Vestre Landsrets dom afsagt den 8. september 2025 af 13. afdeling i ankesag V.L. S–2303–23
Et selskab (T2 ApS) og dettes direktør (T1) var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 38, stk. 6, ved i forening – virksomheden som arbejdsgiver, T1 som direktør - at have været ansvarlig for, at en praktikant i august 2022 under arbejde med at afmontere bølgeeternittagplader fra et tag i ca. 4,3 meters højde ikke udførte arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og uden at være effektivt sikret mod gennemstyrtning. Praktikanten trådte på et ovenlysvindue eller lignende, som han faldt igennem ned på betongulv, hvorved han pådrog sig alvorlig personskade. T1 var tillige tiltalt for en overtrædelse af straffeloven.
Begge tiltalte påstod frifindelse med henvisning til, at det ikke på ulykkesdagen var meningen, at praktikanten skulle arbejde på den skrå del af taget, og at denne var instrueret i at træde på skruerne, der fastholdte tagpladerne, når han bevægede sig rundt på taget. T1 påstod også frifindelse med henvisning til, at han ikke på overtrædelsestidspunktet var registreret som selskabets direktør, som angivet i anklageskriftet. Han anerkendte dog, at han hele tiden havde været leder af selskabet, og at den formelle direktør (hans hustru) ikke havde haft med selskabet at gøre.
Byretten kendte såvel virksomheden som T1 skyldig og idømte selskabet en bøde på 73.800 kr., mens T1 blev idømt en samlet fængselsstraf for begge forhold. Byretten lagde vægt på, at uanset hvad hensigten med praktikantens ophold på taget var, så foregik arbejdet på taget uden sikring, og at praktikanten var ansat i arbejdsmiljølovens forstand. I forhold til § 83, stk. 3, lagde byretten vægt på, at praktikanten alene var instrueret i at gå på skruerne, der fastholdte tagpladerne.
Landsretten stadfæstede byrettens dom i forhold til virksomheden. T1 blev også af landsretten kendt skyldig for begge forhold, og blev idømt en behandlingsdom. Landsretten lagde i forhold til arbejdsmiljøovertrædelsen til grund, at T1 reelt fungerede som direktør i selskabet, da ulykken fandt sted, ligesom han forestod instruktionen af bl.a. den skadelidte praktikant, som netop befandt sig på ejendommens tag, fordi han af T1 var blevet sat til at fjerne nogle tagplader. Landsretten henviste endvidere til de af byretten anførte grunde.
Landsretten præciserede, at T1 på gerningstidspunktet var at betragte som arbejdsleder, og ikke som direktør, som anført i anklageskriftet. Dette var imidlertid en biomstændighed i retsplejelovens § 883, stk. 4’s forstand, hvorfor der ikke var grundlag for frifindelse som følge af tiltalens formulering, idet T1 havde haft fyldestgørende adgang til at varetage sit forsvar.
Dom afsagt den 27. oktober 2023
Anklagemyndigheden mod
T1
og T2 ApS
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 14. februar 2023.
T1 og T2 ApS er tiltalt for overtrædelse af
1.
T1
straffelovens § 252, stk. 1, fareforvoldelse,
ved den 25. august 2022 ca. kl. 15.00 forsætligt at have fremkaldt nærliggende fare for Vidne 1’s liv eller førlighed, idet tiltalte for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde flyttede Vidne 1, som havde pådraget sig flere brud på ryggen og brud på begge underarme, op på en palle, løftede ham ind i en bil og transporterede ham fra Adresse A til parkeringspladsen ved Adresse B, hvor han blev placeret på jorden.
2.
Begge tiltalte
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 med senere ændringer om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 6, ved den 25. august 2022 på arbejdsstedet Adresse A, i forening, for så vidt angår T2 ApS i dennes egenskab af arbejdsgiver og for så vidt angår T1 som direktør, at have været ansvarlig for, at arbejdet med at afmontere bølgeeternittagplader på bygningens tag ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte Vidne 1 under arbejdet med at afmontere og fjerne bølgeeternittag-pladerne fra taget, som han udførte i en højde af ca. 4,3 meter over det underliggende betongulv og uden at være effektivt sikret mod gennemstyrtning, trådte på et ovenlysvindue eller lignende, som han faldt igennem ned på betongulvet, hvorved Vidne 1 pådrog sig flere brud på ryggen og brud på begge underarme.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.
De tiltalte har nægtet sig skyldig.
Advokat C har på vegne af Vidne 1 påstået, at de tiltalte skal betale 85.500 kr. i erstatning
De tiltalte har bestridt erstatningspligten.
De tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse.
Der er afgivet forklaring af tiltalte T1 og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3, Arbejdstilsynet.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Af personundersøgelse fra Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet, af 1. september 2022 fremgår bl.a., at forurettede havde pådraget sig brud af underarmsknogle, spoleben på højre og venstre side samt to brud i lænderygsøjlen.
Der var været forevist video optaget af ambulancens kamera ved ambulancens ankomst til Adresse B.
Der har været forevist fotos optaget af politiet på Adresse A.
Kriminalforsorgen har i erklæring af 1. juni 2023 oplyst, at T1 anses for egnet til at modtage en betinget som med vilkår om samfundstjeneste.
Forsvareren har indhentet en erklæring af 20. oktober 2023 fra praktiserende psykolog D, hvilken udtalelse er afgivet på baggrund af psykologens samtaler med T1 siden 17. oktober 2022.
Ad forhold 1:
Efter forurettedes og tiltale T1’s forklaringer finder retten det i anklageskriftet beskrevne hændelsesforløb bevist, og retten finder, at tiltalte T1 herved har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, idet han ved den beskrevne handlemåde har udsat forurettedes liv og førlighed for nærliggende fare, idet han var klar over, at forurettede var kommet meget alvorligt til skade som følge af et fald fra taget på en bygning ned på det underliggende betongulv.
Ad forhold 2:
Uanset, om hensigten med forurettedes ophold på taget af bygningen var oprydning på en del af taget forud for udskiftning af tagplader eller udskiftning af tagplader, var forurettede tilstede på taget som et led i sit praktikophold hos det tiltale firma, og dermed som ansat i arbejdsmiljølovens forstand, og efter anmodning fra det tiltalte firmas direktør, og idet der ikke var sørget for nogen form for sikring mod fald fra taget, og idet forurettede alene var instrueret i at gå på skruerne, der fastholdt tagpladerne og ikke på pladerne.
Under disse omstændigheder findes såvel det tiltalte firma som arbejdsgiver som firmaets direktør tiltalte T1 skyldig efter anklageskriftet.
Straffen fastsættes for så vidt angår T1 efter anklagemyndighedens påstand til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 252, stk. 1, og arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 med senere ændringer om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 6.
Retten har lagt vægt på grovheden af forhold 1, og finder ikke at kunne gøre straffen betinget heller ikke på vilkår om samfundstjeneste uanset det om tiltaltes personlige forhold oplyste.
Straffen fastsættes for så vidt angår T2 ApS til en bøde på 73.800 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 med senere ændringer om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 6. Der findes ikke anledning til at fravige den sædvanlige beregning af bøder af denne karakter.
Efter retsformandens bestemmelse blev erstatningskrav for svie og smerte henvist til eventuel afgørelse i Erstatningsnævnet eller under en civil sag, idet bemærkes, at der ikke forelå nærmere dokumentation af varigheden af sygemeldingen.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 4 måneder.
Tiltalte T2 ApS skal straffes med bøde på 73.800 kr.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog betaler de hver især halvdelen af forsvarersalæret.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
RETTEN I HERNING, den 30. oktober 2023
Den 8. december2023
Anklagemyndigheden
mod
T1
og
T2 ApS
Ingen var mødt.
Rettens dom af 27. oktober 2023 er anket. Under hovedforhandlingen er afgivet følgende forklaringer, der gengives således:
Tiltalte, T1 har under sagen forklaret, at han havde kendt forurettede et par dage inden ulykken. Han var praktikant og hjalp til med småting. Han pakkede solafskærmninger. Forurettede havde ingen uddannelse med hensyn til dette. Det var ikke helt på plads med praktikpapirerne. Tiltalte ville give forurettede til at dække udgifter - ikke som løn - vist 200 kr. Tiltalte rettede det derefter til 120 kr., som han ville give i timen, fordi forurettede skulle køre frem og tilbage. Det var ikke løn. Praktikanter skulle ikke have løn. Det var til dækning af udgifter. På ulykkesdagen havde tiltalte brug for hjælp på taget. Han talte med forurettede om det. Det var nok ved 11- tiden. Det var noget oprydning, der var på taget. Det var planen at udskifte eternitplader. Der blev nok brugt en times tid på oprydningen. Der lå forskellige ting på den flade del af taget. Det var ca. 3 meter, der var skiftet. De plader, der var skiftet, lå på den flade del af taget og skulle ryddes væk. Han fortalte forurettede, hvordan han skulle gøre sikkerhedsmæssigt. Han skulle træde, hvor skruerne var på eternittaget. Tiltalte var ikke uddannet i taglægning, men han vidste godt, hvordan det skulle gøres. Han havde i øvrigt hyret en tømrer til at foretage udskiftningen. Tømreren var ikke til stede. Man skal ikke træde rundt på pladerne, for de kan knække, og det sagde han til forurettede. Der blev ikke brugt sele. Han havde købt en masse sikkerhedsudstyr. De var 3 oppe på taget. Mens forurettede stod og talte med den anden mand, og han og den anden mand havde vendt ryggen til, må forurettede være gået igennem et ovenlysvindue. De hørte braget. De kunne ikke se forurettede. Tiltalte skyndte sig ned fra taget. Det havde ikke været et problem at tale med forurettede, der talte dansk. Forurettede havde ikke sagt noget om, at han ikke havde lyst til at være på taget. Han har siden forstået, at forurettede havde højdeskræk. Der var ikke noget net under taget inde i hallen. Der blev ikke brugt hjelm. Forurettede havde sit eget arbejdstøj. De var max. 1,5 time på taget, hvoraf ca. 1 time blev brugt til oprydning på taget. Det var på den flade del af taget. Forurettede faldt igennem på den skrå del af taget. Da han havde hørt lyden og sagde "åh nej", så han hullet i ovenlysvinduet. Han var klar over, at forurettede var faldet igennem. Han skyndte sig ned, og der lå forurettede på betongulvet. Han kunne se, at forurettede var kommet til skade. Forurettede kunne godt snakke, og han spurgte forurettede, hvad der var sket. Forurettede svarede, at han ikke vidste det. Han var ikke ved sig selv. Tiltalte selv var også meget påvirket af hændelsen. Der var ikke blod, men man kunne se, at armene var brækket. Han tænkte, at forurettede skulle have hjælp hurtigst muligt. Han kunne ikke huske, hvilket telefonnummer han skulle ringe til. Han lagde en plade under forurettede og satte pladen op på en palle. Så tog han en palleløfter og løftede pallen ud til en varebil og fik pallen med forurettede ind i varebilen. Det gjorde han selv det hele. Udover forurettede var der i alt fire til stede. De andre hjalp ikke. Tiltalte sagde, at de skulle gå hjem. Han ville klare det selv, og han ville have, de skulle gå, og de gik. Han kørte nu i varebilen med forurettede i bagenden mod Sygehus E. Han ringede undervejs til en kammerat. Han var lidt ved siden af sig selv. Kammeraten var på vej mod Byen F og sagde, at de kunne mødes ved Adresse B. Kammeraten ringede til ambulancen. Han mødtes med kammeraten ved Adresse B. Kammeraten var kørt dertil i sin egen bil. Kammeraten sagde, at han ikke var sig selv. Kammeraten sagde, at ambulancen var på vej. Herefter fik tiltalte selv forurettede ud af bilen. Herfra overtog kammeraten, der sagde, at han skulle tage hjem. Forurettede lå nu på pallen på pladsen ved Adresse B. Tiltalte tog stille og roligt pladen ud af bilen. Forurettede gav ikke udtryk for, at det gjorde ondt. Han sagde til forurettede, at der var hjælp på vej. Så kørte han hjem, da kammeraten havde sagt, at han overtog det. Kammeraten var stadig på stedet, da han forlod det. Det var fra tagryggen, der var 4 meter ned. Ovenlysvinduet ligger længere nede på taget, og han vil tro, der var 3 meter. Han kontaktede sin egen læge og sin advokat. Det var det første, han gjorde, da han kom hjem. Han ringede ikke på det tidspunkt til sygehuset. Han var senere på sygehuset for at besøge forurettede. Forevist videooptagelse fra ambulancen forklarede tiltalte, at Mercedes bilen må have været kammeratens bil. Den ene af de 2 mænd, der ses i forbindelse med den bil, må have været kammeraten. Man kan se forurettede ligge ved Adresse B. Han ved ikke, hvem den anden mand ved bilen var. Han tror, det var en svigersøn til kammeraten. Han har ikke nogen relation til de 2 mænd, udover at den ene er hans kammerat. Det er ikke familie. Efter ulykken var han i en choktilstand og ikke i stand til at tænke særlig langt. På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at de ikke var igang med at skifte tagpladerne, da de 3 var på taget. Det var først senere, der skulle skiftes tagplader. Han ved ikke, hvorfor forurettede gik ud på det skrå tag. Oprydningsopgaven var på den flade del af taget. Den plade, som forurettede havde ligget på, var 1,5 meter. Den blev anvendt som en form for båre.
Vidne 1 har under sagen forklaret, at han i august sidste år boede på Adresse G. Den pågældende dag var han i praktik i en virksomhed på Adresse A. Han havde været der 4 dage. Den pågældende dag var han på taget. Det havde han ikke lyst til. Han sagde til T1, der var chefen, at han ikke havde lyst til at være på taget. Han fortalte T1, at han havde højdeskræk, men T1 sagde, at han var nødt til det. På taget skulle han afmontere nogen plader og lægge træplader på. De afmonterede og lagde træplader på. Der var ikke nogen nærmere instruktion, men T1 havde vist, hvordan han skulle afmontere og derefter lægge træplader på. Han fik ikke vist seler, han kunne tage på. Lige før han faldt ned, var han ved at afmontere en tagplade, og derefter skulle der en træplade på. Han havde fået at vide, at han skulle gå på skruerne og ikke på pladerne. Han kunne ikke huske, om der var vinduer. Der, hvor han gik, var der skrå tag. T1 og en mere var også på taget. Han ved ikke, om han trådte på en plade eller på et vindue, da ulykken skete. Efter faldet blev han kørt ud til et sted i bil, og så kom ambulancen. Han talte ikke med nogen lige efter ulykken. Han kunne ikke tale. Han kan huske, at han var i en bil. Det var lige som om, han drømte. Han kan huske, at der var 2 personer i ambulancen. Han kan ikke huske, hvem der flyttede ham ind og ud af bilen. Det eneste, han husker, er, hvordan han blev kørt i bilen. På sygehuset kom han først til sig selv. Han kan ikke huske, at der blev talt om, hvad der var sket. Han kan ikke huske nogen samtale på sygehuset. I forhold til om han havde sagt, at han var faldet ned fra et træ, forklarede han, at han ikke kunne huske, hvad han sagde. Der var ikke nogen, der havde sagt, at han ikke måtte sige, hvad der var sket. Han kan ikke huske nogen samtaler. Han havde brækket ryggen flere steder og begge underarme. Han lå på hospitalet i 2 uger, og derefter var han 6 uger til genoptræning i Vejle. Han har været gennem 5 operationer. To gange på hver hånd og en gang i ryggen. På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at T1 sagde, at han ikke skulle træde midt på pladerne. Han kan ikke huske, om der var ovenlysvindue, hvor han trådte. Man kunne ikke se, hvor hullerne var. Han mener ikke, at han faldt igennem et ovenlysvindue, men gennem taget. Nede fra hallen kunne man godt se vinduerne. Han mener ikke, at et vindue har haft med hans fald at gøre. Han havde arbejdet med oprydning på den flade del af taget. T1 besøgte ham enten på hospitalet eller i Vejle. På supplerende spørgsmål fra anklageren, forklarede forurettede, at man ikke på taget kunne se, hvor der var vinduer. Han ved ikke, hvorfor man ikke kunne se det. På spørgsmål fra bistandsadvokaten forklarede forurettede, at han har fået sat en plade i ryggen.
Vidne 2 har under sagen forklaret, at han kendte forurettede. De boede begge på Adresse G. De var begge på praktikstedet for at se på arbejdspladsen. De havde endnu ikke fået jobbet. Det havde han i hvert fald ikke selv. Han tror heller ikke, at forurettede havde. Det var første dag for vidnets vedkommende. Han ved ikke, om det var første dag for forurettede. De kom derhen med en anden kammerat. De kørte i forurettedes bil. Den tredje mand er rejst tilbage til Iran. På praktikstedet fik de at vide, at de skulle lave gardiner. Vidnet var med oppe på taget. Det var for at se, hvordan en arbejdsplads var. Det var ikke, fordi de skulle arbejde på taget. Han så ikke forurettede falde ned, men hørte noget brække. Han var sammen med tiltalte T1. De stod og snakkede oppe på taget. De var kommet op på taget via en stige. Da de kom op på taget, var de 3 sammen. Deroppe stod han sammen med T1. Han så ikke forurettede igang med at arbejde på taget. Han vidste ikke noget om, om de skulle arbejde på taget. Da det skete, kunne man godt høre, at nogen kom til skade. De gik ned fra taget og så i fællesskab efter forurettede. Der var ikke nogen, der ringede efter en ambulance. Han har ikke selv ringet, da han ikke havde telefonabonnement. Han ved ikke, om der var nogen andre, der ringede eventuelt senere. Han og den tredje mand gik til Station H. De blev ikke bedt om at gå. Han tror, at den tredje mand Person I råbte, at nogen skulle ringe efter en ambulance. Der var en mand, som vidnet aldrig havde set før, der kørte dem til stationen. Det var T1, der sagde, at personen skulle køre dem til stationen. På taget havde han stået ansigt til ansigt med T1. Han lagde ikke mærke til, hvor forurettede gik hen. Han ved ikke præcist, hvor på taget forurettede faldt igennem taget.
Vidne 3 har under sagen forklaret, at han ikke ved, hvordan anmeldelsen om arbejdsulykke kom ind i systemet. Det var ikke lige, da det var sket. Da man blev klar over, at der var sket noget, tog vidnet ud på virksomheden og talte med folk på stedet. Han talte med T1. Han fik oplyst, at der havde været gang i noget tagarbejde. Der skulle skiftes plader på taget. Der skulle undertag og tagpap på. Det var i den forbindelse, at den pågældende skulle have mistet balancen og være faldet ned på et betongulv. Det var ikke muligt at se præcist, hvor det var sket. Skadelidte var selv i tvivl. Der var gået noget tid på det tidspunkt. T1 viste ham rundt og fortalte om, hvad der var sket. Billeder optaget af vidnet blev gennemgået. Han fik oplyst, at forurettede var faldet igennem taget nær tagryggen. Målt fra gulv var der 4,3 meter op til det vindue, der skulle have været og lidt mere op til tagryggen. Faldet har været omkring ca. 4 meter. Med hensyn til vinduer af den type, der var tale om, kan det være svært at se, hvor de var. De gennemsigtige tagplader kan have været beskidte. Der lå nogen seler på virksomheden, som han fik forevist. Det fremtrådte som nyt materiel. Ovenlysplader kan være malet. Vidnet kunne ikke se, hvordan taget havde været, fordi tagarbejdet var afsluttet. Han har måtte læne sig op af nogle billeder. Man skulle have taget gamle tagplader af og lagt plader, som tagpappen skulle brændes på. Man skulle undgå at træde på de gamle plader og ovenlysvinduerne. Man skal have en fast plade at stå på efterhånden, som man kommer frem. Der er flere måder at gøre det. Man skal have sele på under arbejdet. Man kan etablere en form for gangbro. Der blev på stedet konstateret flere overtrædelser. På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at der henne på den del af taget, der ikke var fladt, ikke var nogen særlig stor hældning.
Sagen på ny sluttet.
Retten hævet.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
RETTEN I HERNING, den 11. december 2023
Dom afsagt den 8. september 2025 af Vestre Landsrets 13. afdeling i ankesag V.L. S–2303–23
Anklagemyndigheden
mod
T1 og
T2 ApS
Retten i Herning har den 27. oktober 2023 afsagt dom i 1. instans.
Tiltalte T1 har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Tiltalte T2 ApS har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte T1 skal undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. Der er endvidere nedlagt påstand om, at der fastsættes en længstetid på 5 år.
Anklagemyndigheden har over for tiltalte T2 ApS nedlagt påstand om stadfæstelse.
Vidne 1 har nedlagt påstand om, at de tiltalte i godtgørelse for svie og smerte skal betale 85.500 kr., der skal forrentes fra den 11. november 2023.
De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse for kravet om godtgørelse og bestridt kravets størrelse.
Af udskrift fra det Centrale Virksomheds Register fremgår, at tiltalte den 8. september 2022 tiltrådte som direktør i T2 ApS.
Cheflæge, speciallæge i psykiatri, Læge J har i retspsykiatrisk erklæring af 9. juni 2025 vedrørende tiltalte udtalt bl.a. følgende:
”Konklusion
(…) [udeladt]
Observanden tilhører den personkreds, som omtales i straffelovens § 16, stk.
1. Ifald han kendes skyldig skal anbefales i henhold til samme lovs § 68 en dom til ambulant behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse.”
Cheflæge, speciallæge i psykiatri, Læge J har ved erklæring af 19. juni 2025 berigtiget konklusionen i den retspsykiatriske erklæring af 9. juni 2025. Af berigtigelsen fremgår bl.a.:
”Berigtigelse af konklusion
…
Jeg skal herved berigtige konklusionens sidste afsnit, således at det stemmer overens med foranstaltningstype C.4 i Rigsadvokatens meddelelse om psykisk afvigende kriminelle:
”Observanden tilhører den personkreds, som omtales i straffelovens § 16, stk. 1. Ifald han kendes skyldig skal anbefales, i henhold til samme lovs § 68, en dom til ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse.”
Kriminalforsorgen Vest har i brev af 19. juni 2025 oplyst, at kriminalforsorgen er indstillet på at påtage sig det i den retspsykiatriske erklæring anbefalede tilsyn.
Tiltalte T1 og vidnerne Vidne 1 og Vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 4.
Tiltalte har supplerende forklaret, at Vidne 1 var praktikant i hans selskab, da ulykken fandt sted. Der var endnu ikke helt styr på papirerne, men sagsbehandleren havde mundtligt godkendt praktikken. Vidne 1 havde arbejdet for ham i 3-4 dage, da ulykken skete.
Vidne 1 var antaget til at pakke selskabets ordre, men den pågældende dag besluttede han, at Vidne 1 og de øvrige praktikanter skulle hjælpe med oprydning på taget. Der var to bunker af plader, der lå på taget, som skulle flyttes. Vidne 1 skulle alene arbejde på den flade del af taget, mens én af de andre skulle arbejde på den skrå del af taget. Han forklarede praktikanterne, at der skulle fjernes nogle tagplader, og at praktikanterne skulle træde på skruerne, når de bevægende sig rundt på taget. Han forklarede dem også, hvordan man skruede pladerne af, og hvordan man skulle bevæge sig rundt i den forbindelse. Det forklarede han til både Vidne 1 og en anden praktikant. Han gav dem ikke andre sikkerhedsinstrukser.
Det sikkerhedsudstyr, som selskabet havde, blev ikke brugt den pågældende dag. Arbejdet var ikke rigtig kommet i gang. Der havde derfor ikke været anledning til at finde udstyret frem.
Han stod med ryggen til Vidne 1, da Vidne 1 faldt igennem den skrå del af taget. Han havde ikke sagt til Vidne 1, at han ikke måtte hjælpe til på den skrå del af taget.
Han var helt ude af sig selv, da Vidne 1 faldt igennem taget. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre, men han vidste, at Vidne 1 skulle have hjælp. Han kunne ikke huske, hvilket nummer man skulle ringe til.
Vidne 1 lå på ryggen, da han fandt ham. Han rullede stille og roligt Vidne 1 op på en plade. Vidne 1 rullede ikke hele vejen om på maven. Der var tale om en krydsfinerplade. Den var ca. 70 cm bred og 2 cm tyk. Han brugte pladen til at få Vidne 1 op på en palle. Han flyttede pallen hen til sin varevogn og skubbede pallen ind i bilen.
Han var meget forsigtig, fordi han ville sikre, at der ikke skete mere med Vidne 1. Vidne 1 sagde til ham, at det ikke gjorde ondt. Vidne 1 var ved bevidsthed, og han kunne tale med ham. De talte også sammen om, hvordan ulykken var sket. Lige da ulykken var sket, sagde Vidne 1, at det gjorde lidt ondt. Da han senere spurgte Vidne 1, sagde han, at det ikke længere gjorde ondt. Han talte også med Vidne 1 under kørslen.
Vidne 1 var ikke spændt fast i bilen, men han kørte meget langsomt. Han havde også sørget for at sætte træblokke og papkasser ind i bilen, således at pallen ikke kunne forrykke sig, mens de kørte.
Han ringede sin ven, Vidne 4, da han kørte Vidne 1 mod hospitalet. Vidne 4 foreslog, at de i stedet kunne mødes ved Adresse B.
Ved Adresse B tog han stille og roligt Vidne 1 ud af bilen. Da Vidne 1 lå på jorden, fjernede han pladen under ham. Han flyttede selv Vidne 1 ud af bilen. Han gjorde det hele meget forsigtigt, og han er sikker på, at det ikke gjorde ondt på Vidne 1. Han ved ikke, hvorfor han ikke lod Vidne 1 ligge på pladen. Tiltalte var helt ude af sig selv.
Vidne 4 sagde også, at tiltalte var helt ude af sig selv, og at tiltalte derfor skulle tage af sted. Vidne 4 havde allerede ringet efter ambulancen.
Det var ham, der var leder i selskabet, da ulykken fandt sted. Det er muligt, at hans kone var registreret som direktør i selskabet, men hun har aldrig haft noget med selskabet at gøre.
Der var indgået en aftale med et tømrerfirma, der skulle ordne taget. Han var gået i gang med at tage tagpladerne af, og det var det arbejde, som praktikanterne senere skulle hjælpe ham med. Den pågældende dag skulle de alene foretage oprydning på den flade del af taget.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at en sagsbehandler på Adresse G mundtligt havde godkendt, at han kunne starte i praktik hos tiltalte. Papirerne ville blive godkendt kort efter. Han havde været i praktik i 3 dage, da ulykken fandt sted. De to første dage bestod hans arbejde i at samle gardiner mv. På den tredje dag fik han at vide, at han skulle arbejde på taget. Han har højdeskræk, og han ville derfor helst ikke arbejde på taget. Han fik at vide, at han alligevel skulle hjælpe til på taget. Til at starte med arbejdede de på den flade del af taget, men senere blev han bedt om også at hjælpe til på den skrå del af taget. Det var tiltalte, der sagde, at han skulle hjælpe til på den skrå del af taget. Han skulle hjælpe med at fjerne de gamle tagplader. Da han havde været på den skrå del af taget i få minutter, faldt han igennem taget.
Han trådte igennem et tagvindue, som han ikke kunne se. Han var ikke bekendt med, at der var tagvinduer. Han ved ikke præcis, hvor han faldt fra. Han ramte et betongulv.
Han havde ikke fået andre sikkerhedsinstrukser end, at han skulle træde på skruerne. Der blev ikke brugt noget sikkerhedsudstyr.
Han kan ikke huske meget om, hvad der skete efter faldet. Han fortalte ambulancerederen, at han var blevet kørt til Adresse B i bil. Det næste, han husker, er, at han lå på hospitalet.
Ud over tiltalte og vidnet var der var en anden mand til stede på taget, da ulykken fandt sted. Han var kørt fra Adresse G med den anden mand. Manden var iraner. Han kender ham ikke nærmere, men han mener, at manden afgav forklaring for byretten. På et tidspunkt var der også en dansker til stede på taget, men han gik efter noget tid.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at Arbejdstilsynet modtog anmeldelsen ca. 3 måneder efter, at ulykken var sket. Da han besigtigede skadestedet, var tagarbejdet afsluttet. Han talte med tiltalte T1, og han så på nogle billeder. På den baggrund kunne han anslå, hvor ulykken fandt sted. Han kunne se, at de tagvinduer, der var fjernet fra taget, var blevet matte. Det var derfor vanskeligt at se, om der var tale om tagplader eller vinduer.
Det er et krav, at arbejde udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det er et grundprincip, at man ikke må gå på tagpladerne. Man skal bruge kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. en gangbro eller en lift. I nødstilfælde vil man kunne bruge seler eller lignende.
På ulykkesstedet foreviste tiltalte T1 ham en plade, som medarbejderne kunne stå på, når de udførte tagarbejdet. Denne ordning var formentlig ikke sikkerhedsmæssig forsvarlig, da der ikke var noget rækværk. Han kan ikke vurdere dette endeligt, da pladerne ikke var sat op, da han besigtigede ulykkesstedet.
Vidne 4 har forklaret, at han kender tiltalte. Den pågældende dag blev han ringet op af tiltalte. Han havde svært at forstå, hvad tiltalte sagde, men han kunne forstå, at der var en, der var kommet til skade. Tiltalte var helt ude af dem. Han ringede derfor efter en ambulance. Han spurgte tiltalte, hvor han befandt sig. Det var svært at forstå tiltalte, men han kunne høre, at tiltalte kørte i en bil. Han mødte tiltalte ved Adresse B’s parkeringsplads. Han ringede til ambulancen på vej mod Adresse B. Tiltalte svedte meget og havde svært ved at få luft. Der lå en mand på jorden ved siden af tiltaltes bil, da vidnet ankom til Adresse B. Manden var kommet til skade. Vidnet sagde til tiltalte, at han skulle tage af sted og søge læge. Han vidste, at tiltalte havde brug for sine piller. Da han selv var på stedet, mente han, at det var i orden, at tiltalte tog afsted. Vidnet var kørt til stedet med sin datters kæreste.
Han talte ikke med den mand, der lå på jorden. Han ved ikke, om manden var ved bevidsthed. Da ambulancen kom, kørte han igen. Han kendte intet til sagen, så kan kunne ikke bidrage med noget. Det har han også fortalt til politiet.
Forhold 2
Forsvareren har gjort gældende, at tiltalte T1 skal frifindes i forhold 2, jf. retsplejelovens § 883, stk. 3, idet han først den 8. september 2022 blev registreret som direktør i T2 ApS.
Landsretten finder, at det forhold, at tiltalte T1 i tiltalen er benævnt som direktør, er en biomstændighed i retsplejelovens § 883, stk. 4’s forstand. Herefter, og da tiltalte T1 har haft fyldestgørende adgang til at varetage sit forsvar, er der ikke grundlag for at frifinde tiltalte T1 som følge af tiltalens formulering.
Tiltalte T1 har forklaret, at han reelt fungerede som direktør i T2 ApS, da arbejdsulykken fandt sted. Han har endvidere forklaret, at han forestod instruktionen af bl.a. Vidne 1.
Efter forklaringen fra Vidne 1 finder landsretten, at det må lægges til grund, at Vidne 1 befandt sig på ejendommens tag, idet han som praktikant i T2 ApS af tiltalte T1 var blevet sat til at fjerne nogle tagplader.
Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 2, idet det dog præciseres, at tiltalte T1 på gerningstidspunktet ikke var direktør, men arbejdsleder, og idet citeringen af arbejdsmiljøloven § 86 udgår for så vidt angår tiltalte T1.
Forhold 1
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, der er anført af byretten, at tiltalte T1 i forhold 1 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, ved på den i tiltalen beskrevne måde for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have fremkaldt nærliggende fare for Vidne 1’s liv eller førlighed.
På baggrund af konklusionen i den retspsykiatriske erklæring finder landsretten, at tiltalte T1 var utilregnelig som følge af sindssygdom på gerningstidspunktet, og at han derfor skal frifindes for straf, jf. straffelovens § 16, stk. 1.
Da det findes formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser, træffes der efter straffelovens § 68 bestemmelse om, at tiltalte T1 skal undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse.
Længstetiden for foranstaltningen er 5 år, der regnes fra landsrettens dom, jf. straffelovens
§ 68 a, stk. 1.
Straffastsættelse
Landsretten finder, at straffen til tiltalte T2 ApS er passende fastsat.
Godtgørelse
Af de grunde, der er anført af byretten, tager landsretten ikke kravet om godtgørelse under påkendelse.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Tiltalte T1 skal undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse.
Længstetiden for foranstaltningen er 5 år, der regnes fra landsrettens dom.
T2 ApS skal betale en bøde på 73.800 kr.
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.
De tiltalte skal solidarisk betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at de hver især skal betale halvdelen af salæret til forsvareren.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Vestre Landsret,
Viborg den 9. september 2025
Sidst revideret: 08. december 2025