. Det var et kendt undertag. Der var ikke ændret i montagevejledningen ved den nye leverandør. Medarbejderne blev instrueret ved opstart af projektet, og han instruerede Vidne 3. Vidnet gik ud fra, at Vidne 3 som sjakbajs instruerede de øvrige. Det er meningen, de skal lægge en bane underlag, så klemmelister og derefter lægter og så fremdeles. Foreholdt bilag 17, foto 2, har vidnet forklaret, at det tager en dag at udskifte underlaget. Ulykken skete i højre side lidt udenfor fotoet. Det er proceduren, at sjakbajsen skal give instruktionen videre. Vidnet fik at vide fra Vidne 3, at de havde besluttet at blive færdige inden arbejdstids ophør. Det var en fredag, og de sluttede kl. 13.30. Hvis de ikke blev færdige, så skulle de afdække med presenninger, som var tilstede på pladsen. Der var fuldt stillads, men ikke andre sikkerhedsforanstaltninger, for det er ikke muligt, når man lægger underlag. Da han var på byggepladsen dagen før, var de ved at demontere de gamle tagsten. De havde lagt underlag på andre tagflader. Han tilstræbte at komme på byggepladsen en til to gange om ugen.
Han er byggeleder og er uddannet tømrer og bygningskonstruktør. Han blev udlært i 2002, og har været ved virksomheden i 20 år - de sidste 11 år som byggeleder. Både virksomheden og han har erfaring med lignende projekter. Det havde de pågældende ansatte også. Vidne 1 var næsten lige blevet ansat ved dem, men var 3 års lærling. Vidnet mener, at han kun havde arbejdet på det projekt. De har ikke tidligere haft sager som den pågældende. Sikkerheden prioriteres meget højt og forskrifter skal følges. Han er tilgængelig på mobil hele tiden og kommer til stede. I starten bliver han ofte tilkaldt fire til fem gange om ugen og længere henne i projektet bliver det færre gange.
Han er bekendt med bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde. Tagets hældning var 25 grader. Tagfoden var ca. 2.5 meter. Der var kasseværn på stilladset som foreskrevet. Den korrekte procedure blev anvendt på projektet tidligere. Det kan også ses pa de fotos, de har taget under projektet. Foreholdt bilag 1.13, underbilag 1, viste det den korrekte metode som var brugt på projektet. Foreholdt bilag 1.3, foto 15, har vidnet forklaret, at det viser en færdig tagflade. Han havde set andre tagflader på projektet, hvor undertaget var lagt korrekt.
Han var ikke klar over, at de havde brugt den metode tidligere. De talte ikke om det den dag, men de tog det op mandag eller tirsdag. Tømrerne var på byggepladsen, da arbejdstilsynet kom på pladsen. Det var Vidne 3, som tog imod dem. Vidnet mener, at Vidne 3 kontaktede ham efter arbejdstilsynets besøg.
Vidnet mener, at man skal lede efter, at klemmelisterne ikke er skåret i en meters stykker. Han havde set, at de havde brugt den korrekte fremgangsmåde, hvorfor han ikke søgte efter andet.
Vidne 5, Arbejdstilsynet, har som vidne forklaret, at han undersøgte byggepladsen efter ulykken. Han var der om mandagen. Det var et uvarslet besøg, mener vidnet. Han mødte to svende på byggepladsen. Han kan ikke huske, hvornår han var på pladsen. Der var ikke umiddelbart ændret på uheldsstedet. Der var en blikkenslager på en anden tagflade, men han mener ikke, at der var nogen tømrer, der arbejdede på taget, da han kom. Han talte med Vidne 4 i telefonen. Han mødte Person H, Vidne 4 og Person I. Vidnet kan ikke decideret se, hvordan der var arbejdet på taget om fredagen, men det var ikke udført korrekt, medmindre der var fjernet udstyr. Han kunne se, at de andre tagflader også var udført efter den metode. Det kan ses udefra, at klemmelisterne ikke var skåret i en meters stykker, hvorfor de ikke var lagt løbende. Foreholdt bilag 1.3, foto 15, har vidnet forklaret, at det var tydeligt at se, at der var brugt en anden metode. Det burde kunne ses af byggelederen. Tømrerne bekræftede overfor ham, at de bare havde lagt banerne op, fordi det gik hurtigere. Det er korrekt, at man fortsat kan falde ud over undertaget ved den korrekte metode, men at det ikke burde være muligt, hvis man lagde tre lægter og sad på den nederste lægte. Der er andre metoder til at montere underlag, men det var den smarteste metode, der var valgt af arbejdsgiveren. Han fik at vide af svendene, at de var klar over, hvordan de skulle lægge undertaget, og det blev bekræftet af ledelsen. Der var derfor ikke grund til, at ledelsen skulle gøre mere. Vidnet kan ikke huske, hvad han præcist fik af svar fra Vidne 4. Vidnet undrede sig over, at Vidne 4 ikke havde set det, når han havde været der samme dag. Hvis Vidne 4 havde været der dagen før, burde han også have kunnet se det, for det var også lavet på den anden side. Det var i flere dage, at man kunne se det. Foreholdt bilag 1.3, foto 15, har vidnet forklaret, at samlingen kunne være under lægterne. Man kunne fortsat se, at det var den samme liste, hvis man kiggede efter det. Tilsyn er efter behov, så det kan være passende, at man er på byggepladsen en gang om ugen. Vidnet har været ved Arbejdstilsynet i otte år, og han kan ikke huske, at han har haft andre sager med virksomheden. Vidnets personlige holdning er, at det er en ganske udmærket virksomhed. Vidnet havde en oplevelse af, da han talte med svendene, at de var i tvivl om fremgangsmåden. Det var ikke hans oplevelse, at de havde fået en fast instruktion i, hvordan det skulle gøres. Vidnet fik oplyst, at byggelederen var der næsten hver dag. Det var rigtigt, at der var situationer, hvor man havde mindre end to lægter foran sig, fx. når der skulle lægges en ny bane undertag på. Vidnet kunne ikke sige, om byggelederen havde kunnet se det dagen før.
Der er enighed om, at arbejdet blev ud ført på et tag.
Det er derfor reglerne i §38 og ikke § 37, i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, der regulerer det omhandlende arbejde, jf. udtrykkeligt §37, stk. 1, 2. pkt.
§ 38 i ovenfor nævnte bekendtgørelse angiver, at der ved arbejde og færdsel på tage skal træffes kollektive sikkerhedsforanstaltninger alt efter tagets hældning.
Det er ubestridt, at taget havde en hældning mellem 15 og 34 grader, hvorfor det er omfattet af § 38, stk. 1, nr. 2, hvoraf fremgår, at der skal være anbragt stillads ved tagfoden, der med sikkerhed kan standse fald af personer.
Det lægges ubestridt til grund, at der var anbragt stillads ved tagfoden, som kunne standse fald af personer ned af taget.
Selvom tiltalen vedrører overtrædelse af (blandt andet) bekendtgørelsens § 37, stk. 1, kan forholdet henføres under § 38, såfremt gerningsindholdet i denne bestemmelse findes at være overtrådt, og det er indeholdt i tiltalens beskrivelse af det påståede strafbare forhold, jf. retsplejelovens § 917, stk. 1, jf. § 883, stk. 4, jf. stk. 3 og § 834, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 4.
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at bekendtgørelsens § 38, stk. 1, nr. 2, ikke er overtrådt, og at tiltalens formulering ikke giver grundlag for at henføre forholdet under den bestemmelse.
Tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1.
Det anses for godtgjort, at uheldet skete ved, at Vidne 1 faldt udover undertaget og ned på etageadskillelsen. Der er ikke ved beskrivelsen i tiltalen anført, at dette skete som følge at vejledningen om lægning af underlag ikke var fulgt.
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at tømrerne var bekendt med og instrueret i den rette lægning af undertag, og at de havde valgt ikke at følge instruksen.
Det er ikke bevist, at tiltalte var bekendt med eller burde være bekendt med, at tømrerne ikke fulgte instruksen.
Det forhold, at tømrerne ikke fulgte instruksen fra arbejdsgiveren om lægning af undertag, eller at der ikke blev benyttet den angivne metode, er ikke omfattet af bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde§ 37 eller § 38.
Retten finder herefter, at idet arbejdsmiljølovens § 38 ikke kan stå alene i henhold til Østre Landsrets dom af 19. maj 2020 gengivet i U.2020.2408, skal tiltalte frifindes.
Henset til sagens omstændigheder og karakter, finder retten, at tiltalte bør tilkendes sagsomkostninger til privat antaget forsvarer. Retten fastsætter sagsomkostningerne til 7.985 kr., som skal betales af statskassen.
Thi kendes for ret:
T A/S frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
RETTEN I ODENSE - 12. afdeling, den 18. august 2022
Dom afsagt den 11. december 2024 af Østre Landsrets 8. afdeling
Anklagemyndigheden mod
T A/S
Dom afsagt af Retten i Odense den 18. august 2022 er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den for byretten rejste tiltale.
T A/S har påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4 og tilsynsførende Vidne 5.
Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at da han begyndte at arbejde på byggepladsen, var noget af arbejdet allerede lavet. Han havde på ulykkestidspunktet arbejdet der et par uger. Han kan ikke huske, hvor mange tagflader de skulle lave, men det var et stort projekt.
På ulykkestidspunktet slog de de enkelte undertagsbaner på, mens de gik på spærene, hvor den forrige bane var lagt. Det var første gang under tagprojektet, at de brugte denne metode. Han blev sidemandsoplært af Vidne 3, der var i nærheden, da ulykken skete.
Hans sag vedrørende méngrad er afsluttet. Han har en méngrad på 10 % med kroniske smerter og bevægelsesindskrænkning. Han er i dag ansat i en ny virksomhed.
Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at han stadig er ansat som tømrer i det tiltalte selskab. Det var først op ad dagen, at de besluttede at montere undertag ved at gå på spærene. De havde også to gange tidligere i løbet af tagprojektet brugt den metode, når de op ad dagen havde fundet ud af, at de ikke inden fyraften kunne nå at blive færdige med at montere undertag på det felt, som de havde åbnet. De åbner kun felter på ca. ti meter i bredden på store tagflader. Han kan ikke huske, hvornår de to tidligere gange var, men han mener, at Vidne 1 var med.
Et ti meters segment tager 2,5 time at færdiggøre ved brug af metoden med at gå på spærene. Man brugte den metode for mange år siden, inden den nye vejledning blev lavet. Der er nogen, der mener, at der er større risiko ved den gamle metode. Han mener dog selv, at der er risiko ved begge metoder, men han ved godt, at man skal rette sig efter vejledningen.
Vidne 4 havde ikke godkendt brugen af den gamle metode, og de havde heller ikke talt om det. De havde derimod talt om at bruge metermetoden, som de også begyndte med. Da de tidligere under tagprojektet brugte den gamle metode, gjorde han heller ikke Vidne 4 opmærksom derpå, og han tror ikke, at Vidne 4 lagde mærke til det. De monterer klemlister i de længder, som de har, hvilket kan være i længder af 1 meter eller 3.9 meter.
De skulle skifte hele taget og tog det i etaper på 7 til 10 meter. Hele tagprojektet tog nok et halvt år. På ulykkestidspunktet havde de lavet ca. en tredjedel. På den modsatte side af taget i forhold til, hvor uheldet skete, var de blevet færdige. Deromme begyndte Vidne 1, da han kom med i projektet.
Når en lærling er med på en opgave, er han med om morgenen, og han fortælles løbende gennem dagen af svendene, hvad han skal gøre. Det var særligt vidnet, der havde til opgave at instruere Vidne 1, og de arbejdede inden for ti meter fra hinanden. Vidne 1 hjalp til og blev instrueret.
Det var Person H og vidnet, der talte om at bruge den gamle og hurtigere metode. Der var ingen, der gav udtryk for betænkelighed derved. Hvis undertaget er lagt ud, og man glider på taget, vil man glide ned ad undertaget, men man vil ikke falde igennem. Man kan således i den situation godt falde uden at falde igennem taget. Man går ved brug af den gamle metode på spærene. Man kan godt træde på udlagt undertag, men man kan ikke gå på det, da det vil være som at gå i en vandseng.
Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at det tager en dag at udskifte en sektion på 10 meter ved brug af den korrekte metode. På ulykkestidspunktet var han på byggepladsen et par gange om ugen.
I begyndelsen af et projekt vil han oftest komme på byggepladsen tre til fire gange om ugen. Når principperne for et projekt er blevet fastlagt, kommer han mindre hyppigt. Når han er til stede på en byggeplads, kigger han på færdigt arbejde for at se, om der er noget, der indikerer, at arbejdet ikke er udført korrekt. Det kan f.eks. være, om et undertag er lagt den rigtige vej.
Hvis man leder efter det, kan man se, om klemlisterne er i rette længde. Hvis man står på stilladset, kan man kun se de nærmeste klemlister, hvis de ikke er samlet under lægterne. Hvis den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet har kigget efter det, har han kunnet se det. Vidne 2 fortalte ham ikke om den anvendte metode.
Lærlingen blev brugt til arbejdet, fordi det er en god læreproces at arbejde på et tag. Arbejdet blev endvidere udført for et almennyttigt boligselskab, og det stod i aftalen med selskabet, at der skulle bruges lærlinge i et vist omfang. Det var gode og erfarne svende, der var på byggepladsen, hvilket har stor betydning i forhold til oplæring af lærlinge.
De valgte undertaget fra Leverandør D på grund af garantiforhold, og da det var mere skridsikkert. Det er et dyrt produkt. De fleste andre undertage er med plastikoverflade og meget glatte. Undertaget blev lagt vandret, hvilket han kunne se ved sin kontrol.
Til fotografier taget af det tiltalte selskab henholdsvis den 28. marts 2021 og den 16. april 2021 har han forklaret, at man her kan se, at metermetoden er blevet brugt. Han husker ikke, hvem der tog fotografierne, men de var en del af deres KS-materiale, og de gav ham anledning til at tro, at forskrifterne blev fulgt. Han er ikke i tvivl om, at fotografierne blev taget på de anførte datoer.
Før ulykken havde han ingen mistanke om, at den foreskrevne procedure ikke blev fulgt. Hvis han havde vidst, at det ikke var tilfældet, ville han have indskærpet, at den skulle følges.
Til fotografi taget af politiet den 23. april 2021 af færdigt tag inden pålægning af tagsten har han forklaret, at her er man klar til at lægge tagbeklædning. Det var dette syn, der mødte ham, og undertaget ligger her korrekt parallelt med lægterne. Der er ikke ud fra billedet noget, der antyder, at noget kunne være gjort anderledes.
Han var på byggepladsen dagen inden ulykken og på selve dagen, efter at ulykken var sket. Han kom igen, efter at Arbejdstilsynet havde været der om mandagen.
Til fotografi taget af Arbejdstilsynet af de to tagkonstruktioner, hvor der pågik udlægning af underlag, da ulykken indtraf, har han forklaret, at undertaget her ligger vandret, og at klemlisterne ser ud til at være to meter lange.
Tilsynsførende Vidne 5 har supplerende forklaret blandt andet, at han har en meget bred baggrund. Han er uddannet bygningskonstruktør og har tidligere arbejdet som byggeleder i over et år.
Da han var på tilsyn på byggepladsen, kunne man tydeligt se, at klemlisterne ikke var lagt korrekt, men man skal selvfølgelig være opmærksom på, hvad man kigger efter. Tømrerne har derfor måttet arbejde i strid med forskrifterne for oplægning af undertag. Hvis man er opmærksom på det, kan man også se det fra jorden. Hvis der er aftalt en bestemt arbejdsmetode, skal man sikre, at arbejdet er blevet udført, som det sikkerhedsmæssigt er blevet aftalt. Man kan også se, om klemlisterne er blevet lagt korrekt, når lægterne er blevet lagt på, men man skal selvfølgelig være opmærksom på det. Måske har man ikke haft fokus på det, da der er mange ting at kontrollere og være opmærksom på, men man burde have set det.
Den tilsynsførendes bemærkninger i slutningen af Arbejdstilsynets rapport om grove overtrædelser af 28. april 2021 er skrevet af ham. Der var på tidspunktet før tilsynsbesøget på tagfladen, hvor ulykken skete, og på to andre tagflader lagt lægter, men ingen sten. Der var på alle tre tagflader gennemgående klemlister. Det tiltalte selskab oplyste, hvordan det var planlagt at lægge taget, og derfor burde klemlisterne kun være af en meters længde. Man kunne tydeligt se, at klemlisterne hver især var i et stykke træ og ikke i flere. Det ville de fleste tømrere kunne se på afstand med det blotte øje. Han kunne i hvert fald selv se det.
Til fotografi taget af det tiltalte selskab henholdsvis den 28. marts 2021 og den 16. april 2021 har han forklaret, at her ser det ud til, at man har gjort det på den rette måde.
Til fotografi taget af politiet den 23. april 2021 af færdigt tag inden pålægning af tagsten har han forklaret, at fotografiet er taget fra stilladset. Her kan man ikke umiddelbart se, at der skulle være brugt en forkert fremgangsmåde. Fotografiet er nok illustrativt for, hvordan man ser taget fra stilladset.
Han husker ikke, hvad der gjorde, at hans indtryk var, at svendene var usikre på fremgangsmåden, men der blev talt om flere ting, herunder hvorfor de havde lagt undertaget ved at gå på spærene, og at undertaget var sikret mod gennemstyrtning. Han er uenig med Vidne 3 i, at man blot ville glide ned ad taget, hvis man trådte forkert. Uden lægter er der en meter mellem spærene og dermed huller, og så er der kun et løst underlag.
Han går ud fra, at han har fået oplyst, at byggelederen havde været der næsten hver dag. Han har i øvrigt ingen grund til at betvivle, hvad Vidne 4 har sagt. Hans oplysninger kommer fra ledelsen og de ansatte.
Af Arbejdstilsynets ankeindstilling af 24. august 2022 fremgår blandt andet følgende:
”…
Arbejdstilsynet indstiller herved, at dommen ankes med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den rejste tiltale og bødestraf.
Indstillingen om anke baserer sig på følgende synspunkter:
Sagsresume:
Sagen drejer sig om en arbejdsulykke den 21. april 2021, hvor en tømrerlærling under arbejdet med montage af ikke bæredygtigt undertag på en spærkonstruktion styrtede ned gennem et hul i konstruktionen og ind i bygningen. Han brækkede ryggen tre steder.
Ved Arbejdstilsynets ulykkesundersøgelse den 26. april 2021, blev det konstateret, at virksomheden på ulykkestidspunktet havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om sikring mod gennemstyrtning ved arbejde på en spærkonstruktion jf. bestemmelsen i bygge- og anlægsbekendtgørelsen § 37, stk. 1.
Arbejdstilsynet indstillede den 15. juni 2021 til Fyns Politi, at der rejstes tiltale mod selskabet med påstand om bødestraf på 105.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og bygge- og anlægsbekendtgørelsen § 37, stk. 1.
Byrettens vurdering:
Ad bygge- og anlægsbekendtgørelsen § 37. stk. 1:
Ifølge byrettens præmisser var der enighed om, at arbejdet blev udført på et tag, og at det derfor er reglerne i bygge- og anlægsbekendtgørelsen § 38, der regulerer det omhandlede arbejde.
Retten fastslår herefter - ud fra hældningen på taget på mellem 15 og 34 grader
- at det er reglen i § 38, stk. 1, nr. 2, der er relevant.
Retten vurderer i forlængelse heraf, dels at reglen i § 38, stk. 1, nr. 2, ikke er overtrådt, dels at tiltalens formulering ikke giver grundlag for at henføre forholdet under den bestemmelse.
Virksomheden frifindes derfor for overtrædelse af bygge- og anlægsbekendtgørelsen § 37, stk. 1.
Ad arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1:
Retten finder desuden ikke, at arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 kan stå alene og at virksomheden herefter skal frifindes.
Arbejdstilsynets bemærkninger til dommens præmisser og begrundelse for indstilling om anke
Vedr. pkt. a)
Den retlige subsumption i forhold til bestemmelsen i bygge- og anlægsbekendtgørelsens § 37, stk. 1
Arbejdstilsynet er ikke enig i rettens vurdering af, at forholdet ikke er omfattet af § 37, stk. 1, i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde.
Der er rejst tiltale for overtrædelse af § 37, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde (nu bkg.nr. 2107 af 24. november 2021), hvorefter der ved arbejde og færdsel i og på bygninger og konstruktioner ... samt i øvrigt hvor der er risiko for nedstyrtning eller gennemstyrtning, skal etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, der effektivt sikrer mod nedstyrtning eller gennemstyrtning.
Det er Arbejdstilsynets vurdering og praksis, at arbejde og færdsel udført på en spærkonstruktion som den i sagen omhandlede, er omfattet af § 37, stk. 1, da der er tale om en konstruktion, jf. § 37, og ikke et tag.
Arbejdstilsynets fortolkning og praksis fremgår af Arbejdstilsynets ” AT-vejledning 2.4.2 om fald fra højden ved arbejde på tage.”· Ifølge vejledningen forstås ved ”tag” tagbeklædning og bæredygtigt underlag for tagbeklædning, herunder fx lægter, brædde- og pladeundertag på bygninger. Konstruktioner, der bærer et tag, fx spær og bjælker, er ikke et tag.
Arbejdet og ulykken skete ved fald fra en konstruktion, hvor der endnu ikke var opsat lægter, ligesom der ikke var opsat brædde- eller pladeundertag. Der var således tale om arbejde og færdsel på en konstruktion, der på ulykkestidspunktet ikke udgjorde et tag i § 38's forstand.
AT-vejledningen blev ændret den 7. februar 2022, og ændringen indebærer bl.a. en mindre præcisering af, at "et tag" forudsætter et "bæredygtigt' underlag. Den tidligere formulering lød: ''Ved tag forstås i denne vejledning tagbeklædning og underlag for tagbeklædning, herunder fx lægter, samt brædde- og pladeundertag". Også den tidligere definition af et tag - som var gældende på ulykkestidspunktet - understøtter, at det konkrete arbejde skal vurderes med udgangspunkt i bygge- og anlægsbekendtgørelsens § 37.
Det fremgår endvidere af vejledningen, at konstruktioner, der bærer et tag, fx spær og bjælker er omfattet af § 37, og at der henvises til ”AT-vejledning 2.4.1 om fald fra højden på byggepladser" herom.
Arbejdstilsynet finder, at dommen på dette punkt må anses for principiel, idet den tager stilling til rækkevidden af § 37 og§ 38 i bygge- og anlægsbekendtgørelsen.
Da dommen går imod Arbejdstilsynets praksis på området, vil det være af principiel betydning at få landsrettens stillingtagen til, hvorvidt forholdet er omfattet af bekendtgørelsens § 37 eller § 38, da det er af afgørende betydning for Arbejdstilsynets fremtidige praksis på området.
Vedr. pkt. b)
Subsidiært kan forholdet henføres under § 38, stk. 6, i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, og at dette kan ske inden for indholdet af den rejste tiltale.
Såfremt det måtte blive lagt til grund, at forholdet ikke kan henføres under§ 37, stk. I, kan forholdet henføres under § 38, stk. 6.
Der indstilles til anke af dommen, da Arbejdstilsynet ikke er enig med retten i, at situationen i givet fald skal vurderes efter § 38, stk. 1, nr. 2, om nedstyrtning ved tagfoden.
Arbejdstilsynet finder, at situationen er omfattet af § 38, stk. 6, såfremt man måtte anse forholdet som arbejde og færdsel på et tag.
Der er tale om en åbning, hvor der er risiko for nedstyrtning og/eller et undertag, hvor der er risiko for gennemstyrtning, og hvor den ansatte ikke var sikret mod gennemstyrtning.
…
Det bemærkes afslutningsvist, at Østre Landsrets dom af 19. maj 2020 (U2020.2408) ikke vedrører en fuldt sammenlignelig situation, og dommen kan derfor ikke anvendes som støtte for frifindelse i denne sag.
Vedr. pkt. c)
Supplerende bemærkninger om anvendelse af reglen i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, om arbejdsgivers begrænsede ansvar
…
Den kollektive sikring mod nedstyrtning kunne have været etableret ved, at de ansatte havde opsat en meter underlag ad gangen, efterfulgt af en meter klemlister ("afstandslister') og lægter på tværs af den opsatte bane underlag. Lægterne ville herefter kunne tjene som sikring med nedstyrtning/gennemstyrtning ind i bygningen.
En sådan fremgangsmåde ville have været i overensstemmelse med almindelig praksis for denne type arbejde, ligesom virksomheden oplyste, at det også var den måde arbejdet var planlagt og burde have været udført på. Der henvises i den forbindelse til BFA/BAR-vejledningen om "Fakta om oplægning af undertag - banevarer'' https://bfa-ba.dk/wp-content/uploads/2018/10/undertag-banevarer-print.pdf
…
Samlet set skal Arbejdstilsynet indstille, at sagen indbringes for landsretten med påstand om domfældelse efter anklageskriftet.
…”
Af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og § 39, stk. 1, fremgår blandt andet følgende:
"§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
…
§ 39. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om
1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå nedstyrtning
…”
I medfør af arbejdsmiljølovens § 39, stk, 1, er der i kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 1989 af 9. december 2020 om bygge- og anlægsarbejde (med senere ændringer) fastsat bestemmelser om de krav, der skal være opfyldt i forhold til "Risiko for nedstyrtning, nedskridning og fald m.v.'' Af bekendtgørelsens §§ 37 og 38 fremgår således blandt andet:
"Sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning
§ 37. Ved arbejde og færdsel i og på bygninger og konstruktioner m.v., på arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje o.l. samt i øvrigt, hvor der er risiko for nedstyrtning eller gennemstyrtning, skal der, hvor det er nødvendigt af hensyn til de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger. f.eks. rækværk. skærme eller net, der effektivt sikrer mod nedstyrtning eller gennemstyrtning. Ved arbejde og færdsel på tage skal der træffes sikkerhedsforanstaltninger som angivet i § 38.
…
Sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning ved arbejde og færdsel på tage
§ 38. Ved arbejde og færdsel på tage, skal der alt efter tagets hældning træffes følgende kollektive sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning fra tagkant og tagfod:
…
2) Taghældning på 15° eller derover: Hvis tagfoden er mere end 2 meter over det omgivende underlag, og der under arbejdets udførelse vil forekomme arbejde eller færdsel i en højde af 5 meter eller derover, skal der, inden arbejdet påbegyndes, ved tagfoden anbringes stillads, skærm, net eller lign., der med sikkerhed kan standse fald af personer.
…
Stk. 4. Ved gavle skal der langs tagkanten opsættes rækværk eller anden lige så effektiv kollektiv sikkerhedsforanstaltning mod nedstyrtning, hvis
1) der arbejdes eller sker færdsel på tage med en hældning på l 5° eller derover,
2) arbejdet eller færdslen sker mindre end 2 meter fra gavlkanten, og
3) den lodrette afstand fra det sted ved gavlkanten, hvor der arbejdes eller sker færdsel, overstiger 2 meter til det omgivende underlag.
…
Stk. 6. Ved åbninger i tage, hvor der er risiko for nedstyrtning, og ved tagbeklædning og underlag, hvor der er risiko for gennemstyrtning, skal der etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, der effektivt sikrer mod disse risici.
…”
Arbejdstilsynet har i tilknytning til bekendtgørelsen om bygge og anlægsarbejde i marts 2014 udgivet dels AT-vejledning 2.4.1 om ''Fald fra højden pa byggepladser", dels AT-vejledning 2.4.2 om "Fald fra højden ved arbejde på tage". AT-vejledning 2.4.2 blev ændret pr. 8. februar 2022.
Af den AT-vejledning 2.4.2 om "Fald fra højden ved arbejde på tage”, der var gældende den 23. april 2021, fremgår blandt andet følgende:
”…
Ved tag forstås i denne vejledning tagbeklædning og underlag for tagbeklædning, herunder fx lægter, samt brædde- og pladeunderlag. Konstruktioner, der bærer et tag som fx spær og bjælker, er ikke omfattet af vejledningen.
…”
Af den pr. 8. februar 2022 ændrede AT-vejledning 2.4.2 fremgår blandt andet følgende:
”…
Ved tag forstås i denne vejledning tagbeklædning og bæredygtigt underlag for tagbeklædning, herunder fx lægter, brædde- og pladeunderlag på bygninger,
….
Konstruktioner og tekniske hjælpemidler, der ikke er omfattet af denne vejledning:
· Konstruktioner der bærer et tag, fx spær og bjælker
….”
Tag eller konstruktion
Der er i sagen rejst tiltale for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82. stk. 1. nr. 1, jf. stk.
2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1989 af 9. december 2020 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, nu bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021.
Tiltalte har påstået sig frifundet under henvisning til, at arbejderne skete på et tag og ikke som anført i tiltalen på en tagkonstruktion. Der er således ikke er rejst tiltale for overtrædelse af den rette bestemmelse. Spørgsmålet er nærmere bestemt, om arbejdsstedet må anses for at være en konstruktion og dermed. som anført i tiltalen, omfattet af § 37 i bekendtgørelse nr. 1989 af 9. december 2020 om bygge- og anlægsarbejde eller for at være et tag og dermed, som anført af forsvareren, omfattet af bekendtgørelsens § 38.
Ved en naturlig forståelse af ordlyden af § 37 og § 38 i bekendtgørelse nr. 1989 af 9. december 2020 om bygge- og anlægsarbejde finder landsretten, at arbejdsstedet, som alene var en spærkonstruktion, hvorpå man var ved at montere blødt undertag, var en konstruktion og ikke et tag, hvilket tillige stemmer overens med såvel den tidligere som den nuværende ordlyd af definitionen af et tag i AT-vejledning 2.4.2 om ''Fald fra højden ved arbejde på tage”.
Landsretten finder således. at tiltalen med rette er rejst for overtrædelse af bekendtgørelsens § 37.
Det tiltalte selskabs strafansvar
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at det tiltalte selskabs medarbejdere den 23. april 2021, og ikke som anført i anklageskriftet den 21. april 2021, lagde undertag og monterede klemlister på spær på en bygning beliggende Adresse A. For at blive færdige inden fyraften, så der ikke skulle dækkes af med presenning, besluttede den ledende svend Vidne 3, at de skulle lægge de enkelte undertagsbaner, mens de gik på spærene, hvor den forrige bane var lagt. Dette var i modstrid med den af byggelederen afgivne instruks om at benytte metermetoden. Ulykken skete ved, at lærlingen Vidne 1 trådte forkert og gled, hvorved han faldt ca. 3,5 meter gennem tagkonstruktionen og ned på den underliggende etageadskillelse. Ved faldet pådrog Vidne 1 sig tre brud på ryggen.
Landsretten finder, at der foreligger en overtrædelse af de i tiltalen nævnte bestemmelser, idet undertag og klemlister ikke blev monteret ved anvendelse af en sikkerhedsmæssigt forsvarlig metode. Overtrædelsen kan tilregnes den ledende svend som i hvert fald uagtsom.
Der er rejst tiltale efter arbejdsmiljølovens § 86, hvoraf det fremgår, at der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, og at
§ 83, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, at i det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om blandt andet anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger eller forsvarlige arbejdsmetoder.
Vidne 5 har forklaret, at han ved tilsynsbesøget den 26. april 2021 noterede sig, at klemlisterne på tre tagflader ikke var monteret korrekt, og at dette tydeligt kunne ses. Vidne 3 har forklaret, at den anvendte metode med at lægge underlag og montere klemlister, mens man gik på spærene, var blevet benyttet yderligere to gange tidligere under samme byggeri.
Under disse omstændigheder finder landsretten, at det tiltalte selskab ikke kan anses for at have opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4 til at føre effektivt tilsyn med arbejdet og i den forbindelse sikre, at en sikkerhedsmæssigt korrekt metode til montering af underlag og klemlister blev anvendt.
Tiltalte er herefter med den ovenfor anførte korrektion af gerningstidspunktet skyldig efter anklageskriftet.
Idet ulykken har medført alvorlig personskade og efter det oplyste om det tiltalte selskabs størrelse, fastsættes bødestraffen til l 05.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1989 af 9. december 2020 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, nu bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom ændres således, at T A/S skal betale en bøde på 105.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for byretten og landsretten.
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 11-12-2024