Østre Landsrets dom afsagt den 15. maj 2024 af 3. afdeling i ankesag nr. S-907-23
En indehaver af en enkeltmandsvirksomhed var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 34, stk. 1, ved at have været ansvarlig for, at arbejdet med etablering af drænrør i udgravning ikke var planlagt, tilrettelagt og ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. En ansat befandt sig ved arbejde i juli 2022 i en ca. 180 cm dyb udgravning, uden at udgravningen var udført med passende skråningsanlæg, brug af afstivning eller anden egnet foranstaltning, så faren for jordskred var effektivt imødegået. Dette bevirkede, at den ansatte blev ramt af jorden og begravet fra livet og ned, da der skete sammenskridning i den ene side af udgravningen med alvorlig personskade til følge i form af bl.a. flere ansigtsbrud og kraniebrud.
T påstod frifindelse med henvisning til, at der ikke var begået en strafbar overtrædelse af arbejdsmiljøloven, da arbejdet var udført iom. den gældende praksis, og at der ikke var udvist fornøden uagtsomhed. T erkendte de faktiske forhold omkring ulykken, men bestred, at udgravningen var 180 cm. dyb.
Byretten fandt T skyldig og idømte en bøde på 133.800 kr. Byretten lagde til grund at udgravningen havde en dybde på ikke under ca. 150 cm., at der var tale om en forholdsvis smal udgravning med oplagret jord tæt på udgravningens ene side, at der var en del sten i jorden, og at der skete et yderligere betydeligt jordskred under redningsaktionen af skadelidte. Byretten tilsidesatte Arbejdstilsynets beregning af dybden på 180 cm. med henvisning til, at den ikke umiddelbart stemte overens med videooptagelse og fotos fra uheldsstedet.
Med henvisning navnlig til det anførte om udgravningens dybde og jordens beskaffenhed, fandt retten det bevist, at T var ansvarlig for, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet udgravningen ikke var udført med passende skråningsanlæg mv. Byretten fandt endvidere, at T, der deltog i arbejdet som fører af en gravemaskine, ikke havde opfyldt sin pligt til at føre effektivt tilsyn. Ved bødefastsættelsen lagde retten vægt på, at der henset til arbejdets karakter var tale om en grov, materiel overtrædelse af arbejdsmiljøloven med alvorlig personskade til følge.
Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten lagde dog til grund, at udgravningen havde en dybde på op til ca. 170 cm. Landsretten henviste i den forbindelse til tiltaltes opmåling på ulykkesdagen, tiltaltes forklaring herom og ”den øvrige bevisførelse”. Landsretten fandt ligesom byretten, at tiltalte var ansvarlig for, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Landsretten henviste til, at tiltalte under hensyn til omstændighederne omkring udgravningen, herunder den konkrete oplægning af jord, ikke havde grundlag for at antage, at jorden havde en sådan stabilitet, at foranstaltninger mod risikoen for jordskred ikke var nødvendige, hvorfor der forelå den fornødne uagtsomme tilregnelse.
Dom afsagt den 7. marts 2023
Anklagemyndigheden
mod
T
Anklageskrift er modtaget den 25. november 2022.
T er tiltalt for overtrædelse af
arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. § 83, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 82, stk. 2, jf. stk. 6, og bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og anlægsarbejde § 34, stk. 1, jf. 73, stk. 2,
ved den 19. juli 2022 ca. kl. 11.35 på en mark ud for Adresse A, som arbejdsgiver at have været ansvarlig for, at arbejdet med etablering af drænrør i udgravning ikke var planlagt, tilrettelagt og ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte Vidne 1 i forbindelse med arbejdet befandt sig i bunden af den ca. 180 cm dybe udgravning, uden at udgravningen var udført med passende skråningsanlæg eller brug af afstivning eller andet egnet foranstaltning, så faren for jordskred var effektivt imødegået, hvilket bevirkede at Vidne 1 blev ramt af jorden og begravet fra livet og ned, da en del af udgravningens højre side styrtede sammen med alvorlig personskade til følge i form af bl.a. flere ansigtsbrud og kraniebrud.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 133.800 kr.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1, politibetjent Vidne 2 og Vidne 3.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Der har været afspillet uddrag af videooptagelse af redningsaktion på ulykkesstedet.
Der har været fremlagt blandt andet fotos optaget af Arbejdstilsynet på ulykkesstedet, skitse af udgravningen, oversigtsfotos optaget med drone, besøgsrapport fra Arbejdstilsynet, afgørelse om strakspåbud fra Arbejdstilsynet samt lægelige oplysninger om Vidne 1’s skader.
Det fremgår af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, at enkeltmandsvirksomheden T på ulykkestidspunktet havde 7 ansatte.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, men har erkendt de faktiske omstændigheder beskrevet i tiltalen, dog har han bestridt, at udgravningen var 180 cm dyb.
Da det efter forklaringerne kan lægges til grund, at opmålingen af udgravningen ikke er foretaget af Arbejdstilsynet, men baserer sig på løselige opmålinger foretaget af tiltalte og beregninger foretaget af Arbejdstilsynet, der ikke umiddelbart ses at stemme med videooptagelsen og fotos fra uheldsstedet, finder retten, at Arbejdstilsynets beregning af en dybde på ca. 180 cm ikke kan lægges til grund. Efter forklaringerne sammenholdt med billedmaterialet lægges det til grund, at udgravningen på uheldsstedet havde en dybde på ikke under ca. 150 cm.
På baggrund af navnlig fotos fra uheldsstedet lægges det endvidere til grund, at der var tale om en forholdsvis smal udgravning, hvor den afgravede jord blev oplagret tæt på udgravningens ene side. Efter tiltaltes egen forklaring sammenholdt med de lægelige oplysninger om skaderne på Vidne 1 lægges det tillige til grund, at der var en del sten i jorden, hvilket var medvirkende årsag til, at Vidne 1 i forbindelse med sammenstyrtningen i udgravningens højre side blev påført livstruende kvæstelser i form af blandt andet kraniebrud.
Det fremgår af videooptagelsen af redningsaktionen, at der under aktionen sker et yderligere betydeligt jordskred fra udgravningens højre side, som vanskeliggør redningen af Vidne 1.
Henset hertil og til det anførte om navnlig udgravningens dybde og jordens beskaffenhed finder retten det bevist, at tiltalte som arbejdsgiver er ansvarlig for, at arbejdet med etablering af drænrør i udgravningen ikke var planlagt, tilrettelagt og ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet udgravningen ikke var udført med passende skråningsanlæg, afstivning eller anden egnet foranstaltning, så faren for jordskred var effektivt imødegået. Tiltalte, der som fører af en gravemaskine deltog i arbejdet, har endvidere ikke opfyldt sin forpligtelse til at sørge for, at der blev ført effektivt tilsyn med, at arbejdet blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Tiltalte findes derfor skyldig.
Straffen fastsættes til en bøde på 133.800 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 82, stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og anlægsarbejde 73, stk. 2, jf. § 34, stk. 1.
Ved bødens fastsættelse er der lagt vægt på, at der henset til arbejdets karakter er tale om en grov, materiel overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen med alvorlig personskade til følge. Bøden er takstmæssig.
Der fastsættes ingen forvandlingsstraf for bøden, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, sidste pkt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, T, skal betale en bøde på 133.800 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
RETTEN I ODENSE - 1. afdeling, den 7. marts 2023
Anklagemyndigheden
mod
T
Ingen var indkaldt eller mødt.
Da rettens dom af 7. marts 2023 er anket til Østre Landsret, gengives indholdet af de lydoptagne forklaringer, afgivet under hovedforhandlingen den 28. februar 2023, i særskilt retsbog, jf. retsplejelovens § 712, stk. 1, nr. 3.
Tiltalte, T, forklarede, at han driver en slægtsgård. Vidne 1 har været ansat hos ham siden september 2019 og er stadig ansat. Vidne 1 arbejdede på tiltaltes mark, som tiltalte overtog i januar 2015. Den omhandlede dag gravede de drænrør ned. Det var en sædvanlig arbejdsopgave for dem begge. Marken var forinden blevet drænet. De stødte på andre drænrør, dog ikke samme sted i marken. Der skulle etableres flere stikledninger. Det var plastrør, der skulle lægges ned. Et nivelleringsapparat blev benyttet til at styre den dybde, der blev gravet i ved hjælp af en gravemaskine. Rørene skulle lægges i en dybde af 80-100 cm, og der skulle etableres et fald på 1½ promille. Der skulle være et fald på 1 cm for hver 10 meter. Ingen af rørene var blevet lagt endnu. Han sad i gravemaskinen og gravede, og Vidne 1 stod nede i renden. Tiltalte gravede i kegleform og lagde jorden 4-5 meter til højre for renden. Gravemaskinen vejede 28 tons. Jorden på stedet var relativ leret og stenholdig. Jorden i marken var af varierende beskaffenhed. Han ved ikke, hvorfor der pludselig skete en sammenskridning i renden. Han var i færd med at svinge en skovlfuld jord ud til siden for at aflægge den, da han ud af øjenkrogen så, at Vidne 1 væltede omkuld nede i renden. Han svingede straks efter tilbage, men umiddelbart så det harmløst ud. Han kunne kun se Vidne 1 bagfra. Da Vidne 1 imidlertid ikke rejste sig, hoppede han ud og tilså Vidne 1. Der kom blod ud af Vidne 1’s ene øre, og tiltalte blev klar over, at det ikke var en god situation. Det begyndte også at bløde ud af Vidne 1’s mund. Tiltalte ringede straks til alarmcentralen, og han havde centralen i røret, indtil redningsmandskabet ankom til stedet. Der ankom en stor ambulance med to reddere, og Vidne 1 fik iltmaske på. Vidne 1 var stadig ved bevidsthed. Vidne 1 var dækket af jord op til omkring hoften, og tiltalte deltog i arbejdet med at grave Vidne 1 fri. Vidne 1 var vist nok blevet kørt væk i kritisk tilstand, da der ankom to personer fra Arbejdstilsynet. De ankom ca. 1-1½ time efter, at ulykken var sket. Tiltalte målte dybden af renden efter anmodning fra Arbejdstilsynet. Det blev gjort ved hjælp af den samme målepind, som Vidne 1 havde benyttet. Foreholdt bilag 1.12, foto af målepind, bekræftede tiltalte, at det var denne målepind, han benyttede. Tiltalte tilbød Arbejdstilsynet at benytte en rotorlæsser, men det blev afslået. Tiltalte foretog målingen fra kanten af renden. Det indebar, at målepinden blev skråtstillet, da han målte ned i bunden af renden. Han gentog målingen lidt længere henne, og tallet blev fratrukket. Det var en løselig opmåling, idet der ikke blev taget hensyn til, at renden grundet den skråtstillede målepind fremstod dybere, end den faktisk var. Arbejdstilsynet kom på basis af hans målinger frem til, at renden var 180 cm dyb. Det kunne imidlertid ikke passe, idet tiltalte, der er 180 cm høj, kunne kigge ud over marken, når han stod nede i renden. Renden var med sikkerhed også mindre end 170 cm dyb. Han vil mene, at renden var ca. 110-120 cm bred i bunden, idet skovlen på gravemaskinen var 110 cm bred. Foreholdt videooptagelse af redningsaktionen forklarede tiltalte, at det var en tør periode, og at jorden derfor var tør og relativt stabil. Han havde ikke gravet på netop det sted før.
Vidne 1 forklarede, at han havde været ansat hos tiltalte i et par år, da ulykken skete. Den omhandlede dag var de i gang med at grave drænrør ned. Det havde de også været i gang med et par dage før på samme mark. Han husker ikke, hvor dybt drænrørene skulle lægges. Han gik nede i renden, hvor han foretog finafretning og lagde rør. Han benyttede en målepind forsynet med laser til at sikre det nødvendige fald. Han husker ikke, hvor dybt han målte, men han vil mene, at renden var 150-200 cm dyb. Han er 173 cm høj. Når han stod nede i renden, kunne han kigge over kanten. Han gav løbende tiltalte besked om sine målinger. De talte ikke om, at der kunne være risiko for sammenskridning. Renden havde både lodrette og skrå sider. Han husker intet konkret om, hvad der skete på ulykkesdagen. Han var indlagt på hospitalet indtil september 2022. Han går stadig til genoptræning og står desuden foran øjen- og kæbeoperationer.
Politiassistent Vidne 2 forklarede, at tiltalte, ambulancefolk og den tilskadekomne person var til stede, da politiet ankom til ulykkesstedet. Vidnet konstaterede, at den tilskadekomne var blevet delvis begravet af jord i en rende, der skønsmæssigt var 150-200 cm dyb og 150 cm bred. Den tilskadekomne var ved bevidsthed, men ude af stand til at tale.
Mens redningsarbejdet stod på, skete der et yderligere jordskred, og vidnet måtte arbejde på at få gravet en af ambulanceredderne fri. Jorden var tung og lerholdig, og den forekom derfor fast, men skred alligevel. Arbejdstilsynet foretog en opmåling af renden, vist nok ved hjælp af en målestok. Han husker ikke, om der var en diskussion om, hvem der skulle foretage opmålingen.
Han så, at to personer fra Arbejdstilsynet var involveret i opmålingen. Han foretog ikke selv nogen opmåling.
Vidne 3 forklarede, at tiltalte og politiet var til stede, da vidnet, der er ansat i Arbejdstilsynet, ankom til ulykkesstedet. Falck havde forinden kørt den tilskadekomne på hospitalet. Vidnet modtog ikke oplysninger om den tilskadekomnes tilstand. Vidnet konstaterede, at der var sket sammenskridning af en rende, der var gravet i en mark. Der stod en gravemaskine på stedet, og der sås at være blevet arbejdet med at lægge drænrør i renden. Den opgravede jord lå tæt på kanten af renden. På vidnets anmodning foretog tiltalte opmåling af rendens dybde og bredde. Tiltalte benyttede en målepind og et vaterlod til at måle dybden. Det fremgår af notater på sagen, at dybden blev opmålt til 180 cm, og at tiltalte oplyste, at bunden havde en bredde på 60 cm. Foroven var renden 170 cm bred. Da tiltalte målte dybden, foretog tiltalte to forskudte målinger, og vidnet trak det sidste måleresultat fra det første. Vidnet beregnede på baggrund af tallene dybden til 180 cm. Han forstod på tiltalte, at det var meningen, at drænrørene skulle lægges i en dybde på 180 cm. Tiltalte forestod opmålingen af hensyn til Arbejdstilsynets sikkerhed. Tiltalte foretog opmålingen fra kanten af renden, og vidnet bad ikke tiltalte om at gå ned i renden og måle. Der skete ikke yderligere jordskred, mens Arbejdstilsynet var til stede. Det var vidnets opfattelse, at anlægget henset til rendens dybde ikke var bredt nok foroven til at sikre mod risikoen for sammenskridning. Jorden var ikke så stabil, at skridsikring kunne undværes. Arbejdstilsynet gav på stedet tiltalte et påbud. Først da påbuddet var opfyldt, blev der givet tilladelse til at genoptage arbejdet.
(…)
Retten hævet.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
RETTEN I ODENSE - 1. afdeling, den 31. marts 2023
Dom afsagt den 15. maj 2024 af Østre Landsrets 3. afdeling nr. S-907-23
Anklagemyndigheden
mod
T
Dom afsagt af Retten i Odense den 7. marts 2023 er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen.
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet og stadfæstelse af straffen.
Der har for landsretten været fremlagt udtalelse af 31. maj 2023 fra Arbejdstilsynet samt bilag af 22. april 2024 fra planteavlskonsulent Konsulent B, med jordbundskort.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 1 og Vidne 3.
Tiltalte har forklaret blandt andet, at målepinden hældede 30-45 grader, da han målte udgravningens dybde til ca. 180 cm. Målingen kan derfor ikke lægges til grund. Han skønner, at udgravningen var 150 til 170 cm dyb. Man stiler efter at lægge drænrør i en dybde på 80 til 120 cm. Der blev ikke forud for udgravningen foretaget nærmere undersøgelser af jorden med henblik på at vurdere, om der var særlige forhold, der skulle tages hensyn til. Det har aldrig været praksis. Hans planteavlskonsulent Konsulent B har på Landbrugsstyrelsens hjemmeside hentet det jordbundskort, som er fremlagt for landsretten. Ulykkesstedet er beliggende ca. midt på kortet. Jorden under pløjelaget må betegnes som jomfruelig. Drænrørene blev lagt løbende, som udgravningen skred frem.
Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han ikke husker nærmere om ulykken. Han havde også i sin tidligere ansættelse arbejdet med at lægge drænrør.
Ulykken har givet ham problemer med sin hørelse, og han skal til yderligere undersøgelser og muligvis opereres.
Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han er kemiingeniør. På baggrund af tiltaltes opmåling og forklaring på stedet er han ikke i tvivl om, at udgravningens dybde var 180 cm. Jo tættere den opgravede jord ligger på kanten, desto større er risikoen for sammenstyrtning. Jorden var meget stenet og sandholdig og efter hans vurdering ikke stabil. Risikoen for sammenstyrtning kunne have været imødegået fx ved at etablere skråningsanlæg og placere den opgravede jord i større afstand fra udgravningen.
Landsretten lægger efter den af tiltalte på ulykkesdagen foretagne opmåling, tiltaltes forklaring herom og den øvrige bevisførelse til grund, at udgravningen på ulykkesstedet før sammenstyrtningen havde en dybde på op til ca. 170 cm.
Også efter bevisførelsen for landsretten må tiltalte som arbejdsgiver anses for ansvarlig for, at det omhandlede arbejde ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt med egnede foranstaltninger til effektiv imødegåelse af jordskred, hvilket førte til den indtrufne ulykke. Landsretten lægger således til grund, at jorden på arbejdsstedet ikke havde en sådan stabilitet, at etablering af foranstaltninger til sikring mod jordskred ikke var nødvendig, og at tiltalte under hensyn til omstændighederne omkring udgravningen, herunder den konkrete oplægning af jord, ikke havde grundlag for at antage dette, hvorfor der foreligger den fornødne uagtsomme tilregnelse.
Landsretten tiltræder derfor med den angivne modifikation vedrørende udgravningens dybde, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.
Straffen findes passende.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod tiltalte T stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Østre Landsret, den 15-05-2024