Vestre Landsrets dom afsagt den 1. maj 2024 af 5. afdeling i ankesag V.L. S–1974–22
Et selskab var tiltalt for en overtrædelse af arbejdsmiljøloven § 38, bygge- og anlægsbekendtgørelsen § 37, stk. 1, og bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 21, idet en indlejet medarbejder i forbindelse med etablering af kantforskalling arbejdede i en højde af ca. 4,2 meter, uden at der var truffet effektive foranstaltninger mod nedstyrtning.
Tiltalte påstod frifindelse særligt med henvisning til, at den pågældende medarbejder ikke var indlejet i virksomheden, og at det pågældende arbejde blev udført af en anden virksomhed som en selvstændig underentreprise. Selskabet anfægtede således at have været ansvarlig for den skete overtrædelse. Det var ubestridt, at medarbejderen var indlejet til at udføre arbejde på byggepladsen, men der blev afgivet divergerende forklaringer om, hvem arbejdsgiveransvaret påhvilede i den konkrete situation.
Byretten fandt selskabet skyldig og idømte en bøde på 87.500 kr. I forhold til ansvaret for det konkrete arbejde og den indlejede medarbejder henviste byretten særligt til oplysninger afgivet til Arbejdstilsynet på overtrædelsestidspunktet af (indlejet) byggeleder på byggepladsen om, at medarbejderen var indlejet i tiltalte selskab, og til at disse oplysninger fremgik af Arbejdstilsynets dokumenter, samt til at virksomheden i sin tilbagemelding havde bekræftet byggelederens oplysninger. Byretten henviste videre til, at der ikke på baggrund af de afgivne forklaringer i byretten var grundlag for at antage, at arbejdsgiveransvaret påhvilede andre end det tiltalte selskab. I forhold til arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3 anførte byretten, at tilsynet med det konkrete arbejde var utilstrækkeligt og henviste til, at der ikke blev ført tilsyn med, at den givne instruktion om at anvende faldsikringsudstyr ved udførelsen af arbejdet.
Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten henviste til Arbejdstilsynets rapporter, den tilsynsførendes forklaringer og virksomhedens tilbagemelding. Endelig lagde landsretten vægt på vidneforklaringer fra bl.a. indehaveren af og formanden i den virksomhed som formidlede arbejdskraft til tiltalte om, at medarbejderen sammen med andre personer på overtrædelsestidspunktet var lejet ud til tiltalte. På den baggrund fandt Landsretten det bevist, at Vidne 1 på besøgstidspunktet var udlejet eller på anden måde var stillet til rådighed for tiltalte som anført i § 21, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse.
Dom afsagt den 23. august 2022
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
T A/S er tiltalt for overtrædelse af
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, og stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1 og bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 30, stk., 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 3, jf. § 21, stk. 1, ved at arbejdet den 15. august 2019 på arbejdsstedet Adresse A i Byen B ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet indlejet Vidne 1 udførte arbejde med etablering af kantforskalling i en højde af ca. 4,2 meter fra det underliggende terræn, uden der var truffet foranstaltninger, der effektivt sikrede Vidne 1 mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for personskade.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 87.500 kr.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1, tilsynsførende Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6.
Forklaringerne er lydoptaget.
Vidne 1 har forklaret, at han er 62 år og uddannet svejser. Han har været i Danmark side 2016. I august 2019 mener han, at han var ansat hos Person C, og de udførte arbejde for T A/S. Han har arbejdet to steder i Byen B.
Forevist indstillingen om tiltale fra Arbejdstilsynet af 30. september 2019, foto 2, har han måske været på den byggeplads. Han husker, at der flere gange har været kontrol på grund af ulykker. Om der er ham, der på foto 1 sidder på ydersiden af rækværket, kan han ikke huske. Han kan heller ikke huske, om han har udført arbejde på den ydre side af rækværket, men der bliver nogle gange arbejdet på den måde. Det har været chefen eller lederne på pladsen, der har presset på, fordi det skulle gå stærkt.
De havde seler, der skulle bruges ved arbejde i højden, men blandt de seler, der i depotet var til rådighed, var det aldrig muligt at finde nogle, der passede. Der blev dog udført arbejde, hvor der skulle være anvendt seler alligevel, hvilket var ofte forekommende. Han har arbejdet ved stadion og ved noget, der lød som gummi.
Af byggeledere kan han huske en, der hedder Vidne 6. Vidne 5 siger ham ikke noget. Vidne 6 var nok ansat hos Vidne 4, og det var de to, der fortalte ham, hvad han skulle lave. Der var ingen instruktion om arbejdets udførelse, idet de alene gav direktiver om, hvad der skulle laves. Værktøjet blev uddelt om morgenen og hentet om aftenen igen.
Forespurgt af forsvareren har han forklaret, at de på alle pladser arbejdede i samme tempo. Forevist foto 2 på ny, husker han ikke det konkrete sted, idet pladserne i rå form ligner hinanden. Han mener ikke, at Person C eller Person D vidste, hvem de arbejdede for. Person C hedder vist Efternavn E eller Efternavn F.
Normalt blev de løftet op i en lift, og det ene sted blev der anvendt en teleskoplæsser, og den kunne anvendes til at arbejde i højden. Den var dog ofte optaget. Det var heller ikke en kurv, han ville op i og arbejde fra. Det foregik nær en Lidl eller Rema, og ejendommen, der vist var ejet af nogle sportsfolk, skulle indrettes til boliger. En tredje plads var et byggeri ved nogle autoforhandlere, hvor de var to til tre dage. Det var ved siden af en Mercedes-forhandler. Da han kom, kan skallen nok have været opført. Der var ingen arbejdsstedsledelse, men Vidne 6 kom forbi og sagde, hvad de skulle gøre. Der var ingen udstyr til faldsikring, men om der var et magasin, ved han ikke. Vidne 5 kan nok have været der, men det var vist som en slags arbejdsleder, idet han havde sine egne folk med. Han var nok på papiret underlagt Vidne 6, der satte dem i gang. Vidne 6 var ansat under Vidne 4.
Tilsynsførende Vidne 2 har forklaret, at han er tilsynsførende ved Arbejdstilsynet.
Den 15. august 2019 var han på vej til en anden byggeplads, da han på byggepladsen ved Adresse A bemærkede noget arbejde, der blev udført uforsvarligt, hvorfor han kørte dertil.
Der var tale om et råhus, hvor en mand sad på ydersiden af rækværket på et betondæk og lavede en kantforskalling uden at anvende faldsikring. Han gik først til den ansatte for at få arbejdet standset, men den pågældende kunne kun polsk, således at kommunikationen var vanskelig. Byggelederen kom efterfølgende, og de fik talt om det. Han mener også Vidne 3 kom, eller at de talte sammen senere samme dag. Byggelederen, Vidne 5, fortalte, at der var fem indlejede medarbejdere, der var kommet samme morgen, hvilket han var blevet overrasket over. Han bemærkede, at de tre arbejdede fra en kurv med tilsvarende arbejde.
Hvem de pågældende var ansat af, var lidt uklart, men han var klar over, at Vidne 3 skulle kontaktes. Vidne 3 oplyste, at de pågældende var indlejet af T A/S til at udføre opgaven. Hvem de reelt er ansat af, kan være vanskeligt at afdække, da der kan være tale om mandskabsleje i flere led. Han gjorde dog meget ud af at få afklaret, hvem de udførte arbejde for.
Vidne 5 var hyret ind af T A/S for at fungere som byggeleder, og det var ikke i forhold til egne medarbejdere. Firma G havde dog også folk på pladsen, der udførte andre opgaver.
Vidne 1 kunne kun polsk, mens en yngre kollega kunne lidt engelsk. Da Vidne 5 kom, talte vidnet med ham. Han fortalte, at havde instrueret en form for sjakbajs om arbejdet, der af den pågældende blev udført fra en kurv. Vidne 5 sagde, at han havde sat dem i gang, men den præcise instruktion kunne han ikke sige noget nærmere om.
Resultatet af kontrollen var et forbud og et instruktionspåbud.
Forespurgt af forsvareren har han forklaret, at Vidne 5 sagde, at han havde sat dem i gang, og at meningen var, at de skulle bruge kurven. Den var dog i brug til lignende arbejde et andet sted. Det er ham, der har skrevet rapporten om grove overtrædelser, herunder punkt 5.
Vidne 3 har forklaret, at Firma H var bygherre på byggeriet på Adresse A, og at T A/S udførte forskellige entrepriser, herunder vedrørende det indvendige og vedrørende jordarbejde. Byggeriet blev udført i fagentrepriser, og således hverken som total- eller hovedentreprise. Firma G udførte noget tagarbejde i underentreprise, og arbejderne på stedet var således Vidne 5 og Firma G's ansvar. Hvorvidt det var ansatte hos Firma G eller indlejet arbejdskraft, har ikke været noget, som Firma H eller T A/S har blandet sig i eller haft noget at skulle have sagt i forhold til. Han ved ikke, hvem Vidne 1 har arbejdet for, bortset fra at der ser ud som om, at det er for andre end Firma G. Han ved dog ikke, hvordan underentreprenører hyrer mandskab. Det er efter hans opfattelse Vidne 5, der som byggeleder havde ansvaret for tilsynet med arbejdet og også for instruktionen.
Foreholdt Arbejdstilsynets besøgsrapport hvorefter Vidne 5 fremstår som byggeleder for de i øvrigt af T A/S indlejede medarbejdere, skal det forstås sådan, at Vidne 5 var indlejet til at gennemføre opgaven i entreprise.
Som han husker det, blev han ringet op af Arbejdstilsynet, enten samme dag eller dagen efter, hvor de talte om, hvem der havde ansvaret på stedet. Han husker dog ikke, om der blev talt om ansvaret for det specifikke forhold.
De påtaler uforsvarlige forhold, såfremt det konstateres på pladsen, uanset om det er andres ansvar.
Han kender ikke til instruktionen af medarbejderne på stedet, og det er ikke noget, de blander sig i. Forevist billederne, optaget ved tilsynet, vil det nok være uforsvarligt, såfremt der ikke er anvendt seler eller lignende.
Det var Firma G, og ikke Vidne 5, der var antaget til at udføre opgaven.
Forespurgt af forsvareren har han forklaret, at der i T A/S jævnligt indlejes mandskab, og at dette typisk sker i overensstemmelse med en rammeaftale, indgået med den virksomhed, der stiller mandskab til rådighed. I et sådant tilfælde er T A/S ansvarlig for instruktionen og tilsynet. Der vil typisk være arbejdssedler på de pågældende, hvilket de ikke har fundet vedrørende Vidne 1
Firma H ejer grunden. Han husker ikke, om der blev indgået en skriftlig aftale om Firma G's entreprise, men det hænder, at sådanne ikke indgås skriftligt.
Vidne 4 har forklaret, at han har haft ansat Vidne 1 i sit firma Firma I, der udførte arbejde ved T A/S eller firmaer i Firma H. Hans firma kunne levere jord, beton og støbearbejde. Han var ikke på ejendommen, og der blev konkret ikke udført arbejde for ham på stedet.
Han har udlejet mandskab i det omfang, selskaber i Firma H har anmodet om det. Da har han stillet medarbejdere til rådighed. Vidne 1 var ansat i Firma J, der er Person Ks selskab. Hvis han er anmodet om at sende folk, har han gjort det.
Instruktionen af udlejet personale foregås ved lejers formand. Han kan nok huske Vidne 1, hvis han ser et billede af ham.
Der er ikke noget på skrift.
Forespurgt af forsvareren har han forklaret, at han ikke har fundet nogen faktura for mandskabsleje, men der er givetvis sendt en, og der er også betalt.
Vidne 5 har forklaret, at han er 61 år og uddannet bygningskonstruktør.
Han har været på byggepladsen på Adresse A, og han husker også, at Arbejdstilsynet på et tidspunkt indfandt sig på stedet. Han havde sine egne folk, der var ansat i Firma G, og enkelte var indlejet hos T A/S. Han havde to til fire mand på pladsen. Vidne 4 var også på stedet, ligesom T A/S selv havde nogle gravefolk på stedet.
Vidne 4 havde spurgt, om han ville udføre noget arbejde på stedet. Han havde bemærket, at der var seler til rådighed og at der tillige var en teleskoplæsser til rådighed. Der var opsat vejledninger på både polsk og engelsk. Han havde sagt til Vidne 4, at sikkerhedsudstyret skulle bruges. Han ved, at der i forbindelse med arbejdet blev rakt ud fra arbejdsplatformen. Hans opgave var at vise, hvilke opgaver, der skulle laves, og af hvem. Efter Arbejdstilsynets besøg, blev den metode ikke anvendt.
Alle var, uden han er sikker, ansat ved Vidne 4, der drev selskabet Firma I. Han var forbi et var gange på pladsen. Vidnet ved ikke, om mandskabet var indlejet; der var blot givet besked om, at arbejdet skulle ud føres. Teleskoplæsseren var forsynet med en kurv, og den kunne også fjernbetjenes.
Der var tale om erfarne folk, der har en viden om, hvordan arbejdet skal udføres. Navnet Vidne 6 siger ham ikke umiddelbart noget, men han kom egentlig også fra stadionbyggeriet på et senere tidspunkt.
Forespurgt af forsvareren har han forklaret, at han og hans fire ansatte, Vidne 4s fire ansatte og bror, Person L, var på stedet, da Arbejdstilsynet kom.
Hvis han havde set arbejde udført som sket, ville han have stoppet det. Der var ingen problemer med selerne, hvoraf nogle var nye. Hvis arbejdet skulle laves fra ydersiden, skulle det foregå fra en kurv.
Vidne 6 har forklaret, at han er 68 år og nu arbejder som mekaniker. Den 15. august 2019 var han ansat ved Firma I, drevet af Vidne 4. Han har været ansat i omkring 4 år. Han fungerede som formand i virksomheden.
Han husker byggeriet af bilhuset på Adresse A og han husker også Vidne 1, der var lejet ud til T A/S af Vidne 4’s svoger, Person K. Så vidt han husker, gik der 4 lejede medarbejdere. Formanden for de pågældende var Vidne 5, der også var ansat ved T A/S.
Da Arbejdstilsynet var på stedet, blev han kaldt ud, idet Vidne 4 bad ham om det. Han havde ikke noget med byggeriet at gøre. Han ved ikke, i hvilket Koncern M-regi arbejdet foregik. Han havde lidt med Vidne 1 at gøre i banebyen, hvor han var lejet af Vidne 4. Det var i hvert fald et halvt år før byggeriet på Adresse A. Han kunne ikke selv overskue flere byggerier.
Forespurgt af forsvareren har han forklaret, at han kun har medvirket ved opsætning af elementer og dæk på en del af byggeriet, og det skulle være i forbindelse med det, at han har været på pladsen samtidig med Vidne 1. Vidne 1’s forklaring om, at han skulle have arbejdet under vidnet instruktion. Det var Vidne 4, der havde forklaret om udlejningen.
Det fremgår af anmeldelsesrapporten, at gerningstidspunktet var den 15. august 2019 og at anmeldelsen fra Arbejdstilsynet er indleveret den 30. september 2019.
Af indstillingen om tiltalerejsning fra Arbejdstilsynet af 30. september 2019 fremgår en nærmere redegørelse for bødeberegningen.
Den 21. august 2019 sendte Arbejdstilsynet en afgørelse til T A/S indeholdende et forbud, idet det blev påbudt selskabet af standse arbejdet med etablering af kantforskalling ved dækkanten indtil medarbejderne var sikret mod nedstyrtning til underliggende terræn. Påbuddet skulle efterkommes straks og der skulle senest den 28. august 2019 gives Arbejdstilsynet meddelelse om, hvorledes forbuddet var efterkommet. Af afgørelsen, der er udfærdiget på baggrund af en besøgsrapport dateret samme dag og rapport om grove overtrædelser ligeledes af samme dag, fremgår endvidere blandt andet:
”…
Sagens oplysninger
Arbejdstilsynet observerede virksomhedens indlejede medarbejdere arbejde med montering af kantforskalling ved betondækket over nederste etage.
Arbejdstilsynet kunne konstatere, at
Byggeleder Vidne 5 oplyste, at
Han selv havde sat de indlejede medarbejdere i gang med arbejdet med etablering af kantforskalling.
Arbejdet med kantforskalling var planlagt til at skulle foregå fra mandskabskurv på teleskopløfter samt om nødvendigt ved brug af faldsikringsudstyr fra dækket.
Han selv havde instrueret de indlejede medarbejdere om fremgangsmåden.
Juridisk direktør Vidne 3 oplyste, at Vidne 5 fungerer som indlejet byggeleder for de øvrige indlejede medarbejdere på vegne af T A/S.
…”
Af tilbagemelding om efterkommelse, indsendt den 26. august 2019 af T A/S fremgår blandt andet:
”…
I henhold til Byggeleder Vidne 5s forklaring, er vi enige i den forklaring, Vidne 5 har afgivet.
Der er stillet klare retningslinjer for arbejdet, forud for arbejdets udførelse. Der er derudover stillet de rette tekniske hjælpemidler til rådighed, som beskrevet af Vidne 5. Den indlejede medarbejder er gået stik imod sine instruktioner, i udførelsen af arbejdet.
…”
Om ansættelsesforholdet meddelte Vidne 3, T A/S i en mail den 4. december 2019 til politiet, at Vidne 1 var ansat hos Firma G.
Vidne 4 meddelte i en mail den 18. december 2019, at Vidne 1 skulle være ansat i Person Ks virksomhed Firma J.
I forbindelse med behandlingen af en editionsbegæring afgav Person K den 29. maj 2020 forklaring ved retten i Viborg. Forklaringen er gengivet således:
”…
Person K forklarede herefter under protest, at han ejer en virksomhed, der udlejer arbejdskraft. Han har haft virksomheden i 10 år. Han har omkring 50 vikarer ansat. Han udlejer primært til byggebranchen. Hans medarbejdere kommer primært fra Polen. Han ved ikke, om han har haft den pågældende person ansat. Han har ikke fået oplyst hverken efternavn eller personnummer på personen, så han har ikke haft mulighed for at undersøge, om han har haft ham ansat.
Foreholdt bilag 1.1 side 6 forklarede vidnet, at medarbejdere var udlejet til Firma I, hvor Vidne 4 er direktør. Han har faktura på, at personen var udlejet til Firma I i august 2019, men han ønsker ikke frivilligt at udlevere denne til politiet. Han ønsker at oplyse, at arbejdstilsynet kom på byggepladsen efter normal arbejdstids ophør, og at han altid instruerer sine medarbejdere i den arbejdsmiljøretlige regler, og at han eller hans kunder herefter ikke kan være ansvarlige, såfremt medarbejderne ikke overholder reglerne.
…”
Der er fremlagt en lønseddel vedrørende Vidne 1 for perioden 20. juli til 17. august 2019 fra Firma J
I en mail af 13. november 2020 fra Vidne 4 til politiet oplyste han blandt andet:
”…
Jeg har ikke skriftlig dokumentation for udlejning til Koncern M. Det har været en mundtlig aftale hvor arbejdet blev udført og afregnet under et.
Vidne 1 var på det tidspunkt lejet af Firma J til Firma I. Vi lejede ham derefter ud til Koncern M.
…”
Der er forevist foto fra arbejdsstedet, visende arbejdet, som det blev udført, samt arbejdsstedet.
Der er fremlagt kort og foto af området omkring Adresse A.
Det fremgår af notat af 30. september 2019, at der i 4. kvartal 2018 var registreret 46 ansatte hos T A/S.
Tiltalte er straffet ved:
Bødeforelæg af 2. januar 2019 med en bøde på 87.500,00 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, nr. 4, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 6.
Det lægges efter Vidne 2s forklaring til grund, at han den 15. august 2019 konstaterede, at Vidne 1 udførte arbejde med kantforskalling på ydersiden af rækværk på et betondæk i ca. 4,2 meters højde, uden der blev anvendt faldsikring, mens der et andet sted blev udført tilsvarende arbejde fra en mandskabskurv på den teleskoplæsser, der efter de afgivne forklaringer var til rådighed. Vidne 2s forklaring understøttes af de fremlagte foto fra stedet, optaget i forbindelse med det gennemførte tilsyn. Vidne 1 har ikke kunnet huske det konkrete arbejde, men har forklaret, at arbejde med kantforskalling også i andre tilfælde blev udført som det skete den 15. august 2019. På baggrund heraf er det bevist, at arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Vidne 5 har forklaret, at de medarbejdere, der arbejdede på pladsen med kantforskalling, var erfarne, og at de blev sat i gang med de enkelte opgaver. Det lægges imidlertid til grund, at der ikke blev ført tilstrækkeligt tilsyn med arbejdets udførelse, herunder med udførelsen af kantforskalling med henblik på at sikre, at der, såfremt arbejdet ikke blev udført fra den til rådighed stående mandskabskurv, blev udført med behørig faldsikring med de seler, der efter Vidne 5s forklaring skulle have været tilgængelige. Af de grunde er det endvidere bevist, at den for Vidne 1s instruktion og udførelse af arbejde på stedet ansvarlige ikke effektivt sikrede, at arbejdet med kantforskalling, der blev udført i en højde på ca. 4,2 meter over terræn, blev udført forsvarligt og med en effektiv sikring mod personskade som følge af nedstyrtning.
Det er ubestridt, at Vidne 1 var indlejet til at udføre arbejde på byggepladsen, men der er under hovedforhandlingen afgivet divergerende forklaringer om, hvem arbejdsgiveransvaret påhvilede i den konkrete situation.
Af Arbejdstilsynets besøgsrapport, udfærdiget af Vidne 2, fremgår, at Vidne 5 på stedet oplyste, at han, der havde medarbejdere ansat i Firma G på pladsen, havde igangsat blandt andet Vidne 1 med opgaven og instrueret dem i arbejdets udførelse. Juridisk direktør hos T A/S, Vidne 3, skulle endvidere i den forbindelse have oplyst, at Vidne 5 fungerede som indlejet byggeleder for T A/S i forhold til de indlejede medarbejdere. I tilbagemeldingen af 26. august 2019 fremgår, at T A/S er enig i den af Vidne 5 afgivne forklaring, hvorimod der ikke heri anføres, at man ikke er af den opfattelse, at Vidne 1 var under T A/S’ instruktion i forbindelse med kantforskallingsarbejdet. Herefter findes det bevist, at T A/S må betragtes som arbejdsgiver i forhold til Vidne 1 i den foreliggende situation. Der foreligger ikke med de afgivne for- klaringer grundlag for at antage, at arbejdsgiveransvaret påhvilede andre end T A/S.
Under de omstændigheder findes T A/S ansvarlig for arbejdets udførelse som ovenfor beskrevet, og dermed skyldig i den rejste tiltale.
Straffen fastsættes til en bøde på 87.500 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4 og stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1 og bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 30, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 3, jf. § 21, stk. 21, stk. 1. Der er ved bødefastsættelsen lagt vægt på overtrædelsen karakter, herunder at der var fare for tilskadekomst i forbindelse med måden arbejdet blev udført på, på at T A/S tidligere har vedtaget en bøde for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, og på virksomhedens størrelse.
Thi kendes for ret:
T A/S skal betale en bøde på 87.500 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dom afsagt den 1. maj 2024 af Vestre Landsrets 5. afdeling i ankesag V.L. S–1974–22
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Retten i Viborg har den 23. august 2022 afsagt dom i 1. instans.
Tiltalte, T A/S, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
For landsretten er fremlagt faktura af 27. august 2019, som Firma G har udstedt til Firma N vedrørende arbejder udført i uge 33 og 34 i 2019, og som bl.a. omfatter timer for den 15. august 2019. Det fakturerede beløb på 145.900 kr. med tillæg af moms er opgjort med 729,5 arbejdstimer med en enhedspris på 200 kr. ekskl. moms. En del af de fakturerede timer angår arbejder udført på Adresse A, herunder af en person, der er angivet som ”Vidne 1’s Fornavn” med 54,50 timer i begge uger. Der er endvidere fremlagt arbejdssedler fra Firma G vedrørende de fakturerede timer, og hvoraf en medarbejder ”Vidne 1’s Fornavn” er angivet med arbejder udført bl.a. den 15. august 2019.
Juridisk direktør i T A/S, Vidne 3, og vidnerne tilsynsførende Vidne 2, Vidne 4, Vidne 6 og Vidne 5 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at der sandsynligvis har været andre fagentreprenører i byggeriet ud over Firma G, men han ved ikke, om der var andre entreprenører i gang den 15. august 2019, hvor Arbejdstilsynet besigtigede byggepladsen.
Vidne 5 var via sit selskab Firma G overordnet byggeleder for hele byggeriet. Han var antaget af T A/S til at udføre byggeledelsen, og han havde instruktionsbeføjelser over for alle ansatte på pladsen. Vidne 5s selskab havde også tagentreprisen i forbindelse med opførelsen. Vidne 5 udstedte fakturaer for arbejdet med byggeledelsen til T A/S, og der blev udstedt andre fakturaer vedrørende udførelsen af tagentreprisen.
T A/S stod selv for nogle af de indvendige arbejder, herunder noget støbearbejde. Han ved ikke, hvem der stod for arbejdet ved betonsøjlerne. Det har han ikke undersøgt.
T A/S har ikke fra Firma I modtaget timesedler om Vidne 1, og selskabet har heller ikke modtaget fakturaer eller regninger herom.
Han ved ikke, hvor stor en del af entreprisen, T A/S selv stod for. Det er meget forskelligt fra byggeri til byggeri, hvor meget selskabet udfører.
Forevist T A/S’ tilbagemelding fra den 26. august 2019 om efterkommelse, ekstraktens side 35, har han forklaret, at T A/S nok modtog Arbejdstilsynets påbud pr. e-Boks. Det var vist et strakspåbud, og det skulle selskabet derfor svare hurtigt på. Selskabets medarbejder Ansat O, der skrev tilbagemeldingen, undersøgte forholdet og lavede derefter besvarelsen. Hun vil typisk have talt med Vidne 5, inden hun laver en besvarelse som denne. Han tror ikke, at hun tænkte jura, da hun lavede besvarelsen. Hun var i stedet fokuseret på, at der var sikkerhed for de personer, der arbejdede på pladsen. I den forbindelse var hun på pladsen for at sikre, at arbejdspladsen var forsvarligt indrettet.
Tilsynsførende Vidne 2 har supplerende forklaret, at han i forbindelse med besigtigelsen den 15. august 2019 lagde mærke til, at der ved byggeriet var andre medarbejdere, som så ud til at udføre lignende arbejde som Vidne 1, men det skete fra en mandskabskurv med rækværk. Han havde ved sit besøg dog særlig fokus på det farlige arbejde, som Vidne 1 udførte.
Han har oplevet i forbindelse med andre tidligere byggerier, hvor T A/S har været involveret, at der var tvivl om, hvor de involverede arbejdere var ansat. Der var derfor lavet en aftale med Vidne 3 om, at Arbejdstilsynet skulle orienteres om, hvor de pågældende var ansat.
Vidne 5 gav under deres samtale i forbindelse med denne sag ikke udtryk for, at Vidne 1 og de andre polske medarbejdere var ansat hos ham. Tværtimod var Vidne 5 overrasket over, at de polske medarbejdere var mødt op på pladsen denne morgen. Vidne 5 fortalte, at han alene havde sat personerne i gang med at arbejde, og at det var den engelsktalende person i sjakket, der instruerede de øvrige om det arbejde, der skulle udføres.
Der gik vist andre arbejdere på pladsen på samme tidspunkt, men han ved ikke, hvilke arbejder, de udførte.
Vidne 4 har supplerende forklaret, at han havde lejet Vidne 1 af Person Ks selskab, og han var derefter videreudlejet til T A/S. Han sendte en regning til T A/S for dette arbejde. Han husker ikke det konkrete byggeri, da han arbejdede i Byen P på det tidspunkt.
Hans formand blev på et tidspunkt ringet op af Vidne 5, fordi der var et problem på pladsen. Det kendte han ikke noget til, fordi han selv var i Byen P.
Forevist mail af 13. november 2020 fra Firma Q til politiassistent Politiassistent R, ekstraktens side 73, har han forklaret, at den må være udarbejdet af en af hans medarbejdere, selvom hans navn er angivet som afsender. Når det er anført i mailen, at Vidne 1 på det tidspunkt var ”lejet af Firma J til Firma I. Vi lejede ham derefter ud til Koncern M”, må det være sådan, det var.
Hans virksomhed havde ikke andet at gøre med byggeriet på Adresse A end at udleje mandskab, og det skete som tidligere forklaret til T A/S.
Vidne 6 har supplerende forklaret, at han blev kaldt til arbejdsstedet, efter at Arbejdstilsynet havde været på stedet. Vidne 4 havde lejet fire personer ud til T A/S, herunder den polske medarbejder, der stod på den forkerte side af rækværket. Han blev sendt til stedet for at fyre denne person, fordi han havde overtrådt reglerne.
Det var Vidne 4s bror, der udlejede personerne til Vidne 4, og Vidne 4 viderelejede herefter personerne til Koncern M. Der var ikke nogen særlige instruktioner fra hans side af de ansatte, inden de blev videreudlejet til Koncern M.
Han havde ikke noget med byggeledelsen at gøre. Det stod Vidne 5 for.
Vidne 5 har supplerende forklaret, at hans virksomhed Firma G udførte nogle af arbejderne på byggeriet ved Adresse A, og det var at lægge dækelementer og at støbe gulve og søjler. Selskabet arbejdede for Koncern M. Selskabets arbejde blev udført og honoreret som et timearbejde, og der blev ikke udarbejdet skriftlige aftaler med Koncern M herom, herunder fx i form af en entrepriseaftale. Vidne 4s virksomhed arbejdede også på byggeriet, og der var ikke en fast aftale om fordeling af arbejderne. Det var således både Koncern M, Vidne 4’s virksomhed og hans egen virksomhed, der udførte arbejde på arbejdsstedet. Det var Vidne 4’s folk, der opsatte gelændere og rækværk på elementerne. Sikkerhedsudstyret, herunder liner, lå på byggeriets dæk.
Han har ikke udført egentlig byggeledelse på pladsen, men Koncern M bad ham om at være på pladsen. Han mener, at den person, som i forbindelse med Arbejdstilsynets besøg opholdt sig på den forkerte side af rækværket, selv er ansvarlig herfor. Han viste på pladsen, hvordan håndværkerne skulle anvende sikkerhedslinerne, herunder hvis der skulle udføres arbejder på den forkerte side af rækværket. Det skete den første dag, hvor håndværkerne ankom. Vejledninger om sikkerhed, herunder om hvordan man skal færdes sikkerhedsmæssigt forsvarligt på pladsen, var ophængt i skurvognen, og teksten var bl.a. anført på polsk.
Som forklaret udførte Vidne 4 også arbejder på pladsen. Hans egen virksomheden havde alene tre mand på pladsen, og Vidne 4 spurgte, om hans mænd kunne hjælpe med arbejdet. Det var Vidne 4, der fortalte sine ansatte, hvad de skulle udføre af arbejde på pladsen.
Den polske medarbejder, der arbejdede uden for kantforskallingen, da Arbejdstilsynet kom til stedet, var ikke ansat i vidnets virksomhed. Personen, der er anført som ”Vidne 1’s Fornavn” i timesedler vedrørende Firma G’s fakturering til Firma N den 27. august 2019, er en anden person end den person, der stod uden for kantforskallingen. Personen uden for kantforskallingen var ansat af Vidne 4. Vidnet har selv haft to andre ansatte med samme fornavn som Vidne 1’s Fornavn.
Han var selv på byggepladsen den 15. august 2019, men han var også væk i forbindelse med, at han hentede materialer til pladsen. Han tog sig af sine ansatte på pladsen, mens Vidne 4 tog sig af de personer, som han havde på pladsen. Han var selv i byggeriets kælder med sine tre folk, da Arbejdstilsynet kom.
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at Vidne 1 ikke udførte arbejdet med kantforskalling sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet arbejdet blev udført i en højde på ca. 4,2 meter over det underliggende terræn, uden at der var truffet forholdsregler mod nedstyrtning, hvorved der var fare for personskade. Landsretten tiltræder derfor, at de bestemmelser i arbejdsmiljøloven mv., som tiltalen omfatter, er overtrådt.
Spørgsmålet er herefter, om det strafferetlige ansvar for overtrædelsen påhviler T A/S.
Efter § 21, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse (dagældende bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018, nu bekendtgørelse nr. 1839 af 14. december 2023) har en virksomhed, der beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til den eller på anden måde stillet til rådighed for den af en fremmed virksomhed, pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler.
Landsretten har ved bevisbedømmelsen ligesom byretten lagt vægt på oplysningerne i Arbejdstilsynets rapport af 21. august 2019 sammenholdt med tilsynsførende Vidne 2’s forklaring om de oplysninger, som han modtog i forbindelse med Arbejdstilsynets besøg den 15. august 2019. Det fremgår således af Arbejdstilsynets rapport, at Vidne 5 oplyste, at han selv havde sat de indlejede medarbejdere i gang med etablering af kantforskalling, og at Vidne 3, der var juridisk direktør hos T A/S, oplyste, at Vidne 5 fungerede som indlejet byggeleder for de øvrige indlejede medarbejdere på vegne af selskabet. Oplysningerne fremgik også af Arbejdstilsynets afgørelse om forbud, der blev sendt til T A/S ved brev af 21. august 2019. Som anført af byretten kvitterede T A/S for modtagelsen af afgørelsen den 26. august 2019, hvor selskabet erklærede, at man var enig i den forklaring, som Vidne 5 havde afgivet, men hvor selskabet ikke imødegik oplysningerne fra Vidne 3 eller oplyste, at Vidne 1 ikke var under selskabets instruktion i forbindelse med sit arbejde med kantforskallingen. Landsretten har endvidere lagt vægt på Vidne 6’s forklaring om, at Vidne 1 sammen med andre personer var lejet ud til T A/S, hvilket Vidne 4 også har forklaret.
Landsretten finder på den anførte baggrund, at det er bevist, at Vidne 1 den 15. august 2019 var udlejet til eller på anden måde var stillet til rådighed for T A/S i den forstand, som er anført i § 21, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse.
Herefter, og da der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at statuere, at arbejdsgiveransvaret for Vidne 1 påhvilede andre, er det bevist, at det strafferetlige ansvar for overtrædelsen påhviler T A/S.
Landsretten tiltræder på den anførte baggrund, at T A/S er fundet skyldig som sket.
Straffen fastsættes i medfør af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, og stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk.2, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, og bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 29, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 21, stk. 1 (tidligere § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 21, stk. 1).
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at straffen er udmålt til en bøde på 87.500 kr.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Sidst revideret: 01. maj 2024