Østre Landsrets dom afsagt den 29. januar 2025, 2 afdeling nr. S-1989-23
Et selskab var tiltalt for 2 overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Forhold 1 vedrørte en overtrædelse af lovens § 38, stk. 1 og bygge- og anlægsbekendtgørelsens § 38, stk. 6, sket i august 2021. En ansat arbejdede og færdedes på gamle taglægter i forbindelse med nedrivningsarbejde ca. 5,5 meter over terræn og var alene sikret ved brug af H-sele med anhugningspunkt mellem skuldrene, og med forankring i en faldblok som var forankret til topspær i østvendte gavl. Forhold 2 vedrørte en overtrædelse af lovens § 45, stk. 1 og bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 17, stk. 2, sket i februar 2022. En indlejet medarbejder anvendte en vinkelsliber med én hånd, uden at vinkelsliberen var monteret med vinkelsliberens beskyttelsesudstyr, i form af sidegreb/støttehåndtag, og mens den anden hånd var placeret på radiatorrøret tæt på vinkelsliberens skæreskive.
Byretten idømte selskabet en samlet bøde på 249.200 kr. for begge forhold. Vedr. forhold 1 lagde byretten til grund – i overensstemmelse med den tilsynsførendes forklaring – at den anvendte H sele ikke var egnet til at sikre mod gennemstyrtningsfare. Arbejdet blev derfor ikke udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Da der ikke forelå nærmere konkrete oplysninger om planlægningen og tilrettelæggelse af arbejdet, om oplæring og instruktion af den ansatte eller i øvrigt om virksomheden havde ført noget tilsyn med den ansattes udførelse af arbejdet, fandt beretten, at det ikke var bevist, at virksomheden havde opfyldt sine pligter efter AML kap. 4, jf. § 83, stk. 3. Byretten anførte afslutningsvist, at ”det kan ikke i sig selv føre til en anden vurdering, at det ikke kan udelukkes, at arbejdet kunne have været udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt ved brug af en såkaldt teleskoplæsser, som også stod på pladsen”. Vedr. forhold 2, udtalte byretten, at det efter bevisførelsen ikke kunne lægges til grund, at virksomheden havde sørget for, at de konkrete arbejdsforhold, herunder de tekniske hjælpemidler, som blev stillet til rådighed, har været sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige, ligesom det ikke kan lægges til grund, at der var ført et effektivt tilsyn med de ansatte. Byretten henviste herunder til den ansattes forklaring om, at det ikke var usædvanligt at støttehåndtaget var afmonteret, og at det var hans opfattelse at han godt måtte bruge vinkelsliberen uden støttehåndtag, selvom det burde have været der. Byretten henviste også til den tilsynsførende forklaring, hvoraf det bl.a. fremgik, at der ikke i nærheden af arbejdsstationen kunne konstateres støttehåndtag, som kunne monteres på den anvendte vinkelsliber, ligesom det var den tilsynsførende - og ikke virksomhedens repræsentant - der standsede den ansattes brug af vinkelsliberen på rundgangen. Ifølge byretten kunne det ikke føre til en anden vurdering, at den ansatte på et ukendt tidspunkt havde underskrevet en APV i virksomheden om bl.a. brug af vinkelsliber.
Landsretten stadfæstede i det hele byrettens dom.
Dom afsagt den 21. juni 2023
Anklagemyndigheden mod
T A/S
Anklageskrift er modtaget den 17. januar 2023.
T A/S er tiltalt for overtrædelse af
1.
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1989 af 9. december 2020 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 6, ved den 10. august 2021, på arbejdsstedet Adresse A, som tidligere straffet for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, at have været ansvarlig for, at arbejde og færdsel på gamle taglægter i forbindelse med nedrivningsarbejde ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte, Ansat B, befandt sig 5,5 meter over terræn og var iført H-sele med anhugningspunkt mellem skuldrene, og med forankring i en faldblok som var forankret til topspær i den østvendte gavl, uden at der var etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger som effektiv sikring mod gennemstyrtning, hvorved der blev fremkaldt fare for, at den ansatte ville falde igennem de gamle og medtagne trælægter som han befandt sig på, med risiko for skade på liv eller helbred til følge.
2.
overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, og Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 120, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 17, stk. 2, dagældende bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 9, stk. 2, ved den 9. februar 2022 på byggepladsen beliggende Adresse C, som tidligere straffet for grov overtrædelse af arbejdslovgivningen, at have været ansvarlig for, at et teknisk hjælpemiddel, en 125 mm´s Makita vinkelsliber, ikke blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den indlejede ansatte Vidne 2 med én hånd anvendte vinkelsliberen, monteret med en 125 mm skæreskive, til at skære et stykke radiatorrør af, uden at vinkelsliberen var monteret med vinkelsliberens beskyttelsesudstyr, i form af sidegreb/støttehåndtag, og mens den ansattes anden hånd var placeret på radiatorrøret tæt på vinkelsliberens skæreskive, hvilket betød at der ikke kunne opnås et tilstrækkeligt sikkert greb om vinkelsliberen, fx ved tilbageslag eller lignende, alt hvorved der var fremkaldt fare for skade på den ansattes liv og helbred.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
T A/S har nægtet sig skyldig.
Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3 har afgivet forklaring i sagen. Forklaringerne er lydoptaget og gengives derfor ikke.
Der er under hovedforhandlingen navnlig dokumenteret fra Arbejdstilsynets besøgsrapport af 10. august 2021, bilag 1.6, Arbejdstilsynets afgørelse af 12. august 2021, bilag 1.7, Arbejdstilsynets rapport om grove overtrædelser af 13. august 2021, bilag 1.8, Arbejdstilsynets besøgsrapport af 9. februar 2022, bilag 2.7, Arbejdstilsynets afgørelse af 15. februar 2022, bilag 2.8, Arbejdstilsynets rapport om grove overtrædelser af 17. februar 2022, bilag 2.9, og T A/S' Arbejdspladsvurdering vedrørende arbejde med håndværktøj, bilag 2.14.
Det fremgår af sagen, at der i 3. kvartal 2021 og i 1. kvartal 2022 var 172 ansatte i T A/S.
Tiltalte er tidligere straffet
ved Retten i Odenses dom af 5. maj 2021 med en bøde på 80.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljøloven, jf. straffelovens § 89.
ved Retten i Odenses dom af 25. september 2020 for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, med en bøde på 80.000 kr.
ved udenretlig vedtagelse af 2. januar. 2020 af en bøde på 160.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljøloven
ved udenretlig vedtagelse af 13. december 2018 af en bøde på 80.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at T A/S både i 2021 og 2022 havde udarbejdet en arbejdspladsvurdering samt havde en arbejdsmiljøorganisation.
Forhold 1
Efter vidnet Vidne 1’s forklaring lægges det til grund, at den ansatte Ansat B den 10. august 2021 udførte nedrivningsarbejde på en ældre tagkonstruktion på en ejendom beliggende Adresse A, og at Ansat B i den forbindelse gik på taglægter ca. 5,5 meter over terræn, mens han var iført en såkaldt H-sele med anhugningspunkt mellem skuldrene. Denne H-sele var forankret i en faldblok, som var forankret i ejendommens østvendte gavl.
I overensstemmelse med Vidne 1's forklaring lægges det videre til grund, at den anvendte H-sele alene sikrer mod nedstyrtning, hvis der er tale om et fald på mere end 2,5-3 meter, men at selen derimod ikke er egnet til at sikre mod gennemstyrtningsfare, og at der derfor var en væsentlig fare for, at den ansatte kunne falde igennem taglægterne og lande på enten loftetagen eller den underliggende tagkonstruktion og derved lide personskade.
Retten finder herefter, at arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. arbejdsmiljølovens § 38. Der foreligger ikke nærmere konkrete oplysninger om planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet, om oplæringen og instruktionen af den ansatte eller i øvrigt om arbejdsgiveren har ført noget tilsyn med den ansattes udførelse af arbejdet, hvorfor det ikke er bevist, at T A/S har opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3. Det kan ikke i sig selv føre til en anden vurdering, at det ikke kan udelukkes, at arbejdet kunne have været udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt ved brug af en såkaldt teleskoplæsser, som også stod på pladsen.
T A/S findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Forhold 2
Efter vidnerne Vidne 2 og Vidne 3’s forklaringer lægges det til grund, at Vidne 2, som nærmere beskrevet i tiltalen, med én hånd anvendte en 125 mm Makita Vinkelsliber, monteret med en 125 mm skæreskive, til at skære i et stykke radiatorrør, mens vidnet Vidne 2’s anden hånd var placeret på radiatorrøret tæt på vinkelsliberens skæreskive, på et tidspunkt hvor vinkelsliberens støttehåndtag var afmonteret.
Vidne 2 har om sine instruktioner fra T A/S navnlig forklaret, at han ikke husker at have modtaget instruktioner om hvordan han skulle udføre denne konkrete del af arbejdet, at det ikke var usædvanligt, at støttehåndtaget var afmonteret, og at det var hans opfattelse, at han godt måtte bruge vinkelsliberen uden støttehåndtaget, selvom det burde have været der. Vedrørende den Arbejdspladsvurdering, som er fremlagt som sagens bilag 2.14, hvoraf blandt andet fremgår, at en vinkelsliber altid skal holdes fast med begge hænder, har han navnlig forklaret, at det er hans underskrift, som fremgår af bilagets sidste side, at han generelt ikke underskriver dokumenter, som han ikke har læst, men at han ikke husker at have set, gennemlæst eller underskrevet det pågældende dokument.
Vidne 3 har blandt andet forklaret, at en vinkelslibers støttehåndtag har til formål at kontrollere et eventuelt tilbageslag, hvis vinkelsliberen binder, og derved særligt sikre brugeren mod alvorlige skader i hånden. På baggrund af Vidne 3’s forklaring må det lægges til grund, at det fremgår af producentens brugsvejledning, at det er en forudsætning for en sikkerhedsmæssigt forsvarlig brug af en sådan vinkelsliber, at støttehåndtaget er monteret, og at der ikke i nærheden af arbejdsstationen kunne konstateres støttehåndtag, som kunne monteres på den anvendte vinkelsliber. Det må videre lægges til grund, at det var vidnet rettere end den tilstedeværende tilsynsførende, som standsede den ansattes brug af vinkelsliberen.
Retten finder herefter, at den pågældende vinkelsliber ikke var indrettet og anvendt således, at dette foregik sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. arbejdsmiljølovens § 45. Efter bevisførelsen kan det ikke lægges til grund, at T A/S har sørget for, at de konkrete arbejdsforhold, herunder de tekniske hjælpemidler, som blev stillet til rådighed, har været sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige, ligesom det ikke kan lægges til grund, at der er ført et effektivt tilsyn med de ansatte. Herefter, og idet det ikke i sig selv kan føre til en anden vurdering, at Vidne 2 på et ukendt tidspunkt har underskrevet den Arbejdspladsvurdering, som fremgår af sagens bilag 2.14, findes T A/S skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes til en bøde på 249.200 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1989 af 9. december 2020 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 6, og arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, og Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 120, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 17, stk. 2, dagældende bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 9, stk. 2.
Retten har ved bødens udmåling lagt vægt på, at der er tale om materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven, hvorved der er fremkaldt fare for de ansattes helbred, at T A/S tidligere er straffet flere gange for grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, og at der på gerningstidspunkterne har været mere end 100 ansatte. For så vidt angår sagens forhold 1 har bødeberegningen taget udgangspunkt i en grundbøde på 20.000 kr., mens der for så vidt angår sagens forhold 2 er taget udgangspunkt i en grundbøde på 24.600 kr., og retten har ikke fundet grundlag for at fravige udgangspunktet om absolut kumulation ved beregning af den samlede bøde.
Thi kendes for ret:
T A/S skal betale en bøde på 249.200 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
RETTEN I ODENSE - 3.afdeling, den 21. juni 2023
Den 6. juli 2023 kl. 11.00 blev retten sat
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Ingen var indkaldt eller mødt.
Da rettens dom af 21. juni 2023 er anket til Østre Landsret, gengives indholdet af de lydoptagne forklaringer, afgivet under hovedforhandlingen den 14. juni 2023, i særskilt retsbog, jf. retsplejelovens § 712, stk. 1, nr. 3.
Vidne 1, Arbejdstilsynet, har forklaret, at han er tilsynsførende ved Arbejdstilsynet. Han har en håndværksmæssig baggrund og er uddannet bygningskonstruktør. Denne konkrete sag vedrørte en bygning, der skulle rives ned, som han skulle føre tilsyn med og foretage en risikovurdering af. Da han mødte op på pladsen i Byen F, så han allerede på motorvejen, at der var et problem. Som han husker det, så var der ikke tale om et planlagt tilsyn. Fra motorvejen så han en person arbejde på en ældre tagkonstruktion, og det var tydeligt for ham, at taget skulle tages af. Han drejede af og holdt ind, og kunne fortsat se vedkommende oppe på tagkonstruktionen. Han bad vedkommende om at komme ned derfra, fordi vedkommende stod på en ældre og meget medtaget tagkonstruktion, som bestod af ældre taglægter. Vedkommende var i færd med at demontere taget, imens vedkommende gik på lægterne. Det var en ældre bygning med gamle taglægter, som har været forbudt at bruge i de sidste tyve år. Taget så i det hele taget faldefærdigt ud. Vedkommende var iført en helkropssele, der var gjort fast til en stålwire, som var sat fast i en såkaldt ”faldblok”. En ”faldblok” fungerer lidt ligesom en sikkerhedssele i tilfælde af en pludselig påvirkning. På det tidspunkt, hvor de mødtes, var vedkommende ca. 10 meter fra faldblokken, og derfor kan faldblokken ikke hjælpe. Faldblokken ville ikke hindre en nedstyrtning med et fald på 2,5-3 meter. Et sådant fald er tilstrækkeligt til at forårsage betydelig personskade. Vedkommende var ca. 4-5 meter over terræn, da vidnet ankom til byggepladsen. Hvis vedkommende faldt ned, ville han være landet på betondækket nedenunder. Faldblokken befandt sig ca. 10 meter til højre for vedkommende.
For at opfylde betingelserne i arbejdsmiljøloven skal man sikre mod gennemstyrtning og nedstyrtning ved tagfoden, hvis man falder ned af taget. Det kan sikres med fx gelænder eller stilladsdæk. I den konkrete situation ville vidnet have anbefalet brug af en mandskabskurv, som kan køre langs taget. Hvis man bare skal inspicere taget, kan man i stedet lægge en rygningsstige.
Han talte med den pågældende ansatte, som ikke talte så godt dansk, og vist nok var indlejet mandskab, samt en formand ude på pladsen. Som han husker det, var vedkommende udlejet til tiltalte fra en samarbejdspartner. Han husker ikke, om han snakkede med den ansatte, men som han husker det, snakkede den ansatte dårligt dansk, og han husker ikke, at de snakkede sammen. Han snakkede med formanden Ansat G. Han husker ikke, om formanden var på pladsen, da vidnet ankom, men der var kun to personer. Vidnet drøftede sikkerhedsforanstaltningerne med de to personer, som var på pladsen. Han sagde til dem, at de var nødt til at komme ned oppe fra taget. Han husker ikke, hvad de to personer, eller muligvis bare en person, som han snakkede med, fortalte om sædvanlige arbejdsgange eller instruktioner til den ansatte. Han standsede arbejdet og bad dem om at lave en anden løsning. Der blev lavet et forbud, og han gennemførte et skærpet tilsyn for at sikre, at der i øvrigt var styr på arbejdsmiljøet. Han gav et forbud, fordi den ansatte allerede var i gang med at udføre arbejdet. Han fik at vide, at hele gården skulle rives ned, og derfor gennemførte Arbejdstilsynet et skærpet tilsyn.
Det var en H-sele, som den ansatte på taget havde på. En faldblok er et normalt og godkendt værktøj til sikring, men i denne konkrete situation er det ikke tilstrækkeligt. Hvis man går på et betondæk i en vis højde, hvor man ikke kan sikre sig med rækværk eller faldhindrende udstyr, det vil sige i stedet for en faldblok, vil man bruge en fast snor, som vil kunne hindre de ansatte i at gå eller falde ud over kanten. Her er der tale falddæmpende udstyr. Det betyder, at man kan gå, hvor man vil, også ud over kanten, og så vil falddæmperen folde sig ud. Der er en sikkerhedshøjde på faldhindrende udstyr, og den slags udstyr kan derfor ikke bruges ved lave højder. Faldblokke må ikke bruges til denne type tagarbejde og sikrer ikke mod gennemstyrtningsfare. Faldblokkens stålwire kan ikke manipuleres og er i en fast længde.
Han var ikke oppe på selve taget for at inspicere konstruktionen. Der blev alene foretaget en rent visuel vurdering. Den her type virksomhed har normalt en Arbejdspladsvurdering for det samlede arbejde, og han tror, at han spurgte ledelsen, om der var udarbejdet en sådan. Han husker ikke, om arbejdspladsen havde en relevant Arbejdspladsvurdering, og han husker ikke, om han spurgte. Han husker, at han snakkede med ledelsen efter tilsynet, men han husker ikke om hvad.
Der var ikke redskaber på pladsen til at kunne løse opgaven sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt på den måde, som de ansatte var i gang med. Efterfølgende valgte selskabet at rive huset ned i sin helhed, og derefter samle tagstenene op, hvilket han vurderer er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Der var en teleskoplæsser på pladsen, hvilket er en maskine med en mandskabskurv. Havde man brugt denne teleskoplæsser, kunne man have løst arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Han undersøgte ikke, om den var funktionsdygtig.
Foreholdt bilag 1.8 forklarede han, at han inspicerede selen og faldblokken, men han undersøgte ikke teleskoplæsseren nærmere. Den så pæn ud. Han husker ikke, om han snakkede med nogen om, hvorvidt formanden "havde sin gang" ude på pladsen. Han husker ikke, om de snakkede om, hvorfor de ikke brugte teleskoplæsseren, men han spurgte hvorfor, de tog tagstenene ned på den måde, og til det svarede de tilstedeværende, at de ikke ville blande materialerne sammen, for dernæst at skulle adskille dem på jorden.
Vidne 2 har forklaret, at han i februar 2022 ikke havde nogen fast relation til tiltalte, men at han var ansat i et vikarbureau, og var udlejet til tiltalte. Tiltalte er et godt firma, som han aldrig har haft problemer med. Han har formentlig udført arbejde for tiltalte både før og efter februar 2022. Han kom til Danmark i juli 2021. På byggepladsen var han blevet instrueret i, at han skulle have hjelm på. Der var mange mennesker på pladsen, som arbejdede ved forskellige arbejdsstationer. Han husker ikke, om han modtog en flyer om sikkerheden på pladsen, før han begyndte at arbejde.
Foreholdt bilag 2.14, forklarede han, at han ikke genkender bilaget. Foreholdt underskriften på den sidste side, den 2. sidste underskrift, bekræftede han, at det var hans underskrift, men forklarede, at han ikke husker at have underskrevet dokumentet. Han husker, at der på et tidspunkt var en lille bog, som måske var en flyer.
Hans arbejdsopgave den pågældende dag var, at han skulle rydde op og skrue noget metal, måske en radiator, af. Han tog en vinkelsliber og nåede knapt nok at gå i gang, før Arbejdstilsynet kom. Han var måske lige nået at gå i gang. Vinkelsliberen blev taget med det samme og fjernet. Tiltalte har altid haft godt udstyr. Han har aldrig haft problemer med, at der var udstyr, som ikke var komplet. Alt har altid været i orden. Da han arbejdede i Land H arbejdede han helt sikkert med vinkelsliber, og han vidste godt, hvordan man skulle behandle dem, og hvordan gnisterne fløj. Han fik ikke nogen instruks fra tiltalte om, hvordan han skulle bruge vinkelsliberen den dag. Han kan ikke udelukke, at der i forbindelse med tidligere arbejde hos tiltalte har været en instruks i brugen af vinkelslibere, men han husker det ikke. Der var flere gange, hvor der blev underskrevet noget. Når han fik skriftlige instruktioner, læste han dem, før han skrev dem under. Han er ikke sikker på noget. Hans erindring om denne ansættelse kan være blandet sammen med andre projekter. Hvis han har skrevet under på noget, så har han læst det først. Han bruger ikke værktøj, som han ikke har licens til. De overordnede på pladsen kom først senere.
Foreholdt bilag 2.5 forklarede han, at han godt kan huske, at han har forklaret sådan til politiet, men han har svært ved at huske det i dag. Han havde allerede dengang svært ved at huske, hvad der var sket, hvilket han også bad om, at der blev skrevet i protokollen. Han husker det ikke.
Det er korrekt, at vinkelsliberen manglede et sidegreb eller støttehåndtag. Det var afmonteret. Det kan altid afmonteres, og det er ikke usædvanligt, at det manglede. Det bør jo nok være der, men man kan godt bruge den uden. Han forstod ikke hvorfor, det var skruet af. Han havde oplevet tilfælde, hvor det var påmonteret. På pladserne er der typisk en byggeleder og en, der er højere oppe, og den, der er højere oppe, går typisk rundt og kontrollerer arbejdet. I dette tilfælde var det vist Byggeleder I. Han var der ikke hver dag. Vidnet ved ikke, hvad Byggeleder I gik og kontrollerede. Han tror ikke, at han så Byggeleder I på byggepladsen i den periode, hvor han udførte arbejde for tiltalte i februar 2022.
Foreholdt forhold 2, bilag 14, s. 2, hvoraf fremgår, at en vinkelsliber altid skal holdes med begge hænder, forklarede han, at han var bekendt med den regel og at han altid holdt med begge hænder. Han husker ikke at have set dokumentet før. Han husker ikke, at have skrevet under eller have læst dokumentet, eller at have gennemgået det med en kollega. Man kan ikke bruge vinkelsliberen med kun en hånd, men han husker ikke at have sagt, at der skulle være støttehåndtag på. Han husker det ikke. Den pågældende dag var der ikke noget støttehåndtag. Han husker ikke, hvornår projektet begyndte. Dette var ikke den første dag, at han var på byggepladsen. Der var ikke nogen instruktion den dag, så det må have været en anden dag, at han underskrev bilag 2.14.
Vidne 3, Arbejdstilsynet, har forklaret, at han arbejder som tilsynsførende ved Arbejdstilsynet. Han fører tilsyn med alle arbejdspladser men oftest bygge- og anlægspladser. Han er uddannet bygningskonstruktør og har grundlæggende kendskab til byggeteknik og sikkerhed. Grunden til, at han indfandt sig på adressen var, at der var ved at blive opført et træhus. De havde et SDI-samarbejde med bygherren på grund af projektets størrelse. Bygherren havde pligt til at antage en sikkerhedskoordinator, som skal gennemføre sikkerhedsrunderinger hver 14. dag. Han og en kollega deltog i den forbindelse i et sikkerhedsmøde med sikkerhedskoordinatoren og Byggeleder I fra T A/S. Formand J deltog også.
Efter sikkerhedsrunderingen kom de ned i stueetagen, hvor han kunne høre, at der blev arbejdet med vinkelsliber i et tilstødende lokale. Der sker ofte skader i forbindelse med brugen af vinkelslibere, hvorfor han ville undersøge det nærmere. De gik derind i samlet flok, hvorefter han så to ansatte, der skar i noget metal i væggen ved brug af vinkelsliber. Han kunne straks se, at sidehåndtagene på begge vinkelslibere var afmonteret. Den ene af de to ansatte havde endvidere fat i radiatordelen med den anden hånd, umiddelbart ved siden af vinkelsliberen, hvorved der var væsentlig risiko for, at den ansatte fik en skade i hånden. Formålet med sidehåndtaget er, at hvis vinkelsliberen slår tilbage eller binder, kan man kontrollere tilbageslaget, der kan være ganske hårdt. Det er absolut en forudsætning for at kunne anvende vinkelsliberen fuldt forsvarligt, at der er et sidehåndtag. Det fremgår også af producentens brugsvejledning. Han standsede arbejdet, hvorefter de snakkede sammen om, hvordan arbejdet var planlagt. Alle parter på dagen var ret bevidste om, at det ikke var ok at udføre arbejdet på den måde. Der blev relativt hurtigt fundet en større vinkelsliber med et håndtag, som kunne anvendes i stedet, og som var sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Der var ikke noget håndtag til de to mindre vinkelslibere i umiddelbar nærhed af arbejdspladsen. Han ledte efter sådanne håndtag, men fandt ingen. Han snakkede både med Byggeleder I og Formand J, som meddelte ham, at det var planlagt, at de ansatte skulle bruge vinkelslibere med sidehåndtag, og de ansatte oplyste også, at de godt vidste, at der skulle være sidehåndtag, for at man måtte bruge vinkelsliberne. Han syntes, at det var påfaldende, at der var tale om hele to ansatte og vinkelslibere, der var problematiske, og at det var ham, rettere end Formand J, som var formand på pladsen, der standsede arbejdet. Det var ret åbenlyst, at der var tale om en farlig situation, som skulle standses. Alle på pladsen var bekendt med Arbejdstilsynets tilstedeværelse, og den pågældende dag var det aftalt, at de skulle komme.
Han erindrer at have lavet en rapport om grove overtrædelser. Der er ikke nogen tidsramme for, hvor lang tid denne rapport om grove overtrædelser må være undervejs efter tilsynet, idet der navnlig er tale om et internt arbejdsdokument til juristen. De oplysninger, som indgår i rapporten, er optaget på tilsynsdagen. Det kan godt forekomme, at der indhentes yderligere oplysninger ved en given virksomhed før, at ”reaktionen” er lavet. Han erindrer ikke, om hans rapport alene bygger på notater fra selve dagen. Han er sikker på, at han ikke har haft kontakt med tiltalte efter, at ”reaktionen” er afsendt.
Han spurgte ind til ledelsesrepræsentanterne, Byggeleder I og Formand J om hvorvidt der var en relevant APV. De oplyste, at det havde de. De oplyste også, at de havde en Arbejdsmiljøorganisation. Vidnet talte med medarbejderne før, at han talte med ledelsen. Det skyldtes, at den måde, hvorpå arbejdet var udført, var åbenlyst farlig. Det var hans indtryk, at begge ansatte godt vidste, at man ikke måtte anvende en vinkelsliber uden håndtag. Han har i forbindelse med den efterfølgende dialog med tiltalte fået at vide af Byggeleder I og Firma K, at de ansatte havde fået en skriftlig instruktion om hvordan, at de skulle udføre arbejde med vinkelslibere.
Det var en tredje medarbejder, som gik ud og fandt den større vinkelsliber, hvorfor den pågældende må have været klar over, hvor en sådan kunne findes. Der var ikke noget problem i at bruge en så stor vinkelsliber, men det var at "skyde gråspurve med kanoner".
Sagen sluttet.
Retten hævet.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
RETTEN I ODENSE - 3.afdeling, den 12. juli 2023
Dom afsagt den 29. januar 2025 af Østre Landsrets 2. afdeling
2. afd. nr. S-1989-23:
Anklagemyndigheden mod
T A/S
Dom afsagt af Retten i Odense den 21. juni 2023 (3-447/2023) er anket af T A/S med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne Vidne 1 og Vidne 3.
Vidne 1 har supplerende om forhold 1 forklaret blandt andet, at en ”gennemstyrtning” vil indebære, at den ansatte falder gennem taget, mens en ”nedstyrtning” vil indebære, at den ansatte falder ned af taget. Faldblokken med tilhørende H-sele var som forklaret i byretten ikke egnet til at sikre mod gennemstyrtning. Udstyret var dog ikke defekt. Det var hans indtryk, at den ansatte var blevet instrueret i at udføre arbejdet som beskrevet i tiltalen. Trælægterne på husets tag var gamle og medtagne, og enkelte af dem var brækket af. Der er ikke blevet foretaget en undersøgelse af lægterne. Selv om der måtte være tale om nye lægter, ville det stadig være i strid med arbejdsmiljølovgivningen at udføre arbejdet på den anførte måde.
Vidne 3 har supplerende om forhold 2 forklaret blandt andet, at det ikke var hans indtryk, at de ansatte var blevet instrueret i at anvende vinkelslibere uden sidehåndtag og at anvende dem med en enkelt hånd. Det var derimod hans indtryk, at der ikke blev ført et tilstrækkeligt tilsyn med arbejdet. De tilstedeværende ledelsesrepræsentanter reagerede ikke på den pågældende overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Der kan ikke siges noget generelt om, hvor tit der skal føres tilsyn. En vinkelsliber er et ”teknisk hjælpemiddel”, der anvendes i forbindelse med bygge- og anlægsvirksomhed, og det er dermed et almindeligt værktøj. Han havde ikke noget indtryk af, om de to ansatte havde erfaring med at bruge vinkelsliber.
Den tiltalte virksomhed er tillige straffet for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen ved en administrativ bøde på 100.000 kr. vedtaget den 16. oktober 2019.
Også efter bevisførelsen for landsretten findes den tiltalte virksomhed af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet i forhold 1 og 2.
Det tiltrædes, at straffen, der udmåles efter de i dommen anførte bestemmelser, idet der i forhold 1 samtidig sker henvisning til den nugældende bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og anlægsarbejde, er fastsat til en samlet bøde på 249.200 kr. Der er herved lagt vægt på de samme hensyn, som er fremhævet af byretten.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod T A/S stadfæstes.
Den tiltalte virksomhed skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Udskriftens rigtighed bekræftes
Østre Landsret, den 29-01-2025
Sidst revideret: 29. januar 2025