Østre Landsrets dom af 16. januar 2024 af 11. afdeling nr. S-1583-22 og nr. S-1537-23
Virksomheden T ApS var tiltalt for to selvstændige forhold, der var behandlet i hver deres byret. T ApS ankede begge sager til landsretten, som behandlede dem sammen.
I første sag var T ApS tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 13, nr. 1, ved at være ansvarlig for, at der ved arbejde i juni 2020 ikke var truffet passende foranstaltninger til at sikre, at færdsel ned fra ladet af en lastbil kunne ske sikkert og forsvarligt, herunder via passende adgangsveje. Dette medførte, at en stilladsmontørlærling, efter at have anhugget et bundt gitterdragere, mistede balancen og faldt baglæns ned, med personskade til følge.
T ApS påstod frifindelse med henvisning til, at arbejdet var planlagt og tilrettelagt forsvarligt, ligesom den skadelidte, som var en erfaren lærling, var blevet instrueret samme morgen. T ApS anførte videre, at der ikke kunne kræves rækværk eller sideværn monteret på lastbilen, da den var anvendt, som den var købt, og der ikke var krav om sikring, når der var under 2 meter ned, medmindre der fx var glat eller blæsevejr.
Byretten fandt T ApS skyldig og idømte virksomheden en bøde på 30.000 kr. Byretten lagde ud fra bevisførelsen til grund, at ulykken ikke var sket, da den ansatte skulle ned fra lastbilen, men fordi der var meget lidt plads at bevæge sig på (30 cm), og kranføreren begyndte at løfte bundtet med gitterdragere, mens den ansatte stadig var på ladet, hvorfor han trådte et skridt tilbage og faldt bagover og ned af ladet. Byretten lagde endvidere vægt på, at skadelidte var instrueret i muligheden for at bruge en stige ved færdsel til og fra ladet, og at der var en stige til rådighed, men at der ikke var nogen mulighed for at fastgøre stigen, og at der ikke var noget at holde fast i. Arbejdet var dermed ikke planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ved strafudmålingen fandt retten ikke, at der forelå skærpende omstændigheder efter § 82, stk. 4, fordi ulykken skete, da den ansatte ved en fejl, der alene kunne tilskrives ham, trådte et skridt tilbage og faldt ned.
Landsretten stadfæstede byretten dom, men ændrede bøden til 45.000 kr. med henvisning til, at der var fremkaldt fare for liv eller helbred jf. § 82, stk. 4, nr. 1 og antallet af ansatte. Landsretten lagde til grund, at faldet fra lastbilen ikke havde sammenhæng med spørgsmålet om, hvorvidt der var passende adgangsveje til og fra ladet. Landsretten lagde ligesom byretten i sine præmisser vægt på, at der ikke var sikret nogen mulighed for at holde fast med hænderne ved op- eller nedstigning fra ladet. Risikoen for nedstyrtning var dermed ikke effektivt forebygget, og dermed var arbejdet ikke planlagt og tilrettelagt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
I den anden sag var T ApS tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1, ved på en byggeplads at have været ansvarlig for, at to ansatte stilladsopstillere i september 2020, ved opstilling af et murerstillads rundt om et rækkehuskompleks, arbejdede mindre end 1 meter fra kanten af stilladsdækket i 2,5 meters højde, uden at der var etableret effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger som sikring mod nedstyrtning, eller de ansatte på anden vis var sikret mod nedstyrtning. Herved blev der fremkaldt fare for alvorlig personskade.
T ApS påstod frifindelse med henvisning til, at arbejdet var planlagt og tilrettelagt forsvarligt, ligesom de erfarene ansatte var bekendt med, at de skulle bruge rækværker, som var til rådighed, ligesom der blev ført tilsyn på byggepladsen dagligt.
Byretten idømte virksomheden en bøde på 45.000 kr., idet der ikke i sagen var oplysninger om, at der havde arbejdet mere end én stilladsarbejder på det uafskærmede stillads. Forklaring fra vidnerne kunne heller ikke afklare dette spørgsmål. Byretten lagde endvidere til grund, at der ikke var opskydelige rækværker til rådighed på pladsen.
Landsretten stadfæstede byrettens dom, med ændrede bøden til 75.000 kr. Landsretten lagde, på baggrund af forklaringer fra Arbejdstilsynets tilsynsførende til grund, at der var to stilladsarbejdere på stilladset, hvorfor forholdet tillige blev henført under § 82, stk. 5, nr. 3.
Der var dissens i forhold til begrundelsen for skyldsspørgsmålet.
To dommere lagde vægt på, at det ikke med sikkerhed kunne lægges til grund, at der var opskydelige rækværker til rådighed på pladsen. De vurderede, at det kunne lægges til grund, at der alene var givet generelle instruktioner, og at seneste tilsyn var udført 6 dage tidligere. Derfor var arbejdet ikke planlagt og tilrettelagt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
En dommer vurderede, at det kunne lægges til grund, at der var opskydelige rækværker, og at der var tale om to meget erfarne stilladsarbejdere. Arbejdspladsvurderingen forskrev at der skulle bruges sele, hvis ikke der kunne bruges rækværker. Opskydelige rækværker måtte anses for at være en rutineforanstaltning, og han fandt det ikke bevist, at instruktionen havde været utilstrækkelig. Han var enig med de andre dommere i, at tilsynet havde været utilstrækkeligt, hvorfor arbejdet ikke var tilrettelagt og udført således, at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Den samlede bødestraf for begge forhold blev fastsat til 120.000 kr., jf. straffelovens § 89.
Dom afsagt den 12. maj 2022
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Anklageskriftet er modtaget den 12. august 2021.
T ApS er tiltalt for overtrædelse af
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse med senere ændringer § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1, ved den 25. juni 2020 på Adresse A, at have været ansvarlig for at den ansatte, Vidne 1, udførte arbejde med aflæsning af lastbil uden at arbejdet var planlagt, tilrettelagt eller blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte, efter at have anhugget et bundt gitterdragere, skulle ned fra lastbilens lad, uden at der var truffet passende foranstaltninger til at sikre at færdsel ned fra ladet kunne ske sikkert og forsvarligt, idet ladet var 118,5 cm over terræn og der ikke var stillet passende adgangsveje til rådighed for den ansatte, hvorved den ansatte mistede balancen og faldt baglæns ned og slog hovedet i asfalten, med personskade til følge i form af en flænge i baghovedet, og muligvis en mindre hjernerystelse.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har påstået frifindelse.
Der er afgivet forklaring af vidnerne Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3.
Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"...
Vidnet forklarede, at han den 25. juni 2020 var ansat hos T ApS. Han har været i firmaet i 2 år, og arbejder der stadig. Han var på tidspunktet for ulykken ved at være færdigudlært og havde god erfaring med opsætning af stilladser. De får altid udleveret en APV af deres arbejdsgiver, hvor der står alt, hvad de skal gøre, og hvad de må og ikke må. Der står også, hvad de skal bruge af forskellige hjælpemidler til opsætning af de forskellige typer stilladser. Hvis man er oppe på stilladset, skal man bruge én form for værnemiddel, og hvis man står på jorden, skal man bruge nogle andre værnemidler. Den pågældende dag brugte de en stor kran til blandt andet at løfte store plader op på stilladset.
Arbejdsopgaven, som han skulle udføre den pågældende dag, var en rutineopgave. Han gik op på ladet af lastbilen, men han kan ikke huske, hvordan han kom derop. De har fået at vide af deres arbejdsgiver, at de skal anvende en stige, til at komme op på ladet af lastbilen, men han tror ikke, han benyttede en stige den pågældende dag. Han skulle anhugge nogle aludrager ved at sætte stropper rundt om dem, så kranmanden kunne løfte dem op. Han stod efterfølgende og tøvede lidt, hvorefter kranmanden begyndte at hejse dragere op. Automatisk trådte han et skridt tilbage og faldt udover ladet på lastbilen. Han faldt ned på asfalten og slog sit baghoved. Han husker ikke, hvor meget plads der var fra kanten af ladet ind til jerndragerne. Det er en arbejdsopgave, han har udført masser af gange før, han var bare uheldig den pågældende dag. Han mener, at stigen lå i en af buerne på lastbilen. Han ved, at de altid har den med. Det står også i APV'en, at de skal bruge den.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det ikke var i forbindelse med, at han skulle ned fra ladet, at han faldt. Det var en ren refleks, at han trådte tilbage, da kranmanden begyndte at løfte dragerne. Han havde hjelm på. Han havde ikke noget med i hænderne på vej op eller ned. Han kan ikke huske, hvorfor han ikke benyttede stigen. Stigen bliver primært benyttet, hvis man har noget i hænderne, når man skal op og ned fra ladet. Han benyttede trædetrinnet på selve lastbilen til at komme op og ned. Han er aldrig faldet ned på den måde før, også selvom han ikke har benyttet stigen. Ladvognen ser ud som alle andre stilladsladvogne.
Adspurgt på ny af anklageren forklarede vidnet, at de skulle bygge overliggerne på et stillads, så de var rimelig mange kollegaer derinde den pågældende dag. De starter altid dagen med at lave en arbejdsfordeling, inden de går i gang med arbejdet. De bliver alle sammen udlært og instrueret i, hvordan de skal af- og pålæsse stilladser. Han kan ikke huske, hvem der havde ansvaret for opgaven den pågældende dag, men de kender alle sammen retningslinjerne. De fik at vide, at de skulle huske at anvende stiger, når de gik op og ned fra ladet. Han husker ikke, hvem der sagde det den pågældende dag. I løbet af dagen kommer der en konduktør ud og holder øje med, om de udfører opgaven ordentligt, og om tingene er, som de skal være.
Adspurgt på ny af forsvareren forklarede vidnet, at Vidne 2 har ansvaret for alle deres sager. Der er som regel også en byggeherre på pladsen. Den pågældende dag var det Vidne 2, der var tilsynsførende og havde ansvaret for den pågældende sag.
..."
Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"...
Vidnet forklarede, at han var ansat i T ApS i juni 2020. Han havde på det tidspunkt været ansat i 2 måneder. Han var ansat som konduktør og var daglig leder. Han starter altid sin dag med at sætte medarbejderne i gang og fordele opgaverne. Resten af dagen kører han rundt på de forskellige byggepladser og ser, hvordan det skrider frem. De er to konduktører ansat, så de når stort set rundt på alle pladser hver dag. Opgaven på Adresse A den 25. juni 2020 havde været i gang i lang tid. Den pågældende dag skulle de i gang med at lave en overdækning på stilladset. Delene til stilladset lå på lastbilen. Normalt er man 4-6 mand på sådan en opgave. Han kan ikke huske, hvor mange de var den pågældende dag. Der er ikke en hovedansvarlig blandt de 4-6 mand. De bliver instrueret i opgaven om morgenen, inden de tager afsted. Det var det sidste af stilladset, der skulle bygges. De taler altid om sikkerhedsforanstaltninger, inden de påbegynder en opgave. Ved den pågældende opgave ville de relevante sikkerhedsforanstaltninger være, at de skulle bære seler og hjelme. Når de læsser af på en byggeplads, sker det ved hjælp af en kran. De har altid stiger med, som kan benyttes til at komme op på ladet af lastbilen. De ansatte bruger nogle gange bare trædepladerne på lastbilen til at komme op. Medarbejderne får bare at vide, at der er stiger, de kan benytte, men det er en vurdering, medarbejderne selv kan lave, hvorvidt de vil benytte en stige. Det er et krav fra firmaets side, at medarbejderne følger sikkerhedsforanstaltningerne.
Han ankom selv til stedet ca. 30-45 min efter ulykken. Han vil gætte på, at der var ca. en meter fra kanten af ladet til midten af dragerne. Der kan godt have været 30 cm ude i siderne. Der er ikke to læs, der er ens.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er en konkret vurdering fra læs til læs, hvordan man kommer op på ladet af lastbilen. Hvis medarbejderen havde haft noget i hænderne på vej op eller ned, havde det været relevant at benytte en stige.
Adspurgt på ny af anklageren forklarede vidnet, at han endnu ikke havde været ude og lave tilsyn med pladsen den pågældende dag inden ulykken. Ulykken skete tidligt på dagen.
..."
Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"...
Vidnet forklarede, at han var tilsynsførende i forbindelse med ulykken. Han har arbejdet i Arbejdstilsynet siden 1997, men gik på efterløn i 2020. Hans opgaver som tilsynsførende var at tage på uanmeldte besøg, ulykkesbesigtigelse og andre besøg hos virksomheder. Den pågældende dag blev han tilkaldt på foranledning af politiet. Han startede med at snakke med dem, der var på stedet. Stilladsfirmaet var i gang med at sætte en stilladsoverdækning op. I starten af Adresse A holdt der en kran, og lidt længere nede af gaden holdt stilladsvognen. Han snakkede med Vidne 2, da han kom ud til stedet. Den tilskadekomne var ikke på stedet, da vidnet kom derud, men han kom tilbage kort inden vidnet forlod stedet igen. Den tilskadekomne fortalte, at han havde stået på ladet og sat stropper på gitterdragerne, så kranen kunne løfte dem op. Den tilskadekomne kunne ikke huske, hvordan faldet skete. Han mente, at han trådte ved siden af og faldt udover ladet.
Forevist bilag 7, foto 2 forklarede vidnet, at de fik at vide, at skadelidte skulle gå ned i venstre hjørne for at komme ned fra ladet, og de målte afstanden fra dragerne til kanten af ladet til 30 cm. Kranføreren fortalte vidnet, at han så, at skadelidte faldt ned fra venstre side af ladet, men han så ikke, i hvilken forbindelse det skete. De fik af vide af en stilladsmontør på stedet, at man enten kunne benytte trinene på lastbilen til at komme op på ladet, eller man kunne benytte en stige. Der var ikke nogen fast procedure for, hvad man gjorde, det afhang af situationen. Der var ingen stige til stede ved stilladsbilen, og der var heller ikke mulighed for at fastgøre en stige, hvis en sådan skulle benyttes. De vurderede herefter, at arbejdet ikke var udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Hvis medarbejderen skulle træde ned på trinnet på lastbilen, var der 57 cm ned, og når medarbejderen skulle træde videre ned på asfalten, ville der være yderligere 61,5 cm ned. Der var derudover ikke noget på lastbilen, man kunne holde fast i.
Når kranmanden begynder at hæve det, der er anhugget, skal vedkommende, der har anhugget, træde væk fra stedet. Det var svært i den pågældende situation, fordi der kun var 30 cm fra dragerne og ud til kanten af ladet. Firmaet fik et strakspåbud. De vendte senere tilbage og oplyste, at de havde lavet en løsning med stiger, der kan fastgøres til ladkanten med stropper.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at man kan købe mange forskellige stiger. Man kan godt købe en stige, som kan stroppes fast på lastbilen, hvilket firmaet meldte tilbage efter påbuddet, at de havde gjort. Lastbilen lignede en helt standard stilladslastbil.
Foreholdt skadelidtes forklaring om, at han trådte tilbage og faldt udover kanten på ladet, forklarede vidnet, at man i stedet for at benytte en stige kunne sætte et værn op, når man står så tæt på kanten for at undgå, at medarbejdere kan falde ud over ladet.
Adspurgt på ny af anklageren forklarede vidnet, at firmaet fik et strakspåbud, fordi de ikke overholdt de generelle sikkerhedsforanstaltninger.
..."
Der er dokumenteret Rapport fortsat (bilag 2) og Fotorapport (bilag 7).
Der er dokumenteret Arbejdstilsynets indstilling til retslig tiltale for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen (bilag 15) og Arbejdstilsynets strakspåbud af 26. juni 2020 (bilag 19).
Vidne 1 befandt sig den pågældende morgen på ladet af en stilladslastbil, hvor han havde anhugget nogle aludrager, som herefter blev løftet op af en kran.
På baggrund af forklaringerne fra Vidne 2 lægger retten til grund, at Vidne 1 var blevet instrueret i muligheden for at anvende en stige ved færdsel til og fra ladet på lastbilen, og at der var en stige til rådighed på lastbilen. Efter forklaringen fra Vidne 3 lægger retten dog også til grund, at der ved benyttelse af en stige ikke var nogen mulighed for at fastgøre denne til lastbilen, ligesom der ikke var noget på lastbilen, som man kunne holde fast i.
Retten finder herefter, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at der foreligger en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningens regler, der kan tilregnes en af selskabet ansat, og at betingelsen for at pålægge det tiltalte selskab straf således er opfyldt.
Straffastsættelse
På baggrund af Vidne 1’s forklaring lægges det til grund, at ulykken skete, idet han ved en fejl, som må tilskrives ham alene, trådte et skridt tilbage, og derved faldt ned fra lastbilens lad. Retten finder derfor, at der ikke foreligger skærpende omstændigheder, og at bødestraffen passende skal fastsættes til 30.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse med senere ændringer § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T ApS straffes med en bøde på 30.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Københavns Byret, den 12. maj 2022
Dom afsagt den 12. maj 2023.
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Anklageskrift er modtaget den 13. juli 2022.
T ApS er tiltalt for overtrædelse af
Lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 om arbejdsmiljø med senere ændring § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 3, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 674 af 25. maj 2020 om lov om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 3, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1) og bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer§ 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1), ved den 9. september 2020 på byggepladsen, Adresse B at have været ansvarlig for, at 2 ansatte stilladsopstillere udførte arbejde med opstilling af murerstillads, uden at arbejdet var planlagt, tilrettelagt eller blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet de ansatte arbejdede mindre end 1 meter fra kanten af stilladsdækket i 2,5 meters højde, uden at der var etableret effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger som sikring mod nedstyrtning, eller de ansatte på anden vis var sikret mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for alvorlig personskade.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Vidne 2 har forklaret, at han er konduktør i den tiltalte virksomhed, og at det er rigtigt, at der på arbejdspladsen Adresse B ikke var opstillet kollektive sikringsforanstaltninger mod nedstyrtning. Det skyldtes, at medarbejderne havde valgt en anden løsning. Der var forskydelige stilladser på pladsen, men de blev ikke anvendt.
Han kom på pladsen hver dag, men han havde ikke været på pladsen den dag, hvor Arbejdstilsynet kom på pladsen.
Arbejdet bestod i opstilling af murerstillads til brug ved udskiftning af tag. Det var et standardstillads, som der undervises i på skolen. Arbejdet var nok halvvejs ud af en periode på omkring 2 år. De to medarbejdere havde været på pladsen i hele perioden. De er begge uddannede og har henholdsvis 8 og 20 års erfaring.
Der skulle have været monteret rækværk, inden medarbejderen gik op på dækket uden sele.
Der var opskydeligt rækværk på pladsen, men det blev ikke anvendt.
Som konduktør udleverer han en APV, når arbejdet startes op.
Der blev arbejdet på timeløn.
Vidne 4 har forklaret, at han arbejdede ved Adresse B som stilladsarbejder. Han stod på stilladset i 2½ meters højde helt ude ved kanten, uden der var kollektive sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning og uden han bar sele.
Der var ikke givet nogen konkret instruktion, men det var den stående ordre, at der skulle benyttes opskydeligt rækværk, når der ikke kunne monteres rækværk fra en sikret lavere platform, hvilket var tilfældet, hvor der var bygget havestuer ud fra rækkehusene. Der var opskydeligt rækværk på pladsen.
Det var nemmere at udføre arbejdet uden at anvende det opskydelige rækværk. Det konkrete sted, hvor Arbejdstilsynet har fotograferet ham, havde de heller ikke sat indvendigt hegn op, selv om der ikke var en havestue.
Havestuerne var forskellige.
Konduktøren havde senest været der dagen inden.
Han er uddannet stilladsarbejder og har 7 års erfaring.
Der var tale om rutinearbejde. APV'en indeholder mest en arbejdsbeskrivelse.
Vidne 5 har forklaret, at han er uddannet stilladsarbejder. Han har 22 års erfaring.
Han arbejdede på pladsen, hvor der skulle laves tag og facade. De opsatte et tungt murerstillads. Det var ikke en kompliceret opgave bortset fra ved udestuerne.
Der skulle anvendes forskydeligt rækværk, hvor de ikke løbene kunne opsætte indvendigt rækværk. Der var opskydelige rækværk på pladsen, men det var nemmere ikke at hente det, da det lå 100 meter væk.
Han var på pladsen næsten fra starten.
Han talte med den tilsynsførende, som kom på pladsen.
Han vidste godt, de skulle benytte opskydeligt rækværk.
Konduktøren kom en gang om dagen.
Tilsynsførende Vidne 6 har som vidne forklaret, at hun er tilsynsførende i Arbejdstilsynet.
Den 9. september 2020 så hun i forbindelse med en anden tilsynsopgave en arbejder stå på et stillads uden rækværk eller sele ved Adresse B.
De to stilladsarbejdere sagde, at de ikke havde forskydelige rækværker på pladsen. Hun ledte ikke selv efter, om der var forskydelige rækværker på pladsen. Stilladsarbejderne sagde også, at de ikke havde modtaget instruktion i at løse opgaven på havesiden, hvor der var udestuer. Stilladsarbejderne sagde også, at det var nogen dage siden, der havde været tilsyn.
Der var havekummer, havemøbler og et hegn, man kunne ramme ved nedstyrtning.
Det er standard at benytte forskydeligt stillads ved den pågældende type opgave.
Det fremgår af en arbejdspladsvurdering dateret den 29. august 2020 udarbejdet af tiltalte blandt andet:
"
Medarbejderne er blevet instrueret i:
Stilladset skal bygges efter gældende love og regler.
Man må kun færdes på overdækninger, hvis det er muligt at være klikket ind.
Man må ikke færdes på Aquadæk.
Sikkerhedsfodtøj er påbudt.
Hvor det ikke er muligt at bygge med konsoller pr. 4 m., skal der monteres indvendigt hegn.
Håndhejs må kun bruges til montage af elhejs, skakt, net og plastik. Kun med lukket krog.
Der skal bruges sele, hvor der ikke er mulighed for kollektiv sikring (opskydelig rækværk eller indvendigt hegn).
”
Det fremgår af en rapport af 18. september 2020 udarbejdet af Arbejdstilsynets tilsynsførende Vidne 6:
”Beskrivelse af overtrædelsen:
Opstilling af murerstillads i 2,5 meters højde over omgivende terræn, hvorpå der er lavtstående havehegn samt parasolfødder. Skal opstilles rundt om mange boligblokke. Stilladset bliver bygget nedefra, hvor stilladsarbejderne under opbygning er sikret af rækværk hele tiden, men da der er udfordringer omkring havestuer på havesiden af rækkehusene, kan stilladset ikke bygges nedefra over det hele. Derfor vælger de ansatte at gå på trallerne og ligge dem ud foran sig i 2,5 meters højde, der hvor det ikke kan lade sig gøre at bygge nedefra. Trallerne er blot 40 cm brede, hvilket betød, at de ansatte arbejdede mindre end 1 meter fra kanten.
…..
Planlægning og tilrettelæggelse - oplyst af ledelsesrepræsentant
Spm. 5: Hvordan var det planlagt at arbejdet skulle udføres? ikke faet et konkret svar, da der ikke var taget stilling til problematikken omkring havestuerne. Blot fået at vide, at det ændrer sig fra bygning til bygning, hvordan arbejdet planlægges.
Spm. 6: Har den ansatte eventuel nødvendig lovpligtig uddannelse?
Ja
Sikkerhedsudstyr (udsugning, stillads, line, afskærmning etc.)
Spm. 7: Var nødvendigt og lovligt udstyr udleveret og til stede på arbejdsstedet?
Beskrives nærmere: Nej. Opstillingen omkring havestuerne, og i det hele taget, kunne være foregået med opskydelige rækværker, men disse var ikke udleveret og dermed ikke til stede på pladsen. De ville ikke kunne bruges over det hele, og de ville se sig nødsaget til at bygge en mellemløsning med et plateau nedenunder for at være sikret mod nedstyrtning under opstillingen.
Spm. 8: Var det muligt og lovligt at bruge det i den konkrete arbejdssituation?
Begrundes: Ja, de opskydelige rækværker kunne godt bruge i det konkrete tilfælde, men ikke over det hele. De ville se sig nødsaget til at bygge en mellemløsning med et plateau nedenunder for at være sikret mod nedstyrtning under opstillingen.
…..
Arbejdsgivers instruktion i sikkerhed Ansattes oplysninger (hvem?):
Spm. 11: Har den ansatte fået oplyst hvordan det konkrete arbejde skulle udføres sikkert? Nej, ikke hvordan arbejdet skulle foregå omkring havestuerne, og de har heller ikke involveret konduktøren i problematikken."
Det lægges som ubestridt til grund, at arbejdet med opsætning af stilladser omkring havestuerne er udført i strid med reglerne om, at arbejderne skal være sikret med rækværk eller fastgjort sele.
Det fremgår af de afgivne forklaringer, at der ved havestuerne ikke kunne ske opbygning af stilladset med løbene montering af rækværk fra lavere sikret dæk.
Retten lægger efter de afgivne forklaringer til grund, at der ikke var givet særskilt instruktion om, hvordan arbejdet omkring havestuerne, der afveg fra det øvrige arbejde, skulle udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
På grundlag af Vidne 6’s forklaring, der understøttes af hendes rapport udarbejdet umiddelbart efter gerningstidspunktet, hvori hun refererer samtaler med stilladsarbejderne på pladsen, lægges det til grund, at der ikke var skyderækværk til rådighed på pladsen.
Tiltalte findes derfor skyldig i den rejste tiltale.
Straffen fastsættes til en bøde på 45.000 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 om arbejdsmiljø med senere ændring § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 3, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 674 af 25. maj 2020 om lov om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 3, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1) og bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1).
Der er ved fastsættelsen af bødens størrelse lagt vægt på forholdets karakter, virksomhedens størrelse forstået som antal ansatte, og at der ikke i sagen er oplysninger om, at der har arbejdet mere end en stilladsarbejder på det uafskærmede stillads.
Thi kendes for ret:
T ApS skal betale en bøde på 45.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Lyngby den 12. maj 2023.
Dom afsagt den 16. januar 2024 af Østre Landsrets 11. afdeling 11. afd. nr. S-1583-22 og S-1537-23.
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Dom afsagt af Københavns Byret den 12. maj 2022 og dom afsagt af Retten i Lyngby den 12. maj 2023 er anket af tiltalte med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne Vidne 1, Vidne 3, Vidne 2, Vidne 5, Vidne 4 og Vidne 6.
Vidne 1 har vedrørende hændelsen i Adresse A den 25. juni 2020 forklaret bl.a., at han ikke længere er ansat i firmaet. Der lå altid stiger på lastbilerne. Han mener, at der lå stiger i ”buen” på lastbilen denne dag.
Stigerne var skåret i mål, således at man kunne stille dem op ad ladet, og således at de passede til ladets højde. Stigerne gik derfor til kanten af ladet på lastbilen eller ganske lidt over kanten. De havde fået at vide, at de altid skulle bruge stige. Det stod i APV’en. Stigen kunne fastgøres med stropper på lastbilen eller stilles løst. Sådan gør alle stilladsarbejdere. Denne dag brugte han ikke stigen, nok fordi han gerne ville være færdig med arbejdet, eller måske fordi han var lidt doven. Han faldt ikke i forbindelse med, at han gik ned fra lastbilen. Han stod på ladet, da kranmanden begyndte at løfte alu-dragerne, der lå på ladet, lidt for hurtigt, således at alu-dragerne begyndte at svinge lidt. Han trådte som en refleks et skridt tilbage eller rykkede til side. Han burde være gået ned fra ladet, inden kranmanden begyndte at hejse dragerne. Hans arbejde på ladet var at klikke stropperne fast om alu-dragerne, og han stod ud for stropperne, da han trådte et skridt tilbage. Han har aldrig set rækværk på sådanne lastbiler med stilladser. Det bruger man ikke. Forespurgt om det var muligt at fastgøre en stige til lastbilen, forklarede vidnet, at det ville han nok kunne have gjort. Han ville kunne bruge nogle stropper, der sad på kanten af lastbilen, og der var også nogle stropper bag førerhuset på lastbilen.
Vidne 3 har vedrørende hændelsen i Adresse A den 25. juni 2020 forklaret bl.a., at der ikke var nogen stige. Der har nok været en stige på byggepladsen, men der var ikke nogen stige henne ved lastbilen, som de tilstedeværende kunne vise ham, herunder vise hvordan den skulle bruges. Han fik kun forevist trædetrinnet. Trædetrinnet kunne ikke bruges forsvarligt, idet der ikke var noget at holde fast i ved op- og nedstigning. På stedet blev det oplyst, at de nogle gange gik op og ned ved førerhuset, hvor der var en hyldekant under ladet, man kunne træde på, og hvor der på førerhuset var noget, som man kunne holde fast i. Senere kom der en tilbagemelding om, at T ApS havde indført en ordning med fastgørelse af stiger ved brug af stropper. Det er ikke tit, han ser sideværn på lastbilernes lad. Det er typisk et fladt lad uden rækværk/sideværn. Der var meget lidt plads at stå på ladet, idet der var ca. 30 cm fra alu-dragerne til kanten af ladet, måske lidt mere det sted hvor stropperne var sat fast på alu-dragerne, og der ikke var noget rækværk.
Vidne 2 har forklaret bl.a., at han fortsat er ansat i T ApS. Vedrørende hændelsen i Adresse A den 25. juni 2020 har vidnet forklaret, at de lastbiler, de anvender, er købt brugt og tidligere har været anvendt til forskellige formål.
Stigerne ligger typisk forrest på ladet, eller hvor der er plads. Der er altid stiger på pladsen. Han tør ikke sige, om stiger denne dag lå på lastbilen eller på pladsen ved siden af. De ansatte ved godt, hvordan de skal bruge en stige. Det er voksne mennesker. Det var en del af instruktionen, at man skulle bruge en stige. Men hvis man ikke havde noget i hænderne, har han ikke instrueret dem i at bruge stige. Stigerne kunne fastgøres med stropper, der lå et sted på lastbilen. Arbejdsopgaven denne dag var en rutineopgave. Vidne 1 var en erfaren lærling og vidste udmærket, hvordan han skulle bruge en stige. De nye stiger, som T ApS selv har tilvirket efter påbuddet, adskiller sig fra de gamle ved, at de er nemmere at gøre fast og har håndtag foroven, som man kan holde i.
Om forholdene ved Adresse B den 9. september 2020 har vidnet forklaret, at han og de ansatte havde talt om opsætning af stillads omkring havestuerne. Havestuernes tag var ca. 2 – 2 ½ meter højt. Der var forskellige muligheder. Der var udleveret seler, og der var opskydelige rækværker til stede på pladsen. Der var en fast materialeplads på grunden, hvor de opbevarede deres remedier. Han talte ikke selv med medarbejderen fra Arbejdstilsynet, da denne var på pladsen. Efter hans opfattelse var medarbejderen ikke henne på materialepladsen, hvor hun ville kunne have set de opskydelige rækværker. De to montører, der var timelønnede, havde været på pladsen hele tiden og rykkede stilladserne fra sted til sted. De havde opstillet stilladser ved en hel række af tilsvarende rækkehuse. Det samlede arbejde foregik over et års tid. Han kan ikke forklare, hvorfor de ikke brugte opskydeligt rækværk denne dag. Det var en standardopgave at opsætte de omhandlede stilladser ved havestuerne. Det er en opgave, der undervises i på skolen. Hvis han havde set, at der ikke blev brugt rækværk, havde han bedt dem sætte dem på.
Vidne 5 har om forholdene ved Adresse B den 9. september 2020 forklaret bl.a., at opstilling af stillads ved havestuerne var mere kompliceret end de øvrige steder, idet man ikke kunne bygge stilladset nedefra og op, som man ellers gjorde. Da de startede arbejdet, fik de af Vidne 2 at vide, at de skulle bruge opskydelige rækværk. Der var tale om en rutineopgave. Den omhandlede dag befandt han sig udelukkende nede på jorden, idet han hentede materiale, som han rakte op til sin makker, der stod oppe på stilladset. Han har ikke sagt til Arbejdstilsynet, at der ikke var noget opskydeligt rækværk. Han fortalte Arbejdstilsynet, at konduktøren kom en gang om dagen. De havde en fast oplagringsplads til materiale på grunden. Den omhandlede dag havde de nok arbejdet på pladsen i 2 – 4 måneder. De havde opstillet stilladser ved en række rækkehuse og var i gang med den næste række af rækkehuse. De fik udleveret en APV hver dag. De brugte normalt de opskydelige rækværker, men denne dag gad de ikke at hente dem.
Vidne 4 har om forholdene ved Adresse B den 9. september 2020 forklaret bl.a., at den foreviste APV er en sådan, de har fået udleveret. De fik en gennemgang, når de fik udleveret en APV. De havde fået instruktion vedrørende hele sagen, men ikke konkret instruktion om, hvordan stillads skulle opbygges ved havestuerne. Havestuerne var en udfordring, fordi stilladset skulle gå hen over havestuens tag. De havde været havde været i gang i godt et år. Det sted, hvor de blev antruffet af Arbejdstilsynet, var ikke det første sted i rækkehusbebyggelsen, hvor de byggede et tilsvarende stillads ved en havestue. Der var opskydelige rækværker på en opbevaringsplads for materialer. De brugte ikke rækværker ved dette hus, der var sidste hus i en række, idet det var nemmere ikke at hente rækværkerne på materialepladsen. På skolen lærer de at bruge opskydeligt rækværk.
Vidne 6, tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, har om forholdene ved Adresse B den 9. september 2020 forklaret bl.a., at hun noterede, at der var to stilladsarbejdere. I byretten blev hun ikke spurgt ind til antallet af arbejdere. Hun stod et stykke væk og så, at der var to arbejdere på stilladset. Hun har noteret, at stilladsarbejderne oplyste, at konduktøren ikke havde været involveret i, hvordan arbejdet ved havestuerne skulle udføres, og at der ikke var talt med konduktøren om sikkerheden i den forbindelse. Som anført i hendes rapport af 18. september 2020 kunne stilladsarbejderne ikke svare på, hvornår der senest var talt om sikkerheden. Hun fik at vide, at der blev talt herom løbende. De ansatte sagde, at konduktøren senest havde været på pladsen for seks dage siden, og at konduktøren ikke havde set havesiden. Stilladsarbejderne sagde ikke noget om en materialegård, men nævnte en container. De sagde, at de ikke havde noget rækværk. Hun talte i telefon med konduktøren, Vidne 2, der sagde, at der ikke var taget stilling til problematikken omkring havestuerne, og han kunne ikke svare på, hvornår der senest var instrueret om sikkerhed. Vidne 2 sagde, at han havde været på pladsen dagen inden. Der var opstillet stillads på en anden række af rækkehuse i bebyggelsen, hvor der også var havestuer. Det havde været muligt at bruge opskydeligt rækværk på stedet.
T ApS er tidligere gentagne gange straffet med bøde for overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
Efter gerningstidspunkterne i denne sag er T ApS straffet ved dom afsagt af Retten i Næstved den 12. april 2021 med en bøde på 87.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljøloven § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, stk. 5, nr. 4, og stk. 6, jf. § 38, stk. 1,
bødeforelæg vedtaget den 17. februar 2023 med en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af lov om godkendelse og syn af køretøjer,
bødeforelæg vedtaget den 24. april 2024 med en bøde på 65.000 kr. for overtrædelse af justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport, og
dom afsagt af Retten i Glostrup den 29. juni 2023 med en bøde på 200.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljøloven § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, stk. 5, nr. 4, og stk. 6, jf. § 38,
stk. 1.
Sag S-1583-22, Adresse A den 25. juni 2020
Landsretten bemærker indledningsvist, at det efter bevisførelsen må lægges det til grund, at Vidne 1’s fald fra lastbilens lad ikke havde sammenhæng med spørgsmålet om, hvorvidt der var stillet passende adgangsveje til rådighed for den ansatte ved opstigning til og nedstigning fra lastbilens lad.
Landsretten finder imidlertid, at det må anses for bevist, at der ved opstigning til og nedstigning fra lastbilens lad, der var ca. 118 cm over jorden, ikke var sikret nogen mulighed for over lastbilens ladkant at holde fast med hænderne, og at der således ikke var truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for nedstyrtning, og at arbejdet derfor ikke var planlagt og tilrettelagt således, at det kunne udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, jf. arbejdsmiljøloven § 38 og bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse § 13, nr. 1. Overtrædelsen findes at kunne tilregnes ansatte i T ApS, der var ansvarlige for planlægning og tilrettelæggelse af arbejdets udførelse.
Landsretten finder tillige, at der ved overtrædelsen er fremkaldt fare for liv eller helbred, jf. arbejdsmiljøloven § 82, stk. 4, nr. 1.
T ApS findes derfor skyldig i tiltalen.
Sag 1537-23, Adresse B den 9. september 2020
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at arbejdet blev udført i ca. 2 ½ meters højde uden, at der var etableret effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger i form af opskydeligt rækværk som sikring mod nedstyrtning, og at det efter forholdene havde været muligt at anvende opskydeligt rækværk. Landsretten finder, at arbejdet uden anvendelse af opskydeligt rækværk har indebåret en fare for stilladsarbejdernes liv eller helbred. Efter Vidne 6’s forklaringer lægges det endvidere til grund, at der var to stilladsarbejdere på stilladset.
To dommere udtaler herefter:
Efter bevisførelsen kan det ikke med sikkerhed lægges til grund, at der ikke var opskydelige rækværker til rådighed i en materielgård i nærheden. Det må imidlertid efter forklaringerne sammenholdt med Arbejdstilsynets rapport af 18. september 2020 lægges til grund, at der alene var givet generelle instruktioner om arbejdets udførelse, og at seneste tilsyn i henhold til de oplysninger, som Arbejdstilsynet modtog på stedet, var udført seks dage tidligere. Under disse omstændigheder findes der ikke at være truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for nedstyrtning, og arbejdet findes ikke at være tilrettelagt og udført således, at det sikkerhedsmæssigt var fuldt forsvarligt, jf. arbejdsmiljøloven § 38 og bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og anlægsarbejder § 37, stk. 1. Overtrædelsen findes at kunne tilregnes ansatte i T ApS, der var ansvarlige for planlægning og tilrettelæggelse af arbejdets udførelse.
Én dommer udtaler:
Jeg finder, at det efter forklaringerne fra de ansatte hos T ApS må lægges til grund, at der var opskydelige rækværker til rådighed i materielgården. I APV’en vedrørende det konkrete byggeri er opskydeligt rækværk anført under rubrikken med personlige værnemidler. Videre er det i en rubrik om, hvad medarbejderne er blevet instrueret i, anført bl.a.: ”Der skal bruges sele, hvor der ikke er mulighed for kollektiv sikring (opskydelig rækværk eller indvendigt hegn)”. Henset hertil, til at der var tale om to meget erfarne stilladsarbejdere, og til at brug af skydestilladser må anses for at være en rutineforanstaltning i forbindelse med opbygning af stilladser, hvor traditionel opførelse ikke er mulig, eksempelvis ved karnapper og lign., finder jeg ikke grundlag for at fastslå, at T ApS’ instruktion har været utilstrækkelig. Jeg er imidlertid enig i, at tilsynet fra T ApS har været utilstrækkeligt, hvorfor jeg tiltræder, at arbejdet ikke har været tilrettelagt og udført således, at det sikkerhedsmæssigt var fuldt forsvarligt, jf. arbejdsmiljøloven § 38 og bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og anlægsarbejder § 37, stk. 1, og at overtrædelsen kan tilregnes ansatte i T ApS, der var ansvarlige for planlægning og tilrettelæggelse af arbejdets udførelse.
T ApS findes derfor skyldig i tiltalen, idet landsretten tillige henfører forholdet under arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 3.
Straf
Bødestraffen i sag S-1583-22 fastsættes til 45.000 kr., idet forholdet tillige henføres under arbejdsmiljølovens § 82, stk. 4, nr. 1.
Bødestraffen i sag S-1537-23 fastsættes til 75.000 kr., idet forholdet tillige henføres under arbejdsmiljøloven § 82, stk. 5, nr. 3.
Bøderne er i øvrigt fastsat efter de af byretterne anførte bestemmelser, idet der i det hele henvises til straffelovens § 89.
Den samlede bødestraf for begge sager fastsættes herefter til 120.000 kr. Tiltalte betaler sagens omkostninger for begge retter.
T h i k e n d e s f o r r e t:
T ApS straffes med en bøde på 120.000 kr.
T ApS betaler sagens omkostninger for begge retter.
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 16-01-2024
Sidst revideret: 16. januar 2024