Østre Landsrets dom afsagt den 28. januar 2025 af 2. afdeling i ankesag nr. S-1535-23
T A/S var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1 og bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 18, ved i oktober 2022 ikke at have anvendt en ETL-transportør sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder ved at gribe ind i indstillingen, uden at der var skabt sikkerhed for, at dette kunne ske uden fare. En ansat forsøgte manuelt at slå transportørens elektrisk styrede sidespejl ud, fordi spejlet på grund af en periodisk fejl ikke kunne slås ud ved hjælp af den elektriske styring, hvorved han fik fingrene i klemme mellem sidespejlets bevægelige dele og pådrog sig en skade i form af brud på en finger.
T A/S påstod frifindelse med henvisning til arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, fordi virksomhedens ledelse ikke havde været bekendt med den periodiske fejl, ligesom man ikke var bekendt med, at der blev skubbet manuelt til spejlet. Virksomheden havde instrueret de ansatte ud fra en grundig risikovurdering, som ikke havde vist, at sidespejlene skulle udgøre en sikkerhedsmæssig risiko, ligesom risikovurderingen ikke kunne tage højde for uforudsigelige og upåregnelige handlinger. Skadelidte var erfaren og vidste, hvordan arbejdet skulle udføres.
Byretten frifandt virksomheden med henvisning til, at det ikke var bevist, at T A/S havde undladt at opfylde sine forpligtelser efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3. Retten lagde vægt på, at det ikke kunne lægges til grund, at ledelsen var bekendt med, at der var en periodiske fejl på transportøren. Det fandtes endvidere ikke bevist, hvordan medarbejderne var instrueret i at anvende maskinen ved den periodiske fejl.
Landsretten domfældte virksomheden og fastsatte en bøde på 109.200 kr. Landsretten lagde vægt på, at sidespejlene var behæftet med en periodisk fejl, som havde været til stede siden maskinens levering og ibrugtagning, hvilket virksomheden som arbejdsgiver var bekendt med. Landsretten fandt, at der under omstændigheder som de nævnte, hvor der tillige var fare for personskade, måtte stilles skærpede krav til arbejdsgiverens instruktion og tilsyn. Landsretten fandt det bevist, at T A/S ikke havde sørget for, at de ansatte havde fået en nødvendig instruktion i at udføre arbejdet med maskinen på en farefri måde, og at virksomheden ikke havde ført et effektivt tilsyn med, at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Landsretten lagde i den forbindelse til grund, at det på skadestidspunktet forekom, at sidespejlene på maskinen blev anvendt, uanset, at de var fejlbehæftede, og at det som anført kunne være nødvendigt at skubbe manuelt til spejlene. T A/S kunne herefter ikke fritages for strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Der blev ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdets karakter, den skete personskade, en tidligere bødevedtagelse for ligeartet kriminalitet og antallet af ansatte i virksomheden. Bøden blev fastsat som en tillægsstraf, da virksomheden i oktober 2024 var straffet med bøde for overtrædelse af udlændingeloven.
Dom afsagt den 22. maj 2023
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
T A/S er tiltalt for overtrædelse af
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, stk. 5, nr. 4 og stk. 6, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1 og bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler nr. 428 af 5. april 2022 § 120, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 18, ved den 4. oktober 2022 ca. kl. 14.45 på arbejdspladsen Adresse A, som tidligere straffet for grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen som arbejdsgiver at have været ansvarlig for, at et teknisk hjælpemiddel - en ETL transportør - ikke blev anvendt så det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at der blev foretaget et indgreb i indstillingen, uden at der var skabt sikkerhed for, at det kunne ske uden fare, idet den ansatte Vidne 2 manuelt forsøgte at slå transportørens elektrisk styrede sidespejl ud, fordi spejlet på grund af en periodisk fejl ikke kunne slås ud ved hjælp af den elektriske styring, hvorved han fik fingrene i klemme mellem sidespejlets bevægelige dele og pådrog sig en skade i form af brud på en finger.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
T A/S har ved Vidne 1 forklaret, at han var bekendt med ulykken via en safety alert fra Vidne 5. Han var ikke selv tilstede ved ulykken. De bruger maskinen til at transportere tunge ting. Han havde ikke forinden kendskab til, at der havde været fejl på maskinen.
Han fik oplyst efterfølgende, at der havde været problemer med sidespejlet siden leveringen. Det er en ny maskine, hvor der er sidespejle på. Han ved ikke, hvor mange de har af de nye maskiner. Der havde været en dialog med leverandøren løbende. Vidne 5 havde været med i dialogen, men det var driftsafdelingen, der stod for dialogen og havde ansvaret for den. Han ved ikke, hvor lang tid der gik, inden fejlen blev udbedret. Medarbejderne blev oplært i den nye maskine, men han ved ikke, hvordan det skete. Det var formentlig transportafdelingen. Han ved, at der havde været en dialog med medarbejderne om, hvordan de skulle bruge maskinen med hensyn til sidespejlene. Han tror ikke, at man havde vurderet, at man ikke skulle bruge maskinen på grund af fejlen. Han mener, at han blev orienteret samme dag eller var det senest morgenen efter. De har en standardprocedure for, hvordan safety alert skulle udfyldes. Han mener, at Vidne 2 var væk fra arbejdet i mere end 24 timer, men han ved ikke hvor lang tid. De har en APV på arbejdspladsen. De følger lovgivningen på området. De har også en arbejdsmiljøorganisation. De har mange medarbejdere, herunder eksterne, så han ved ikke præcist, hvor mange de er, men omkring 1.000 medarbejdere. Han leder organisationen med flere direktører og ledere under sig. Ansatte kommer igennem et sikkerhedskursus ved ansættelsesstart. Derudover har de flere forskellige risikovurderinger, som de ansatte løbende bliver indsat i. Sikkerhedsvurderingen for den enkelte maskine blev lavet den 8. juni 2022, og den blev opdateret den 10. oktober 2022 lige efter ulykken.
Der er ikke lavet en konkret vurdering på sidespejlene. Han havde ikke været med til at lave sikkerhedsvurderingen. De har et program, som skal lære medarbejderne at tænke sig om, så de tænker sikkerhed ind i alt. De arbejder rigtig meget med at få rutineopgaver skilt ad, så man hele tiden tænker sikkerhed og stopper op og tænker sig om igen. Transportafdelingen har også været igennem en workshop vedrørende sikkerhedsadfærd. Kampagnen er synliggjort via bannere, plakater osv. De bruger også rød/gul/grøn, hvilket de også har på t-shirt. Alle møder starter med sikkerhed.
Vidne 2 har forklaret, at han er ansat hos tiltalte. Han var sjakbajs på daværende tidspunkt, og er nu leder i transportafdelingen. Det elektriske spejl ville ikke klappe sammen, hvilket havde været et problem siden start. Han kom til at prikke det forkerte sted. Spejlene skal klappes ind, når maskinen skal ind under og løfte, hvorefter de klappes ud igen, når maskinen er ude igen. Det var et let tryk på spejlet, hvor føreren samtidig aktiverer spejlet, så det kan klappes ind. Vidnet fik trykket på armen lige, hvor spejlarmen kan dreje. Han blev kørt til porten, og der blev tilkaldt ambulance. Vidnet nåede at trække fingeren til sig med det samme, men han kom stadig til skade. Han var væk ugen ud. De var instrueret i, at der var en fejl, og de var instrueret af mekanikeren og leverandøren i, hvordan de kunne håndtere fejlen. Det er leverandøren, der har stået for al oplæring i brugen af maskinen. Mekanikeren var også med. Kurset var ved leveringen af maskinen. Vidnets leder var Vidne 4. Vidnet kan ikke huske, om de havde en dialog om fejlen.
Vidnet har arbejdet med maskiner, siden han var 12 år. Han har stor erfaring med at håndtere store maskiner. Han har været ansat ved tiltalte siden august 2022. Det var en arbejdsopgave, de udførte 800 gange om dagen. De har haft sikkerhedsmøder vedrørende brugen af maskinen. Vidnet vidste, at sidespejlet blev aktiveret, for det var meningen. De havde ikke tænkt på, at man kunne få fingeren i klemme. Han var i bevægelse, da han trykkede på spejlet. De har fået træning i køretøjet med betjening af køretøjet, og han følte sig forsvarligt sikkerhedsmæssigt instrueret. Vidnet havde skubbet til sidespejlet nok 100 gange den dag, og det samme havde hans kolleger. Foreholdt bilag 1.10, foto 7 og 8, har vidnet forklaret, at det var det pågældende sidespejl.
Vidne 3 har forklaret, at han var fører af maskinen, hvor Vidne 2 fik fingeren i klemme. De talte sammen over walkie talkie. Det ene spejl havde svært ved at åbne og lukke. Vidne 2 ville hjælpe spejlet, og pludselig blev det udløst, og han fik sin finger i klemme. Spejlet skulle åbnes via en knap i førerhuset. Fejlen havde været der længe. Vidnet mente, at de var instrueret i ikke at røre ved spejlet. Maskinen kunne være brugt uden sidespejle men med en spotter, men det var lidt mere besværligt.
Vidne 4 har forklaret, at han var ansat ved tiltalte som transport og logistikmanager. Han var leder for Vidne 2. Vidnet var ikke bekendt med, at der ikke var noget galt med maskinen. Der havde været fejl på maskinen, som løbende blev tilset og udbedret af mekanikeren og leverandøren. Vidnet havde ikke hørt om en fejl med sidespejlet tidligere. Hvis vidnet havde været bekendt med en fejl, skulle han sikre, at maskinen ikke blev anvendt, indtil fejlen var udbedret. Medarbejderne blev instrueret i brugen af maskinen i høj grad ved sidemandsoplæring. Det er tiltalte, der er ansvarlig for maskinerne, men det var mekanikeren og leverandøren, der havde alt vedligeholdelse med maskinen, der var leaset. Vidnet skulle havde besked, hvis der var fejl på maskinen. Vidne 2 var spotter, fordi maskinen er 30 meter lang. Spotteren sikrer, at vejen er farbar, og spotteren har kontakt med føreren, så han kan guide ham rundt om hjørner og snævre passager. Spotteren skal selvfølgelig gøre opmærksom på, hvis der er fejl på maskinerne. De skulle ikke selv reparere maskinerne. På morgenmødet tages dagens opgaver, men de starter med sikkerhed.
Vidne 5 har forklaret, at han var ansat som HSE manager, og hans opgaver var support, overvågning og uddannelse. Det var sikkerhed og arbejdsmiljø. Alle medarbejdere startede med en sikkerhedsinstruktion. Vidnet var ikke arbejdsleder for Vidne 2, så han havde ikke været inde over sidemandsoplæringen. Vidnet havde ikke stået for oplæringen i maskinen. Vidnet var ikke bekendt med, at der var fejl ved maskinen. Vidnet havde arbejdet med arbejdsmiljø de sidste 30 år. Vidnet havde været med til at udforme sikkerhedsvurderingen, men det var arbejdslederen og en arbejdsmiljørepræsentant, der kom med informationerne, og han førte pennen. Foreholdt risikovurderingen side 8, mener han, at det var tilføjet den 10. oktober 2022. Vidnet blev informeret om efter arbejdsulykken, at der var en anden medarbejder, som også havde været tæt på at få klemt fingeren. Nærulykker skal også rapporteres videre. Medarbejderen havde sagt, at han havde informeret mekanikeren. De satte efterfølgende klistermærker på med klemningsfare, og fik alene et påbud uden handlepligt, fordi de havde iværksat det, de skulle.
Vidne 6 har forklaret, at han er ansat som tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, og han var på tilsynsbesøg den 5. oktober 2022. Tiltalte brugte en ny maskine, som havde nogle mekaniske sidespejle, hvor der var en medarbejder, der havde klemt fingeren. Maskinen stod stille, og de fik oplyst, at medarbejderne var instrueret i, at de ikke måtte røre maskinen, og at der var printet piktogrammer til at oplyse om faren. Tiltalte skulle have sikret, at medarbejderne var informeret om fejlen, og at de ikke måtte røre sidespejlene.
Tiltalte er straffet to gange for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Efter bevisførelsen kan det ikke lægges til grund, at ledelsen i T A/S var bekendt med, at der var en periodisk fejl på ETL-transportøren.
Det er endvidere ikke bevist, hvordan medarbejderne var instrueret i at anvende maskinen ved den periodiske fejl, idet Vidne 2 har forklaret, at de af mekanikeren og leverandøren var instrueret i, hvordan de skulle håndtere fejlen, uden nærmere angivelse heraf, og da Vidne 3 har forklaret, at de var instrueret i ikke at røre sidespejlene, og at maskinen kunne anvendes uden brug af sidespejle.
Retten finder herefter, at det ikke er bevist, at T A/S ikke har opfyldt alle sine forpligtelser efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, jf. § 86, jf. § 83, stk. 3. T A/S frifindes derfor.
Thi kendes for ret:
T A/S frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
RETTEN I ODENSE - 10.afdeling, den 22. maj 2023
Dom afsagt den 28. januar 2025 af Østre Landsrets 2. afdeling nr. S-1535-23
Anklagemyndigheden
mod
T A/S (tidligere T A/S)
Dom afsagt af Retten i Odense den 22. maj 2023 er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale.
T A/S har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4.
Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at den tiltalte virksomhed rettelig udfører den pågældende opgave i omegnen af otte gange om dagen. Det er nok overdrevet, når han i byretten har forklaret, at han havde skubbet til sidespejlet 100 gange den pågældende dag. Han havde skubbet til sidespejlet mange gange. Alle, der betjente maskinen, var klar over, at der var en fejl på maskinens sidespejle. Han mener dog ikke, at denne fejl udgjorde en fare. Han ved ikke, i hvilket omfang ledelsen var bekendt med fejlen på sidespejlene. Der forelå en såkaldt metodebeskrivelse, men den indeholdt ikke oplysninger om, at der var fejl på maskinen. Det skal nok passe, at virksomheden fik maskinen leveret medio september 2022, og at den derefter blev taget i brug. Man kan betjene maskinen uden sidespejle, hvis man bruger to ”spottere”, der observerer området omkring maskinen og hjælper med at korrigere maskinens kørsel. Efter skaden i denne sag blev der monteret større el-motorer på sidespejlene. I dag er maskinens arme med sidespejle dog demonteret, da folk tit glemte at klappe spejlene ind og ud.
Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at fejlen på maskinens sidespejle var til stede allerede ved leveringen af maskinen. Spejlene virkede, men de kørte langsomt og havde brug for et manuelt skub. Denne manøvre blev udført seks til otte gange om dagen. En repræsentant for den virksomhed, der havde leveret maskinen, instruerede dem i brugen heraf. Han husker det sådan, at fejlen på sidespejlene først blev konstateret efterfølgende. Han ved ikke, i hvilket omfang ledelsen var bekendt med fejlen på sidespejlene, men det var almindelig kendt, at der var en sådan fejl. Han er ikke sikker på, om der blev sat klistermærker med advarsler på sidespejlene før eller efter skaden i denne sag.
Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at han rettelig ikke var bekendt med, at der var noget galt med maskinens sidespejle. Han havde løbende kontakt med leverandøren og dennes mekaniker om forskellige indkøringsproblemer med maskinen. Det var leverandøren, der stod for instruktionen af medarbejderne i brugen af maskinen. Han skulle ikke være fagspecialist på maskinen og var derfor ikke til stede under hele instruktionen.
Han førte tilsyn med medarbejdernes brug af maskinen, men han kan ikke sige, hvor ofte det skete. Der var også andre, der førte tilsyn. Der blev sat klistermærker med advarsler på sidespejlene efter skaden i denne sag.
Forsvareren for T A/S (tidligere T A/S) har under hovedforhandlingen oplyst, at dommen afsagt af Retten i Aalborg den 7. april 2022, hvorefter T A/S straffes med bøde på 160.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, er anket til landsretten og således ikke er endelig.
Ved bødeforlæg vedtaget den 15. oktober 2024 er T A/S straffet med bøde på 20.000 kr. for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5.
Det er for landsretten ubestridt, at medarbejderens udførelse af arbejdet med en såkaldt ETL-transportør som beskrevet i den rejste tiltale ikke var i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen, og at der dermed forelå en overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i tiltalen, samt at dette kan tilregnes den pågældende medarbejder, der var ansat i den tiltalte virksomhed.
Sagen har således for landsretten alene angået spørgsmålet om, hvorvidt den tiltalte virksomhed er fritaget for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, der finder tilsvarende anvendelse i sager omfattet af arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 86, 2. pkt. Dette forudsætter, at virksomheden som arbejdsgiver har opfyldt alle sine pligter efter lovens kapitel 4, herunder om instruktion og tilsyn.
Det må efter sagens oplysninger lægges til grund, at maskinens sidespejle på skadestidspunktet var behæftede med periodiske fejl, således at det kunne være nødvendigt for en medarbejder at skubbe manuelt til spejlene for at få dem til at klappe ind og ud, og at denne fejl havde været til stede siden maskinens levering og ibrugtagning, hvilket virksomheden som arbejdsgiver var bekendt med. Landsretten finder, at der under omstændigheder som de nævnte, hvor der tillige er fare for personskade, må stilles skærpede krav til arbejdsgiverens instruktion og tilsyn.
Efter oplysningerne i sagen sammenholdt med de forklaringer, der er afgivet af navnlig vidnerne Vidne 2 og Vidne 3, finder landsretten det bevist, at den tiltalte virksomhed ikke har sørget for, at de ansatte har fået en nødvendig instruktion i at udføre arbejdet med maskinen på en farefri måde, og at virksomheden ikke har ført et effektivt tilsyn med, at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Landsretten har i den forbindelse lagt til grund, at det på skadestidspunktet forekom, at sidespejlene på maskinen blev anvendt, uanset at de var fejlbehæftede, og at det som anført kunne være nødvendigt at skubbe manuelt til spejlene.
Den tiltalte virksomhed, der herefter ikke er fritaget for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, er derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes til en bøde på 109.200 kr. som en tillægsstraf til bødevedtagelsen den 15. oktober 2024, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, stk. 5, nr. 4, og stk. 6, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, samt § 120, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 18, i bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler.
Ved fastsættelsen af bødens størrelse er der lagt vægt på forholdets karakter, herunder at der er sket personskade, bødevedtagelsen af 3. august 2020 for ligeartet kriminalitet og antallet af ansatte i virksomheden.
T h i k e n d e s f o r r e t :
T A/S straffes med bøde på 109.200 kr.
Den tiltalte virksomhed skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 28-01-2025
Sidst revideret: 28. januar 2025