Østre Landsrets dom afsagt den 30. oktober 2024 af 12. afdeling i ankesag nr. S-3085-22
Et selskab var i byretten tiltalt for 5 overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen sket i perioden fra april 2018 til oktober 2019 på 4 forskellige arbejdssteder i forbindelse med ansattes montage eller -demontage af stilladser og i et tilfælde en stilladsoverdækning.
Selskabet påstod frifindelse særligt med henvisning til, at virksomheden havde opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, og derfor var straffri for de skete overtrædelser, der var begået af de ansatte. I forhold til instruktionen af de ansatte henviste virksomheden bl.a. til udarbejdede arbejdspladsvurderinger vedrørende de konkrete opgaver, der var gennemgået af ansvarlige konduktører, der ligeledes førte løbende tilsyn. Vedrørende forholdet om stilladsoverdækningen henviste tiltalte bl.a. til, at det ikke var ulovligt at bruge det pågældende system uden et antiløftsystem, at de ikke før havde oplevet at en overdækning var blæst af, selvom metoden har været anvendt igennem mange år, at de ansatte var erfarne og instrueret i at have særlig fokus på vejr- og vindforhold, og der ikke kunne opstilles skematiske instrukser om vindstyrker mv, da det afhænger af en konkret vurdering, som kun kan foretages på selve byggepladsen. De ansatte lærte det gennem erfaring.
Byretten frifandt selskabet i forhold 1, da selskabet blev anset for at have iagttaget sine pligter, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3. Byretten henviste bl.a. til at de ansatte var erfarne, at instruktion og tilsyn var sket dagen før og at der var tale om en standard opgave. Forhold 1 blev ikke anket af anklagemyndigheden, og er derfor ikke behandlet af landsretten i ankesagen. Byretten idømte virksomheden en samlet bøde på 245.000 kr. for de øvrige 4 forhold med henvisning til, at virksomheden i forhold til disse overtrædelser ikke havde opfyldt alle pligter i arbejdsmiljølovens kapitel 4 og derfor ikke var straffri.
Landsretten stadfæstede byrettens dom, idet bøden dog blev nedsat til 120.000 kr. Landsretten var enig med byretten i, at virksomheden ikke havde opfyldt alle sine pligter i arbejdsmiljølovens kapitel 4. Landsretten anførte bl.a. følgende til de enkelte forhold;
Vedr. forhold 2 og 3 (om nedstyrtningsfare ved demontage og personløft med materialehejs). Begge forhold var begået af ansatte D på samme arbejdssted. Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte forklaringen fra konduktøren om, at der var udarbejdet APV for opgaven, og at opgaven var blevet gennemgået med montørerne, herunder den ansatte i nedstyrtningsfare/klemningsfare, forud for arbejdets påbegyndelse, og at han ville have ført tilsyn i løbet af de 3 dage arbejdet skulle udføres Landsretten lagde efter bevisførelsen videre til grund, at den ansatte i nedstyrtnings– og klemningsfare var under uddannelse, at han alene havde været ansat i selskabet i fem uger, at han, ifølge direktøren, var ”ligeglad med alt og gjorde lige, hvad er passede ham”, at den ansatte over for Arbejdstilsynet ikke kunne oplyse, hvordan arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig, og at han ikke var bekendt med, at det ikke var lovligt at anvende hejset til persontransport. Landsretten fandt det derved bevist, at selskabet ikke havde opfyldt sine forpligtelser til at give fyldestgørende instruktion og til at føre effektivt tilsyn med arbejdets udførelse.
Vedr. forhold 4 (om stilladsoverdækningen), tilkendegav landsretten, at arbejdet med at skubbe teltoverdækningen med risiko for at denne kunne blæse af, forudsatte en særlig agtpågivenhed, navnlig med hensyn til vurdering af vindforholdene. Landsretten fandt efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at der på ulykkesdagen var tale om ekstraordinære vejrforhold og lagde desuden vægt på, at den ansatte, der havde fået ansvar for at vurdere vejrforholdene på pladsen, havde forklaret, at han i forbindelse med samling af felterne og således forud for afsikringen af overdækningen havde bemærket, at vinden tog til, men at han desuagtet besluttede at foretage afsikringen. Landsretten fandt herved, at opsætningen af teltoverdækningen var sket i strid med de i tiltalen nævnte bestemmelser. Landsretten lagde endvidere til grund, at det var overladt til stilladsmontørerne på byggepladsen at vurdere, om det efter vindforholdende var forsvarligt at udføre arbejdet med opsætning af overdækning, og at der fra selskabet side ikke var givet anden instruktion herom end den nævnte instruktion om, at de ansatte skulle være meget opmærksom på specielt vindforholdene. Landsretten lagde også vægt på, at selskabet ikke havde stillet måleudstyr eller lignende til rådighed for montørens vurdering, og at selskabet ikke havde fastsat nærmere retningslinjer, fx vejledende vindhastigheder, som montørerne kunne tage udgangspunkt i ved vurderingen af vejrforholdene. Under disse omstændigheder havde tiltalte ikke opfyldt sine instruktionsforpligtelser med hensyn til at give fyldestgørende instruktion med henblik på at sikre, at arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Vedr. forhold 5 (om nedstyrtningsfare ved demontage) fandt landsretten, at det var ubestridt, at den ansatte befandt sig i nedstyrtningsfare, og at der derved var sket en overtrædelse af arbejdsmiljøloven. I præmisserne lagde landsretten til grund, at den ansatte i nedstyrtningsfare på overtrædelsestidspunktet var under uddannelse og ikke var i selskab med mere erfarne medarbejdere, at han var i gang med at udføre en anden stilladsopgave, end den som var beskrevet i den udleverede og gennemgåede arbejdspladsvurdering, og at han ikke over for Arbejdstilsynet kunne redegøre for, hvor det relevante sikkerhedsudstyr i form af ”stemmegaffel”, opskydeligt rækværk og personlig faldsikring kunne findes. Landsretten fandt, at virksomheden under disse omstændigheder ikke havde opfyldt sin pligt til at sikre, at arbejde kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at selskabet ikke fyldestgørende havde instrueret de ansatte i bl.a. anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger, og ikke havde ført det fornødne effektive tilsyn med arbejdet.
Landsretten nedsatte den samlede bøde fra kr. 245.000 til kr. 120.000, idet landsretten fandt at sagsbehandlingstiden har oversteget det rimelige i et sådant omfang, uden at dette skyldes forhold hos selskabet, at selskabet skal kompenseres herfor.
Dom afsagt den 13. september 2022 i sag
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Anklageskriftet er modtaget den 13. oktober 2020. Tillægsanklageskrift er modtaget den 22. december 2020.
T ApS er tiltalt for
1.
overtrædelse af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 86, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer (nu bkg nr. 2107 af 24. november 2021) § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved som konstateret af Arbejdstilsynet den 04. april 2018 på Adresse A, at have været ansvarlig for, at den ansatte Ansat B, udførte arbejde med nedtagning af stillads, uden at arbejdet var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte udførte arbejdet i en højde af ca. 4 meter fra terræn, uden at der var etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger, som f.eks. rækværk, der effektivt sikrer mod nedstyrtning, og uden at der i øvrigt var truffet passende foranstaltninger mod nedstyrtning, hvorfor arbejdet ikke var udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvorved der var fremkaldt fare for, at den ansatte kunne styrte ned i forbindelse med udførelsen af arbejdet med risiko for skade på den ansattes liv og helbred til følge.
2.
overtrædelse af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jfr. stk. 4, nr. 1, jfr. stk. 6, jfr. § 86, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer (nu bkg. nr. 2107 af 24. november 2021) § 73, stk. 1, nr. 1, jfr. stk. 3, jfr. § 37, stk. 1, ved som konstateret af Arbejdstilsynet den 15. januar 2019 på byggepladsen beliggende Adresse C, at have været ansvarlig for, at den ansatte stilladsmontør Ansat D udførte arbejde med nedtagning af stillads, uden at arbejdet blev tilrettelagt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte stod på det øverste stilladsdæk, helt ude ved enden i ca. 6,8 meters højde, uagtet at der ikke var etableret nogen form for kollektive sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning til terræn, ligesom den ansatte ikke bar faldsikring eller lignende, hvorved der var fremkaldt fare for, at den ansatte kunne styrte ned i forbindelse med udførelsen af arbejdet med risiko for skade på den ansattes liv og helbred til følge.
3.
overtrædelse af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer § 45, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jfr. stk. 4, nr. 1, jfr. stk. 6, jfr. § 86, samt bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jfr. stk. 3, jfr. § 4, og § 9, stk. 1, nu (bkg. nr. 428 af 5. april 2022 § 120, stk. 1, nr. 1, jf., stk. 3, jf. § 5 og § 17) ved som konstateret af Arbejdstilsynet den 15. januar 2019 på byggepladsen beliggende Adresse C, at have været ansvarlig for, at et teknisk hjælpemiddel i form af et materielhejs (Hejs E) ikke blev anvendt således, at arbejdet var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte stilladsmontør Ansat D, brugte hejset til at køre fra det øverste stilladsdæk i ca. 6,8 meters højde ned til det mellemste stilladsdæk i ca. 4,8 meters højde, idet der ikke var andre adgangsveje, uagtet at materielhejset ikke var egnet til persontransport, hvorved der var fremkaldt fare for nedstyrtning eller klemning i forbindelse med brug af hejset og dermed risiko for skade på den ansattes liv og helbred til følge.
4.
overtrædelse af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer § 38, stk. 1, og 45, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 3, jf. stk. 6, jf. § 86, og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 7, stk. 3, nu (bkg. nr. 428 af 5. april 2022 § 120, stk. 1, nr. 1, jf., stk. 3, jf. § 15) ved den 7. maj 2019 på arbejdsstedet Adresse F, at have været ansvarlig for, at de ansatte Vidne 9, Ansat G og Ansat H, udførte arbejde med opstilling af teltoverdækning i cirka 18 meters højde på stillads over tag på etageejendom, uden at arbejdet blev planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig, og uden at opstillingen foregik på en sikker måde, idet de ansatte ikke fastgjorde overdækningen, når felterne blev rullet på plads, hvilket ledte til, at overdækningen, der havde en flade på cirka 350 m2 og vejede flere tons, blæste af stilladset og ramte en naboejendom, hvorved der var fremkaldt fare for skade på de ansattes liv og helbred, da en ansat opholdt sig på arbejdsbroen lige under overdækningen, en anden ansat opholdt sig på det øverste stilladsdæk, og en tredje ansat opholdt sig på terræn tæt på stilladset.
5.
overtrædelse af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer (nu bkg. nr. 2107 af 24. november 2021) § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, ved den 28. oktober 2019 på arbejdsstedet Adresse I, som arbejdsgiver at have været ansvarlig for, at arbejdet med nedtagning af facadestillads ikke var planlagt eller tilrettelagt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte Vidne 12 befandt sig på stilladset i ca. 4 meters højde helt tæt på stilladsdækkets kant, uden at der var etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning ved stilladsets kant og åbning til materialehejs (Hejs E), hvorved der var fremkaldt fare for skade på den ansattes liv og helbred.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om at tiltalte idømmes en bøde på 52.500 kr. i forhold 1-3 og 5, samt 87.500 kr. i forhold 4, i alt en samlet bøde på 297.500 kr.
T ApS ved direktør Vidne 1 har nægtet sig skyldig.
Der er afgivet forklaring af Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11 og Vidne 12.
Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidne 1 forklarede, at han er ejer sammen med sine børn af T ApS. Han startede i 1983, og i dag ejer hans børn selskabet med 90 % og han ejer selv 10 %. Han begyndte i 1982, hvor han startede som stilladsmontør, og han hjælper stadig, når han kan. De monterer og demonterer stilladser og udlejer også stilladser. De har lige nu 150 opgaver i Byen J. De har opgaver på hele Område K og har omkring 150 opgaver i gang hele tiden. Det er svært at skaffe folk i øjeblikket. Han bruger nok det meste af sin tid i udvalg og med organisationsarbejde og deltager i møder. Han er ikke selv ret meget ude på pladserne med stilladser. Virksomheden har 6 konduktører, der har tilsyn med pladserne og to sikkerhedsfolk, der fører tilsyn med sikkerheden. Han var ikke selv tilstede ved nogen af episoderne.
Vidne 1 forklarede ad forhold 1, at han ikke var tilstede, heller ikke, da Arbejdstilsynet kom til pladsen. Den ansatte Ansat B var uddannet på det tidspunkt.
Foreholdt bilag D, uddannelsesbevis fra Ansat B, forklarede tiltalte, at han husker forkert. Ansat B var ikke færdig med sin uddannelse, men han havde erfaring. Ansat B havde været i firmaet i omkring 3 år.
Der er ingen, der arbejder alene. De er minimum 2 medarbejdere sammen.
Forevist "Rapport om grove overtrædelser", bilag 3, foto, forklarede tiltalte, at det ikke bestrides, at Ansat B var oppe i den højde, og at han ikke har faldsikring på, og at dette ikke er lovligt.
Det er en typisk opgave, at tage stilladser ned, ligesom de sætter stilladser op. Han ved, at det var en stor sag over ½ år, og de var ved at tage det store stillads ned, og de manglede kun den sidste del af stilladset. Han stod ikke for planlægningen af arbejdet.
Forevist foto, forklarede Vidne 1, at det ikke er korrekt, som Ansat B udfører nedtagning af stilladset. Det er et problem, man har i hele branchen. Han skulle have haft sele eller der skulle have været gelænder. De blev bedt om at gøre det anderledes, end det de gjorde. Alle har sikkerhedsudstyr og alle skriver under på, at de har modtaget sikkerhedssele, line mv. Han ved, at de fra tagrenden og til de 4. meter nedefra havde brugt sikkerhedsudstyr. Vidne 2 var konduktør og skulle sørge for, at arbejdet blev udført ordentligt. Vidne 2 var ledelsesansvarlig på den pågældende opgave. De møder alle dage ind på firmaets adresse, men der er enkelte store opgaver, hvor de ansatte møder direkte på den pågældende arbejdsplads i en skurby. Instruktion og tilsyn er også Vidne 2’s opgave og ansvar. Ansat B er ikke ansat hos dem mere. Han stoppede, da han blev udlært. Han var en sød fyr, der var misbruger. De fik et straksforbud af Arbejdstilsynet den 6. april 2018.
Foreholdt kvittering, forklarede Vidne 1, at Person L er sikkerhedschef, men det var ikke noget, som Vidne 1 var inde over.
Vidne 1 forklarede ad forhold 2 og 3, at han heller ikke var tilstede ved den episode. Ansat D var uddannet via kurser til det, han skulle udføre på arbejdspladsen. Han havde ikke været ansat ret lang tid. Kommune M ringede og spurgte, om de kunne tage ham ind på arbejdspladsen. Vidne 1 erfarede, at Ansat D var en farlig mand. Han var LTF'er. Ansat D var ansat i 5 uger. Han var ikke færdiguddannet, men han skulle have været elev. De manglede folk, og de ville gerne hjælpe Kommune M, så de tog ham ind. Ansat D var ligeglad med alt.
Forevist forhold 2, bilag 5, fotos, forklarede Vidne 1, at billedet "taler sandt". Han bestrider ikke det faktiske. Ansat D befinder sig oppe i 6 meters højde uden rækværk eller sele. Han var ved at tage stillads ned. Der skulle have været sele eller opskydeligt gelænder som sikkerhed. Det skulle være pillet ned på en anden måde.
Foreholdt arbejdssedler forklarede Vidne 1, at APV er et nyere begreb. De kalder det arbejdssedler, hvori arbejdstilrettelæggelsen og sikkerhedsudstyr er angivet. Når de møder om morgen får de mundtlig instruktion og skriftlig instruktion. Hvis de en morgen fx starter en 4-dages opgave, så får de instruktionerne til de 4 dage. Der er meget snak om instruktionerne, men de erfarne medarbejdere kender til instruktionerne.
Foreholdt bilag 3, straksforbud til forhold 2 og 3, den 21. januar 2019, forklarede Vidne 1, at hvis de får et forbud eller der sker et eller andet, så bliver det taget op i en sikkerhedsgruppe, hvor han er formand. Ofte er det personproblemer. Han forstod ikke, hvorfor de fik et forbud om, ikke at have givet instruktion. De har ikke påklaget påbuddet, fordi de aldrig få[r] medhold. Det er derfor spild af tid. Medarbejderne var instrueret.
Vidne 1 forklarede ad forhold 3, at han ikke var tilstede på det pågældende tidspunkt. Det bestrides ikke, at Ansat D ikke brugte hejset korrekt. Det er tilladt at stå i hejset, når man monterer eller demonterer hejset. Den er sikret, så den kan ikke falde ned. Ansat D var i gang med at tage hejset ned og demontere til næste etage. Hejset stopper automatisk, hvor det skal. Vidne 1 ved ikke, om der var andre adgangsveje. De bygger op i sektioner, som det er ganske almindeligt.
Foreholdt forhold 2, bilag 8, Plan for sikkerhed og sundhed og montage og brugervejledning, forklarede Vidne 1, at de fra 1. januar 2004 brugte de hejs. Det var tiltalte, der stod for vejledningen. Det er dem der har udviklet hejsen som også eksporteres. Ingen persontransport betyder, at man ikke må bruge hejset til persontransport. Det står både i manualen og på selv hejset. Man må bruge den til nedtagning. Fra 2006 eller 2007 blev det dobbeltsikret efter en faldulykke i Firma N. Det står både i skrift og i billeder, hvordan man monterer. Det er ham, der har lavet vejledningen og billederne. De sælger det til hele verden med deres brugervejledning.
Forevist montagevejledning, side 8, foto 21, forklarede Vidne 1, at det viser, hvordan man monterer hejset. Vidne 1 ser det som, at Ansat D var ved at nedtage hejset, og der må man gerne stå i hejset.
Afhørt af forsvareren forklarede Vidne 1 til forhold 3 og forevist bilag 8, plan for sikkerhed og sundhed, at alle underskriver den ved ansættelsen. Alle der ansættes kommer ned til Sikkerhedschef L, hvor de bliver instrueret og underskriver.
Vidne 1 forklarede videre, at de har 60 - 80 stilladsmedarbejdere ansat og er en af de største stilladsfirmaer i Danmark. Lige nu er de i gang ved Firma O-byggeriet, der er en meget stor opgave. De fik opgaven, fordi de "opfører sig ordentligt", og har høj sikkerhed. Firma O er meget følsomme overfor ikke at få forbud. Vidne 1 er formand for bestyrelsen i P-sektionen med ca. 70 virksomheder. De er organiseret der og har været det siden 1986. Sikkerheden er skærpet voldsomt siden 2003. Han har været med til uddannelsen siden 1994. Han fik den implementeret, og de fik indført et krav om en 2-årig stilladsuddannelse. De forhandlede med Organisationen Q, hvor man blev enige om at gennemgå kurser og stilladsuddannelsen. Arbejdstilsynet har "taget uddannelsen til sig". Man har udvidet kravene. Vidne 1 bruger meget tid på møder vedrørende fx. stilladsuddannelsen.
Foreholdt bilag M, certificeringsordning, forklarede han, at stilladsbranchen havde et dårligt ry, så de besluttede i P-sektionen at lave en certificeringsordning.
Foreholdt punkt 4, regler, standarder og krav, forklarede han, at det er et krav, at man skal kunne dokumentere, at man opfylder kravet. Foreholdt punkt 5.2 uddannelseskrav, forklarede han, at det også er et krav, man skal efterleve. Lærlinge må fx. ikke arbejde selv, der skal være en udlært med. De bruger det på alle deres sager. Af pkt. 6 fremgår at der skal være en sags APV på alle sager, og af pkt. 9.2. fremgår at der altid skal anvendes sele.
Foreholdt side 12, punkt 2, seler og faldsikring, forklarede han, at det også er noget de har givet alle medarbejdere instruktion i at de skal bruge. De bliver gennemgået en gang årligt. Certificeringsordningen kræver at der gennemføres en kontrol hvert år, hvor de bliver kontrolleret.
Stilladsuddannelsen består bl.a. af 25 ugers kursus på 2 år. De har fået indført tekniske hjælpemidler, hvor stilladsarbejdere tidligere hurtigt blev nedslidt. De forsøger at finde lettere måder at bygge på.
De har mange ansatte, hvor kommuner ringer og beder om, at en person bliver ansat. Det kan ofte være nogen med en straffeattest, bare de opfører sig ordentligt er det i orden for dem. Han kendte ikke Ansat D, men Vidne 1 fik at vide fra andre medarbejdere, at de var bange for ham. Ansat D havde været LTF'er og havde slået en mand ihjel.
Det er tiltaltes konduktører, der fører tilsyn med arbejdet. De holder et ugentligt møde, hvor de uddeler opgaver til dem, der har bedst tid. Der skal sørges for at kontakte kommunen, hvis det er nødvendigt vedrørende stilladsopsætningen, og de kontakter politiet, hvis der skal spærres af. Derefter bliver medarbejderne, der skal med på opgaven, instrueret. De har meget billedmateriale, fordi det er nemmere at forstå for de ansatte i stedet for skriftligt materiale. Der er ingen af deres stilladsmedarbejdere, der ikke er "klædt på" til at udføre deres arbejde. Det er vigtigt for ham, at sikkerheden er i orden. Det går ham meget på, at være i retten med disse 5 sager. Stilladsfirmaet er hans liv. Der er alt for mange sager i branchen. 9 ud af 10 sager er sikkerhedssager, hvor der er manglende sikkerhed og risiko for faldulykker. De lærer som noget af det første på skolen om sikkerhedsudstyr. De holder sikkerhedsmøder hver 3. måned som de skal. Ugen før de har sikkerhedsmøder indkalder de alle medarbejdere og viser billeder af det, der skal rettes op på. Alle medarbejdere har personlige værnemidler. Trods det, ser de sager med manglende sikkerhedsudstyr. Medarbejderne føler ikke selv, at det er farligt, fordi de er vant til at arbejde i højderne. De tager måske ikke sikkerhedsudstyr på, fordi de hurtigere kan komme i gang med arbejdet. De sidste 10 år har der været stor fokus på sikkerhed. Det blev fx. forbudt at bruge håndhejs. Senere kom der skydegelænderet. Medarbejderne sparer tid ved at undlade sikkerhedsudstyr. Vidne 1 tror ikke, at man kommer sikkerhedsproblematikken helt til livs, før man begynder at give medarbejderne en bøde. Medarbejderne vil bare sige, at de ikke var bekendt med APV'en. Som det er nu, er det kun firmaet, der får en bøde. Vidne 1 vedkender, at firmaet skal stå for instruktionen, og alle medarbejderne er bekendt med instruktionen og opgaven.
Afhørt af dommeren forklarede Vidne 1, at det noteres i en rapport, når konduktørerne har ført tilsyn med en arbejdsplads. De har fået ros fra Arbejdstilsynet for, at de er ude på de fleste arbejdspladser hver dag. De tager de store arbejdspladser og især ved opsætning og nedtagning af stilladser. Vidne 1 har fyret mange. De får først en advarsel, og hvis medarbejderen overtræder sikkerheden igen, så bliver de fyret. De kommer ikke rundt hver dag. De udvælger og tager først ud til de stilladsmontører, der ikke har så meget erfaring.
Afhørt af anklageren forklarede Vidne 1, at man er lærling med 25 ugers kursus. Lærlingene kører sammen med en svend. De må kun arbejde med det, som de har været på kursus i. De har lærlinge, som er meget dygtige, og de har også lærlinge, der ikke er så dygtige, så de får opgaver, der svarer til deres kunnen. Ansat D ville internt blive kaldt en lærling. En medarbejder der overtræder sikkerheden bliver indkaldt til møde. Alt ligger elektronisk. Der bliver registreret "rød" for advarsler og "grøn" for ingen bemærkninger.
..."
"...
Vidne 1 forklarede vedrørende forhold 4, at det er korrekt, at T ApS havde en opgave den 7. maj 2019 på Adresse F, og at det er korrekt, at stilladset blæste over i en naboejendom. Tiltalte var ikke selv til stede. Han talte ikke selv med Arbejdstilsynet. Vidne 8 talte med Arbejdstilsynet. Det var en forholdsvis stor opgave, hvor tagene på en ejendom skulle renoveres. Det var en almindelig ejendom på ca. 400 kvadratmeter med en eller to opgange, der skulle dækkes over. Overdækningen skulle sættes oven på stilladset som et stort telt. Det var en typisk opgave for deres firma. For de ansatte var det en rutine opgave. Det var noget, de var uddannet til. De folk, der arbejdede på opgaven, havde enten selv været igennem uddannelsen eller fulgte en, der havde. De to uddannede medarbejdere, Ansat G og Vidne 9 havde været ansat siden henholdsvis 1990 og 2008. Ansat H var i lære og modtog sidemandsoplæring. Det var den ledelsesansvarlige, der planlagde opgaven.
Vidne 1 opfandt selv teltsystemet i 1990erne, som han fik patent på. På det tidspunkt monterede man overdækningen uden sikring. Han udviklede senere en metode, som skulle sikre stilladsarbejderne bedre. Metoden blev forelagt Tilsynsførende R fra Arbejdstilsynet, som han havde et samarbejde med. Det er beskrevet i vejledninger, hvordan man opsætter overdækningen. T ApS begyndte i 1998 at benytte en ny fremgangsmåde, hvor overdækningen monteres på hjul. Modulerne bliver derefter skubbet ind mod bygningen, et modul ad gangen. Firmaet har udarbejdet en montagevejledning, der beskriver metoden. Vidne 7, som er direktør i et andet firma, beregner konstruktioner for stort set alle stilladsfirmaer. Da de fik påbuddet, udarbejdede Vidne 1 et løsningsforslag, som Vidne 7 gennemregnede. Forevist bilag 6, forklarede vidnet, at det var den vejledning, de udfærdigede, efter de fik et krav fra Arbejdstilsynet.
Vidne 1 forklarede videre, at stilladset den 7. maj 2019 næsten var klar til at blive kørt på plads, da en kraftig vind pludselig opstod, kort før konstruktionen blev låst fast. På det tidspunkt havde arbejdet på pladsen nok været i gang et par dage. Beboerne derude fortalte også, at der pludselig var opstået nogle kraftige vinde. Det er medarbejderne på arbejdsstedet, der skal vurdere om det blæser for meget til at udføre arbejdet. Det kan ikke vurderes på afstand. Det er dem der er på stedet som kan mærke det.
Konstruktionen bliver først låst ved hjælp af nogle splitter, når overdækningen er på plads. Den bliver også låst, når folk forlader stedet. Den låses op igen, når den skal flyttes. Den rulles på nogle hjul. Han har selv opfundet systemet.
Forevist bilag 3, strakspåbud af 15. maj 2019 forklarede Vidne 1, at de efterkom påbuddet ved at fremstille en ny metode, hvorved man fastlåser konstruktionen, mens man arbejder, således at det køre i en skinne. De er det eneste firma i Danmark, der gør det således. De havde gjort det før, hvis de havde vidst, at det kunne blive et problem. De havde ikke oplevet en lignende situation før, selvom metoden har været anvendt igennem mange år og lignende systemer stadig anvendes af mange af de andre stilladsfirmaer.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han opfandt overdækningssystemet i 1990. Dengang gik de oven på taget og arbejdede. Nu kan de opbygge overdækningen nedefra. Arbejdstilsynet kom på besøg i firmaet omkring 2002, hvor de så på hjulene og den metode som blev anvendt. De fik ikke yderligere bemærkninger til løsningen. Andre af de systemer, der findes på markedet, har ikke sikringer, når der bygges overdækninger. De har ikke planlagt konstruktionen eller arbejdet forkert. De havde aldrig drømt om, at dette kunne ske, og det er heller aldrig sket før.
Vidne 1 forklarede vedrørende forhold 5, at han ikke var til stede på arbejdsstedet i Adresse I, da Arbejdstilsynet kom på besøg. Byggeriet var et større byggeri. Deres opgave var at sætte stilladser op. Det var en opgave, som T ApS overtog fra et andet firma efter ½ år. Eleven Vidne 12 havde været 3 uger på pladsen. De havde stilladser på 3-4 blokke ad gangen. Nogle af de ansatte var uddannede, mens andre var lærlinge. Der var ikke noget tidspres. Der var ikke nogen ledelsesansvarlig på stedet på det pågældende tidspunkt.
Adspurgt af forsvareren forklarede Vidne 1, at det var en stor opgave, der forløb over 2½ år. Da det skete, havde de været i gang et par måneder. De brugte omkring 7.000 timer. De havde meget fokus på arbejdsmiljø, og hvis der var noget, der ikke var i orden, blev det påtalt. Der var ønske om at det skulle være en mønsterbyggeplads. Området var nok så stort som 5 fodboldbaner. Udstyret må have været på pladsen, måske havde de bygget noget i en blok og ikke fået udstyret med til den anden. Vidne 12 blev fyret dagen efter. Vidne 1 er formand for sikkerhedsudvalget. Han mødte Vidne 12 dagen efter på pladsen. Han var "dumfræk" og lavede samme overtrædelse igen. Hvis de ansatte ikke følger sikkerhedsreglerne, får det konsekvens, og Vidne 1 har fyret en del af den årsag.
...."
Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede, at han arbejder ved T ApS. Han var 17 år, da han startede som stilladsmontør, og han er nu 46 år. Han kom slemt til skade, da han var omkring 20 år, og kunne ikke holde til stilladsarbejdet mere. Han begyndte så at udregne priser og udarbejdede tilbud og blev konduktør, som han har arbejdet med i ca. 20 år.
Vidnet forklarede ad forhold 1, at det var en kæmpestor sag. Arbejdsopgaven havde været i gang i næsten et år, da de begyndte nedtagningen. De skulle lave facade, skifte vinduer og sætte altaner på. Det var en stor opgave for en hel blok ved Adresse A og nogle sidegader. De var ved at demontere stilladset, som en standardopgave. Stilladset var lidt specielt i bunden ved at der var nogle brede rammer. De skulle have lagt dækkene ned, men det gjorde de ikke.
En mini-APV er et stykke papir, hvor vidnet skriver arbejdsopgaven ned og skriver, hvilket sikkerhedsudstyr, de skal benytte. Med papiret får de også en A4-tegning, fordi medarbejderne spørger til opgaven, og vidnet tegner. De taler sagen igennem. Der kan være individuelle forhold ved de forskellige opgaver.
Nogle gange får de at vide, at de skal ringe, og så kommer vidnet ud og følger opgaven. I det pågældende tilfælde var Ansat D erfaren med opgaven.
Forevist bilag 2, foto 2 og 3, forklarede vidnet, at foto 3 er et foto af Ansat B, der går uden sikkerhedsudstyr. Han arbejder ikke, som han er blevet instrueret i. Det er blevet bygget af en medarbejder ved navn Ansat S. Ansat B har ikke sele eller line på. Han skulle ikke have taget rækværket af. Han skulle lægge dækkene nedenunder, og der kunne han tage resten af, og så havde han været sikret hele vejen. Han skulle som minimum have haft line på. Det ville have givet en skriftlig advarsel, hvis vidnet havde set det. Der er også to andre sikkerhedsfolk, der tilser, hvad de laver. De skal hver dag forholde sig til sikkerhedsudstyr. De lærer det i firmaet, og de lærer det på skolen.
Afhørt af anklageren forklarede vidnet, at alle medarbejdere har fået udleveret sikkerhedshjelm, sikkerhedsudstyr og arbejdstøj. Alle får det udleveret efter 3 måneder. Vidnet har gang i flere byggepladser på én gang. Og på daværende tidspunkt, havde han også tilsyn med 2 - 4 andre mindre sager. Denne sag var større, og derfor var der tilsyn hver dag. Det de havde taget ned dagen før, og da havde han været på pladsen, og de havde gennemgået opgaven. Der manglede kun lidt af stilladset. Han var ikke derude næste dag, den dag hvor Arbejdstilsynet kom forbi.
Vidnet ankom til stedet kort efter. De skulle have ringet til vidnet, når de kom til pladsen. De har altid brug for sele og opskydeligt rækværk. Manden i bunden har hjelm på, men den mand, der går i toppen, skal altid have sele på. Han skal tage sele på om morgenen, så han kan klikke sig på - altid. Vidnet ville altid notere, hvis nogen manglede noget sikkerhedsudstyr.
Vidnet forklarede videre, at Arbejdstilsynet ringede til ham. Vidnet kørte ud til pladsen, men der var Arbejdstilsynet allerede kørt igen.
Foreholdt svar til spørgsmål 5, forklarede vidnet, at det er rigtigt citeret. De havde diskuteret det derude. Arbejdssedlen fik de, da de pillede toppen ned.
Foreholdt svar til spørgsmål 15, forklarede vidnet, at han ikke kan huske det, men han kan huske, at han var derude dagen før. Det var et standardstillads. Medarbejderne kan stille spørgsmål, og vidnet forklarer altid til den konkrete sag. Medarbejderne får altid en beskrivelse af opgaven som en mini-APV.
De har 2 slags seler. En med yoyo, og en sele med 1½ meters line, som kan klikkes på.
..."
Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Afhørt af anklageren forklarede vidnet ad forhold 1, at han har arbejdet i T ApS siden 1. oktober 2014, og han er stadig ansat. Han har taget de gamle ERFA-uddannelser fra dengang han tidligere var ansat. Han er Arbejdsmiljørepræsentant i firmaet. Han har taget de obligatoriske kurser. Han tager ud til pladserne og er erfaren inden for branchen, hvilket han også var i 2018. Ansat B var ikke så erfaren. Ansat B var under uddannelse. Vidnet havde tidligere arbejdet sammen med Ansat B. Det var en stor opgave på Adresse A. Vidnet og Ansat B havde været på pladsen dagen før og den dag, da Arbejdstilsynet kom. De vidste begge to godt, hvad de skulle gøre. Det var en typisk opgave, at tage stillads ned. Han husker den bund de skulle tage ned, fordi stilladset var bygget ovenpå et større stillads. De mødte ind om morgen i firmaet den 3. april 2018 og fik opgaven. De møder ind i firmaet hver dag. De fik en arbejdsseddel beskrevet med det, de skulle gøre. Vidnet har altid sedlen i lommen. De havde en dialog med den konduktør, som havde opgaven. Det var Vidne 2 i det pågældende tilfælde. De skulle have haft nogle riste med, men de fik dem ikke med. Ansat B var ikke så erfaren, men ivrig, så han sprang bare op på stilladset. De havde travlt, fordi stilladset skulle ned den eftermiddag, da havde lavet noget andet tidligere på dagen. Vidnet ved godt at han lavede en kæmpe fejl, ved at han ikke sagde til Ansat B, at han skulle have sele på. Der var ikke nogen ledelsesansvarlig til stede, da de kom ud til pladsen. Ansat B var oppe på stilladset, og vidnet var nede på jorden. Det er aftalt, at man taler om tingene om morgen og så kører man derud.
Forevist foto at Ansat B, forklarede vidnet, at han står på jorden og Ansat B står oppe på stilladset. Der er nok 3 - 4 meter op. Man skulle have lagt riste. Ansat B skulle have taget stilladset ned på en anden måde. Det er en speciel situation, hvor selen ikke kunne bruges. Der var ikke noget, som selen kunne sættes i. Man kan ikke sætte et rækværk, der er 1½ meter væk, og sætte en sele på der. Rækværket er taget væk. Vidnet kunne godt se, at det Ansat B lavede, ikke var helt godt. Vidnet vidste det egentlig godt, men Ansat B var hurtigt oppe på stilladset. De var lidt i tidspres, fordi det skulle tages ned samme eftermiddag. Selen var til stede i bilen og ikke på Ansat B. Ansat B havde vurderet, at selen ikke kunne bruges.
Foreholdt rapport grove overtrædelser, spørgsmål 7 og 8, forklarede vidnet, at det lyder rigtigt, at han har sagt sådan.
Vidne 2 havde været derude dagen før på tilsyn.
Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at der ikke var rækværk, og Ansat B havde ikke sele på. Det er en generel regel, at hvis det er over 2 meter, så skal de have sele på. Det var en klar fejl, at Ansat B ikke havde sele på.
Forevist samme foto 3, forklarede vidnet, at de kunne have lagt ristene på i dækket nedefra, så kunne de nå og pille alt ned derfra, og rækværket havde været på, så havde det været lovligt. Da de mødte ind, var noget af det taget af. Det var ikke på grund af manglende instruktion fra Vidne 2. Det var vidnet selv og Ansat B, der ikke udførte arbejdet sikkerhedsmæssigt rigtigt.
..."
Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede ad forhold 2, at han var konduktør ved T ApS på det tidspunkt. Han har sit eget stilladsfirma nu. Han har 10 års erfaring som stilladsarbejder og 10 års erfaring som konduktør. Han har den 2-årige uddannelse som stilladsarbejder. Som konduktør sætter man folk i gang med arbejde med opsætning og nedtagning af stilladser og løbende kontrol af, at aftaler bliver holdt. Vidnet husker Ansat D, men han husker ikke sagerne så godt. Vidnet var konduktør og ansvarlig for nedtagningen i denne sag.
Forevist forhold 2, bilag 8, side 4, forklarede vidnet, at det er en mini-APV som man gennemgår med de folk, der er på opgaven. Den er sendt til Arbejdstilsynet. Det var nedtagning af stillads, og der står under eventuelt, hvad man skal være særligt opmærksom på. De fik at vide om morgenen, hvordan de skulle udføre opgaven. Der er også typisk billeder med på det, de skulle udføre. På APV-en står, hvilken type stillads det er, og at de skal have hjelme, sikkerhedsline og Hejs E med. Hvis der ikke er yderligere spørgsmål, og vidnet har sikret sig, at de har forstået opgaven, så kører de afsted. Det er standardopgave, at tage stilladser ned. De fik at vide, hvilken slags stillads det drejede sig om. På deres mobiltelefon kan de se APV´en, og de kan også altid ringe og spørge.
Forevist bilag 3, foto side 5 og 6, forklarede vidnet, at det er Ansat D på stilladset. Vidnet tænker, at Ansat D har misforstået, hvordan man piller stilladset ned. Det er ikke lovligt, som Ansat D står, der er ikke faldsikring. Vidnet kan ikke se, om han har sat sin krog fast. Der er ikke noget rækværk. Han skal køre med ned, imens han demonterer hejsen. Han er ikke sikret. Der er noget, som han har skrevet under på, som han har misforstået. Han skal starte udefra og arbejde sig ind mod hejsen. Det er ikke udført, som det fremgår af APV'en. Der er ikke noget opgangsfelt. Det skal der altid være, og hvis ikke der et skal det bygges. Han må ikke bruge elevatoren til at komme op og ned på. Til sidst må han gerne sætte sig ind i hejset og så køre sidste etage ned i forbindelse med at hejsen demonteres.
Forevist bilag 8, side 2, sikkerhed og sundhed, 5. linje, forklarede vidnet, at det skal der altid være. Man må bruge hejset ifm. demontage. Det er rigtigt, at Ansat D har skrevet under.
Vidnet forklarede ad forhold 3, at han ikke ved, om hejset blev brugt til persontransport i dette tilfælde. Hejs E må gerne bruges til demontage, og så er der også rækværk, så det giver mening, at bruge Hejs E til demontage. Han mere at det ser ud som om at hejsen er ved at blive demonteret, for der er ikke andet tilbage på øverste dæk. Vidnet har givet Ansat D en mini-APV, så vidnet har givet ham den instruktion, som var nødvendig. De sikrer sig, at folkene har forstået opgaven. De gør alt, hvad de kan for at sikre, at sikkerheden bliver overholdt.
Vidnet forklarede videre, at han ved, at han har fortalt Arbejdstilsynet, at han har orienteret folkene på opgaven om opgaven og sikkerheden. Vidnet kan ikke huske, om han fik svar tilbage fra Arbejdstilsynet. Vidnet havde nogle andre opgaver, som han også holdt tilsyn med. De holdt tilsyn så ofte som muligt. De gør det netop for at højne sikkerhedskravene, men det er svært, fordi måske ½ time før, havde sikkerheden måske været i orden. Vidnet kendte ikke Ansat D særligt godt. Han havde været i firmaet kort tid. Han var lige kommet ud af fængslet for manddrab, og han ville gerne starte på en frisk. Vidnet husker, at Ansat D fik to advarsler efterfølgende, og derefter blev han fyret. Vidnet husker ikke, hvilken uddannelse Ansat D havde. Der er ingen, der bliver sendt ud til en opgave, som de ikke er uddannet i. Men Ansat D kunne udføre en opgave sammen med en kollega. Hvis Ansat D ikke havde uddannelse til den pågældende opgave, så skulle han have været bundmand.
Afhørt af anklageren forklarede vidnet, at de gennemgår arbejdssedlen, hver gang, der er en ny opgave. Vidnet husker ikke, hvilken dag arbejdssedlen blev gennemgået. De får arbejdssedlen udleveret, og de står og læser den igennem, og de kan stille spørgsmål. Vidnet husker ikke, om der blev stillet spørgsmål til den pågældende opgave.
Arbejdstilsynet ringede vidnet op efterfølgende. Vidnet husker ikke, om han var ude på stedet inden Arbejdstilsynet kom. Det kan godt passe, at Ansat D måske kun var ansat i 5 uger. Han var i hvert fald meget ny. På det pågældende tidspunkt, var det kun hejset, der skulle pilles ned. Han skulle slutte inde ved hejset.
Forevist forhold 3, bilag 2, foto 1, forklarede vidnet, at Ansat D står og demonterer hejset.
De havde holdt et sikkerhedsmøde ca. 1 uge i forvejen. Der blev holdt sikkerhedsmøder hver 3. måned. Det var generelt om sikkerhed.
Afhørt af dommeren og foreholdt arbejdsseddel forklarede vidnet, at den 7. januar 2019 var den dag, arbejdet startede, og det var den dag, arbejdssedlen blev gennemgået.
Afhørt yderligere af forsvareren forklarede vidnet, at han aldrig bare ville lægge arbejdssedlen på bordet. Det gennemgås altid. Alt sikkerhedsudstyr er tilgængeligt i firmaet. De skal bruge deres sele hver gang, og de skal bruge hjelme. De kan se alle montagevejledninger på deres telefoner, eller de kan ringe og spørge. Det er også samme måde man demonterer en Hejs E på. Det er samme instruktion, de får hver gang.
..."
Vidne 5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede ad forhold 1 - 3, at han arbejder i Arbejdstilsynet som tilsynsførende. Han fører tilsyn med arbejdsmiljø på arbejdspladser. Stilladser er en af deres tilsynsområder.
De var mellem to andre tilsyn, da de så noget, som de mente var ulovligt. De valgte så at køre ind og se nærmere på det. Vidnet var sammen med en kollega. De kunne se, at der stod en person på et stillads i omkring 4 meters højde. Det var tydeligt, at der var mere end 2 meter. Det var vidnets kollega, som passager, der tog billeder. Personen stod i 4 meters højde og tæt ved hjørnet, hvor han havde en fod på bygningen og en fod på stilladset. Personen var ikke sikret på nogen måde. Vidnet kan ikke huske, hvad personen var i færd med. Det var den eneste person, som de traf på stilladset. Der har nok været andre ansatte, men vidnet husker det ikke. Der har nok været en person på terrænet.
Vidnet forklarede ad forhold 1, at det nok er rigtigt, at det var en ved navn Vidne 3, der stod på jorden. Ansat B stod oppe på stilladset.
Vidnet og kollegaen vurderede, at der var fare for den person, der stod oppe på stilladset. Der skulle have været fx. rækværk. De tog kontakt til personen, Ansat B, og bad ham standse arbejdet. Der var ingen ledelsesansvarlige på stedet. De traf to ansatte. De ansatte sagde, at de var i gang med at nedtage stilladset, og de mente ikke, at det var muligt at benytte personlige værnemidler. Vidnet formoder, at rækværket var tilstede. Vidnet spurgte, om de var orienteret om opgaven, hvortil de svarede, at de ikke var ordentligt orienteret, men at de bare var blevet bedt om at køre ud, og tage stilladset ned. Arbejdet var sat i gang dagen før, og konduktøren havde været ude dagen før og orientere dem om arbejdet. De talte med Vidne 2, som oplyste, at han forventede, at medarbejderne var orienteret om arbejdet. Vidnet kan ikke sige, om arbejdet var egnet til brug af line, fordi man måske ville ramme jorden, før linen blev "aktiveret".
Foreholdt forbud udstedt den 6. april 2018, forklarede vidnet, at de udsteder et forbud, når der er risiko for faldulykke. Forbuddet skal efterkommes indtil sikkerheden er løst. Man skal give Arbejdstilsynet besked om, at det nu er på plads.
Den ansatte blev varslet om, at han ville risikere at blive politianmeldt. Der var modstridende oplysninger, så derfor varslede de den ansatte. Andre kigger på, om det er virksomheden eller den ansatte der har overtrådt sikkerhedsreglerne.
Man skal som arbejdsgiver føre tilsyn og sikre sig, at medarbejderne kan udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at de modstridende oplysninger bestod i, at medarbejderne sagde, at det ikke var muligt at udføre arbejdet med faldsikring. Konduktøren sagde, at medarbejderne var orienteret om opgaven og var bekendt med sikkerheden. Det er en klar overtrædelse, at personen stod uden faldsikring. Vidnet tænker, at personen godt vidste, at sikkerhedsreglen var overtrådt. Det er basisviden for en stilladsmedarbejder, at arbejde over 2 meters højde skal udføres med påkrævet sikkerhedsudstyr. Personen oplyste, at han ikke kunne bruge faldsikring, så vidnet tænker, at han godt vidste det. Hvis personen sagde, at han godt vidste det, men han gjorde det alligevel, så havde vidnet bødevarslet den ansatte og virksomheden. Man kan ikke kun varsle den ansatte, men man kan godt kun varsle virksomheden eller begge parter. Personen var i stor risiko for at få en bøde selv, hvis han sagde, at han gjorde det selvom instruktionen var en anden.
Vidnet forklarede ad forhold 2/3, at det også var mellem 2 andre besøg, at de så en person stå på et stillads. De kom kørende og så den ansatte Ansat D stå på et stillads på 2. sals højde. Det var et smalt stillads, og der var ikke rækværk. Ansat D stod på den øverste plade, så det var en del mere end 2 meters højde. Det var i dette forhold, at Ansat D stod med den ene fod på stilladset og den anden fod på bygningsdelen og ikke forhold 1. Der var ingen faldsikring. Ansat D havde også en kollega, som stod som "fodmand" på jorden og tog imod det materiale, som Ansat D tog ned. Vidnet og kollegaen tog kontakt til personen. Vidnet talte med Ansat D og vidnets kollega talte med den anden ansatte. Ansat D sagde, at han ikke havde modtaget en konkret instruktion på opgaven. Han oplyste også, at han ikke havde modtaget en arbejdsseddel. De undersøgte, om der var faldsikring, og det viste sig, at de ansatte havde faldsikring i bilen. Ansat D sagde endvidere, at han havde været ansat i en måned. Der var ikke en ledelsesansvarlig på arbejdspladsen. De kontaktede telefonisk Vidne 4, som oplyste, at alle ansatte bliver instrueret, og at de modtager en instruktion, og der holdes morgenmøder en gang om ugen. Der havde således været instruktion den 9. januar 2019. Den pågældende arbejdsopgave var påbegyndt den 14. januar 2019, hvilket en af de ansatte oplyste. De gav også her et forbud for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. De mente derfor, at det var firmaet, der havde overtrådt arbejdsmiljøloven. De bødevarslede ikke Ansat D, fordi han gav udtryk for, at han ikke kendte reglerne.
Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at de mente, at der var en klar overtrædelse af Arbejdsmiljøloven.
Foreholdt bilag 4, spørgsmål 14, forklarede vidnet, at det godt kunne være, at arbejdsgiveren har ret i, at han har givet instruktion.
Foreholdt bilag 8, mail fra Vidne 4, forklarede vidnet, at det er korrekt, at det er en instruktion, og at den er underskrevet. Vidnet forklarede, at det er muligt, med den viden han har i dag, at han ville have bødevarslet begge, og så er det op til jurister at tage stilling til det videre. Vidnet forklarede ad forhold 3, at den ansatte var i tvivl om, hvordan han skulle udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Hejsen blev benyttet til persontransport, hvilket de så, at den ansatte gjorde. De så, at den ansatte brugte den til at transportere sig selv, og der var ikke materialer med. Man må ikke benytte hejset undtagen ved op- og nedtagning af stilladser. Man må ikke benytte hejset til persontransport, fordi det ikke er sikret mod, at legemsdele kan komme i klemme. De så, at den ansatte kørte ned med hejset til den underliggende etage. De påtalte det overfor Ansat D, fordi der var fare for alvorlig legemsskade. Ansat D sagde, at han var overrasket over det, og han sagde endvidere, at det var nødvendigt, fordi der ikke var andre måder at komme op og ned på. De kunne konstatere ved tilsynsbesøget, at der ikke var stiger eller andre adgangsmuligheder. Ansat D sagde, at han ikke havde en brugervejledning til hejset. Vidnet nævnte, at der er en brugervejledning på selve hejset. Ansat D sagde ikke noget om, at han var ved at demontere stilladset. Vidnet så, at Ansat D gik ind på hejset ved en etage og kørte ned til næste etage, hvor han steg ud uden materialer. Det er ikke vidnet opfattelse at Ansat D var ved at demontere hejset, da han bare gik ind og ud af hejset. Det var vidnets vurdering, at Ansat D benyttede hejset til persontransport. Vidnet talte igen med Vidne 4 om forholdet. Vidne 4 forklarede, at det er nævnt inden arbejdsopgaven skulle udføres, og at det også står i hejset. Arbejdstilsynet gav et forbud den 21. januar 2019, og der blev ikke givet bødevarsel til Ansat D. Piktogrammet i hejset er tydeligt.
Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at når han har set folk demontere, så står personen i hejset og demonterer stilladset, og så kører man nedad med dele.
Forevist sagens bilag 8, mail, forklarede vidnet, at han ikke bødevarslede Ansat D, fordi han gav udtryk for, at han ikke vidste, at han ikke måtte benytte hejset.
..."
Vidne 6 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede ad forhold 1, at han er ansat som tilsynsførende i Arbejdstilsynet. Han fører primært tilsyn med byggebranchen. Vidnet har været ansat siden maj 2017. De kom kørende og var på vej hjem, da de så en mand stå på et stillads. Det gav anledning til, at de var nødt til at reagere på det, fordi der var fare for, at personen kunne falde ned fra stilladset. De kunne se, at der ikke var nogen sikring.
Forevist foto 3, forklarede vidnet, at det var det, de så. Der var ikke rækværk. Han så, at personen bevægede sig til forsiden, hvilket var udkanten af stilladset. Det var omkring 4 meters højde. Hvis det er over 2 meter, så skal man sikre sig mod nedstyrtning. Der skal altid sikres kollektivt før sele ifølge lovgivningen på området. Han ville ikke være i umiddelbar fare, hvis han havde benyttet sele. De talte også med den anden mand, der stod nede. Vidnet husker ikke, hvem af dem, der arbejdede på stilladset. De oplyste, at de var der for at tage stilladset ned. De havde fået udleveret faldsikring, men den kunne ikke benyttes i den pågældende situation. De oplyste endvidere, at de ikke havde fået en arbejdsseddel. Vidnet kan ikke huske, om de undersøgte, om der var rækværk til stede, men der var ikke rækværk på stilladset. Vidnet mener, at der var seler til stede. Der var ikke en sikkerhedsansvarlig til stede. Vidnets kollega tog telefonisk kontakt til den ledelsesansvarlige. De oplyste til de ansatte, at de skulle stoppe arbejdet indtil det var sikkerhedsmæssigt sikret. De sagde, at der ikke havde været nogen instruktion inden arbejdet. Typisk er der ikke tilsyn med nedtagning af stilladser. Vidnet mener, at de bødevarsler den ansatte, der havde stået på stilladset. Hvis de er i tvivl om sagen, så har de nogle jurister, der kan afgøre det.
Afhørt af forsvareren forklarede vidnet til forhold 1, at såfremt de er i tvivl, så bødevarsler de både den ansatte og firmaet. Vidnet var ikke ansvarlig på opgaven, så han ved ikke, om juristerne i det pågældende tilfælde meldte tilbage omkring dette til kollegaen.
Afhørt af anklageren og forevist foto 6 forklarede vidnet, at det er hans notater.
Vidnet forklarede ad forhold 2 og 3, at de kom ind til denne sag på samme måde. De kom kørende og så en person stå på et stillads i omkring 6 meters højde. Vidnet mener, at hans kollega talte med den ansatte, der var ved at tage stilladset ned. Personen stod helt ude ved gavlkanten og et ben på stilladset. Der var hverken sele eller rækværk. Det korrekte ville være, at benytte rækværk. De standsede bilen og på vej hen opdagede de den næste lovovertrædelse. De ansatte havde ikke opdaget vidnet og kollegaen, så det var ikke for at komme ned til dem. De kører i en normal bil, og man kan ikke se at de er fra arbejdstilsynet. Den ansatte, Ansat D, på stilladset talte med vidnets kollega. Personen på jorden sagde til vidnet, at de ikke var blevet instrueret i, hvordan man sikrede. Det var et materialehejs, så de måtte ikke benytte det til personkørsel, fordi der er risiko for, at man kan få fingre i klemme. Personen kørte fra øverste dæk til mellemste dæk. Det var deres vurdering, at han ikke brugte hejset til at nedtage hejset. Ansat D var fysisk ikke ved at tage noget ned. Vidnet talte ikke med Person T om, hvad hejset måtte bruges til. Der var ikke en ledelsesansvarlig til stede. Vidnet talte ikke efterfølgende med en ledelsesansvarlig. Det var også vidnets kollega, der skrev sagen og havde med det videre forløb at gøre.
..."
Vidne 7 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet vedrørende forhold 4, at han er ansat i Firma U, der arbejder tæt sammen med T ApS. Vidnet er bygningsingeniør. Han har arbejdet som stilladsberegner og teknisk ansvarlig. Han har også selvstændig virksomhed. Han har arbejdet med stilladser i 25 år, og udarbejder både tegninger og komplicerede beregninger.
Vidnet forklarede vedrørende episoden i 2019, hvor en overdækning blæste af, at han ikke selv havde noget med opgaven at gøre, men at han blev kontaktet efterfølgende af T ApS’s direktør for at de sammen kunne forsøge at klarlægge årsagen til uheldet. De så på fotos og billeder og var enige om, at stilladset var af på grund af en kastevind, der havde løftet det.
Vidnet blev forevist bilag 5, ”Sikring af totaloverdækninger ved montage/flytning/demontage” underskrevet af vidnet. Forklarede vidnet, at det var en beskrivelse, som vidnet havde udfærdiget efterfølgende. Nogle systemer har en drager, der griber under stilladset, således det ikke kan blæse af. Det kaldes ”antiløft”, og er en skinne eller en krog, der monteres, så kaste- eller løftevinde ikke kan løfte stilladset af. Der er stadig systemer i dag uden indbygget antiløft. Vidnet blev bedt om at vurdere, hvor meget der skulle til for at forhindre løft ved stilladser med en spændvidde på 16-18 meter. T ApS havde en idé til et system, som vidnet arbejdede videre med. Vidnet udarbejdede på den baggrund en ide, hvor man monterede nogle beslag, og foretog beregninger for se hvilke kræfter de skulle bruge for at dimensionere systemet.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at systemer uden indbygget antiløft er lovlige. Producenter af aqua- eller trapeztage har ikke anbefalet, hvordan de skal lægges for at forhindre, at de bliver løftet. Der er ikke en vejledning fra producenten omkring montering. Dragerne stammer fra en producent og aquatagene fra en anden, og der findes ikke en vejledning til, hvordan man kombinerer de forskellige produkter.
..."
Vidne 8 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede, at han har arbejdet i stilladsbranchen i 30 år, herunder 7 år som stilladsarbejder og nu som stilladskonstruktør siden 1994 hos T ApS. Han er medejer i firmaet og ejer 10 %. Hans opgave er at forklare folk om de projekter, de skal udføre. Vidnet leder arbejdet. Vidnet fordeler sine folk til de andre konduktører og udfører også selv arbejde som konduktør. Først udarbejder de en plan over ressourcerne til de forskellige opgaver og vurderer herunder folks kompetencer. I øjeblikket har de omkring 45 montører, men de har været oppe på 70 og mangler folk. Som konduktør sørger man for at opgaven bliver løst. Han tager kontakt til kunden for at høre, hvilke krav, de har til stilladset. Inden de går i gang, skal der blandt andet også ordnes strøm og opstilles skure, det er også noget, han finder folk til. Han vurderer, hvilket materiel og sikkerhedsudstyr, de skal bruge. De ansatte får herefter udleveret en liste over det materiel, de skal bruge. De kalder det en mini APV.
Vidnet forklarede vedrørende forhold 4, at han var ansvarlig for opgaven på Adresse F og husker sagen. Han var ikke til stede, da det skete.
Vidnet blev forevist bilag F, arbejdsseddel, og bekræftede, at det var en mini APV vedrørende den pågældende opgave. De skulle opstille et stillads både ved gaden og i gården, og til sidst sætte en "hat" på. Det stod beskrevet på sedlen. Vidnet skulle sørge for, at de konkrete medarbejdere havde den fornødne uddannelse. Det er ikke alle ansatte, der må bygge telte. De ansatte, Vidne 9 og Ansat G var uddannede og erfarne folk. Ansat H var i lære. Det var en rutine opgave for Vidne 9 og Ansat G. Vidnet talte med dem om sagen. De fik også en tegning over bygningen. Efter vidnet havde givet dem instruktionerne, blev de sendt afsted. Opstillingen gik fint, og de var i gang med at bygge overdækningen. Den del, der fløj ned, var næsten færdig. Den var på plads, men endnu ikke fastgjort. Vidnet har aldrig været ude for sådan en situation før. De ansatte gjorde ikke noget forkert. Pladerne er meget vindfølsomme, og vejer ikke noget særligt. Det kan derfor hurtigt mærkes, hvis det blæser, og de kan stoppe opgaven. Det hele var ude på plads, og de havde lige lagt den sidste plade i og skulle til at fastgøre det. Det første, de gør om morgenen, når de bygger stilladser, er at følge vejrudsigten. De lærte meget om vind efter stormen i 1999, og vidnet vurderer hver dag, om det kan svare sig at begynde på en opgave eller om det er mere konstruktivt at sætte de ansatte til en anden opgave. Hvis det er et "måske", så er det folkene på stedet, der vurderer, om det er forsvarligt at bygge.
Vidnet blev forevist bilag E, ”Personlig sikkerhed og sundhed ved op- og nedtagning af overdækninger” vidnet forklarede hertil, at det er en vejledning heri, og at det er medarbejderne, der bestemmer om vindforholdene er til det. Når stilladset bliver skubbet, er der ikke stikbolte i. Det tager nok 10 minutter at skubbe det på plads. Et rum kan tage omkring ½ -1 time at bygge. Mens det bliver bygget, er det låst.
Adspurgt af anklageren til bilag F, arbejdsseddel, forklarede vidnet, at han gennemgik sedlen den 4. april. Det var da de begyndte at bygge. Vidnet var også ude på pladsen flere gange senere. Arbejdssedlen var en oversigt over de ting, de ansatte skulle have med ud på arbejdsstedet. Bilag E, var et tillæg til arbejdssedlen. Den nøjagtige plan over overdækningen foregik på stedet. Vidnet talte løbende med sine folk på pladsen. De ansatte skulle være opmærksomme på vindforholdene og deres værnemidler. Vidnet var ikke til stede, da teltet blæste af. Han huskede ikke, om han havde været der lige forinden. Han mener, at han blev ringet op af sine folk. Der kan godt komme en pludselig vind, for eksempel når der kommer en byge. Det er ikke en uvant situation. Der var ikke en ledelsesansvarlig. Det var ikke en speciel stor opgave. Vidnet førte tilsyn med stedet og forsøgte at være på pladsen mindst hver anden dag. De startede med overdækningen dagen før uheldet. Stilladset bliver sikret, hvis man kører derfra.
Foreholdt afhøringsrapport side 3, kan det godt passe, at han har forklaret, at han førte tilsyn ca. hver anden dag. Han kender metoden med hjulene. Efter uheldet måtte de ikke fortsætte arbejdet, før de havde fundet en løsning. Ingen af medarbejderne eller andre blev ramt. Overdækningen vejede nogle tons.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet vedrørende forhold 5, at det var en meget stor byggeopgave, der varede i 2½ år. Vidnet havde mange folk på pladsen. Vidnet huskede den ansatte Vidne 12.
Vidnet blev forevist bilag 5, side 7, foto af stilladset. Vidnet forklarede, at der manglede et værn eller rækværk ved åbningen. Det var en standardopgave, hvor man kørte materiel op med en hejs og satte rækværket op i en meters højde. Hvis der ikke var rækværk, skulle man have sele på. Hvis Vidne 12 havde haft en forankret sele på, ville det være ok. Vidnet havde også udarbejdet en arbejdsseddel i denne opgave.
Forevist bilag L, arbejdssedler, forklarede vidnet, at det er arbejdssedler, der stammede fra den pågældende opgave. Vidnet talte forinden med blandt andet Vidne 12 om opgaven. De får også en tegning med og det de skal lave. Han huskede ikke, om han har talt med Vidne 12 om episoden. Han husker, at Vidne 12 blev fyret, fordi han gjorde det samme dagen efter. Alle folkene ved, at de ikke må stå i åbninger uden rækværk eller line. Det er noget, de kæmper med at få folk til at forstå.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at der var 6-8 medarbejdere på opgaven. De arbejdede i forskellige blokke og var ikke i nærheden af hinanden. Der var både erfarne og nye medarbejdere i gruppen. Vidnet huskede ikke hvor længe, Vidne 12 havde været der. Han var lærling. Han arbejdede sammen med en, der hed Ansat V. De ansatte havde alt det materiel, de skulle bruge på pladsen. Medarbejderne vidste, hvad de skulle gå i gang med den pågældende dag. Vidnet førte tilsynet måske hver anden dag, nogle gange flere gange om dagen.
..."
Vidne 9 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede vedrørende forhold 4, at han er ansat i T ApS. Det var han også i maj 2019. Han er uddannet stilladsmontør og har arbejdet med stilladser i 15 år. På Adresse F skulle de bygge et stillads med overbygning. Vidne 8 var konduktør på arbejdet. Vidnet mødtes med sine kollegaer og Vidne 8 om morgen, hvor de gennemgik proceduren. De fik udleveret billeder og skitser samt en arbejdsseddel med oplysninger om typen af stillads m.v. De talte altid opgaven igennem forinden. Opgaverne var sjældent ens, men det var samme måde, de løste den på. Vidnet var erfaren, og på tidspunktet for opgaven havde han været udlært i at lave overdækninger i 10 år. Den pågældende dag skulle der opsættes to sektioner med en gangbro imellem. Den ene sektion var næsten færdig. De havde sat plader i og skulle til at skubbe overdækningen. Vidnet stod på gangbroen. Han sagde til Ansat H, at han skulle gå ned. Overdækningen blev skubbet ud, og splitterne blev fjernet. Der kom pludselig noget vind og overdækningen gav et par hop, hvorefter den røg over på den anden side. Vidnet havde ikke oplevet noget tilsvarende før.
Vidnet blev foreholdt bilag 14, afhøringsrapport af 10. august 2022 side 2, 6. afsnit, bekræftede vidnet, at have forklaret således, og forklarede supplerende, at vinden kom uventet, da de havde været på stedet hele dagen, uden at blæsten havde været alarmerende. Måske kunne man kalde det en kastevind. Det kom lynhurtigt. Hvis der havde været vind, ville han ikke have fjernet splitterne. Han sagde til Ansat H, at han ikke skulle prøve at holde på overdækningen, da det ikke ville nytte noget, og ville være farligt. Splitterne sad i, mens de arbejdede, og det var først, da de skulle skubbe, at splitterne blev fjernet.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han stod midt på gangbroen. Overdækningen var ikke over ham. Ansat H var nede og Ansat G stod på gaden. Overdækningen vejede flere tons. De har en trækmotor, der skubber overdækningerne. Vidnet blev forevist bilag 3, side 12, foto. Vidnet forklarede, at det var de hjul, som overdækningen sættes fast på. De talte opgaven igennem efter arbejdssedlen, som de fik på selve dagen. De mødte altid ind i Byen X om morgenen og hentede grejet. Når de stoppede eller holdt pause, sikrede de stilladset. Vidne 8 var der ikke, da det skete. Vidnet ringede til ham kort efter. Vidne 8 og Person L ser til dem, når de er på pladsen, men Vidne 8 var konduktøren. Så vidt vidnet huskede, blev de undervist i metoden med at skubbe stilladser på hjul i firmaet. Der var et modul på uddannelsen, hvor man lærte om opsætning af overdækning, men vidnet huskede ikke, om det var metoden med hjul der blev gennemgået. De havde fået at vide, at de skulle lægge mærke til vejret, når konstruktionen ikke var spændt fast. Derefter var det en individuel vurdering. Det var vidnets beslutning, fordi vidnet stod på gangbroen hele dagen. Vidnet skulle ikke tjekke det med nogen. Stilladset skulle kun stå løst i kort tid. Han havde aldrig været ude for noget lignende med en vind af den type før. Han har været ude for, at vinden har stoppet arbejdet. Det var helt sikkert farligt, det der skete, men i situationen mere farligt for dem på gaden end for medarbejderne. Nu har de fået nogle foranstaltninger, hvor nogle skinner sikrer, at konstruktionen er fastlåst hele tiden. Selve arbejdsmetoden er den samme. Foreholdt afhøringsrapporten forklarede vidnet, at han det kunne godt passe, at der var 7 rum, der var ude, da det skete. De kan skubbe med håndkraft, men normalt bruger de motoren.
..."
Vidne 10 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet vedrørende forhold 5, at han er ansat i T ApS. Han blev ansat i 2018-19 og var ansat i oktober 2019. Han er uddannet stilladsmontør. Adresse I var en stor arbejdsplads. De skulle først pille et stillads ned og derefter bygge et nyt op. Han var der et par gange, men huskede det ikke nærmere. Det kunne godt passe, at han var der med Vidne 12. De var i gruppe sammen. Som regel arbejdede de i 2-3 mands sjaks. Han huskede ikke, om han var der, da Arbejdstilsynet kom. Han blev uvenner med Vidne 12, fordi de var uenige om hensynet til arbejdssikkerheden. Efter uoverensstemmelsen var han sammen med Ansat V. Der kunne godt have været 2 sjaks på arbejdspladsen. Vidnet lavede også montage på stedet. Han mente, at det var Vidne 8, der var konduktør. De gennemgik arbejdssedlen med konduktøren vedrørende arbejdsmateriel osv. Normalt afmonterer man et stillads oppefra, men Vidne 12 begyndte af pille det ned på etagen under vidnet. Vidne 12 lagde bare materialerne op til vidnet. De kom op at toppes over det og kørte ikke længere sammen.
Vidnet huskede ikke, om han var på pladsen den 28. oktober 2019. Vidnet blev foreholdt bilag 5, Arbejdstilsynets rapport, hvorefter vidnet stod ved blok 10 den pågældende dag. Vidnet forklarede, at det godt kunne passe, at han var kommet til et andet sjak på det tidspunkt.
På spørgsmål fra anklageren forklarede vidnet, at han ikke huskede, om man kunne se fra blok 10 til blok 13. Det ville de heller ikke gøre. De havde ikke noget med hinanden at gøre. Han talte åbenbart med Arbejdstilsynet. Han huskede ikke at have forklaret sådan, eller hvad de besluttede. Selerne bliver udleveret med det samme, når de bliver ansat. Rækværk og stemmegaffel huskede han ikke noget om. Vidne 12 var pludselig ikke længere på arbejdspladsen. Vidnet ved ikke, om eller hvornår Vidne 12 blev fyret.
..."
Vidne 11 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede vedrørende forhold 4, at han stoppede som tilsynsførende hos Arbejdstilsynet den 1. oktober 2020. Da han var ansat, førte han tilsyn med arbejdspladser, primært byggepladser med stilladser, murarbejder mv. I 2019 havde han været ansat siden 1. november 1997. Den 7. maj 2019 blev de tilkaldt af politiet til en byggeplads på Adresse F, da en stilladsoverbygning på en 5 etagers bygning var blæst ned. Vidnet og en kollega kørte derud med det samme. Arbejdstilsynet blev indblandet, fordi de i sådanne tilfælde samarbejder med politiet om at finde ud af, hvad der er foregået. Politiet så på det, der var faldet ned, og om det var til fare for folk på gaden, mens at Arbejdstilsynet tog sig af medarbejdernes arbejdsforhold. De talte med en konduktør, Vidne 8, og stilladsarbejderne Vidne 9, Ansat G. Renoveringen var en del af byfornyelsen. Der var sat stilladser om facaden og i gården, og der skulle bygges en overdækning fra gaden mod gårdsiden. Medarbejderne stod på en gangbro, hvor man kunne hejse materialer op. Taget blev bygget op i felter, som derefter blev skubbet ud på taget, hvorefter feltet blev låst fast.
Forevist fotos vedlagt Arbejdstilsynets indstilling, forklarede vidnet, at da de kom ud til stedet så de, at der lå en overdækning, der var spredt ud i gaden fra bygningens nr. 2 - nr. 6. Arbejderne havde været i gang med felt nr. 7, og skulle derved skubbe alle de øvrige felter. Der lå plader og gitterdragere på gaden.
Stilladset ud mod Adresse F var et rammestillads og ca. 20 meter højt. Stilladset på gårdsiden var et søjlestillads. Det var var ca. 22-23 meter. Modulerne blev lagt over hovedet. Når den sidste sektion var færdig, skubbede man dem alle til side og satte splitter ind. Når man skulle flytte dem igen, måtte man tage splitterne ud. Pladerne var trapezplader/aquadækplader. Pladerne faldt ned på gaden. De fik at vide, at hele konstruktionen blæste op og faldt om på gaden. Vidne 9 havde stået på gangbroen, hvor han arbejdede fra, Ansat G havde befundet sig ved hejsen og Ansat H stod på det øverste arbejdsdæk, hvor de skulle sætte splitter i.
De fik at vide af Vidne 8, hvilke materialer der var benyttet. Vidnet kendte godt systemet i forvejen. Der er mange forskellige stilladssystemer. Ansat H stod ved gade siden, og vinden kom fra gårdsiden. Vidne 8 fortalte, at de så på vejrudsigten hver dag. Vidne 8 fik at vide, at de skulle sende vejledningen og brugsanvisningen til Arbejdstilsynet med det samme. Vidnet har set aquaskærmene anvendt før. Vidnet modtog et notat om personlig sikkerhed i forbindelse med overdækning. Ved den metode, der var brugt kunne man ikke undgå, at systemet var usikret, når det skulle flyttes. Nogle systemer har antiløft. Det var der ikke på dette system. Vidnet fik endvidere en brugsanvisning vedrørende skærmene, hvoraf fremgik mål og vægt. Pladerne er 307x125cm.
Vidnet forklarede, at strakspåbuddet blev givet, fordi stilladset ikke var opstillet forsvarligt, og fordi man ikke havde sikret montage, så man kunne fastholde det i tilfælde af kraftige vinde. Der var en overhængende fare for de ansatte, da overdækningen pludselig vippede rundt. Den kunne være faldet, hvor som helst.
Overdækningen vejede omkring 2½ tons. Stilladset var forholdsvis samlet, da det faldt. Arbejdstilsynet har måske været med i processen, da systemet blev introduceret, men Arbejdstilsynet godkender ikke som sådan opsætningsmetode eller materiel. Det var ikke godt nok, hvis det ikke var sikret, når det blæste. Vidnet mener ikke, der står noget i branchevejledningen om spørgsmålet. Arbejdsmetoden har vidnet set før. Vidnet mente, der var grundlag for påbuddet, fordi man ikke havde taget hensyn til vindpåvirkningen. Det fremgik ikke nogen steder, at man skulle bruge antiløft, og det var ikke klart nok beskrevet, hvordan de ansatte skulle forholde sig til vinden. De ansatte sagde, at der opstod en pludselig vind. Den dag blæste vinden med en styrke fra 8 til 13 m/s, så man skulle have sikret sig bedre. Nogen medarbejdere er måske mere risikovillige end andre. Hvis der pludselig kom en kastevind, skulle man også have sikret sig mod det. Det kan løses teknisk, f.eks. ved antiløft, eller ved instruktion om alene at foretage opstilling i helt vindstille vejr, hvis der ikke var beregninger af påvirkninger. Når man står med så stor en flade, kunne den slags ting ske. Også selv ved anvendelse af antiløft skal man stadig vide, hvor meget man må løsne under hensyn til stabiliteten.
De ansatte gjorde det sikkert efter bedste evne, men de manglede redskaber til at vurdere omstændighederne. I den instruktion, firmaet havde udarbejdet, stod der, at de skulle passe på meget på vinden, men selve processen med at vurdere vinden, krævede en mere præcis forklaring. Vidnet ved ikke, om Vidne 8 havde været til stede. Vidnet huskede ikke, hvor meget tilsyn, der blev ført på stedet.
Virksomheden gav en tilbagemelding, hvorefter de havde udviklet et skinnesystem, der løb langs stilladset, så vinden ikke kunne trække overdækningen op. Der havde været en rådgivende ingeniør på arbejdet. Arbejdstilsynet anså derfor påbuddet for at være efterkommet. Der var endvidere en beregning af under hvilke vindforhold der kunne arbejdes.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke mener, at det er et krav, at der skal være antiløft på et overdækningssystem. Man må i så fald sikre sig, at der ikke er for meget vind. Systemet var måske ikke ulovligt, men man måtte sikre sig med andre foranstaltninger, således at stilladset kunne stå i tilfælde af vindstød. Der er som regel en middelvind med enkelte kraftige vindstød. Når man arbejder i højden, kommer der nogle gange nogle vinde, som kan tage meget fat.
Ofte er det erfarne folk, der kommer ud for ulykker. Ofte siger de bagefter, at sådan har vi altid gjort. En instruks om at man skal passe på vind, er ikke nok, og måske har man bare været heldig de andre gange. Vidnet har ikke været ude for en lignende episode. Vejrforholdene kan godt variere inden for korte strækninger og også i højden. Man må sikre sig på det helt minimale, når man ved, hvor meget vinden kan tage fat. Det sker ind imellem, at der opstår ulykker, også selvom man følger gamle gængse processer. Som et minimum måtte man sikre sig, at der ikke var noget vind. Da vidnet så på DMI's vejrudsigt, var vindstyrken angivet til mellem 11 og 13 i eftermiddagstimerne. Risikoen var for stor.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet vedrørende forhold 5, at han var på tilsynsbesøg på pladsen med en kollega. 13 boligblokke skulle renoveres. Det skete 2-3 blokke ad gangen. Det var et større projekt i flere etaper. Vidnet havde været der et par gange tidligere. Da de kom derud, så de ved blok 13, at en stilladsarbejder, Vidne 12, stod ved et åbent felt uden rækværk. Det var ca. 1½ meter bredt. De hørte et bump, da han smed nogle smådele ned til en kollega. Længere nede var en hejs. De så ham passere et andet åbent felt. Han stod i ca. 4 meters højde, helt ud til kanten. Normalt ville der være en "stemmegaffel", som blev sat i hejsen, så man ikke kan falde ud. Hejsen blev kørt op, når der skulle læsses i. Der skulle også have været et rækværk på den anden del af stilladset. Vidne 12 havde en helkropssele på, men ingen line. Først og fremmest skulle man kollektiv sikre stedet ved at opsætte et rækværk eller en stemmegaffel, men hvis det ikke var muligt, skulle personen have line på. De talte med Vidne 12 og en anden ansat. De fik at vide af nogle andre ansatte, at de skulle bygge på blok 10, men at de manglede dele, som de hentede fra blok 13. De havde hverken stemmegaffel eller rækværk med og de vidste ikke hvor det var. Vidnet ringede til konduktøren Vidne 8 samme dag. Han oplyste, at de lige havde overtaget arbejdet fra et andet firma. De havde stemmegaffel og udskydelige rækværker i firmaet. Stilladset havde 2½ meter imellem etagerne, hvilket gjorde det lidt vanskeligere at sikre det. T ApS fik et forbud, fordi der var overhængende fare for den ansatte. Forbuddet indebar, at der skulle være kollektiv sikring.
Vidne 12 sagde, at det ikke var meningen, at han skulle være der ved blok 13, men at de skulle have været ved blok 10, og at han ikke havde stemmegaflen med. Han vidste godt, at han ikke måtte stå der. Han blev ikke bødetilvarslet.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Vidne 12 ikke blev bødetilvarslet, fordi alle medarbejderne på stedet var lærlinge. De havde ikke de ting med, som de skulle bruge, så vidnet mente ikke, at en ansat kunne stilles til ansvar. Vidnet forklarede, at han ikke huskede præcis, hvad Vidne 12 svarede, men de havde åbenbart ikke det materiel, de skulle bruge, og de skulle ikke have arbejdet på det pågældende sted. Det var i det hele lidt uklart, hvad de skulle. Han spurgte ikke, om der var en APV på opgaven. Det er ikke altid nok, at der er et stykke papir. Der skulle være tilstrækkeligt tilsyn med stedet. Vidnet så Vidne 12 kaste to ting, hvilket var en overtrædelse af miljøreglerne. Det må man normalt ikke. Det er korrekt, at det ikke var med i forbuddet. Andre må vurdere, om det var en fejl. Vidne 12’s kollega ved lastbilen hed Ansat Y. Vidnede huskede ikke hans forklaring. Det var en stor arbejdsplads. De tjekkede blok 10 og fik at vide, at der ikke var en stemmegaffel.
..."
Vidne 12 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede, at han ikke husker den pågældende episode. Han var dengang under uddannelse og ansat i T ApS. Han var lærling. Han husker ikke hvor langt i forløbet han var. Han laver noget helt andet i dag. Forvist fotos af stedet, siger det ham stadig ikke noget. Han var ansat i omkring 1 års tid, men han er meget usikker på det. Han var også ansat i andre stilladsfirmaer. Han har talt med Arbejdstilsynet, når de kom på pladserne. Han husker ikke denne episode. De kan godt have været derude, men han husker ikke noget herfra.
Han havde ikke fast makker, det kan godt passe at det andre har forklaret, er korrekt. Foreholdt foto side 7, siger det ham stadig ikke noget. Han husker ikke, at der skulle have stået i det åbent hejsefelt uden sikring. Han husker heller ikke at have talt med politiet om denne sag. Han kan ikke redegøre for reglerne for arbejde i over 2 meters højde. Der er lang tid siden og han laver noget andet nu. Han stoppede fordi han havde lyst til at prøve noget andet. De blev enige om, at det ikke fungerede. Det var ikke noget for ham.
..."
Der har under sagen været foretaget dokumentation af de indstillinger og forbud som Arbejdstilsynet har udarbejdet i sagerne. Tillige med rapporter med de tilsynsførendes gengivelse af de på stedet optagne notater. Der har desuden været foretaget dokumentation af de arbejdssedler der har vedrørt de forskellige forhold. Endvidere har været dokumenter flere af de ansattes uddannelse inden for montørfaget samt virksomhedens certificering.
Forhold 2-3
Af "PSS - Plan for sikkerhed og sundhed" der er underskrevet af Ansat D fremgår blandt andet "Man skal være fuldt sikret i åbne felter, indtil der er monteret min. en håndliste," og "Kørsel i Hejs E hejsen forgår kun under montage og demontage af denne."
Forhold 4
Af udskrift fra DMI vedrørende vindforholdene den 7. maj 2019 omkring kl. 14.00 i Byen J fremgår, en middelvindhastighed på omkring 6,8 m/s, en højeste middelvindshastighed over et 10 minutters forløb på omkring 8,7 m/s samt at der var vindstød op til omkring 13,4 m/s.
Af "PPS - Personlig sikkerhed og sundhed ved op- og nedtagning af overdækninger" fremgår blandt andet "Når overdækningen skubbes ud, skal i være meget opmærksomme på, specielt vindforholdene. Mens der bygges nye rum på overdækningen, SKAL den være sikret med splitter/stikbolte, under hjulene, eller lastbilstropper".
Tidligere straffe
T ApS er ved dom af 17. december 2019 og senere ankedom af 12. marts 2021 idømt en bøde på 87.500 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 86 og bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1, jf. § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. straffelovens § 89.
Forhold 1
Der er enighed om at Ansat B befandt sig på stillads i ca. 4 meters højde uden nogen form for sikring.
Den meget erfarne stilladsmontør og arbejdsmiljørepræsentant Vidne 3, der befandt sig på stedet sammen med Ansat B, har forklaret, at de havde været i gang med nedtagning samme sted dagen før, hvor konduktøren Vidne 2 også havde ført tilsyn og givet instruktion. Vidne 3 har endvidere forklaret, at han godt vidste, at man ikke må færdes på stilladset uden sikring, og at stilladset skulle været taget ned på anden vis.
Konduktøren Vidne 2 har forklaret i overensstemmelse hermed, og samme forklaringer er i det grundlæggende noteret af den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet.
Der er under sagen endvidere dokumenteret den arbejdsseddel, som sjakket fik udleveret dagen før. Ansat B har ikke afgivet vidneforklaring til sagen.
Retten finder herefter, at da tilsyn og instruktion var udført dagen før, og da der alene manglede nedtagning af en mindre del af stilladset, hvilket må anses at være en standardopgave, og da det er basal viden for en stilladsarbejder, at der skal være sikring på stillads over 2 meter, og da Ansat B ikke var helt uerfaren, er det ikke godtgjort, at arbejdsgiveren ikke har planlagt og tilrettelagt arbejdet således, at det kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
T ApS frifindes derfor i dette forhold, da arbejdsgiveren har iagttaget sine pligter, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, jf. § 15 og § 16.
Forhold 2 og 3
Der er enighed om, at Ansat D befandt sig på stillads i ca. 6,8 meters højde uden nogen form for sikring.
De tilsynsførende Vidne 5 og Vidne 6 har endvidere samstemmende forklaret, at Ansat D efter deres opfattelse benyttede Hejs E til persontransport, og at han ikke var i gang med at demontere denne.
Det forklarede støttes af det forhold, at Ansat D heller ikke til de tilsynsførende fremkom med oplysning herom, samt at der på det øverste dæk, hvor Ansat D til at begynde med befandt sig, ikke var et nedgangsfelt eller anden nedstigningsmulighed end benyttelse af hejsen.
Retten finder det herefter for bevist, at Ansat D foruden at befinde sig på stilladset uden sikring, benyttede Hejs E til persontransport, uanset at den ikke er beregnet hertil.
Ansat D havde kun været ansat i kort tid hos T ApS og Vidne 1 har forklaret, at Ansat D generelt havde svært ved at følge reglerne. Han blev af samme årsag fyret kort efter.
Retten finder på den baggrund, at der var et særligt behov for effektivt tilsyn og instruktion, og da konduktør Vidne 4 har forklaret upræcist om hvornår der i det konkrete tilfælde blev ført tilsyn, og da den fremlagte arbejdsseddel var udarbejdet mere end 1 uge før, har der ikke været ført en så tilstrækkelig sikker og effektiv kontrol, at det kan fritage tiltalte for ansvar i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, jf. § 16.
Den omstændighed at de ansatte kort efter ansættelse gennemgår en sikkerhedsinstruktion, hvoraf fremgår, at man altid skal være sikret på stillads, og at Hejs E ikke må benyttet til persontransport, samt underskriver erklæring herom, ændre dette ikke på arbejdsgiverens fortløbende ansvar.
Arbejdet har herefter ikke været tilrettelagt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og et teknisk hjælpemiddel har ikke været anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og T ApS findes herefter skyldig i forhold 2 og 3.
Forhold 4
T ApS var i gang med opsætning af overdækning over etageejendommen beliggende Adresse F.
Efter bevisførelse kan lægges til grund, at overdækningen i overordnende træk blev opbygget af mindre plader, der blev lagt på stillads der gik på tværs af taget. Når en række af plader var fuldendt på tværs af taget, blev hele række skubbet ud, sikret, og opbygningen af en ny række blev påbegyndt.
Efterhånden som flere rækker var færdige blev disse skubbet ud og fastgjort til hinanden. Systemet var imidlertid indrettet således, at når den større og større del af overdækningen skulle skubbes yderligere ud, kunne denne ikke være sikret mens processen hermed fandt sted. Den samlede større og større opbyggede overdækning blev således alene fastholdt af tyngdekraften, når den blev frigjort for at kunne skubbes længere ud.
Efter bevisførelsen, herunder de samstemmende afgivne forklaringer herom, var det i forbindelse med klargøring af denne proces at overdækningen blæste af taget.
Der er enighed om, at der på dette tidspunkt var opbygget omkring 7 rækker af plader med et samlet areal på ca. 350 m2, der vejede flere tons.
Af den af virksomheden udarbejdede vejledning "Personlig sikkerhed og sundhed ved op- og nedtagning af overdækninger" fremgår blandt andet følgende, "Når overdækningen skubbes ud, skal i være meget opmærksomme på, specielt vindforholdene."
Stilladsmontør Vidne 9 har forklaret, at han havde været på stedet hele dagen, uden at blæsten havde været alarmerende. Han havde dengang 15 års erfaring og herunder også erfaring med opsætning af overdækninger.
Vidne 1 og Vidne 8 har forklaret, at det er manden på pladsen, der afgør om det blæser for meget, idet vindforholdene kan være meget lokalt betingede f.eks. på grund af påvirkningen fra omkring liggende bygninger.
Af udskrift fra DMI vedrørende vindforholdene i Byen J fremgår, at der i perioden var hvad der svarer til en jævn vind med længerevarende middelvindshastigheder af frisk vind, samt vindstød på op til hård vind.
Henset til at der er tale om opsætning af en stor overdækning med betydeligt areal og vægt over en etageejendom i højden, og da der dermed er store kræfter involveret, og da dette ydermere finder sted i et tæt befolket område, er der tale om virksomhedsudøvelse der kræver en betydelig grad af planlægning for at kunne udføres sikkert og forsvarligt.
Retten finder herefter at opgaven ikke har været udført fuldt sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, når henses til at den store overdækningsflade lå løst på, mens denne skulle skubbes, eftersom dette ikke skete i vindstille vejr, hvilket må kræves medmindre der forligger sikre beregninger for anden anvendelse. Den omstændighed at metode havde været benyttet igennem en længere årrække ændre ikke herpå.
Retten finder endvidere, at forholdet fremkaldte fare for de ansatte der var til stede, idet sammenstyrtningen skete fuldstændig ukontrolleret og tilfældigt bestemt at vindforholdene.
Retten finder herefter med disse bemærkninger T ApS skyldig i den rejste tiltale, der findes omfattet af anklageskriftets formulering af tiltalens hovedomstændigheder.
Forhold 5
Efter bevisførelsen kan lægges til grund, at der var tale en stor og langstrakt opgave, og at der var opsat stilladser ved flere blokke.
Efter tilsynsførende Vidne 11’s forklaring findes det bevist, at Vidne 12, befandt sig i det åbne hejsfelt i ca. 4 meters højde ved blok 13 uden sikring, mens han var at nedtage stilladsdele.
Uanset at den ansatte må anses for bekendt med at dette ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt, findes svigtet ikke alene begrundet i den ansattes forhold.
Retten har herved lagt vægt på, at de ansatte på stedet ikke kunne redegøre for hvor der kunne findes en "stemmegaffel", som burde have været anvendt, eller opskydeligt rækværk. Det pågældende sikkerhedsudstyr må herefter anses for ikke at have været til stede, uanset om det de facto ville kunne findes et andet sted på den store byggeplads.
Der er endvidere ingen sikre oplysning om tilsyn og instruktion vedrørende det arbejde som Vidne 12 konkret var i gang med. De fremlagte arbejdssedler er udarbejdet den 15. oktober 2019 næsten 14 dage før gerningstidspunktet og er helt overordnet i deres indhold og beskriver endvidere arbejde på "blok 1". Endelig må det indgå at Vidne 12 var lærling og der derfor var et større behov for tilsyn og tilrettelæggelse af det arbejde han skulle udføre.
T ApS er derfor ikke ansvarsfri i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, og tiltalte findes derfor skyldig i den rejste tiltale.
Straffastsættelse
Straffen fastsættes til en bøde på 245.000 kr., jf. lov om arbejdsmiljø med senere ændringer § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, og jf. stk. 5, nr. 3, og jf. stk. 6, jf. § 86, samt bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer, nu bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022, § 120, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 5 og § 15 og § 17, samt bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer nu bekendtgørelse 2107 af 24. november 2021, § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, alt jf. straffelovens § 89.
Bøden er fastsat taksmæssigt, hvorved virksomhedens størrelse er indgået.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T ApS straffes med en bøde på 245.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Københavns Byret, den 14. september 2022
Dom afsagt den 30. oktober 2024 af Østre Landsrets 12. afdeling i ankesag nr. S-3085-22:
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Dom afsagt af Københavns Byret den 13. september 2022 er anket af tiltalte med påstand om frifindelse i sagens forhold 2-5, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af T ApS ved direktør Vidne 1 og vidnerne Vidne 4, Vidne 6, Vidne 5, Vidne 9, Vidne 7 og Vidne 11.
De af vidnerne Vidne 8, Vidne 10, og Vidne 12 i byretten afgivne forklaringer er anset for dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Direktør Vidne 1 har supplerende forklaret bl.a., at han fortsat er administrerende direktør i T ApS og ansvarlig for den daglige drift, idet han som følge af et generationsskifte imidlertid ikke længere ejer aktier i selskabet.
Om forhold 2 og 3 har han forklaret, at Ansat D startede i T ApS efter en forespørgsel fra Kommune M. Ansat D var ligeglad med alt og gjorde lige, hvad der passede ham. De øvrige medarbejdere var bange for Ansat D, idet de havde hørt nogle historier om, hvad han havde lavet tidligere. Den eneste, Ansat D adlød, var ham, så når han sagde noget til Ansat D, hørte denne efter. Han måtte dog konstatere, at Ansat D ikke gjorde, som han var blevet bedt om og instrueret i.
Ansat D var i gang med stilladsuddannelsen og havde på tidspunktet for ansættelsen i T ApS været i gang hermed i ca. ni måneder. T ApS har flere gange taget imod medarbejdere efter henvendelser fra kommunen. Flere af disse er blevet dygtige stilladsmontører.
Medarbejderne får hver morgen en mundtlig instruks om dagens opgaver, ligesom der udleveres en APV, når en opgave startes op. Når der er tale om en opgave over flere dage, udleveres APV’en den første dag. Han ved ikke, hvornår APV’en til den konkrete opgave blev udleveret.
Hejs E må kun bruges til transport af materiel. Montøren må gerne stå i hejset, når det monteres eller demonteres, ligesom montøren i disse situationer må anvende hejset til at transportere sig selv sammen med de elementer, der er blevet demonteret.
På foto 1 ser det ud som om, at Ansat D var i gang med at demontere hejset, da Arbejdstilsynet observerede ham. Alle håndlister og rækværk var således fjernet fra det øverste stilladsdæk, så der var ikke flere elementer, der skulle fjernes derfra. Ud fra billedet ser det derfor ud til, at Ansat D forholdt sig korrekt. Han måtte således gerne tage hejset ned til det næste dæk sammen med de elementer, han havde demonteret. Ansat D er, som alle andre medarbejdere, blevet vejledt om, at de ikke må benytte Hejs E til anden persontransport.
Hvis Ansat D har opholdt sig på det øverste stilladsdæk uden anvendelse af sele eller opskydelige rækværk, har han overtrådt helt basale sikkerhedsregler, som alle stilladsmontører er bekendt med.
Han ved ikke, hvornår der fra virksomhedens side blev gennemført tilsyn på den konkrete byggeplads. Vidne 4 var konduktør på opgaven og har uden tvivl været på løbende tilsyn.
Om forhold 4 har han forklaret, at T ApS efter hændelsen udviklede et nyt system til opsætning af tagoverdækning. Det nye system anvendes nu i alle deres projekter. Der er ikke andre, der anvender det pågældende system. De andre stilladsfirmaer anvender således fortsat den gamle løsning, som ligeledes er blevet udviklet af ham, og som han har patent på.
Det er stilladsmontørerne på pladsen, der vurderer, om det efter vindforholdene er forsvarligt at foretage opsætning af tagoverdækning. Dette læres gennem erfaring, og en sådan vurdering kan ikke foretages fra afstand. Der er ikke måleinstrumenter på byggepladserne, men der er enighed om, at montørerne har ansvaret for vurderingen af, om det er forsvarligt at fortsætte arbejdet. I 1978 var der en stor strejke i stilladsbranchen. Det blev her gennemtrumfet, at det er montørerne på pladsen, der vurderer, om vejret er til hinder for udførelsen af arbejdet. Dette er i dag et anerkendt princip i branchen.
Der kan ikke opstilles skematiske instrukser om vindstyrker mv., da det afhænger af en konkret vurdering, som skal foretages på selve byggepladsen. Det pågældende montørsjak omfattede nogle meget erfarne medarbejderne, og han havde stor tiltro til, at de kunne vurdere de konkrete vindforhold.
Når ingeniør Vidne 7 i sine beregninger vedrørende det nyudviklede system har taget udgangspunkt i en forudsætning om, at der ikke kan monteres tagoverdækning ved vindhastigheder på over 10 m/s, er han enig heri, men det ændrer ikke ved, at der skal foretages en konkret vurdering af vejret ude på stedet. Der foretages en overordnet vurdering af vejret hver dag. Hvis vejret ikke er til det, sender de slet ikke medarbejdere ud på opgaverne, så der foretages således også en central vurdering af, om vejret er til hinder for en konkret opgave.
Arbejdstilsynet har ikke siden hændelsen meddelt virksomheder i stilladsbranchen påbud om, at tagoverdækning kun må etableres ved anvendelse af et system med anti-løft, så han formoder, at det fortsat er lovligt at anvende det gamle system.
Om forhold 5 har han forklaret, at der var i alt otte medarbejdere fra T ApS på byggepladsen den pågældende dag. Medarbejderne var ikke kun lærlinge. Det var en stor sag, som T ApS havde overtaget fra et andet firma, og som strakte sig over en periode på 2,5 år. Det var en mønsterbyggeplads for så vidt angår sikkerhed. Der blev bl.a. foretaget en sikkerhedsvurdering hver uge. I gennemsnit havde han seks til otte medarbejdere gående på pladsen. De havde deres eget skur med udstyr, bl.a. opskydelige rækværk.
Lærlinge må udføre de opgaver, som de er uddannet i. Ved andre opgaver skal lærlinge arbejde sammen med en svend. Lærlingene på den pågældende opgave, herunder Vidne 12, måtte således gerne foretage ned- og opsætning af et almindeligt facadestillads. Det vurderes dog altid konkret, om lærlinge kan arbejde mere eller mindre selvstændigt.
Der var udarbejdet en APV for opgaven, der bl.a. indeholdt tydelige regler om sikring ved arbejde i åbne felter. Ingen medarbejder kan således have været i tvivl herom.
På det af Arbejdstilsynet optagne foto 2 fremgår det, at der mangler en håndgreb i et af stilladsfelterne. På det pågældende sted kunne man ikke have monteret et opskydeligt rækværk. Det er ikke ulovligt, at feltet var åbent, men medarbejderne skulle som følge heraf have brugt sele. Vidne 12 kan ikke have været i tvivl herom.
Dagen efter Arbejdstilsynets besøg var han på byggepladsen og så, at Vidne 12 på ny udførte arbejdet i strid med reglerne, hvilket medførte, at han fyrede Vidne 12. Dette er virksomhedens politik. Vidne 12 var ligeglad med reglerne.
Der er ansat seks konduktører i T ApS. Det er konduktørerne, der udarbejder APV’er for de enkelte opgaver. Konduktørerne er alle erfarne stilladsmontører, som er blevet forfremmet. Det er også konduktørerne, der har ansvaret for at føre tilsyn med opgavernes udførelse, og som giver instrukser til montørerne.
Der udarbejdes en APV for alle opgaver. Den ansvarlige konduktør har endvidere billeder og tegninger af de konkrete forhold på byggepladsen. APV’en og tegningerne drøftes med det pågældende montørsjak. Der er således ingen medarbejdere, der kommer ud på en byggeplads uden at være bekendt med den konkrete opgave. Det er kun ved hasteopgaver, at instruktionerne gives på pladsen.
Det er nemt for medarbejderne at sige, at de ikke er bekendt med APV’en, for dermed selv at undgå en bøde. Hvis medarbejderne i højere grad selv ville få bøder for overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne, ville problemet med overtrædelser blive meget mindre.
Han har været formand for P-sektionen i Organisation Z siden 2004. Da han startede i branchen i 1984, var sikkerhedsstandarden en helt anden. Han har siden været med til at udvikle stilladsuddannelsen, der startede i 1994. I dag varer uddannelsen to år.
Systemstilladskurset varer tre uger, hvorefter lærlingen kan montere facadestilladser op til tagrendeniveau. Når dette kursus er taget, kan lærlingen påbegynde selve stilladsuddannelsen.
Det første modul på uddannelsen omhandler personlig sikkerhed, herunder personlige værnemidler såsom seler og rækværk. Der er således tale om basisviden, som alle stilladsmontører er bekendt med, også lærlinge under uddannelse.
T ApS er fortsat certificeret under P-sektionens certificeringsordning.
Vidne 4 har vedrørende forhold 2 supplerende forklaret bl.a., at APV’en for den pågældende opgave blev udleveret til stilladsmontørerne den 7. januar 2019. Han husker ikke, om den også blev gennemgået den 7. januar 2019. APV’en udleveres samme morgen, som opgaven opstartes. Han kan derfor ikke udelukke, at medarbejderne først fik APV’en udleveret den 14. januar 2019. Stilladsnedtagning er en standardopgave, og han gennemgik nogle billeder af det pågældende stillads med montørerne. Nedtagning kræver ingen særlig instruktion.
Ansat D var lydhør, når han fik instruktioner af vidnet, og det var hans opfattelse, at Ansat D forstod instruktionerne. Han husker ikke, hvilken uddannelse Ansat D havde, men de sender ikke medarbejder ud til opgaver, som de ikke er uddannet i.
Ansat D skulle starte udefra med at nedtage stilladset, herunder rækværk, og arbejde sig ind mod hejset. Når han kom ind til hejset, skulle dette demonteres, hvorefter Ansat D kunne køre med hejset ned til stilladsdækket nedenunder. Hvis Ansat D har stået på stilladsets øverste dæk, hvor Arbejdstilsynet har observeret ham, har han misforstået noget, da der ikke er noget rækværk. Det er en grov overtrædelse af de gældende regler. Samtlige stilladsmontører er bekendt med, at de ikke må gå på stilladsets øverste dæk uden sikring med line, hvis rækværket er fjernet. Det er noget af det første, de lærer på stilladsuddannelsen. Ansat D kunne sagtens have udført arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Når den sidste stilladsramme er taget ned, giver det mening at tage den pågældende ramme ind i Hejs E og køre ned sammen med det. I dette tilfælde må montøren godt køre i hejset. I så fald vil rammen være med i hejset sammen med montøren. Hejs E tages ned dæk for dæk.
Han var som konduktør ansvarlig for 12-14 forskellige sager ad gangen, og han tilstræbte at føre tilsyn på alle pladser. Den pågældende sag var sat til at vare tre dage. Han havde på tidspunktet for Arbejdstilsynets besøg endnu ikke nået at gennemføre tilsyn med opgavens udførelse, men han ville have bestræbt sig på at nå dette inden for de tre dage, som arbejdet skulle vare.
Når der i APV’en er sat kryds ved ”udvendig trappe”, betyder det, at der har været opsat en udvendig adgangsvej på stilladset. Når denne ikke var til stede ved Arbejdstilsynets besøg, må det skyldes, at Ansat D havde fjernet adgangsvejen, hvilket er i strid med de gældende regler.
Vidne 6 har vedrørende forhold 2 og 3 supplerende forklaret bl.a., at de spurgte medarbejderne fra T ApS, hvilke opgaver de var i gang med på stilladset. De observerede Ansat D benytte hejset til at transportere sig selv mellem stilladsdækkene, inden de oplyste, at de var fra Arbejdstilsynet.
De spurgte endvidere medarbejderne om, hvad de var instrueret i. Medarbejderne svarede, at de ikke var blevet instrueret i opgaven. Han mener, at der var faldsikring til stede på pladsen, men der var ikke opsat et opskydeligt rækværk. Det er hans klare opfattelse, at Ansat D ikke var i gang med at demontere hejset, da han kørte i det. Ansat D var således i gang med at fjerne noget fra facaden, hvorefter han transporterede sig selv ned i hejset. Han så ikke Ansat D foretage sig noget med selve hejset, og Ansat D tog heller ikke noget materiel med i det.
Foreholdt fotos har vidnet forklaret, at Ansat D stod yderst på det øverste stilladsdæk. Ansat D stod med den ene fod på ejendommens gesims. Der sad formentlig noget i facaden, som Ansat D var ved at fjerne. Det var en klar og grov overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne.
Stilladsmontører burde være bekendt med de helt basale sikkerhedsregler, men han bliver til stadighed overrasket over deres manglende kendskab hertil. Han kan ikke svare på, om det er helt basal viden for en stilladsmontør, at de ikke må stå på et stillads, som Ansat D gjorde. Han husker ikke, om Ansat D på tidspunktet var i gang med stilladsuddannelsen. Han er heller ikke bekendt med, hvornår sikkerhedsmodulet gennemgås på uddannelsen.
De spurgte Ansat D og den anden stilladsmontør om, hvorvidt de havde modtaget en APV for opgaven, hvilket medarbejderne svarede nej til.
Vidne 5 er hans kollega, som har skrevet rapporterne i sagen. Han har først set mailen af 16. januar 2019 fra Vidne 4 til Vidne 5 i forbindelse med ankesagen. Han har heller ikke før set den APV, der blev sendt sammen med mailen. Såfremt han havde været bekendt med, at der var udarbejdet en APV for den pågældende opgave, er det ikke nødvendigvis sådan, at han havde håndteret sagen anderledes. De spørger således også til de instruktioner om anvendelsen af f.eks. faldsikring, som medarbejderne har modtaget, hvilken ofte er mangelfuld. De oplever herunder, at der bliver udleveret forkert faldsikring. De enkelte faldsikringer kan således kræve forskellige faldhøjder.
Hvis han havde været bekendt med konduktørens oplysninger om, at medarbejderne havde fået udleveret APV’en, og at opgaven var blevet gennemgået forud for igangsættelsen, er det muligt, at Ansat D også var blevet bødevarslet, da der i så fald ville have været modstridende oplysninger i sagen. Dette forudsætter dog også, at opskydelige rækværk og faldsikring var til stede på pladsen og tilgængelige for medarbejderne, og at virksomheden i øvrigt havde udført tilsyn med arbejdets udførelse.
I den konkrete sag burde montørerne have anvendt et opskydeligt rækværk, dvs. kollektiv sikring. Personlige værnemidler må kun anvendes, hvis opgaven ikke kan udføres med kollektiv sikring. Det er hans opfattelse, at de kunne have anvendt et opskydeligt rækværk i den konkrete situation. Han mener derfor ikke, at det ville være korrekt at anvende line ved en sådan demontage.
Vidne 5 har vedrørende forhold 2 og 3 supplerende forklaret bl.a., at det er hans erfaring, at stilladsarbejdere ikke i alle tilfælde oplyser over for Arbejdstilsynet, at de ikke har modtaget instruktion. Det varierer således, hvad de får oplyst under tilsynsbesøg.
Det er hans klare opfattelse, at Ansat D var ved at demontere stilladset, og at han benyttede hejset til at transportere sig selv mellem stilladsdækkene, da der ikke var andre adgangsveje. Han spurgte ikke Ansat D om, hvorvidt der havde været adgangsveje mellem etagerne, som var blevet demonteret. Han spurgte heller ikke Vidne 4 om, hvorvidt der havde været etableret en udvendig trappe på stilladset. Han husker ikke, om Ansat D tog ophold i hejset, inden han anvendte det. Han er ikke sikker på, om de havde tilkendegivet, at de kom fra Arbejdstilsynet, da de observerede, at Ansat D benyttede hejset. Normalt vil de underrette personalet på jorden om deres ankomst, og disse ansatte vil efterfølgende kalde de andre medarbejdere ned fra stilladset.
Han kan udelukke, at Ansat D var i gang med at demontere hejset, da foto 1 blev taget. Ansat D gik således ind i hejset og kørte ned.
De spørger normalt medarbejderne om, hvorvidt de har talt med deres arbejdsgiver om, hvordan arbejdsopgaven skal løses. Under selve besøget kom det ikke frem, at Ansat D og den anden medarbejder havde modtaget en APV om opgaven. Det var først ved den efterfølgende kontakt med Vidne 4, at dette blev oplyst, og at han fik APV’en og vejledningen om personlig sikkerhed (PSS) fremsendt. Han tog ikke efterfølgende kontakt til Vidne 4 for at drøfte det fremsendte materiale.
Et bødevarsel gives under selve kontrolbesøget, hvorefter sagen går videre til juristerne i Arbejdstilsynet. Idet Ansat D klart gav udtryk for, at der ikke var givet en instruktion om arbejdets udførelse, valgte de ikke at bødevarsle ham. Hvis der er modstridende oplysninger i sagen, vil de bødevarsle både virksomheden og medarbejderen. Det vil dog altid komme an på en konkret vurdering. I den konkrete situation og på baggrund af de oplysninger, som Ansat D fremkom med, vurderede han, at der ikke var grundlag for at bødevarsle Ansat D. Det materiale, han efterfølgende modtog fra Vidne 4, ændrede ikke ved hans vurdering. Hvis medarbejderen således klart og tydeligt tilkendegiver, at der ikke er givet instruktion eller ført tilsyn, vil de ikke bødevarsle denne. Hvis medarbejderen derimod oplyser, at den pågældende ikke har modtaget instruktion om den konkrete opgave, men at medarbejderen i øvrigt er bekendt med krav til sikring mv., vil medarbejderen blive bødevarslet. Efter et tilsynsbesøg udarbejdes der en rapport med de oplysninger, som både medarbejderen og virksomheden er fremkommet med.
Selve stilladset var 60 cm bredt, idet der alene var lagt et enkelt dæk. Ansat D stod på det sted, som på foto 1 er angivet med en hvid pil. Der er tale om en klar overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne. Han husker ikke, om han direkte spurgte Ansat D om, hvorvidt han var bekendt med, at han ikke måtte stå det pågældende sted uden sikring. En uddannet stilladsmontør ved, at dette er i strid med reglerne.
De fremlagte fotos blev taget, da de ankom til stedet.
Vidne 9 har vedrørende forhold 4 supplerende forklaret blandt andet, at de gennemgik procedurerne for den pågældende opgave om morgenen. Som regel kigger de også hurtigt på vejrudsigten, så han kan forestille sig, at de også har gjort det den pågældende dag.
Opsætning af tagoverdækning er en normal arbejdsopgave, som han har udført mange gange. Han har stor erfaring med denne opgavetype. Tilsvarende var hans kollega Ansat G også rutineret i montering af tagoverdækninger. De talte med Vidne 8, der var konduktør, om opgaven, ligesom de havde fået udleveret en APV ved opgavens start. Konduktørerne plejer at komme ud til sådan en opgave hver dag.
Det er op til montøren at vurdere, om en opgave kan udføres forsvarligt under de givne vindforhold. Dette kan ikke vurderes fra kontoret. Det er noget, montøren har erfaring og føling med. Der er ikke vindmålingsudstyr til rådighed på pladsen. Stærk vind har som regel en vis indflydelse på arbejdet med stilladser, og det er noget, montøren har fokus på. Han har før været ude for, at vejret har sat en stopper for udførelsen af en opgave.
Mens et overdækningsfelt samles, er overdækningen sikret med en split, der sættes under de hjul, der kører på gitterdragerne. Det er kun når felterne skal skubbes ud, at splitterne tages ud. Arbejdet med at skubbe felterne tager 5-10 minutter. Han havde i forbindelse med samlingen af felterne den pågældende dag en god fornemmelse af vindforholdene på taget. Det sidder på rygraden at vurdere vinden.
De lagde de sidste plader i overdækningen, hvorefter han vurderede, at vinden ikke var alarmerende. Umiddelbart før overdækningen blev blæst af, havde han fornemmet, at vinden tog lidt til, men selve vindstødet kom pludseligt og uden varsel. Da beslutningen om at fjerne sikringssplitterne blev taget, talte han med Ansat H, men denne havde ikke så stor erfaring, så det var mere eller mindre vidnets egen beslutning, at opgaven kunne udføres. Da overdækningen løftede sig på grund af vinden, stod han midt på gangbroen, mens Ansat H stod på selve stilladset mod gaden, hvor overdækningen blev blæst ned. Ansat G stod på gaden.
Vidne 7 har vedrørende forhold 4 supplerende forklaret blandt andet, at han fortsat beskæftiger sig med stilladsberegninger. Han arbejder sammen med stilladsfirmaer i hele landet og diverse rådgivere. Han er anerkendt for at kunne udføre mere komplicerede stilladsberegninger.
Han bistod T ApS med at klarlægge årsagen til hændelsen. I den forbindelse så han på selve stilladsopstillingen og -monteringen for at vurdere, om der var sket fejl. Det var ikke tilfældet. Stilladset var opstillet korrekt, og overbygningen var opbygget i overensstemmelse med god skik i branchen. Det pågældende monteringssystem anvendes fortsat i stilladsbranchen. Systemet har ikke indbygget anti-løft, der er en betegnelse for et system, der forhindrer, at overdækningen kan blæse af. Der står ikke noget i stilladsnormerne om, at systemet ikke må anvendes mere, ligesom myndighederne heller ikke har tilkendegivet dette.
Han hjalp efterfølgende T ApS med at udvikle et nyt skinnesystem, som sikrer de mobile tagoverdækninger til det underliggende stillads. Ham bekendt anvendes dette nye system i dag udelukkende af T ApS.
Det er ikke muligt at opstille 100 % sikre objektive regler for vindstyrker ved opsætning af den pågældende tagoverdækning, da vindforholdene kan variere ganske meget inden for endda meget korte afstande. Man kan derfor heller ikke nøjes med at se på vejrudsigten og tage en beslutning på den baggrund. Det er den enkelte montør på stedet, der bedst kan vurdere, om vejret er til hinder for opgavens udførelse.
En vindstyrke på 6 m/s vil han vurdere til at være rimelig til at montere overdækningen, men lokalt kan der være store variationer i vejret.
Når han i sine beregninger for det nye monteringssystem har angivet, at det er indgået som en forudsætning, at opsætning af tagoverdækning ikke kan ske ved vindstyrker over 10 m/s, er der ikke nødvendigvis tale om en objektiv vurdering af, at en opsætning under disse vindforhold i alle tilfælde er uforsvarlig.
Vidne 11 har vedrørende forhold 4 supplerende forklaret blandt andet, at medarbejderne på stedet selv oplyste, hvor de havde stået, da overdækningen blæste af taget.
Når der sker sådanne uheld i forbindelse med en stilladsopgave, spørger Arbejdstilsynet til evt. beregninger, der er foretaget. I den konkrete situation var der ikke foretaget beregninger af nogen art. Montørerne havde alene fået instruktion om, at de ”skulle passe på vinden”, uden at dette imidlertid var uddybet nærmere. Det er hans opfattelse, at der burde været givet en instruktion om nogle mere objektive forhold, som montørerne kunne have vurderet situationen på baggrund af. Det anvendte overdækningssystem havde ikke anti-løftsikring, og det var derfor ikke forsvarligt, at overdækningen blev monteret, uden at der var foretaget en beregning af, hvor meget vind systemet kunne klare. I den efterfølgende beregning, som T ApS fik foretaget i forbindelse med udviklingen af et nyt system, er det angivet, at overdækning ikke må opsættes ved vindhastigheder over 10 m/s.
Det er ikke et krav, at overdækningssystemer har anti-løftsikring, men hvis det ikke er tilfældet, skal det sikres på anden måde, at opgaven kan udføres på forsvarlig vis.
Vindforhold kan variere meget inden for korte afstande, men der kan tages udgangspunkt i vejrprognoser. Han vil tro, at stilladsfirmaer som udgangspunkt er opmærksomme på vindforhold. Udskriften fra DMI for den pågældende dag viser, at der var vindstød på over 10 m/s, mens middelvinden var 6-7 m/s.
Om forhold 5 har vidnet forklaret, at der var to åbne felter på det stillads, som Vidne 12 arbejdede på. På foto 1 ses det ene åbne felt ved det opsatte hejs. Her kunne montørerne have anvendt en såkaldt ”stemmegaffel” til at sikre sig mod nedstyrtning. I feltet ved siden af manglede der et rækværk. Her kunne de have anvendt et opskydeligt rækværk til kollektiv sikring. Stilladsdækkenes lidt særegne højde gjorde det muligvis mere besværligt at opsætte et sådant rækværk, men efter hans opfattelse havde det ikke været umuligt, hvilket konduktøren Vidne 8 også gav udtryk for over for ham. Såfremt det ikke havde været muligt at opsætte et rækværk, skulle montørerne have anvendt faldsikringsudstyr.
Han gik i forbindelse med besøget ikke rundt på hele byggepladsen for at kontrollere, om der var opskydelige rækværk eller faldsikringsudstyr til stede. De talte med Vidne 12, der stod ved blok 13, og tre andre ansatte, der stod ved blok 10. Han fik i den forbindelse oplyst, at der kun var lærlinge til stede fra T ApS.
Vidne 12 forklarede, at han godt vidste, at han ikke måtte stå i de åbne stilladsfelter uden sikring. Det burde enhver stilladsmontør også vide. Vidnet forholdt sig imidlertid mest til, at der ikke var det nødvendige sikkerhedsudstyr, og at der kun var lærlinge til stede.
Han har ikke set APV’en for den pågældende opgave, og han spurgte heller ikke hertil. Han ved dog, at T ApS normalt udarbejder APV’er for alle opgaver. En APV er dog ikke nok i sig selv. Virksomheden skal derudover opfylde sine forpligtelser vedrørende tilstrækkelig instruktion og effektivt tilsyn.
Han har ikke talt med medarbejderne eller Vidne 8 om, hvorvidt APV’en var blevet gennemgået forud for arbejdets igangsættelse. Han kan derfor ikke udelukke, at Vidne 12 handlede i strid med de instruktioner, han havde modtaget. Han fik dog oplyst, at virksomheden generelt havde problemer med ansatte, herunder Vidne 12, der flere gange tidligere havde handlet uforsvarligt, hvilket burde have givet T ApS anledning til et skærpet tilsyn.
Skyldspørgsmålet
Forhold 2 og 3
Det lægges til grund som ubestridt, at Ansat D den 15. januar 2019 udførte stilladsarbejde som beskrevet i tiltalen i forhold 2. Tiltalte har erkendt, at der derved er sket en overtrædelse af de i tiltalen i dette forhold nævnte bestemmelser i arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde.
Efter bevisførelsen for landsretten, herunder de foreviste fotos og de afgivne forklaringer fra vidnerne Vidne 6 og Vidne 5, og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, findes det endvidere bevist, at Ansat D benyttede det opstillede hejs til persontransport, uanset at hejset ikke var beregnet hertil, og at dette ikke skete i forbindelse med, at han demonterede hejset. Landsretten tiltræder, at der derved er sket en overtrædelse af de i tiltalen i forhold 3 nævnte bestemmelser i arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler.
Spørgsmålet er herefter, om betingelserne for at fritage T ApS for strafansvar i medfør arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, er opfyldt. En forudsætning herfor er, at arbejdet på overtrædelsestidspunktet kunne udføres fuldt forsvarligt af den ansatte, herunder at arbejdsgiveren fyldestgørende har instrueret den ansatte om blandt andet anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger, og at arbejdsgiveren har ført et effektivt tilsyn med arbejdets udførelse.
Landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte forklaringen fra konduktør Vidne 4 om, at der var udarbejdet en APV for opgaven, og at opgaven var blevet gennemgået med montørerne, herunder Ansat D, forud for arbejdets påbegyndelse. Vidne 4 har for landsretten forklaret, at han på tidspunktet for Arbejdstilsynets kontrolbesøg endnu ikke havde været på tilsyn på stedet, men at han ville have gennemført et tilsyn i løbet af de tre dage, hvorunder arbejdet skulle udføres.
Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at Ansat D var under uddannelse, og at han alene havde været ansat i virksomheden i fem uger. Direktør Vidne 1 har forklaret, at det var hans indtryk, at Ansat D var ”ligeglad med alt og gjorde lige, hvad der passede ham”. Det fremgår af Arbejdstilsynets rapporter om grove overtrædelser af 21. januar 2019, at Ansat D over for Arbejdstilsynet ikke kunne oplyse, hvordan arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at han ikke var bekendt med, at det ikke var lovligt at anvende hejset til persontransport. Vidnerne Vidne 6 og Vidne 5 har forklaret i overensstemmelse hermed.
Under disse omstændigheder finder landsretten, at det er bevist, at T ApS ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til at give fyldestgørende instruktion og at føre effektivt tilsyn med arbejdets udførelse. Landsretten tiltræder på den baggrund, at T ApS ikke er fritaget for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, og at selskabet derfor er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i forhold 2 og 3.
Forhold 4
Landsretten lægger efter de afgivne forklaringer til grund, at den anvendte teltoverdækning ikke var fastgjort, mens felterne blev skubbet ud, og at der således, mens dette arbejde pågik, var risiko for, at overdækningen blæste af. Landsretten finder, at arbejdet derfor forudsatte særlig agtpågivenhed, herunder navnlig med hensyn til vurdering af vindforholdene.
Det fremgår af udskriften fra DMI om vindforholdene i Kommune Æ den 7. maj 2019, at middelvinden den pågældende eftermiddag var 6-7 m/s, at den højeste middelvind var 8-9 m/s, og at der forekom vindstød på op til 13-14 m/s. Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at der var tale om ekstraordinære vejrforhold. På denne baggrund og henset til, at vidnet Vidne 9 har forklaret, at han i forbindelse af samlingen af felterne og således forud for afsikringen af overdækningen, havde bemærket, at vinden tog til, men at han desuagtet besluttede at foretage afsikringen, findes den udførte opsætning af teltoverdækningen at være sket i strid med de i tiltalen i forhold 4 nævnte bestemmelser i arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler.
Landsretten lægger efter forklaringerne fra Vidne 1 og vidnerne Vidne 8 og Vidne 9 til grund, at det var overladt til stilladsmontørerne på byggepladsen at vurdere, om det efter vindforholdene var forsvarligt at udføre arbejdet med opsætning af overdækningen, og at der fra tiltaltes side ikke var givet anden instruktion herom end det anførte i vejledningen om personlig sikkerhed og sundhed ved op- og nedtagning af overdækning, hvorefter medarbejderne, når overdækningen blev skubbet ud, skulle ”være meget opmærksom på, specielt vindforholdene”. Endvidere lægges det til grund, at der fra tiltaltes side ikke var stillet måleudstyr eller lignende til rådighed for montørens vurdering, og at tiltalte heller ikke havde fastsat nærmere retningslinjer, f.eks. vejledende vindhastigheder, som montørerne kunne tage udgangspunkt i ved vurderingen af vindforholdene.
Landsretten finder, at T ApS under disse omstændigheder ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til at give fyldestgørende instruktion med henblik på at sikre, at arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og det tiltrædes derfor, at T ApS ikke er fritaget for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3. Selskabet er herefter skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i forhold 4.
Forhold 5
Det er ubestridt, at Vidne 12 den 28. oktober 2019 udførte stilladsarbejde som beskrevet i tiltalen i forhold 5, og at der derved er sket en overtrædelse af de i tiltalen nævnte bestemmelser i arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde.
Landsretten lægger efter bevisførelsen, herunder rapportmaterialet fra Arbejdstilsynet og forklaringerne fra vidnerne Vidne 8 og Vidne 11, til grund, at Vidne 12 på overtrædelsestidspunktet var under uddannelse, og at han ved Arbejdstilsynets ankomst ikke var i selskab med mere erfarne medarbejdere. Landsretten lægger videre til grund, at Vidne 12 var i gang med at udføre en anden stilladsopgave end den, som var beskrevet i den APV, som var blevet udleveret og gennemgået ved arbejdets opstart, og at ingen af de ansatte på stedet, herunder Vidne 12, over for Arbejdstilsynet kunne redegøre for, hvor det relevante sikkerhedsudstyr i form af ”stemmegaffel”, opskydeligt rækværk og personlig faldsikring kunne findes. Vidnet Vidne 11 har forklaret, at han ikke observerede sådant sikkerhedsudstyr i området omkring blok 13, hvor Vidne 12 udførte arbejde.
Landsretten finder, at T ApS under disse omstændigheder ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til at sikre, at arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at tiltalte ikke fyldestgørende har instrueret de ansatte i bl.a. anvendelsen af sikkerhedsforanstaltninger, og at tiltalte ikke har ført det fornødne effektive tilsyn med arbejdet. Landsretten tiltræder således, at T ApS ikke er fritaget for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, og dermed er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i forhold 5.
Sanktion
Efter overtrædelsernes karakter og virksomhedens størrelse skal bøden som udgangspunkt fastsættes til 245.000 kr. Sagsbehandlingstiden har dog, uden at dette skyldes forhold hos T ApS, oversteget det rimelige i et sådant omfang, at selskabet skal kompenseres herfor. Det bemærkes herved, at forholdet er begået før ikrafttrædelsen af lov nr. 2601 af 28. december 2021, der begrænsede muligheden for at lade sagsbehandlingstiden indgå som en formildende omstændighed.
Bøden, der i det hele udmåles som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, fastsættes herefter til 120.000 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod T ApS stadfæstes med den ændring, at bøden fastsættes til 120.000 kr.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 30-10-2024
Sidst revideret: 30. oktober 2024